• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2. Vejle i 2. Molde
• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2. Vejle i 2. Molde
• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2. Vejle i 2. Molde
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sct. Georg<br />
NUMMER<br />
MEDLEMSBLAD<br />
FOR<br />
SCT. GEORGS<br />
GILDERNE<br />
I DANMARK<br />
<strong>•</strong> <strong>Referat</strong> <strong>fra</strong> <strong>landsgildetinget</strong><br />
<strong>•</strong> <strong>Gildets</strong> <strong>tilblivelse</strong><br />
<strong>•</strong> <strong>2.</strong> <strong>Vejle</strong> i <strong>2.</strong> <strong>Molde</strong><br />
Oktober<br />
2003<br />
70. ÅRGANG<br />
5
LANDSGILDELEDELSEN<br />
Landsgildemester Steen C. Andersen<br />
Gl. Sellingvej 12, 8370 Hadsten<br />
Tlf.: 86 98 17 33. Mobil: 28 44 12 79<br />
E-mail: lgm@sct-georgs-gilderne.dk<br />
Landsgildekansler Bente Christensen<br />
Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund<br />
Tlf.: 47 31 41 21<br />
E-mail: lgk@sct-georgs-gilderne.dk<br />
Landsgildeskatmester Niels Henning Nordstrøm<br />
Ribevej 158, Ødsted, 7100 <strong>Vejle</strong><br />
Tlf.: 75 86 51 87<br />
E-mail: lgs@sct-georgs-gilderne.dk<br />
International sekretær Rigmor Lauridsen<br />
Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft<br />
Tlf./fax: 86 34 58 89<br />
E-mail: lgis@sct-georgs-gilderne.dk<br />
Uddannelsessekretær Bjarne Knudsen<br />
Korsgade 4, 9500 Hobro<br />
Tlf.: 98 51 20 08<br />
E-mail: lgus@sct-georgs-gilderne.dk<br />
PR-sekretær Henning Rose<br />
Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen<br />
Tlf.: 75 36 39 80<br />
E-mail: lgpr@sct-georgs-gilderne.dk<br />
Øvrige landsgildeadresser på side 22-23<br />
REDAKTØR AF SCT. GEORG:<br />
Suzanne Poulsen<br />
Holstebrovej 60, 4200 Slagelse<br />
Tlf./fax: 58 53 52 65.<br />
E-mail: redaktionen@sct-georgs-gilderne.dk<br />
Arrangementer<br />
på landsplan:<br />
25. oktober 2003:<br />
Receptioner i anledning af ISGF’s 50<br />
års jubilæum<br />
17.-18. januar 2004:<br />
Distriktsforum på Vingstedcentret og<br />
Gildecenter Rodbjerggaard<br />
18.-19. september 2004:<br />
Gildemesterstævne på Vingstedcentret<br />
og Gildecenter Rodbjerggaard<br />
16.-18. september 2005:<br />
Landsgildeting i Odense<br />
Internationale<br />
arrangementer:<br />
17.-24. januar 2004:<br />
Det 36. Europæiske Gilde Forum i<br />
Grossarl, Østrig<br />
9.-13. juni 2004:<br />
Den 5. Europæiske konference<br />
Canterbury, Sydøstengland.<br />
Information og tilmeldingsblanket<br />
kan rekvireres på landsgildekontoret.<br />
Sidste frist for tilmelding til konferencen<br />
er 30. november 2003<br />
Hvis du vil vide mere om de forskellige<br />
arrangementer - så kontakt landsgildekontoret.<br />
Bladet udsendes 6 gange årligt:<br />
12/2, 11/4, 10/6,<br />
10/8, 11/10 og 10/1<strong>2.</strong><br />
Deadline: Den 15. i måneden forud<br />
SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:<br />
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K<br />
Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51<br />
Telefax: 33 32 29 91<br />
Internet: www.sct-georgs-gilderne.dk<br />
E-mail: kontoret@sct-georgs-gilderne.dk<br />
Kontortid: man.-tors. 10-14<br />
Generalsekretær: Kirsten Christensen<br />
Læs om …<br />
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter<br />
<strong>Referat</strong> ................................ 4<br />
Sådan blev gildet til ............. 12<br />
Dejlig DIS weekend ............ 17<br />
Det er stadig sjovt ................ 20<br />
Genbrug til spejderne .......... 22<br />
Fellowship event .................. 24<br />
Debat .................................. 25<br />
Opslagstavlen ...................... 28<br />
Forsiden: Molboer i Mols Bjerge.<br />
Fotos <strong>fra</strong> Landsgildetinget er taget af<br />
Erling Simonsen, Hjerm<br />
Oplag: 7.000 eksemplarer. Produktion: O’mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280<br />
2
Rask og rørig 70-årig<br />
gildebevægelse<br />
Af landsgildemester Steen C. Andersen<br />
