Sct. Georg 1/2010 - Sct. Georgs Gilderne

• Hvad er meningen?
• Mod på (endnu) mere
• Café Georg & Dragen
NUMMER
MEDLEMSBLAD
FOR
SCT. GEORGS
GILDERNE
I DANMARK
Sct. Georg
Februar
2010
77. ÅRGANG
1

Landsgildeledelsen
Landsgildemester Lone Erkmann
Munkebanken 5, 4681 Herfølge
Tlf. 56 65 07 06
E-mail lgm@sct-georg.dk
Landsgildekansler Niels Rosenbom
Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå
Tlf. 49 25 36 03
E-mail lgk@sct-georg.dk
Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen
Fjordbjerg Ager 15, 7800 Skive
Tlf. 97 54 51 50
E-mail lgs@sct-georg.dk
International sekretær Anne Haastrup-Nielsen
Esrumvej 261, 3000 Helsingør
Tlf. 49 29 91 10
E-mail lgis@sct-georg.dk
Uddannelsessekretær Sten Frost
Baldursgade 65, 6700 Esbjerg
Tlf. 75 12 66 77
E-mail lgus@sct-georg.dk
PR-sekretær Kjeld Krabsen
Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 53 81 88
E-mail lgpr@sct-georg.dk
Arrangementer på landsplan
12.-13. juni 2010
Landsgildestævne 2010
Stevninghus, Kliplev
24. juli - 1. august 2010
KFUM spejdernes korpslejr,
See 20:10, Skive
5. september 2010
Danmarks Friluftsdag
Internationale arrangementer
19.-26. juni 2010
42. Europæiske Gilde Forum
Großarl, Østrig
3.-7. november 2010
Europakonference, Cypern
27. juli-7. august 2011
Verdensjamboree, Skåne
25.9.-2.10.2011
Verdenskonference,
Cernobbio (Como), Italien
Hvis du vil vide mere om de forskellige
arrangementer - så kontakt
landsgildekontoret.
Øvrige landsgildeadresser side 22-23
Redaktør af Sct. Georg
Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf. 40 11 92 49, fax 74 51 42 13
E-mail redaktionen@sct-georg.dk
Bladet udsendes 6 gange årligt:
10/2, 10/4, 10/6,
10/8, 10/10 og 10/12.
Deadline: Den 10. i måneden forud
SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K
Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51
Internet www.sct-georg.dk
E-mail kontoret@sct-georg.dk
Kontortid mandag-torsdag 10-14
- efter 1. marts tirsdag og torsdag 10-12
Kontorleder Kirsten Christensen
Kontoret holder lukket i uge 8 (fre. 19.2-man. 1.3)
Læs om …
Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter
2
What’s on internationalt ........ 4
Rodbjerggaard ....................... 5
Kursusudvalget ........................ 6
Nyt fra LGL ........................... 7
Gilderne og de andre............... 9
Fra gildebror til gildebror ....... 15
Opslagstavlen ........................ 18
Navnestof .............................. 21
Forsiden:
Klimalejrens indgangsportal under klimatopmødet
COP15, læs mere side 10.
Foto: Lis Christensen, 4. gilde København

Hvad er meningen?
Af Niels Rosenbom, landsgildekansler
Ja, hvad er meningen egentlig med gilderne?
Hvem er vi – og hvad vil vi?
Svaret synes let. Det fremgår jo af vores formål,
at vi er venner af spejderbevægelsen, der
i forlængelse af spejderlivet vil støtte spejderne,
arbejde med personlig udvikling og
være til gavn for vort samfund. Og sådan har
det været lige fra begyndelsen i 1933!
Gilderne har bevisligt haft stor succes med
mange fremragende aktiviteter. Vi har haft
fremgang og udviklet både organisationen og
traditioner. Gilderne i Danmark kan med rette
være stolte over at have været medvirkende til
oprettelsen af et verdensomspændende fællesskab
af voksne spejdervenner.
Men er det nu også hele svaret? Er der
sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi
gør? Der er jo i hobetal af spejdere og spejdervenner
her i landet, formentlig omkring
½ million. Hvis vi har den rette mening
og de rigtige værdier formuleret i vores formål,
hvorfor sælger vi så ikke bedre? Er det
tilfredsstillende med en markedsandel på
omkring 1% af de potentielle medlemmer?
I virkeligheden kan vi nok sammenlignes
med mange succesfulde virksomheder og
organisationer, der har sejret sig ihjel ved
at klamre sig til deres succes og forklare vigende
salg/interesse med kundernes eller
interessenternes manglende forståelse for
’vores kvalitet’. Tænk bare på Krønikens
Holger, der blankt afviste fjernsyn som en
uinteressant døgnflue, der ikke kunne hamle
op med den gode gamle og solide radio.
Måske er det på tide at gennemføre et servicetjek
af vores værdigrundlag og vores
virksomhed. Grundlæggende er vores værdigrundlag
stadig i top, men er vi også i stand til
at sælge det - kan vi med andre ord formulere
det på en sådan måde, at det kan forstås af
udenforstående? Bruger vi vores ressourcer
på vores kerneværdier, eller bruger vi for
mange kræfter på sekundære ting? Er vores
organisation gearet til at køre opad mod det
høje mål?
Tør vi tænke det utænkelige? (dette spørgsmål
har jeg lånt fra Lars Kolinds bog Kolindkuren).
Baden-Powell ønskede jo, at vi som spejdere
kunne efterlade verden lidt bedre, end vi
fandt den. Tænk hvis vi tog ham på ordet
og satte os for at indføre en ny verdensorden,
hvor spejderbevægelsen voksede sig så stor og
stærk, at den simpelthen udsultede kriminelle
bander og terrororganisationer. Tænk hvis
gildebevægelsen kunne støtte spejdernes
vækst og samtidig indføre ordentlighed i samfundene
verden over med tolerance og respekt
for andre. Det er ikke utænkeligt, men næppe
gennemførligt for dig og mig. Nej, men vi er
heller ikke alene. Der er jo flere hundrede
millioner voksne spejdervenner rundt om i
verden!
Ét er at tænke det utænkelige - noget andet er
at føre det ud i livet. Men egentlig er der en
ganske kort vej imellem - nemlig viljen til at
ville. Martin Luther King udlevede sin drøm
og gjorde det utænkelige at bygge bro mellem
sorte og hvide. Det er ikke sikkert, at vi kan
udrette det, vi taler om, men vi kan udrette
det vi vil!
3

What’s on international …
Großarl 2010
Af Kiss Messmann, Großarlerlauget
Gennem de senere år har der fra forskellig
side været tanker og forslag om at ændre tidspunktet
for det Europæiske Gilde Forum i
Großarl fra vinter til sommer.
Forumprogrammet for sommeren 2010 er
stort set det samme som tidligere, men de
fleste aktiviteter vil foregå udendørs i det
flotte landskab, hvor fremkommeligheden
naturligvis er meget lettere end om vinteren.
Derfor tror arrangørerne også, at mange nye
nu vil deltage, ligesom tidligere deltagere nu
vil opleve Großarlerdalen om sommeren.
For de, der sædvanligvis vandrer og besøger
bondegårdene, er der om sommeren mulighed
for at besøge bønderne på deres sommerresidenser
oppe på alpegræsgangene.
Derfor spurgte arrangementskommiteen deltagerne
forrige år, om der var almen interesse
for en sådan ændring. Selvom der var mange,
der foretrak vinter, var der flertal for at deltage
om sommeren, og derfor finder det 42.
Forum i år sted fra den 19. til den 26. juni,
med temaet Salzburger Naturfestspiele.
Både Großarls bystyre, befolkning, turistforening,
hoteller og pensioner ser frem til
sommerbesøget, som endda prismæssigt
ser ud til at blive billigere, da udgifterne til
opvarmning er væsentlig mindre end om
vinteren.
Der er planlagt udflugter til Großglockner,
Nationalparken i Mittersill, til Salzburg og
til fæstningen Hohenwerfen, bl.a. kendt fra
det nu berømte falkereservat, hvor falkonerer
fremviser de prægtige fugle, og fra filmen
Ørneborgen med Richard Burton og Clint
Eastwood.
Tilmelding og yderligere oplysninger om
det 42. Forum kan ses på hjemmesiden
www.forumgrossarl.at eller fås ved henvendelse
til Kiss Messmann, Großarlerlauget, enten
på telefon 96 23 52 52, eller på mail til
messmann@stofanet.dk
I øvrigt indkaldes Großarlerlaugets medlemmer
inden længe til forårstræffet på Spejderbakken
i Vejle, der i år finder sted den
24.-25. april.
Som tidligere deltagere har opdaget, er
besøget af vintergæster i Großarl i og omkring
uge 3 væsentligt forøget, da skisæsonen
gennem årene er flyttet længere frem. Tilmed
er der forholdsvis stille i juni, så prisniveauet
på det tidspunkt er også lavere.
Fotos: Ingrid Danstrup
4

7th European Conference
Den 7. Europa konference finder sted på Cypern fra 3. til 7. november 2010 på Adams Beach
Hotel i den skønne region Ayia Napa, hvor åbnings- og afslutningsceremoni vil finde sted
tillige med lejrbål og øvrige arrangementer (venner og/eller familie er velkomne).
Program
3.11. Check ind
Delegations møde
Velkomstmiddag
4.11. Åbningsceremoni
7. Europa konference - 1. arbejdsmøde
Ambassadors’ Guild møde
Middag - Cyprus Night
5.11. Udflugtsdag, vælg mellem: Arkæologi -
Byzantinske Kirker eller vinruter
6.11. 7. Europa konference - 2. arbejdsmøde
Afslutningsceremoni
Galla aften
7.11. Messe i den Ortodokse kirke
Deltagergebyr er ca. 480 € for deltagelse og indkvartering i fire dage.
Efter konferencen er der mulighed for en 4-dags eftertur med udflugt til det smukke område
Pafos, som siges at være elskovsgudinden Afrodites fødested, og der vil også være et mini-cruise
til nogle af de mest maleriske kyster på Cypern.
Deltagergebyr er ca. 300 € for deltagelse og indkvartering i fire dage.
Mød os på Cypern og oplev vor gæstfrihed og kultur
Nærmere detaljer kan fås hos din DIS eller LGIS.
Rodbjerggaard
Nye udlejningspriser for gilder/distrikter
Nu nærmer foråret og sommeren sig.
Hvad med at leje Rodbjerggaard?
Prisen er 50 kr. pr. gildebror pr. nat,
min. kr. 1.000 pr. nat + forbrug
og altså min. kr. 2.000 for en weekend
med 2 overnatninger + forbrug.
Henvendelse til landsgildekontoret
tlf. 33 32 27 33 eller kontoret@sct-georg.dk
5

Kursusudvalget
Landsgildestævne
Landsgildetinget i 2009 besluttede en handlingsplan, hvor et af punkterne var afholdelse af et
landsgildestævne i juni 2010.
Det er med stor fornøjelse, vi herved kan indbyde alle gildemedlemmer til en forhåbentlig
festlig og forfriskende
Weekend den 12.-13. juni på Stevninghus i Sønderjylland
Landsgildestævnet er det sted, hvor vi mødes i det store fællesskab, og hvor der ikke er sat
en præcist formuleret og arbejdsbetinget dagsorden. Landsgildestævnet er det sted, hvor det
sociale samvær, leg, naturoplevelse, inspiration og udfordring kan mikses i lige netop det
blandingsforhold, vi hver især finder rigtigt.
Stevninghus er Det Danske Spejderkorps’ ejendom i nærheden af Kliplev og Hostrup Sø.
Området er et pragtfuldt naturområde, der vrimler med dyr og planter. Midt i området ligger
vikingebyen Ny Hedeby.
Der er fine vej- og togforbindelser, og stationsbyen Kliplev ligger kun 3 km fra Stevninghus.
Stevninghus er åben for os alle fra fredag eftermiddag den 11. juni til søndag den 13. juni.
Der kan overnattes i medbragt telt eller campingvogn, eller der kan overnattes i et af stedets 5
huse.
Til lejrpladserne er der toilet- og badefaciliteter.
Programmet sammensættes af deltagerne,
og kan krydres med fælles lejrbål og fælles bålmad.
Weekendens oplevelsesmenu kan mikses af:
• Naturoplevelser
• Deltagelse i fysiske aktiviteter
• Deltagelse i arbejdende værksteder
• Deltagelse i workshops
• Deltagelse i kaffemøder
• Fællesspisning og opslidning af sangbøger
Alt i alt vil der blive blandet et uimodståeligt
miks - og vejret er bestilt!
Foto: Sarah Moores, engelsk volontør,
Stevninghus
Kig selv på Stevninghus på www.stevninghus.dk og få en fornemmelse af stedet og dets
muligheder for at være base for en god sommerweekend.
I Sct. Georg nr. 2, som udgives i april måned, vil der være en nærmere beskrivelse, og der vil
være oplysninger om aktiviteter, priser og tilmelding.
Sæt et solidt kryds ved weekenden 12. - 13. juni 2010
6

Nyt fra LGL
2. LGL møde, 21.-22.11.2009
Af Niels Rosenbom, Landsgildekansler
Landsgildeledelsen (LGL) arbejdede med
tilrettelæggelsen af de kommende arrangementer:
• Møde med spejderkorpsene og deres
voksengrupperinger 7/1
• Distriktsforum 23/1
• Landsgildestævne 11-13/6
Kontorets fremtid blev drøftet. Henning
fratræder 31/1 2010, men fortsætter i et
midlertidigt vikariat. Der arbejdes videre
med kontorets fremtidige drift, herunder en
tilpasning af opgaver og åbningstid. Endvidere
overvejes alternativer til Mikkel Bryggers
Gade.
I forbindelse med revisionen af håndbog for
gildeledelser blev et udkast til disposition
godkendt.
Love for Sct. Georgs Gilderne er korrekturlæst,
og enkelte sproglige fejl er rettet.
LGL udtrykte anerkendelse af Aalborg
Stadsgildes regnskab og evaluering af landsgildetinget.
Udviklingsseminar
Af Lone Erkmann, Landsgildemester
I januar holdt landsgildeledelsen udviklingsseminar
på Esbjerg Vandrerhjem.
Udviklingsseminaret er en del af vores handlingsplan
for 2009 til 2011, der blev vedtaget
på landsgildetinget i Aalborg.
Det blev et vellykket seminar, hvor vi blev lidt
klogere på os selv og fik et bedre kendskab til
hinanden og hvad vi hver især kan bidrage
med til arbejdet i landsgildeledelsen. For at
hjælpe os med at sætte processen i gang havde
vi inviteret en professionel HR konsulent.
Det viste sig at være meget givende for os.
Det er sundt at få en fremmed til at stille
spørgsmål til alle de ting, vi gør og har gjort
Sct. Georg blev drøftet. Der arbejdes videre
med forskellige tilbud på format og papirkvalitet.
Derimod fastholdes nuværende distribution,
idet alternative tilbud (pakkevis
til gilderne) ikke forekommer attraktive i
forhold til den mulige besparelse.
Gildejubilæer blev drøftet, og fremover vil
landsgildet markere et gildes 25, 50 og 75 års
jubilæum.
Hjælpefonden donerede 10.000 kr til spejdernes
Klima Camp på Højbro Plads under
klimatopmødet. Øvrige ansøgninger blev
afslået eller henvist til lokal støtte.
Landsgildekontoret
Henning er blevet 70 og er efter flere års
trofast arbejde fratrådt med udgangen af
januar. Vi har dog aftalt, at han midlertidigt
hjælper til på kontoret på vikarbasis.
Telefontiden bliver fra 1. marts ændret, så
telefonen kun er åben tirsdag og torsdag fra
10 til 12 (telefonsvareren tager fortsat imod
i døgndrift).
Niels, LGK
siden 1933. For mange ting viser det sig, at vi
har beholdt formen, men egentlig har glemt
den dybere mening med den.
Hvem tænker til hverdag på, at svendetiden
var rettet mod et tæt tilhørsforhold til
spejderne, i væbnertiden var det arbejdet i
gildet, der var den væsentligste opgave, og
når man var moden til at blive ridder, kunne
man koncentrere sig om de humanitære og
udadvendte opgaver.
Landsgildeledelsen har fået kritik af den
måde, vi afvikler vores møder på, det
gælder især de landsdækkende møder, f.eks.
distriktsforum og gildemesterstævner. Derfor
7