Et traumatisk minde vil altid være forbundet<br />
med de begivenheder, der ændrede historiens<br />
gang den 11. september 2001. Vi er vidne til<br />
at store forskelle i religioner, i kulturer, i politiske<br />
styreformer, i menneskers livsvilkår, skaber<br />
spændinger, afgrunde af meningsforskelle<br />
og konfrontationer, der får drømmen om fred<br />
til at virke fjern og somme tider måske illusorisk.<br />
Og alligevel – til trods for disse ofte tilsyneladende<br />
håbløse odds - nærer vi håbet om<br />
fred, og støtter med vores gildebevægelse et<br />
verdensomspændende ønske om at bygge bro<br />
mellem mennesker. Vi støtter håbet om fred,<br />
når vi bærer fredsflammen ud til mange dele<br />
af vores samfund i tiden op mod Jul og<br />
dermed understreger, at vi ikke vil lade denne<br />
spinkle, men dog så vedholdende flamme dø<br />
ud, fordi den symboliserer vort eget vedholdende<br />
ønske om at efterleve Baden-Powell’s<br />
ord: ”Prøv på at efterlade verden en lille smule<br />
bedre, end du fandt den”.<br />
Den vilje og den bestræbelse er der brug for.<br />
Der er brug for mennesker, der investerer<br />
deres kræfter i at bidrage til denne stadige<br />
bestræbelse på at skabe bedre vilkår for verden<br />
ved at støtte de opvoksende generationer af<br />
børn og unge i at udvikle deres evner og muligheder.<br />
Den danske gildebevægelse fyldte 70 år den<br />
24. april i år, og over det ganske land har dette<br />
jubilæumsår haft bevågenhed. Også i landsgildeledelsen,<br />
som valgte at sammen-kæde<br />
den runde danske fødselsdag med en tilsvarende<br />
markant begivenhed, nemlig International<br />
Scouts and Guides Fellowship - ISGF’s<br />
- 50 års jubilæum. Når vi markerer den internationale<br />
gildebevægelses 50 års jubilæum,<br />
gør vi det her i Danmark i bevidstheden om<br />
at idéen tog sit<br />
udspring i bestræbelserne<br />
på at<br />
etablere et internationalt<br />
organ til at løse det meget omdiskuterede<br />
problem, old scouts. Det er det tema, der<br />
har været det gennemgående tema i etableringen<br />
af såvel den danske som den internationale<br />
gildebevægelse. At udvikle et forum, et<br />
rum for de voksne tidligere såvel som nuværende<br />
spejdere. Hvordan kan vi markere<br />
idéen på bedre vis end ved at iværksætte den<br />
selv samme proces igen, ved at afsøge mulighederne<br />
i det selv samme rum, skabe samlingsstedet<br />
for de tidligere spejdere, i et tæt<br />
samarbejde med spejderkorpsene af i dag.<br />
Sct. Georgs Gilderne er på vej mod de 75<br />
år, og det er en rask og rørig 70 årig, der er på<br />
banen og på vej mod det trekvarte århundrede.<br />
Vi skal mere end nå det næste jubilæum<br />
– vi skal videre ad den vej, vi betrådte for så<br />
lang tid siden, da gildebevægelsen var ung og<br />
vi gik ind til arbejdet med at skabe et samlingssted<br />
for tidligere spejdere, hvor de kunne<br />
vedligeholde forbindelsen med spejderbevægelsen<br />
og gamle kammerater. Over de seneste<br />
10 år er andelen af den danske befolkning,<br />
der tager del i frivilligt arbejde, steget <strong>fra</strong> 26%<br />
til 38 %. Det tyder ikke på at foreningsdøden<br />
er lige om hjørnet, og vi vil derfor tage ranslen<br />
på ryggen, holde fanen højt, og trave ind i<br />
årene, der ligger foran os, mens vi mærker<br />
spejderhjertet banke.<br />
Så til lykke, kære Sct. Georgs Gilderne i<br />
Danmark, gamle dreng, gamle pige, godt<br />
gået, still going strong. Må alt godt hænde på<br />
din vej.<br />
3
Landsgildetinget 2003<br />
i Fuglsøcentret 19.-21. september<br />
Landsgildetinget i Fuglsøcentret er veloverstået.<br />
Det var godt tilrettelagt<br />
og velfungerende. Styregruppen, bestående<br />
af gildebrødre <strong>fra</strong> Niels Ebbesens<br />
Distrikt, havde lavet et stort arbejde,<br />
og det klappede hele vejen igennem.<br />
Fredag ankom gildebrødre <strong>fra</strong> hele<br />
landet og mødtes til en kammeratskabsaften,<br />
der var hyggelig og underholdende.<br />
Vi blev budt velkommen<br />
af Erik Willumsen, Distriktsgildemester<br />