var opgaven også at få nogle værktøjer, vi
kunne arbejde med, så vi alle oplever, at vores
møder bliver mere effektive, og resultaterne
fra møderne bliver synlige både for deltagerne
og omverdenen. Det klarer man ikke på en
weekend, men vi vil arbejde videre med de
tanker, der blev sat i gang.
Vi brugte Edward de Bonos 6 tænkende hatte
i vores arbejde med handlingsplanens visioner
for at sikre, at vi har den samme opfattelse af
indholdet.
• Udvikle gildearbejdet så flere får lyst til
at være med og deltage i den personlige
udvikling, gildearbejdet tilbyder
• Udvikle gildearbejdet så gilderne bliver
synlige aktører på det humanitære
område
• Udvikle gildearbejdet så gilderne bliver
en naturlig fortsættelse af spejdertiden
• Udvikle gildearbejdet så gilderne har
valgfrihed i arbejdsformen
Det var interessant sammen med konsulenten
at se på vores visioner med nye øjne. At skulle
forklare de begreber, vi anvender til hverdag,
eksempelvis ’personlig udvikling’, hvad mener
vi med det? Vi var langt omkring fra
jobbet som GM, deltagelse i Gildehøjskole
og gruppearbejde over organisering af
indsamling for Flygtningehjælpen, planlægning
af dragedag til væbner- og ridderforberedelser.
De seks ’tænkehatte’ har til formål at finde
kreative løsninger på problemer og udfordringer.
At udvikle individers, gruppers
og enheders evne til systematisk og kreativ
tænkning. At udvikle evne til kreativ dialog.
At udvikle evnen til at kunne fokusere og
skærpe opmærksomhed og mental energi på
skiftende aspekter. At udvikle respekten for
menneskers forskellige måde at tænke, træffe
beslutninger og udtrykke sig på.
Alt sammen vel nok noget vi kan bruge i vores
personlige udvikling. Landsgildeledelsen
har taget hul på opgaven. På distriktsforum
sidst i januar bliver distriktsgildemestrene
præsenteret for metoden, og så håber vi, det
får effekt på arbejdet rundt om i gilderne.
Hvis I har fået lyst til at læse mere om Edward
de Bono, må I en tur på biblioteket.
Vi nåede også at informere hinanden om
status på de fem projekter fra handlingsplanen.
Landsstævnet til juni vil I kunne læse mere
om andetsteds i dette nummer af Sct.
Georg. Danmarks Friluftsdag 5. september
– her mødes DUS’erne midt i januar for
at sætte projektet på skinner. Der er nedsat
arbejdsgrupper, der skal finde aktiviteter til
de fire elementer jord, luft, ild og vand. Efter
mødet vil vi orientere om, hvad de er nået
frem til. Gildehøjskolen, her er der fundet
nogle spændende foredragsholdere, der er i
gang med at skrive oplæg, der kan sendes ud
efter sommerferien. Brobygningsprojekter er
i gang flere steder i landet, og Anne Haastrup
har kontakt til Røde Kors for at etablere støtteordninger
til uledsagede flygtningebørn.
Fælleslejren for de 5 spejderkorps i 2012 har
vi ikke hørt så meget til endnu, men i dagens
avis kan man læse, at de søger en by, der vil
være vært for en lejr med 35.000 deltagere.
Der skal bruges et areal på ca. 200 hektar,
svarende til 30-35 fodboldbaner.
Værktøjskassen venter på at blive fyldt
op med kursustilbud om udvikling og
inspiration, men Rom blev ikke bygget på
én dag. Vi må hjælpe hinanden med, under
kursusudvalgets kyndige vejledning, at få opbygget
et kursusprogram, der kan være med
til at udvikle gildebevægelsen.
Som I kan se, var det de store tanker, vi havde
fremme på seminaret. Nu håber vi, vi vil være
i stand til at inspirere jer alle sammen, så vi
går en spændende gildetid i møde.
8

Gilderne og de andre
Mod på (endnu) mere…
Af Niels Dam, Spejderchef Danske Baptisters Spejderkorps
Hvad synes du mod er? I spejdernes
jubilæumsår i 2007 var temaet for året Mod
på mere. Og da 2007 var næsten omme sagde
korpsråd og hovedbestyrelser i alle korps, at
vi har mod på endnu mere. Nu er der gået to
år, og det store spørgsmål er, om vi stadig har
mod på mere, eller om vi stadig trisser rundt
i den vanlige trummerum.
På baptistspejdernes årlige førerstævne er
der livlige debatter, om korpset skal bevæge
sig ’mod øst’ eller ’mod vest’, men ens for
alle deltagere er, at de har modet til at have
en holdning. Der er ingen tvivl om, at alle
spejderførere har et fælles mål: at efterlade
verden en lille smule bedre, end vi modtog
den. Der kan være forskel på, hvordan vi hver
især synes opgaven skal løses, men det store
spørgsmål er, om vi har modet til at gøre en
ihærdig indsats.
Det nyligt overståede klimatopmøde viste,
at der var rigtig mange mennesker, der
havde mod til i samlet flok at fortælle verdens
ledere, at nu må der gøres noget for
at forbedre klimaet. Også spejdernes verdensorganisationer,
WAGGGS og WOSM,
havde delegationer med i Bella Centret, så
spejdere fra hele verden var med på første
parket for at gøre en indsats for at forbedre
verden.
Vi har lige sagt farvel og tak til endnu et
år, og man kigger uvilkårligt tilbage på det
forgangne år og tænker på, hvilke ting der gik
godt, hvad man kunne ønske at have gjort
anderledes, hvorfor havde man ikke modet
til at gribe ind dér, hvor mennesker blev
dårligt behandlet og dér, hvor man gjorde
en forskel.
Jeg er sikker på, at vi som spejdere og tidligere
spejdere besidder mere mod end de fleste.
Vi tør åbent fortælle omverdenen, at vi er
spejdere, at vi tror på Gud, men vi har også
mod til at tage på ture og lejre, hvor vi på
grund af de primitive omgivelser har brug for
hinanden.
Det at turde følge sine drømme trods bevidstheden
om, at man kan fejle, er måske
den største og mest dristige form for mod der
findes. Vi skal ikke være bange for at tage de
første skridt, det kan godt være, at det ikke
lykkes lige med det samme, men man skal
have modet til at gøre forsøget. Nogenlunde
sådan kan situationen for det nyligt nedsatte
lejrudvalg betegnes. Som omtalt i indledningen
har de danske spejderkorps aftalt,
at vi skal have mod på endnu mere, nemlig
en fælles dansk spejderlejr i 2012 med 30-
35.000 deltagere. Vi har mod til at tage de
første skridt, selv om ingen kan være sikre på,
hvordan ’rejsen’ vil forløbe.
Sammen med mit nytårsønske om et velsignet
2010 sendes også et ønske om, at alle spejdere
og Sct. Georgs gildebrødre må
have Mod på endnu mere i
vores respektive arbejde for en
bedre verden.
Mod: dristighed, tapperhed. Eller en
sindstilstand ”han var ved godt mod,
mens hun var ved at tabe modet” Eller de
unge har mod på livet. (Kilde: Gyldendals
røde ordbøger, Dansk-Dansk)
9

Cafe Georg & Dragen - COP15
Af Lise Skov & Ole Olesen, Københavns Stadsgilde
Hvad er det rigtige svar, når spejdere spørger
os, om vi kan hjælpe dem?
I oktober spurgte Det Danske Spejderkorps
os, om vi kunne tænke os at bemande en
cafe på Højbro Plads i København under klimatopmødet
den 7. – 18. december hver dag
fra kl. 10 til 21.
Ja, vi kan - Yes, we can!
Det lød jo nemt, så vi skyndte os at sige ja til
opgaven. Et afslag ville da også have været for
dumt, når sådan en PR-mulighed blev serveret
for os på et fad.
Så skulle vi bare have tilsagn om bemanding
af cafeen i et halvkoldt telt med mindst to gildebrødre
ad gangen i mindst 132 timer lige
midt i juletravlheden.
Ville I så bakke det op? Ja, det ville I, og
I gjorde det. 50 gildebrødre fra 9 gilder i
København, Køge og Roskilde-Hedebo kom
og leverede over 300 arbejdstimer.
Det var en god oplevelse
Tusind tak til alle I hjælpsomme gildebrødre
for jeres indsats og jeres gode humør. Når alle
i lejren siger, det er en fornøjelse at arbejde
sammen med os gildebrødre, så har vi gjort
det godt, og så bliver vi nok inviteret med en
anden gang, når der skal samarbejdes.
Spejderlederne i lejren skal have en stor
tak for det gode samarbejde gennem hele
forløbet. Det var en fornøjelse at se alle de
unge ledere, som hver eftermiddag og aften
gav besøgende spejdere og andre børn en
hyggelig spejderoplevelse midt i storbyen.
God PR for både spejderne og os
Mange danske og udenlandske gæster besøgte
teltet, hvor de studerede spejdernes
og vores plancher. Nogle af dem spurgte os,
hvad Sct. Georgs Gilderne laver, når der ikke
er klimatopmøde, og det berettede vi naturligvis
gerne om.
Klimalejren var altså et rigtig
godt PR-vindue for både spejderne
og for os.
Aktiviteter i klimateltet, her laves energikilder af
citroner og kartofler. Bagefter kunne man lune sig
på en kop varm kakao, som gildebrødrene serverede.
Foto: Rasmus Rahbek, DDS
Flere bonusoplevelser i cafeen
En dag havde vi besøg af en italiensk spejderfamilie.
De havde et lille nåletræ med
hjemmefra som gave til spejderne i Danmark.
Aftalen blev, at vi skulle bede DDS om
at plante træet på Holmen, og at den
italienske familie skulle have et billede af
begivenheden.
Ved en reception i lejren den 13. december,
hvor prinsesse Benedikte og spejderledere fra
over 50 lande deltog, blev det italienske træ
overdraget til spejderchef Morten Kernn-
Jespersen, DDS.
En amerikansktalende mand kom en aften og
købte en kop kaffe. Mens kaffen blev skænket,
snakkede vi hyggeligt om lidt af hvert. Da han
var færdig med sin kaffe, rullede han et stort,
flot billede af Jorden ud og sagde, at billedet
var en gave til os fra NASA, fordi vi var så
flinke. Det er en flot gave, som vi må finde en
plads til i Gildegården.
Hvad blev resultatet af indsatsen?
Har vi hvervet nye medlemmer blandt de
besøgende? – vil nogle måske spørge. Det
ved vi ikke, men mange spejderledere, spejderforældre
og andre gæster har mødt os og
talt med os. Vi håber, de har oplevet os som
nogle rare mennesker, der gerne hjælper spejderne.
Vi siger nok ja igen, når vi næste gang
bliver opfordret til at lave et stykke arbejde
sammen med spejderne, og vi vil satse på, at I
bakker op igen.
10

Friluftsrådet
Af Lone Erkmann, Landsgildemester
I anledning af årsskiftet har vi modtaget en
hilsen fra Friluftsrådet.
Vi har med Mols Bjerge fået endnu en nationalpark,
i 2010 kan nationalpark Skjern Å
indvies.
Der arbejdes aktivt på tre nye nationalparker,
Skagen Odde, Det Sydfynske Øhav og Nationalparken
Roskilde-Lejre.
om stier, åbning af Friluftsrådets inspirationspakke
til glæde for kredsene og ikke mindst
Rådets egne projekter og programmer.
Kredsrepræsentantskabsmøde 2010 nærmer
sig, der kan hentes materiale på
www.friluftsraadet.dk/2063. Intromøder for
nye kredsbestyrelsesmedlemmer afholdes i
maj og juni 2010.
Vil I vide mere om jeres kredsrepræsentanters
arbejde i Friluftsrådet kan I invitere dem til et
møde i gildet eller distriktet.
Er I nysgerrige med hensyn til f.eks. Friluftskommune
2010, kan I læse mere på
www.friluftskommune.dk.
Mange af Sct. Georgs Gildernes kredsrepræsentanter
har deltaget aktivt i udarbejdelsen
af de mange Kommunale Friluftsoplæg.
De 47 kredse har udarbejdet oplæg for 80
kommuner. Kredsene er repræsenteret i
langt de fleste grønne råd, og der opleves
stor opbakning til det fælles arbejde for et
bedre friluftsliv. Kredsene har en finger med
i en varieret mængde sager, projekter, stietablering,
flaghejsninger, høringer, politikudvikling
og meget mere.
Friluftsrådet takker kredsene for det konstruktive
samarbejde og det store engagement,
der lægges for dagen.
I det nye år kræves der fortsat indsats for
implementering af de kommunale friluftsoplæg,
et fortsat arbejde vedrørende nationalparkerne,
et spændende projekt om naturparker,
den næste runde af Natura 2000, en
ny omgang Danmarks Friluftskommune - nu
med temaet formidling, fem regionale kredsbestyrelsesseminarer,
kredsenes egne mål, en
række vådområdeprojekter, et indsatsområde
Projektet Bevaringsværdige gårde har et stort
potentiale, når det gælder nyt liv og forretning
på landet. Rundt om i Danmark står omkring
30 mio. kvadratmeter bevaringsværdige landbrugsbygninger
og forfalder.
På www.genanvendgaarden.dk kan der hentes
inspiration til, hvordan en række gamle bygninger
har fået nyt liv og indhold. Måske er
her mulighed for spejderliv og gildeliv? Klik
ind og hent viden og inspiration.
Arbejdet i Friluftsrådets kredse er bl.a. med
til at støtte spejdernes adgang til naturen,
ligesom vi gennem Friluftsrådet er med til at
løse en samfundsopgave.
Fotos: Casper Lindemann, Friluftsrådet
11

Spejder i korte bukser og nylakeret spejderhat søges
I har sikket alle fra tid til anden tænkt over, hvad der skal blive af gildebevægelsen. Det har
vi ihvertfald. Det er tankevækkende, at medlemstallet i gildebevægelsen fra år til år falder,
at gennemsnitsalderen stiger, og det kan føles som om tilknytningen til spejderbevægelsen
svækkes.
Vi har derfor fået den ide, at vi vil støtte en spejdertrop fra landsdelen økonomisk, så de kan
komme på en sommelejr i udlandet. Formålet med dette tiltag er at skabe nye kontakter
imellem gildebevægelsen og spejderbevægelsen. Vi vil hvert år søge kontakt til en ny
spejdertrop og håber på den måde at være med til at give mange spejdere en oplevelse, der
vil stå i erindringen i mange år.
Den udvalgte spejdertrop skal sammen med Gildet afvikle et offentligt fællesarrangement.
Troppen skal også deltage i to gildearrangementer. På den måde får de et bedre indblik i, hvad
gildebevægelsen er for noget. Samtidigt lærer vi spejderne, deres ledere og forældre at kende
og skaber måske venskaber, der kan være med til at skabe fremgang i gildebevægelsen.
12
Med gildehilsen, 12. Sct. Georgs gilde Aalborg
Danmarks første spejderpatrulje
Af Albert Lykking, formand for Spejdermuseet www.spejdermuseet.dk
I efteråret 1909 startede den første spejderpatrulje
i Danmark. Den 19. november om
aftenen blev der holdt et foredrag på Hellerup
Gymnasium om Spejdersport. Dagen efter
troppede nogle af skolens elever op på skolebestyrer
Hans Hartvig Møllers kontor for
at overtale ham til at gå i gang med noget
spejdersport.
Det lykkedes drengene at overtale Hartvig
Møller til at købe Baden-Powells nye bog,
Scouting for Boys, og de følgende dage blev
brugt til at gennemgå bogen. I bogen bliver
der lagt megen vægt på friluftslivet, og snart
var drengene i gang med at sy deres eget telt.
Teltet blev rejst på Hartvig Møllers kontor.
Som pløkke blev brugt store søm, der blev
slået fast i gulvet!
De 9 drenge dannede den første patrulje i den
trop, der i de efterfølgende år satte standarden
for spejdersport i Danmark, Hel-lerup trop.
Ove Holm - senere i mange år spejderchef i
Det Danske Spejderkorps - blev den første
patruljefører.
Troppen var en skoletrop, og den blev
efterhånden så stor, at den blev delt i yderligere
4 Hellerup-troppe og dannede sin
egen division med Hartvig Møller som divisionschef.
Skolebestyrer - senere rektor - Hans Hartvig
Møller var ikke for ingenting kendt for at
benytte sig af datidens mest moderne pædagogiske
principper. Hartvig Møller tog f.eks.
tidligt initiativ til gennemførelse af årlige
skolerejser/dannelsesrejser for eleverne. Og
straks efter hans tiltræden som skolebestyrer
blev indført en ordning med, at flest mulige
elever fik et embede som selvstændigt ansvarsområde.
Dette gav eleverne en stærk følelse af
medansvar for skolens virke. Hartvig Møller
gik også ind for elevdemokrati og praktiserede
det - det blev dengang betragtet som et
modigt valg.
Gymnasiet arrangerede løbende foredrag
om aktuelle emner, og emnet omkring spejdersport
blev taget op, fordi docent, dr.phil.
Oscar Hansen havde været i England som led
i studierne af tidens pædagogiske strømninger.
Ved Oscar Hansens hjemkomst til Danmark
blev der herefter arrangeret det tidligere omtalte
foredrag i Hellerup Gymnasium.
I eftertiden har der været røster fremme om,
at det var tilfældigheder, der gjorde, at starten
på spejderbevægelsen i Danmark fandt sted
på Hellerup Gymnasium.