<strong>fra</strong> Niels Ebbesens Distriktsgilde.<br />
Først fik vi dejlig mad, hvortil der var en »hyggepianist«,<br />
der spillede alle de gode, gamle<br />
melodier. Der var fællessange, og så fortalte<br />
Jan Schmidt, der er sognepræst i to sogne på<br />
Mols og et på Helgenæs, om sit liv blandt<br />
»Molboer« og »Helboer«. Der var mange morsomme<br />
og lunefyldte oplevelser.<br />
Lørdag formiddag<br />
startede efter morgenmad med en fællestur<br />
i Mols Bjerge, hvor deltagerne blev kørt i<br />
bus ud til stedet,<br />
hvor<strong>fra</strong> vandreturen<br />
i bjergene startede<br />
for at slutte<br />
på Fuglsøcentret til<br />
frokost.<br />
På en tur i Mols<br />
Bjerge kan man<br />
næsten ikke undgå<br />
at møde »ægte«<br />
molboere. Det<br />
skete da også her, hvor der var flere der kunne<br />
fortælle de morsomme »molbohistorier«. På<br />
turen var også en guide med, der fortalte om<br />
de spændende historiske ting, der er knyttet<br />
til stedet, og der blev skænket en dram lavet<br />
på nogle af de mange urter, vi så undervejs. Et<br />
godt indslag på turen.<br />
4<br />
Landsgildetinget<br />
startede efter frokost med faneindmarch (37<br />
faner) og Rosenholm Tambourkorps spillede.<br />
Herefter bød Distriktsgildemester Erik Willumsen<br />
os velkommen, og fortalte, at det er<br />
første gang et landsgildeting er blevet tilrettelagt<br />
på distriktsplan. Erik Willumsen gav<br />
derefter ordet til borgmester i Ebeltoft Kommune<br />
Jørgen Brøgger, der var glad for at<br />
valget var faldet på Ebeltoft, og takkede det<br />
lokale Sct. Georgs Gilde, fordi de havde påtaget<br />
sig værtsskabet, og det arbejde, der ligger<br />
i det.<br />
Ligeledes takkede borgmesteren for opfordringen<br />
til at være med ved denne velkomst,<br />
for som gammel spejder havde han glædet sig<br />
til det, og det er igen en bekræftelse på rigtigheden<br />
af det gamle ordsprog »En gang spejder,<br />
altid spejder«.<br />
Endvidere sagde borgmesteren: »Vi lever i<br />
dag i en verden, der på en gang er spændende,<br />
omskiftelig og farlig. – Det er den unge generation<br />
af i dag, der har ansvaret for at sikre<br />
den fremtidige udvikling og fred i verdenssamfundet,<br />
og her har netop den del af den<br />
unge generation, der er spejdere, en opgave<br />
og et fortrin.<br />
Dels giver spejderlivet dem nogle moralske<br />
grundprincipper, som de er nedfældet i Spej-
derløftet og Spejderloven, dels giver samværet<br />
med andre unge og deltagelse i internationale<br />
lejre og andre sammenkomster dem en forståelse<br />
for andre mennesker og andre folkeslag,<br />
deres levevis og kulturer.<br />
I den forbindelse<br />
kan Sct.<br />
Georgs Gilderne<br />
være spejderne af<br />
i dag et godt<br />
forbillede, byggende<br />
på netop<br />
de samme principper<br />
og livsværdier,<br />
sådan som de<br />
for Jeres vedkommende<br />
er nedfældet<br />
i gildeløftet og<br />
gildeloven.«<br />
Så fortalte borgmesteren om arkæologiske<br />
fund, der viser, at der har levet mennesker i<br />
området helt tilbage i oldtiden for 10-1<strong>2.</strong>000<br />
år siden. Miljøminister Hans Chr. Schmidt<br />
har udpeget netop Mols Bjerge som et af de<br />
første pilotprojekter for eventuel etablering af<br />
nationalparker i Danmark.<br />
Til slut ønskede borgmesteren os et godt<br />
landsmøde og nogle gode stunder sammen,<br />
hvor gamle minder formentlig ville blive genopfrisket,<br />
og det er jo ikke det værste udbytte<br />
man kan have med sig hjem.<br />
Herefter takkede LGM Steen C. Andersen<br />
borgmesteren, og takkede ligeledes distriktsgildemester<br />
Erik Willumsen og arbejdsgruppen,<br />
for den markante opgave, det er at<br />
tilrettelægge rammerne omkring et landsgildeting,<br />
der rummer op mod 500 deltagere.<br />
Der er gjort mange anstrengelser for at tilbyde<br />
gildebrødre <strong>fra</strong> det ganske land en uforglemmelig<br />
oplevelse på Mols. Også en velkomsthilsen<br />
til gæster <strong>fra</strong> nær og fjern, som har<br />
taget imod invitationen til at deltage i et<br />