Måske, men det er en kendsgerning, at foredraget
den 19. november begejstrede nogle
skoleelever så meget, at de dagen efter overtalte
Hartvig Møller til at gå i gang. Og Hartvig
Møllers senere virke, tanker og ideer fik u-
vurderlig betydning for spejderbevægelsens
udvikling i Danmark.
Spejdermuseet på Holmen har åbnet en
særudstilling om den første spejderpatrulje
i Danmark. Udstillingen fortæller den
fantastiske historie om patruljens og
troppens liv. Det er et oplagt besøgsmål
for gildebrødre. I skal være velkomne i
museet.
Hvorledes blev Rektor Hartvig-Møller, Gl. Hellerup Gymnasium, spejder?
Fortalt af Hans Hartvig-Møller til Spejdernes Magasin 1949
Ja, det er en ganske underlig historie. For når
jeg nu støder på gamle sager, jeg har skrevet
om skolerejser og undervisningsforandringer
og den slags for mange år siden, og når jeg
træffer skæggede og gifte gamle drenge, og
de minder mig om, hvad jeg sagde og gjorde,
dengang de var små labaner, så synes jeg, at
jeg må have været spejder lige så længe, jeg
har været lærer.
Men da jeg rigtig blev det, vidste jeg ikke
af det - jeg gik nærmest i en fælde. Det var
i november 1909. At dr. Oscar Hansen, der
længe havde været min gode ven og vejleder,
skrev til mig og tilbød mig at holde et
foredrag for mine drenge om “spejdersport”.
Ordet var mig komplet en gåde. Men da dr.
Hansen er en lærd pædagog, gik jeg ud fra, at
det var sådan en slags pædagogisk vittighed,
og skulle vise sig at være morsomt. Jeg skrev
derfor til ham i en munter “forstående” tone
og sagde tak.
Og så kom han og holdt et foredrag om
en hel masse ting, som var mig ganske
fremmede, og jeg må sige, at jeg ikke blev
synderlig klogere af det foredrag. Det
handlede nemlig om “scouting” - altså selve
arbejdet og uddannelsen, - men næsten ikke,
så vidt jeg nu husker, om formålet, sådan som
et lærerhjerte kunne ønske sig, heller ikke
synderligt om korpset og slet ikke om stav og
hat og udmærkelsestegn. Det var mig derfor
meget overraskende, at en flok af III mellem,
som vi ellers anså for utilgængelige for alle
ædlere følelser, omringede dr. Hansen og bad,
om han ikke ville få mig til at lave sådan noget
for dem.
Jeg havde ikke det mindste begreb om,
hvorledes jeg skulle “lave sådan noget”, eller
hvad jeg egentlig skulle lave. Men da jeg var
ny bestyrer, og III mellem var den værste
klasse i skolen, sagde jeg ja. Og Hansen gav
mig nogle bøger at studere i.
Så tog jeg altså fat. Bøgerne var på engelsk -
og det har jeg aldrig været stiv i. Så det kneb
meget med at stave sig frem i teksten - og
drengene ville ikke vente.
Altså dannede jeg en patrulje - forsigtigt
blandet af de værste og nogle bedre -, og da
jeg inderst inde mistvivlede om, at “scouting”
ville kunne interessere dem ret længe, sørgede
jeg for, at de fik chokolade og kager ved vort
ugentlige møde, for at de dog kunne have
noget ud af anstrengelserne.
Men det viste sig, at de blev kede af
chokoladen før af “scouting”. Og efterhånden
som vi sled os gennem knob og højdemåling
og alt andet, som jeg er og bliver en klodrian
til, gik hele ideen og sagen op for mig, og jeg
blev i stand til at drive spejdersport på måder,
jeg forstod mig på. Således blev jeg spejder.
Og“once a scout, always a scout”.
13

Den første patruljefører, Ove Holm
Fortalt af Ove Holm til Spejdernes Magasin 1949
Kort efter at dr. phil. Oscar Hansen havde
holdt sit foredrag i november 1909 på
“Hellerup Gymnasium”, gik jeg sammen med
den af mine klassekammerater, jeg kom mest
sammen med, en dag op ad trappen til vor
rektors, Hartvig Møllers kontor.
Men da vi stod uden for døren, og jeg
skulle til at banke på, fik min kammerat
betænkeligheder, og ville alligevel ikke være
med. Så gik jeg ind alene og kom på den
måde med i det første spejderarbejde her
hjemme.
Rektor købte Baden-Powells Scouting for
Boys, og om aftnerne, når patruljen holdt
møder sammen med rektor i dennes privatkontor,
sled vi os igennem det for os alle
vanskelige, fremmede sprog og lærte os de
forskellige spejderfærdigheder. Jeg husker jo
ikke det alt sammen lige tydeligt, men to ting
husker jeg særligt. Den ene var beregning af
en flods bredde; vi trak kridtstreger og stillede
stokke op på gulvet, regnede geometri og
fandt ud af afstanden mellem stregerne. Den
anden ting, jeg husker tydeligt, var da vi lærte
os at rejse telt; man ville vel nærmest tro, at
dette blev øvet i skolegården, men så praktiske
var vi ikke. Vi anskaffede os nogle 4 tommer
søm, og en aften stillede vi så ude hos rektor
Hartvig-Møller, der jo var vor tropsfører.
Da vi stolt havde bredt teltet ud på gulvet i
rektors privatkontor, rejste vi det ved ganske
simpelt at hamre store søm i gulvet som
pløkke. Mærkeligt nok protesterede hverken
rektor eller fru Hartvig-Møller, men roste
os tværtimod for teltet. Sagen var, at vi selv
havde syet det. Dugen var af det sværeste og
tungeste Army Duck, som kunne fremskaffes,
og blev syet af os selv på en almindelig symaskine.
En spejder drejede på maskinens
sving, en af os skubbede stof til maskinen, og
en halede i den anden ende af stoffet, for at
det skulle gå hurtigt. Som regel blev der halet
hurtigere, end der blev skubbet, og så gik nålen
sig en tur. Men teltet blev færdigt.
14

Fra gildebror til gildebror
Fredslyset 2009
Af Fredslyskoordinator Kiss Messmann
Optakten til afsendelsen
af Fredslyset var den bedst
tænkelige, idet Roskilde
gilderne, på sædvanlig vel
tilrettelagt vis, først havde
arrangeret ceremonien i
St. Laurentii Kirke, hvor
Fredslyset blev tændt fra
den flamme, der konstant
brænder i kirken samt fakkeltoget til Roskilde
Domkirke.
Her blev Fredslyset båret ind af to spejdere,
hvorefter alterlysene og globen blev tændt ved
dets flamme. Præsten fortalte om Fredslysets
historie og læste i sin prædiken over Lyset.
Lige inden da havde præsten bedt mig fortælle
om koordineringen af fredslysaktiviteterne i
Danmark og om fredslysets sørejse fra Aalborg
til Sisimiut og Nuuk. Det pludselig,
uden særlig forberedelse, at skulle tale i Roskilde
Domkirke tog pippet en smule fra mig,
men jeg fik da tungen på gled og fortalte lidt
om emnet.
Efter den højtidelige andagt i Domkirken
benyttede mange indbydelsen til at besøge
Gildehuset Sankt Agnes, hvor Jørgen Gybel
Jensen bød velkommen til julepyntede borde
dækket op med boller, kaffe, te og kakao.
Mellem sangene gik snakken livligt mellem
de mange tilrejsende gildebrødre, som efter
en dejlig optakt kunne rejse hjem med deres
tændte Fredslys til videre distribution.
Den officielle afsendelse fandt sted fra banegården
i Roskilde dagen efter, og efter at jeg
i skrivende stund, kun har modtaget godt en
snes evalueringsskemaer, fremgår det tydeligt,
at gilderne virkeligt har ydet en stor indsats,
for både at glæde mange ved at aflevere flammen
fra Fredslyset og at gøre det under mange
forskellige former og arrangementer.
Når alle skemaer er modtaget og behandlet,
vil en samlet evaluering være at læse på
www.sct-georg.dk
Af Birgitte Mouritsen, Vojens Gildet
Præsten ved Sankt Laurentii Kirke holdt en
fin andagt og hentede lyset ind fra kirkens
kapel - lyset fra en evigt brændende flamme
tændt i fødselsgrotten i Betlehem.
To gildebrødre kom ind med fakler, som de
tændte ved fredslyset på alteret, hvorefter alle
gik ud til optoget gennem byen i det dejlige
vejr.
Vi samledes igen i Roskilde Domkirke til
fredslysgudstjeneste. Det gennemgående
tema var lyset og freden. Pastor Bob
Showers nævnte, at lyset er sendt med skib
til Grønland så betids, at det kan være klar
til første søndag i advent. Gildebrødre fra
Sverige sender fredslyset op igennem Sverige
og håber at nå målet Haparanda tæt ved den
finske grænse.
Sønderjyllands Distrikt var mødt frem for at
hente fredslyset til fordeling dagen efter bl.a.
i Vojens, Gråsten, Sønderborg, Nordborg,
Haderslev og Flensborg, hvor det deltes ud
til danske plejehjem og institutioner helt ned
til Slesvig.
2 grønne spejdere bragte lyset ind i Roskilde
Domkirke og kirkens alterlys blev tændt.
Vi sang stående fra sangbladet og lyset blev
bragt ud i våbenhuset, hvor alle kunne
hente flammen. Til den efterfølgende sammenkomst
i Gildehuset Sankt Agnes var
der kaffebord og hyggeligt samvær. Tak til
Fredslyskoordinator Kiss Messmann og
Jørgen Gybel Jensen for et fint arrangement.
Foto: Gunvald Mouritsen, Flensburg Gildet
15

Historien gentager sig – eller gør den?
Af Svea Brüsshaver, Baden-Powell Stammen
Forleden dag havde jeg fat i en bog om
reformationen og oprindelsen af den protestantiske
kirke. Selv om analogien selvfølgelig
halter, som alle analogier givetvis gør, så er
der dog bemærkelsesværdigt mange ligheder
i det, der lige nu sker inden for Sct. Georgs
Gilderne (SGG) og det, der skete efter Martin
Luther satte sine 95 teser op i Wittenberg.
For at synliggøre hvad jeg mener, vil jeg
lige beskrive forholdene i Europa omkring
år 1500. Kun nogle få år inden Luther
fremlagde sine teser, havde Columbus opdaget
et helt nyt kontinent og forandret
verdensbilledet grundlæggende. Gutenberg
havde lige opfundet bogtrykket med flytbare
enkeltbogstaver og revolutioneret kommunikationsmulighederne,
idet man inden for
ganske kort tid kunne sprede informationer
i hidtil ukendt omfang. Martin Luther var
ingen modstander af den kristne tro eller
af Bibelen. Bibelen var også for ham det
juridiske og etiske livsgrundlag, men han
var ikke enig med kirkens udlægning af
Bibelens tekst. Han kritiserede køb af aflad
samt liturgien, som de fleste mennesker
ikke kunne forstå, idet den foregik på latin,
selv om romerriget for længst var gået ned.
Efter 1500 års kirkehistorie var der efter
mange menneskers opfattelse behov for en
omfattende kirkereform, der skulle tage sit
udgangspunkt i det oprindelige grundlag
og samtidig tage højde for udviklingen i
samfundet. Idet den katolske kirke hverken
ville forstå reformernes karakter eller gå ind
i en dialog med reformkræfterne og stædigt
fastholdt de gamle former, blev Europa
hærget af religionskrige i over 125 år, og
kirken fundamentalt splittet op. Udviklingen,
der var sat i gang, kunne ikke stoppes, men
med den kompromisløse konservatisme i
den katolske kirke betalte hele befolkningen
i først omgang en meget høj pris. Og på
det seneste har den katolske kirke alligevel
reformeret sig.
Men hvor gentager historien sig så?
Vores verden er gennem internettet og de
elektroniske medier blevet meget mindre
inden for nogle ganske få år. Vi kan uden
betydelig forsinkelse og store omkostninger
kommunikere med mennesker på den anden
side af kloden. Rejseomkostningerne er
ligeledes faldet i de sidste 20 år, og vi har
øget mobiliteten betragteligt. I dag er det
ret normalt at have venner over hele verden,
eller at leve i udlandet i en periode. Unge
menneskers muligheder for at udvikle deres
færdigheder herhjemme har forandret sig i
lyset af en større økonomisk tryghed og medfølgende
større frihedsgrad. Teknologien kan
i dag lade os rejse til månen eller destruere
alt liv på jorden. Samarbejdsformerne går
tendentielt væk fra et autoritært topstyret
system til selvstyrende grupper. Alt dette har
selvfølgelig også indflydelse på holdningerne
og forventningerne fra de mennesker, der er
del af SGG i dag, men især fra nye potentielle
medlemmer i fremtiden.
Også inden for SGG er der mange, der
ønsker en reform. Det er ikke noget ønske
om en omfattende ændring af idégrundlaget,
men et ønske om at få mulighed for at tilpasse
ar-bejdsformen og strukturen, hvor der er
opstået nye behov. Vores ritualer er ifølge
vores love (vedtægter) vejledende, hvilket rent
faktisk allerede i dag giver os stor frihed i det
daglige arbejde. Det, der gør vores fællesskab
til noget specielt, er vores idégrundlag,
vores Gildelov og det personligt aflagte
Gildeløfte. Vores nuværende arbejdsform og
ledelsesstruktur er hverken en konsekvens
af eller en naturlig forlængelse af dette
fundament. Da denne struktur blev vedtaget
var den ud fra de dengang fremherskende
forhold sikkert hensigtsmæssig. Vi bliver
nu nødt til igen at overveje, hvad der i dag
og måske i morgen er praktisk relevant og
derefter indlede de nødvendige skridt for
at tilpasse vores ledelsesstruktur og vores
arbejdsformer. Det betyder jo ikke, at alt det,
der er godt i dag, skal nedlægges.
Verden over er spejderne kendt for deres
valgsprog ”Be prepared – vær beredt”. Ligger
der ikke allerede i disse ord, at vi som
gildespejdere skal være parat til at indstille
16

os på nye situationer og at udvikle vores personlige
færdigheder? Baden-Powell valgte Sct.
Georg som forbillede for spejderne, fordi han
med mod og af al sin kraft gik udfordringer
i møde i stedet for at knibe uden om. Vi kan
derfor ikke bare ignorere ønsket om ”reform”
og forandring. Den kommer, den er en del
af vores fællesskab og bevægelse, men det
er os alle sammen, der må afgøre, hvordan
og til hvilken pris den kommer. Personligt
ser jeg en stor fare for, at hvis vi ikke tager
imod udfordringen om en fornyelse og tager
ved lære af historien, så kan én konsekvens
være at SGG – ligesom den katolske kirke -
bliver splittet ad. Et stort fællesskab vil altid
stå stærkere end mange små grupper, og det
gavner de organisationer, vi støtter. Vi kan
løfte større opgaver sammen end hver for sig.
Vi har alle sammen afgivet et personligt løfte
om, at vi vil have respekt for, det der har
værdi for andre.
Nyt fra Sct. Georgs Fonden
Fra Johan Evensen, Formand for Sct. Georgs Fonden
I november 2009 afholdt Fonden sit årsmøde.
Beretningen og regnskabet blev godkendt, og
begge dele kan ses på Fondens hjemmeside
Sctgeorgsfonden.dk. Bestyrelsen arbejder
fortsat på at afvikle alle institutioner på nær
de to, som Fonden ejer. Forhåbentlig er dette
arbejde via Fondens advokat afsluttet inden
årets udgang.
Fonden er gentagne gange blevet kontaktet
om Sct. Georgs Gildernes repræsentation i
de lokale bestyrelser, idet det bliver sværere
og sværere at finde gildebrødre især til
formandsposten. Fonden kan kun råde til,
at vedtægterne ændres, således at Sct. Georgs
Gilderne ikke længere er indskrevet i de
lokale vedtægter. Der er intet til hinder for, at
Ud fra dette, burde vi prøve at finde en vej,
der gør det muligt både at bevare de minder,
der har samlet sig i tidens løb, og samtidig
give de kommende generationer mulighed
for at skabe minder, der er værd at bevare.
Som jeg sagde i begyndelsen, så halter analogien
med Reformationen selvfølgelig, men
mekanismerne i samfundets udvikling og
fornyelse gentager sig gennem hele historien
og i alle civilisationer.
At være forskellige fjerner ikke det, der udgør
vores fællesskab, men gør plads til en vigtig
fornyelse.
Lad os derfor være mere åbne for nye muligheder,
lad os både bevare og samtidig skabe
det, der har værdi for den enkelte. Lad os
først og fremmest være bevidst om, hvad det
er vi bygger vores fællesskab på.
institutionen kan fortsætte uden gildebrødre
i bestyrelsen. Hvis der i øvrigt er spørgsmål
om driften, er John Kjeldgaard fra bestyrelsen
kontaktperson. Han kan give mange gode
råd. Se hjemmesiden om telefon m.v.
Et mere omtvistet spørgsmål er, om en
institution uden gildebrødre i bestyrelsen
fortsat kan bære et navn med Sct. Georgs
Gilderne. Hvis der lokalt kan opnås enighed
om fortsættelse med navnet, har Fonden
ingen bemærkninger hertil. Hvis der opstår
uenighed må man nok kunne forlange, at
en institution uden gildebrødre i bestyrelsen,
ændrer navnet. Bestyrelsen vil i påkommende
tilfælde hjælpe med en løsning.
På Landsgildetinget i september 2009 blev det besluttet at indstille til Gildecenterfonden
om at sælge Rodbjerggaard.
På det 1. bestyrelsesmøde i Gildecenterfonden blev det bestemt, at jeg skulle rette en henvendelse
til en eller to ejendomsmæglere for at få ejendommen vurderet. Jeg har rettet henvendelse
til en ejendomsmægler i Egtved for at få ejendommen vurderet; men der foreligger
endnu ingen vurdering. Jeg har bedt om at få ejendommen vurderet, så vi kan opnå den
højest mulige pris. Markedet for ejendomshandeler er pt. meget roligt, men foråret er godt
for den type ejendomme.
Med gildehilsen, Paula Mikkelsen, Landsgildeskatmester
17