landsgildeting, der for nogles vedkommende<br />
er en førstegangsoplevelse.<br />
Hædersprisen<br />
Landsgildemesteren fortsatte sin velkomsttale<br />
med at præsentere modtageren af Årets<br />
Hæderspris, Jørgen Guldborg Rasmussen,<br />
formand for European Scout Foundation.<br />
Hædersprisen gives til Jørgen Guldborg Rasmussen<br />
for en utrættelig indsats som formand<br />
for European Scout Foundation, der<br />
oprettedes i 1974 og i de senere år stort<br />
set udelukkende<br />
har koncentreret<br />
sig om at støtte<br />
spejderarbejdet i<br />
Østeuropa. Fonden<br />
uddelte alene<br />
i 2002 over<br />
100.000 kroner.<br />
Med tildelingen<br />
af Sct. Georgs<br />
Gildernes<br />
Hæderspris 2003<br />
yder gildebevægelsen<br />
sin aktive<br />
støtte til den internationale<br />
spejderbevægelse,<br />
som med knap 40 mio.<br />
medlemmer er blevet kaldt verdens største<br />
fredsbevægelse.<br />
Jørgen Guldborg Rasmussen modtog en<br />
check på 10.000 kroner og plaketten, der<br />
følger med pengene – en egetræsplade udskåret<br />
med Sct. Georg og Dragen. Jørgen Guldborg<br />
Rasmussen takkede for prisen, som han<br />
var både glad og stolt over at have modtaget,<br />
og sagde, at det ville være en god start til<br />
mange formål, der kan hjælpe mange børn og<br />
unge i Østeuropa.<br />
Valg af dirigenter<br />
Som første punkt på dagsordenen var valg af<br />
dirigenter. Landsgildeledelsen foreslog Jørgen<br />
Pedersen, 9. Århus og Ebbe Christensen, <strong>2.</strong><br />
Hørsholm. Begge modtog valget og fastslog<br />
at <strong>landsgildetinget</strong> var lovligt indvarslet og<br />
beslutningsdygtigt.<br />
Mundtlig beretning<br />
Landsgildemesteren aflagde sin mundtlige<br />
5
eretning på en meget god og udførlig måde,<br />
og sagde bl. a.:<br />
»At aflægge en beretning for de mange<br />
begivenheder, der har præget udviklingen<br />
i landsgildet og udviklingen<br />
i forholdet<br />
mellem landsgildet og<br />
omverdenen i tiden<br />
siden september 2001,<br />
er at blade i et righoldigt<br />
katalog af –<br />
så langt overvejende –<br />
konstruktive og fremadrettede<br />
momenter,<br />
tiltag og oplevelser –<br />
og at tage de elementer<br />
frem, der kan være<br />
medvirkende til at give<br />
os overblik over den<br />
kurs, vi har fulgt og<br />
som også angiver den<br />
kurs, vi vil lægge os ind<br />
på efter dette landsgildeting.<br />
Vi værdsætter hver eneste gang en gildehal,<br />
et jubilæum, et gildetræf, en spejderlandslejr,<br />
en naturlaugstur eller en af de utallige andre<br />
gildeaktiviteter giver os mulighed for at mødes<br />
i tiden mellem to landsgildeting, men der<br />
ligger en klar begrænsning på landsgildeledelsens<br />
muligheder for at være sammen med<br />
distriktsgildemestre til distriktsforum, for at<br />
møde distriktsgildemestre og gildemestre til<br />
gildemesterstævne, og for at møde gildebrødre<br />
til temamøder, og derfor er vort landsgildeting<br />
så væsentlig en anledning til at vi får<br />
samlet op på de mange begivenheder og indtryk,<br />
får stemt vore holdninger af med hinanden<br />
og får sat tingene ind i det perspektiv, der<br />
er retningsgivende for vores videre færd.<br />
Vi har glædet os over samværet med grupper<br />
af gildebrødre rundt om i landet, når<br />
vi har kaldt sammen til temamøder, og vi<br />
har kunnet mærke en gensidig oplevelse af<br />
at denne form for tættere kontakt giver alle<br />
parter et udbytte. Gildebrødrene giver udtryk<br />
for en positiv oplevelse af at have en landsgildeledelse,<br />
der opleves som værende inden<br />
for rækkevidde, og for hver af os i landsgildeledelsen<br />
er det en bekræftelse på vigtigheden<br />
af at være tæt på den virkelighed, der præger<br />
dagligdagen i gildet, at være tæt på de problemer,<br />
der arbejdes med i gildet, og at dele<br />
de drømme og idéer, der skaber grobunden<br />
for en stadig videreudvikling af vort gildearbejde.«<br />
Desuden kom landsgildemesteren ind på<br />
vort jubilæumsår, både Sct. Georgs Gildernes<br />
70 års jubilæum, og også den internationale<br />