Opslagstavlen
Gildetelegram
Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00
Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00
Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00
3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia
Minna Sandahl Christensen
Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia
Tlf. 75 94 25 32
Gl. Skagen
Dejligt 6 personers sommerhus nær strand
med 3 soveværelser udlejes hele året fra
1.800 kr./uge
For yderligere information tlf. 98 44 43 57
Københavns Stadsgilde
indbyder til
distriktsgildehal med
ridderoptagelse
tirsdag den 30. marts 2010
kl. 19:30 i Gildegården,
Vanløse Allé 41, Vanløse.
Vandrehal fra kl. 19:00.
Gildehallen ledes af
stadsgildemester Lise Skov.
Heidi Letting, 1. Gilde København,
optages.
Påklædning: Mørkt tøj eller tilsvarende
festdragt.
Efterhallens traktement koster 60 kr.
Alle gildebrødre er velkomne.
Tilmelding senest den 24. marts
til ridderformand Ole Olesen,
Fortvej 151, 2610 Rødovre,
tlf. 36 70 43 29,
ole_olesen@gildebror.dk
Gildeflag til 8 m flagstang 1.300 kr.
Gildeflag til 14 m flagstang 2.200 kr.
Bagtæppe til gildehal
1.300 kr.
(pris for flag er inkl. forsendelse)
Bøllehuer, hvide eller blå
25 kr.
Kasketter, hvide/blå/grønne 25 kr.
Gildetørklæder, hvide
40 kr.
Henvendelse vedr. ovennævnte til:
Judy Winneche, 12. Aalborg, 98 18 21 25
Julemærker pr. ark
Henvendelse:
Anna-Marie Pedersen, 98 19 34 34
25 kr.
Lejlighed i Sydfrankrig
Vor vinterbolig i udkanten af kulturbyen
Perpignan tæt på den dejlige Canetstrand
ved Middelhavet stilles i
sommerhalvåret til rådighed for venner,
herunder medlemmer af
Sct. Georgs Gildet.
Lejligheden er på 120 kvm og
indeholder stor stue, køkken, 4 værelser,
2 badeværelser og 2 toiletter. Herudover
2 sydvendte terrasser med udsigt til
Pyrenæerne - samt stor garage.
Parabol med bl.a. danske TVprogrammer.
Overnatningsmæssigt er lejligheden
baseret på 4-6 voksne og den er ikke
velegnet til børn.
Udlejes alt inkl. for 3.500 kr. pr. uge
eller 6.500 kr. for 14 dage.
Ledig maj-oktober ekskl. ugerne 29-31.
Kontakt Grethe Lis og Gert Nielsen på
telefon 0033 4 6862 2442 frem til 15/4
eller mobil 51 22 36 50 efter 20/4.
Brug alternativt mail
g-l.gm.nielsen@mail. tele.dk
18

Program
1. halvår 2010
Lørdag den 30. januar
Lørdag den 20. februar
Lørdag den 20. marts
Lørdag den 17. april
Lørdag den 8. maj
Onsdag den 9. juni
Se også www.naturlaug.dk
Kontakt Troels og Kirsten Olesen, 74 68 53 43
Årsmøde på Fladhøjskolen i Rødekro, en rask gåtur i det friske
vintervejr og årsmøde.
Vandretur i Vojens, en frisk gåtur i Olsens Plantage, omkring det
smukke Ladegård, forbi pumpestationen og ud til en smuk udsigt over
noget af tunneldalen.
Vandring ved Gendarmstien og besøg på Dybbøl Banke, fra Dynt
Strand ad Gendarmstien langs Vemmingbund til Dybbøl Banke.
Snæbelprojektet ved Nørresø i Tønder, der skal øge bestanden af den
truede fisk snæblen.
Forårsvandring ad Kalvøstien, gennem Rundemølleskov forbi den
gamle spejderboplads Månedalen og videre til Kalvø i Genner Bugt.
Løvfrøer i Sønderskoven og aftenstemning i skoven.
Naturlaug Roskilde-Hedebo
Program
forår og efterår 2010
Lørdag den 10. april
Lørdag den 29.maj
Boserup skov, hvor jorden er særdeles frodig og terrænet er
kuperet.
Hedeland, et stort natur- og friluftsområde med et særpræget
og spændende landskab. Istidens sten-, grus- og sandaflejringer
har dannet grundlaget for mere end 100 års grusgravning og vendt
op og ned på den oprindelige flade moræneslette.
Lørdag den 11. september Karlstrup Skov, et nyt, rekreativt område, der rummer Karlstrup
Kalkgrav, Firemilskoven og Karlslunde skov samt Engstrup mose og
Karlslunde mose
Lørdag den 16. oktober
Vestskoven Herstedhøje - et landskab som rummer åben skov med
store sletter, kunstige bakkelandskaber samt høje, søer og mange stier
og veje.
Nærmere oplysninger om det nyetablerede naturlaug hos
Elna Braüner Adamsen, tlf. 43 45 18 43, brauneradamsen@post.tele.dk
19

Paris
24. – 31. maj 2010
Fly fra Billund med Cimber Sterling
til Charles De Gaulle lufthavnen i
Paris. Afhentning af vor franske bus til
hotellet, hvor vi bor i 7 nætter.
Vi har en dansktalende rejseleder med,
som vil give os et flot og fyldigt indtryk
af Paris og skal bl. a. opleve:
Eiffeltårnet, Von Spreckelsens Kube,
Triumfbuen, Pompidou-centret,
Montmartre-kvarteret med Sacré
Coeur og malernes Place du Tertre,
Champs Elysées, Latiner-kvarteret,
Concordepladsen m.m.
Udflugt til Monets Have 1 times
kørsel fra Paris, hvor vi kan nyde den
verdensberømte kunstners have og
huset, hvor billederne blev til.
Besøg på Versailles, det prægtige slot,
som solkongen Louis den 14. opførte.
Vi ser bl.a. Spejlsalen, hvor Versaillestraktaten
blev underskrevet.
Paris by night med sejl- og lystur på
Seinen forbi de belyste seværdigheder.
Der bliver også tid på egen hånd til at
opleve byen. Vi bor centralt i nærheden
af de mange seværdige kvarterer og
bygninger på Carltons Hotel, som er et
rigtig godt 3-stjernet hotel beliggende
ved foden af Montmartre. Alle værelser
med bad/brus og toilet, TV, minibar og
værdiboks.Fra taget er der en meget flot
udsigt over Paris. Metrostationer lige i
nærheden.
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
6.650 kr. (tillæg enkeltværelse 1.650 kr.)
Prisen inkl. flybillet, taxes, udflugter,
rejselederassistance, garantifond,
hotelophold med morgenmad.
Entréer er ekskl.
Teknisk arrangør: Gislev Rejser.
Tilmelding og oplysninger:
Birthe Mikkelsen, tlf. 86 54 54 83
birthe.riis@mikkelsen.mail.dk
Af hensyn til reservering af flybilletter er
tilmelding senest 21.02. nødvendig.
Berlin
7. - 12. juni 2010
Turen byder på en koncert
med Sir Simon Rattle, Berliner
Philharmonikerne samt Lincoln
Center Jazz Orchestra i den fantastiske
Philmarmonie. Udflugt til Spreewald,
»Det grønne Venedig«, hvor vi sejler i
gondoler gennem et helt unikt landskab.
Frokostpause med medbragt picnickurv.
Mulighed for køb af specialiteter.
Byrundtur med stop ved mange
seværdigheder og spændende kvarterer.
Dansktalende guide i bussen.
Et besøg i det berygtede STASIfængsel
samt Tempelhof Lufthavn med
Kriminalmuseet, Berlins »Turning
Torso« ved den nye kommende lufthavn
BBI med udsigt over den 22.000 m 2
store byggeplads og Berlins skyline.
Vi skal se Rigsdagen, Unter den Linden
med Bebelsplads, Berliner Dom samt
Kurfürstendam med »Gedächtnis
Kirche«.
Som sædvanlig bor vi hos »Gästehaus
der Polizei« med en spændende
forhistorie og midt i Berlins største
skov. Maden er veltillavet, og man har
mange overraskelser til os med grillaften,
temaaften m.v. Vi håber på godt vejr,
så vi kan indtage vore måltider på den
store, hyggelige terrasse. En eftermiddag
kommer vort venskabshold fra Berlin og
danser for og med os.
Pris: 4.590 kr. i delt dobbeltværelse.
Enkeltværelse tillæg 350 kr.
Prisen inkluderer kørsel i 4-stjernet
bus med god benplads og servering.
5 x overnatning med morgenmad,
5 x aftensmad og 2 x frokost,
velkomstdrink. Desuden koncertbillet,
sejltur i Spreewald, alle udflugter og
entréer.
Rejseledere på turen: Birthe Krøjgaard,
Nyborg og Birthe Mikkelsen, Odder.
Tilmelding og oplysninger:
Birthe Mikkelsen, tlf. 86 54 54 83,
birthe.riis@mikkelsen.mail.dk
20