gildebevægelse, der markerer sit 50 års jubilæum,<br />
og fortsatte:<br />
»Når vi ser på medlemsudviklingen over<br />
den seneste årrække, har vi måttet konstatere<br />
en tilbagegang i vort medlemstal, og selv<br />
om vor danske gildebevægelse stadig har en<br />
væsentlig størrelse med lige godt 6.500 gildebrødre,<br />
er det indlysende, at vi har et ønske<br />
om at øge vort medlemstal igen og dermed<br />
fastholde vores karakter af en landsdækkende<br />
organisation, der med styrke kan løfte samfundsmæssige<br />
opgaver.<br />
Jeg finder det imidlertid også væsentligt, at<br />
vi ser på udviklingen på det lokale plan, for<br />
vi ser stadig en god tilgang af nye gildebrødre,<br />
som viser os, at der rundt om i vore gilder<br />
arbejdes med medlemshvervning på en måde,<br />
der mange steder også giver et synligt resultat.<br />
Her tror jeg meget på betydningen af at<br />
vi ser på de gilder, hvor der lokalt er en positiv<br />
udvikling i medlemstallet, og udbreder<br />
kendskabet til, hvilke initiativer gilder med<br />
en positiv medlemstilgang tager med positivt<br />
resultat til følge.«<br />
Landsgildemesteren kom også ind på Sct.<br />
Georgs Gildernes samarbejde med Dansk<br />
Flygtningehjælp, der klart påskønnede vores<br />
indsats sidste år. Generalsekretær Andreas<br />
Kamm, Dansk Flygtningehjælp, har udtalt,<br />
at i forhold til landsindsamlingen er gilderne<br />
den mest betydende enkeltorganisation, en<br />
organisation, der ikke bare meldte sig ind<br />
af sympati, men som rejste sig op og gjorde<br />
noget.<br />
Der er Landsindsamling søndag den 9.<br />
november 2003, så lad os gøre noget igen.<br />
6
Ridderoptagelse af svenske gildebrødre<br />
»Det er altid spændende, når der opstår<br />
mulighed for at udveksle erfaringer og inspiration<br />
på tværs af organisatoriske grænser.<br />
Derfor var det også spændende, da der viste<br />
sig at være tre svenske gildebrødre, der havde<br />
fået interesse i det danske arbejdsstof med en<br />
svendetid, en væbnertid og en riddertid, og<br />
som efter at have overværet en dansk ridderhal<br />
afholdt af Århus Stadsgilde gav udtryk for<br />
et ønske om at lade sig optage som riddere.<br />
Dette er ikke uden fortilfælde, idet der også<br />
tidligere er sket optagelse af udenlandske gildebrødre<br />
som riddere, men landsgildeledelsen<br />
fandt grundlag for at gå nærmere ind i<br />
denne henvendelse, fordi vi dels vurderede,<br />
at denne interesse kunne føre til en yderligere<br />
udbygning af samarbejdet med den<br />
svenske gildebevæglese om udformningen af<br />
arbejdsstoffet, og dels fordi vi ønskede at tilrettelægge<br />
samarbejdet mellem den danske<br />
gildebevægelse og udenlandske gildebrødre<br />
således, at der var banet vej for at eventuelle<br />
tilsvarende henvendelser i fremtiden kunne<br />
varetages lokalt i distriktsgilderne på en måde,<br />
så forberedelse og optagelse kunne ske efter<br />
fastlagte retningslinier.«<br />
Herefter var emnet:<br />
Ridderritual og ridderoptagelse<br />
»Debatten om riddertiden er ikke en ny<br />
debat, og det er da også en kompleks debat<br />
om et centralt anliggende, nemlig det sidste<br />
og afrundede element i vore tre arbejdstider,<br />
svendetid, væbnertid og riddertid. En debat,<br />
der senest har været lagt ud til debat i gilderne<br />
i form af et debatmateriale, der efterfølgende<br />
er indsamlet og fremlagt til debat på<br />
gildemesterstævnet 2002, hvor landsgildeledelsen<br />
redegjorde for hovedkonklusionerne.<br />
Et kerneelement i dette arbejdsstof til<br />
fremme af den enkelte gildebrors personlige<br />
udvikling, er de tre løfter, der aflægges. Her<br />
stilles f. eks. spørgsmålet, om der kun bør<br />
være ét løfte, der aflægges ved optagelsen, og<br />
f. eks. kunne bekræftes ved indgangen til de<br />
efterfølgende tider. Det vil modsvare vores<br />
spejderløfte, som vi også aflagde i en og kun<br />
én form, og bekræftede på Sct. Georgs Dag og<br />
på Thinking Day.<br />
Et andet kerneelement har været debatten<br />
om ridderhallens tilgængelighed, og i modsætning<br />
til f. eks. væbnerhallen, som der blev<br />
åbnet for adgang til for såvel svende som<br />
for væbnere helt tilbage i 1947, hvor man<br />
forlod de lukkede væbnerhaller, har ridderhallen<br />
været videreført i uændret form helt frem<br />
til de senere år, hvor der forsøgsvis har været<br />
afholdt efterhånden en del ridderhaller med<br />
adgang for andre gildebrødre end riddere. Her<br />
kunne man sige, at tiden er inde til at finde<br />
en form, der gør det til en oplevelse, vi har<br />
i fællesskab med alle gildebrødre i det lokale<br />
område, når en ny ridder optages.<br />
Et tredje kerneelement er ritualet for ridderhallen,<br />
og i modsætning til den seneste<br />
revision af gildehallen har ridderhallen været<br />
videreført i den oprindelige form, der ikke<br />
sjældent er blevet karakteriseret som logepræget.<br />
Her er det et anliggende for landsgildeledelsen<br />
at forholde sig til og vælge den form,<br />
der sikrer at vores bevægelse også på dette<br />
område er i en bevægelse.«<br />
Den mundtlige beretning omfattede også<br />
emnet Østprojekt. Den danske gildebevægelses<br />
aktive engagement i projektet »Dansk<br />
deltagelse i opbygningen af spejderarbejdet i<br />
Øst- og Centraleuropa«, og samarbejdet med<br />
danske spejderkorps og danske virksomheder<br />
om støtte og udviklinng af spejderarbejdet i<br />
Rusland og Østeuropa. Landsgildemesteren<br />
gav også en udførlig redegørelse for den aktuelle<br />
meget alvorlige situation i Sct. Georgs<br />
Fonden, og særtryk af denne del af beretningen<br />
blev stillet til rådighed for de fremmødte.<br />
Vi oplever i det hele taget en god samarbejdskontakt<br />
mellem gilde- og spejderbevægelsen<br />
herhjemme, som præges af gensidig<br />
deltagelse i hinandens landsmøder, i Danske<br />
Spejderes Programråd, der har afløst Danske<br />
Spejderes Fællesråd, i landslejre med vores gildetrop,<br />
og som det seneste i invitation til<br />
møde med formandskabet for Fællesrådet for<br />
Danske Drengespejdere.<br />
Derefter var der enkelte kommentarer til<br />
beretningen, der blev godkendt.<br />
7
Hilsen <strong>fra</strong> gæsterne<br />
RUG (Randers Ungdoms Gilde) var de første<br />
på talerstolen, og de fremkom med en<br />
helt speciel hilsen, nemlig med forkortelser,<br />
startende med deres eget navn<br />
RUG.<br />
Randers Ungdoms Gilde er<br />
et nystartet, korpsneutralt,<br />
forum for »unge« tidligere/og<br />
aktive spejdere i alderen ca.<br />
21-45 år. Aldersgruppen over<br />
45 er også repræsenteret hos<br />
Sct. Georgs Gilderne i <strong>2.</strong> Randers. Et gilde<br />
kan sammenlignes med en trop.<br />
De har uniform – rød bluse og hvidt<br />
tørklæde – den røde farve fordi den findes<br />
i liljen og den hvide fordi det symboliserer<br />
renhed. Det var et festligt indlæg.<br />
DDS, Klaus Bergulf:<br />
Overbragte hilsen på vegne af spejderne,<br />
De har arbejdet meget på det: »Hvad er det<br />
at være spejder?«, og har også deltaget i flere<br />
gildesammenhænge og ønskede alt godt for<br />
gildesamarbejdet fremover.<br />
Gambia, Alieu Momarr Njai:<br />
Overbragte hilsen <strong>fra</strong> Gambia, og sagde bl.<br />
a. at han var glad for at deltage i vort<br />
landsgildeting, og især for al den hjælp og<br />
støtte vi kan give dem. Uden vores hjælp ville<br />
det ikke kunne gå.<br />
Regnskab<br />
Landsgildeskatmester Jørgen<br />
Jakobsen gennemgik regnskabet, der<br />
gav et pænt overskud. Ikke de store<br />
ord kom frem, og efter nogle meget<br />
få bemærkninger, så som »et flot<br />
regnskab«, blev det godkendt.<br />
Herefter fortsatte hilsnerne, den<br />
første var:<br />
Rigmor Lauridsen, formand for Internationalt<br />
Udvalg:<br />
ISGF har 50 års fødselsdag i år. Der har<br />
været gang i good turns<br />
over alt, målet er 2003<br />
goodturns – vi har nået<br />
433 i Danmark, men<br />
der mangler endnu<br />
gilder og distrikter,<br />
som ikke har fortalt<br />
om deres good turns,<br />
fortæl om de projekter<br />
I har i gang. 25.<br />
oktober slutter det.<br />
Norges LGM, Harald<br />