Gildesokker med logo
Jubilæer
65 år
60 år
50 år
- Lækre KT sokker med gildelogo
- Dansk fabrikat
- Allergi og giftfri materialer
- Ekstra forstærket i hæl og tå
- 70% Wool Superwash og
30% Polyamid
- Farve mørkeblå
- Str. 36-39, 40-43 og 44-47
Pris: 3 par kr. 100
(butikspris ca. kr. 180)
- prisen er excl. forsendelse.
Overskuddet går til ungdomsarbejdet på
Langeland
40 år
Henvendelse:
Sct. Georgs Gildet i Rudkøbing
Jan Petersen, tlf. 62 51 39 39
jan-petersen@pc.dk
Vi pakker og sender samt vedlægger
indbetalingskort med beløb inkl. porto.
Det er da let
Udsendt fra landsgildekontoret
indtil 1.1.2010:
Til alle ledelsesmedlemmer
ved email og alm. post:
Infobrev nr. 2, 2009-2011.
25 år
Infobrevene kan hentes på
www.sct-georg.dk
se log-inn på side 2 i Sct. Georg
21

3. Horsens
Kastrup-Tårnby
4. Kolding
Gildejubilæer
3. Frederikssund
25 års gildejubilæum 25-04-2010
2. Korsør
4. Århus
50 års gildejubilæum 29-04-2010
Stege gildet
50 års gildejubilæum 30-04-2010
Nye gildebrødre
11. Aalborg
Nordborg
2. Næstved
Bagsværd
Internationalt udvalg (IU)
Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Anne Marie Hansen
Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten
Tlf. 35 10 05 30, annemarie.hansen@gmail.com
Jytte M. Vester
Nordhackstedter Str. 9, D-24980 Schafflund, Tyskland
Tlf. +49 46 39 10 53, jytte-v@arcor.de
Kursusudvalget (KU)
Formand Sten Frost (LGUS)
Jeanette Pilt Ulriksen
Birkevej 14, 8660 Skanderborg
Tlf. 62 62 58 62,
Iben Sahl
Åvangen 80, 8444 Balle
Tlf. 86 36 41 36, iben-sahl@hotmail.com
PR-udvalget (PR)
Formand Kjeld Krabsen (LGPR)
Ole Rafn Petersen
Grønskiftet 31, 3400 Hillerød
Tlf. 48 26 72 11, olerafn@dk-online.dk
Svea Brüsshaver
Molsvej 61, 8410 Rønde
Tlf. 87 52 20 80, svea@live.dk
Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)
Sct. Georgs Fonden
Sct. Georgs Fonden,
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Formand Johan Evensen
Vejlegårdsparken 48, 2.-22, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 29 63 57 93
johan.evensen@edb.dk
Lone Erkmann (LGM)
22

2. Odense
Værløse
Rudkøbing
5. Århus
Sæby
1. Sønderborg
3. Viborg
Frimærkebanken
Postadresse: Hans Fink
Postbox 55, 8310 Tranbjerg
Tlf. 86 72 00 40
frimaerkebanken@mail.tele.dk
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@privat.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Good-Turn Mærket
Formand Jørn Andersen
Sølystvej 81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
la.ja@mail.tele.dk
Kjeld Krabsen (LGPR)
Gildecenter Rodbjerggaard
Gildecenter Rodbjerggaard
Vorkvej 73, 6040 Egtved
www.rodbjerggaard.dk
Kontaktperson Else Sudergaard
Elmegade 29, 5500 Middelfart
Tlf. 64 41 88 35
else-harry@sudergaard.dk
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Hjortfølgegård,
Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup
Tlf. 55 56 16 17
Lone Erkmann (LGM)
Dansk Flygtningehjælp
Lone Erkmann (LGM)
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Niels Rosenbom (LGK)
UNICEF Danmark
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Hartvig Møllers Efterskole
Holger Dahl, Hillerød
Niels Rosenbom (LGK)
SOS-Børnebyerne
Paula Mikkelsen (LGS)
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen, Vallensbæk Strand
Paula Mikkelsen (LGS)
Paula Mikkelsen (LGS)
23

Refleksioner over ansvarlighed
Af Jytte Watterson, 1. Gilde Aabenraa
Det er et menneskeligt vilkår, at man er ansvarlig for sig selv og
over for andre.
Udfordringen for den enkelte må så være at finde balancen.
Som jeg ser verden lige nu, er der blevet rigeligt meget ’dem og
os’.
Bevæger vi os frem i en verden, hvor egoismen får overtaget?
Åbner vi for fjernsynet, ser vi det ene reality show efter det andet.
Alle vil vurderes - alle vil vinde.
Alle skal være sunde. Vi ser forældre, der har vældig travlt med at få
afleveret børn til andre, da de selv samme forældre skal træne.
Det er fint med sundhed - men det er sygeligt - med den
personlighedsdyrkelse, vi oplever i højere og højere grad. Alle vil
alt - dog ikke give afkald.
Har vi gang i TV avisen, kan vi se præsident Obamas kamp for
sygeforsikring til alle amerikanere, også her kan vi se, at alle vil
have – ingen vil give.
Bevæger vi os her i vort eget lille land på en forkert kurs?
Vi ser forråelsen tage til. Der bliver kastet med sten mod bilister.
Der er våben i omløb. Der bliver skudt mod såvel civile som politi.
Hvordan er det kommet så vidt ?
Vi er med på globaliseringen, men har svært ved at takle skyggesiderne.
Aner vi i virkeligheden, hvordan vi skal forholde os til
etniske, kulturelle og sociale konflikter ?
Politisk og debatmæssigt er vi efterhånden så opdelt i en rød og
en blå blok, at det nærmest umuliggør en nuanceret debat om
integration og sociale skel.
Den ene side bruger slagord og ofre - undskyldninger.
Den anden side kriminaliserer gerne over én kam.
I mange debatter hører jeg ofte ordet ansvar erstattet med ordet
skyld. For mig er det ikke nogens skyld, men et fælles ansvar.
Er det i virkeligheden sådan, at vi går i hver vores vejside og
kaster skyts mod hinanden? Hvis ja - hvordan kommer vi så op
på midten af vejen, hvor vi i følgeskab og fællesskab kan løse vore
fælles udfordringer.
Som bekendt begynder al ændring af omgivelserne ved én selv - det
gælder også her.
Hvis jeg alene havde løsningen, ville jeg nok have befundet mig et
andet sted, end jeg gør lige nu.
Det betyder ikke, at vi ikke alle bør bidrage med, hvad vi har af
løsningsforslag.
Et kunne være at lytte til og handle ud fra de erfaringer, som de
mennesker, der arbejder med problemerne i hverdagen, oplever.
Hvad med at bruge dagligdags erfaringer fra lærere, pædagoger,
socialrådgivere og politifolk. Lad os lytte til dem, frem for at kontrollere
og udstede retningslinier for deres arbejde. De må om nogen
vide, hvad det handler om.
Det vil end ikke koste penge, da vi her når det særlige ansvar, der
rækker ud over lommeregneren.
Jeg vil tro på, at vi kan gå sammen midt på vejen, deles om ansvaret
og begrave skylden.