Petterson:<br />
Kære gildevenner eller<br />
gildespejdere. Det er<br />
3. gang jeg deltager<br />
i et LGT som LGM<br />
og dermed sidste. Jeg<br />
har været glad for at<br />
deltage, og har lært<br />
meget.<br />
Sveriges LGM, Arne<br />
Sandin:<br />
Vi er på vej til at<br />
få et bedre samarbejde<br />
med de 5 spejderkorps<br />
i Sverige, og jeg er<br />
glad for at være her og<br />
opleve LGT, træffe nye<br />
og gamle gildevenner.<br />
Finlands VLGM, Lena<br />
Kainulainen:<br />
Overbragte først sin<br />
hilsen på finsk!, men<br />
fortsatte så på svensk:<br />
»Vi er få – 750 medlemmer<br />
– men alle hilser og<br />
jeg er overrasket over, at<br />
I er så unge!«<br />
Lena var glad for at deltage i formiddagens<br />
tur og nød det skønne panorama, solen og<br />
det gode vejr, og var meget imponeret over<br />
hvordan det var gået hidindtil. Hun ønskede<br />
lykke til alle gildevenner i Danmark.<br />
8
Festaften<br />
Vi mødtes i festsalen af 2 vægtere,<br />
der sang Vægtersangen »Nu er<br />
klokken slagen syv«, hvorefter<br />
vi blev budt velkommen af<br />
aftenens konferencier Børge Juul<br />
Jensen, »Den gamle Redacteur«,<br />
der på forbilledlig vis guidede<br />
os gennem aftenen, krydret med<br />
hans altid humoristiske udsagn.<br />
Middagen bestod af en buffet,<br />
og inden for 15 minutter havde alle deltagere<br />
fået mad. Det var flot. Der var stille musik<br />
af en enkelt<br />
mand, der spillede<br />
el-klaver.<br />
Vi kunne tale<br />
sammen ved<br />
bordene!<br />
Landsgildemesteren<br />
holdt<br />
festtalen.<br />
Der havde<br />
været en konkurrence<br />
om 3<br />
ikoner, og de<br />
blev trukket<br />
Bent Lomholdt underholdt<br />
med muntre viser<br />
blandt gildebrødrene.<br />
Efter middagen var<br />
der underholdning af<br />
endnu en præst, Bent<br />
Lomholdt, der sang<br />
muntre viser. Han var<br />
eminent. Derefter var<br />
gildebrødre <strong>fra</strong> Grenaa<br />
på gulvet og dansede<br />
Lancier for os. Det var<br />
flot.<br />
Senere spillede et<br />
4-mands orkester op til dans, og gulvet<br />
blev hurtigt optaget af glade gildebrødre, der<br />
dansede til god, gammeldags jazz den halve<br />
nat. En rigtig god aften.<br />
Glade gildebrødre modtager hver en ikon<br />
Gildebrødre samlet til lørdagens festaften<br />
9
Søndag<br />
begyndte med morgensamling klokken 9.45,<br />
hvor Ebeltoft Jagthorns Blæsere »blæste« os et<br />
stykke eller flere. Derefter holdt præsten en<br />
lille andagt.<br />
Landsgildetinget blev genoptaget, hvor først<br />
Nils Liljeberg, Frimærkebanken fik ordet.<br />
Nils Liljeberg fortalte, at der ialt var<br />
indvejet 1296 kg frimærker <strong>fra</strong> 117 gilder,<br />
og fortalte om arbejdet med frimærkerne.<br />
Nils kunne overrække landsgildemesteren en<br />
check på 50.000 kr, der skulle fordeles ligeligt<br />
mellem ISGF og Hjælpefonden.<br />
Det næste, allermest spændende, var hvem<br />
der havde haft flest frimærker med.<br />
Det blev:<br />
1. <strong>2.</strong> Hillerød med 139,5 kg<br />
<strong>2.</strong> <strong>2.</strong> Taastrup med 102,5 kg<br />
3. Ølstykke med 76,6 kg<br />
4. 3. Slagelse med 75,1 kg<br />
5. Præstø med 53,2 kg<br />
Hvis nogle gilder ønsker at høre mere, er<br />
Frimærkebanken villige til at komme og fortælle<br />
om arbejdet. Ring – eller send et brev –<br />
så kommer de.<br />
10<br />
Indkomne forslag<br />
Den første vedtægtsændring var en rent sproglig<br />
ændring, som blev vedtaget. Den anden<br />
var om der skulle anføres forkortelser i stykket.<br />
Det blev vedtaget at der ikke anføres forkortelser.<br />
Det næste punkt var en præcisering af<br />
distriktsgildeledelsernes opgaver, hvor det blev<br />
tilføjet, at en distriktsgildeledelse er ansvarlig<br />
for gennemførelse af distriktsgildehaller (med<br />
og uden ridderoptagelse).<br />
Det næste omhandlede også distriktsgilder,<br />
hvor der var forslag til ændring af ordlyden: til<br />
distriktsgildeledelsen kan ikke vælges svende.<br />
Det blev ændret til: Til distriktsgildeledelsen<br />
kan vælges riddere og væbnere. (Forslag fremsat<br />
af 1. Silkeborg).<br />
Desuden var næste punkt om bindende<br />
virkning af at tegne distriktsgildet ved underskrift<br />
af 3 af dets medlemmer. Det blev til: at<br />
Distriktsgildeledelsen kan med bindende virkning<br />
tegne distriktsgildet ved underskrift af 3<br />
af dets medlemmer. Ved køb, salg eller pantsætning<br />
af fast ejendom kræves dog forudgående<br />
bemyndigelse af et distriktsgildeting.<br />
Det næste udløste en mindre diskutssion,<br />
idet der var foreslået at: Forslag, der ønskes<br />
behandlet, kan fremsættes af et medlem af <strong>landsgildetinget</strong><br />
og skal fremsendes skriftligt til landsgildekontoret<br />
inden 1. april. Indkomne forslag<br />
offentliggøres i Sct. Georg, juni nummeret. Det<br />
blev, efter forslag <strong>fra</strong> Odense Stadsgilde til:<br />
samme ordlyd plus: Gildeledelse og Distriktsgildeledelse<br />
umiddelbart efter den 1. april og<br />
inden 1. maj bekendtgøres med indkomne forslags<br />
fulde ordlyd.<br />
Om arbejdsformen, fremsat af Fiskebæk<br />
Sct. Georgs Gilde, Farum, blev første punkt<br />
forkastet. Et nyt afsnit i andet forslag, hed<br />
det: Landsgildeledelsen kan godkende forsøg,<br />
der indebærer afvigelser <strong>fra</strong> gældende regler og<br />
arbejdsformer i enkeltgilder og distriktsgilder.<br />
§ 7: Organisation og administration. Vedtaget.<br />
Så var der ændringsforslag til Gildecenterfonden:<br />
§ 2, afsnit 1: Fondens bestyrelse<br />
består af landsgildeledelsen, den til enhver tid<br />
udpegede bestyrer af Rodbjerggaard samt en<br />
gildebror udpeget af og blandt medlemmerne<br />
i Støtteforeningen Rodbjerggaards Venner.<br />
Landsgildemesteren er bestyrelsens formand.<br />
Fondens hjemsted er København. Det blev<br />
foreslået at ordlyden blev den samme, men<br />
med to gildebrødre. Det blev ikkeenstemmigt<br />
vedtaget.<br />
Inden forelæggelse af<br />
handlingsplaner for den<br />
kommende periode, og<br />
budgetlægning for de<br />
kommende 2 år, herunder<br />
fastsættelse af kontingent,<br />
og valg til ny<br />
landsgildeledelse, fremlagde<br />
Odense Stadsgilde<br />
deres mening om, hvorfor<br />
Odense skal vælges til LGT 2005. Dette<br />
blev gjort i form af optræden af »H. C.<br />
Andersen« og en lysbilledeserie af Odense
og omegn. Derfor blev det så vedtaget, at<br />
Odense skal være værtsby ved næste landsgildeting<br />
i 2005.<br />
Handlingsplanerne<br />
»Vi bygger broer« for den kommende periode,<br />
blev fremlagt af landsgildemesteren, og<br />
taget til efterretning.<br />
Budget for 2003-2005<br />
blev forelagt af landsgildeskatmester Jørgen<br />
Jakobsen, og gav ikke megen diskussion, bortset<br />
<strong>fra</strong> Karin Boldsen, der var lidt skuffet over<br />
at tilskuddet til Gambiaprojektet var halveret.<br />
Jørgen Jakobsen svarede, at det måske var<br />
muligt kun at sende en ud i stedet for to.<br />
Nogle af pengene går også til Østeuropa.<br />
Forslaget om en kontingentforhøjelse på<br />
3 kroner pr. kvartal til Rodbjerggaard, gav<br />
også lidt diskussion frem og tilbage. Det blev<br />
dog vedtaget, således at kontingentet til Sct.<br />
Georgs Gilderne er 63 kr. og til Rodbjerggaard<br />
3 kr.<br />
ISGF<br />
Niels Rosenbom overbragte en hilsen <strong>fra</strong><br />
Helen Barker, der ikke selv kunne være til<br />
stede.<br />
Også her må vi have nye og yngre medlemmer,<br />
og anbefalede at læse – og abonnere<br />
– på World Gazette Mondiale for 35 kr. 4<br />
gange årligt. Central Branch har ca. 500 medlemmer<br />
i 23 lande, og det er et spændende<br />
arbejde.<br />
Omtalte også verdens konferencen i Lillehammer<br />
i 2005, og sluttede med »It’s Still<br />
Good Fun« = ISGF.<br />
Good Turn Mærket<br />
Jørgen Olsen mente, at de hver dag laver good<br />
turns i form af udsendelse af mærker, som er<br />
foregået siden 1968. Omsætningen er på 3,6<br />
mill.<br />
Valg af landsgildeledelse<br />
Landsgildemester: Steen C. Andersen, genvalg<br />
Landsgildekansler: Bente Christensen, genvalg<br />
Landsgildeskatmester: Nils Henning Nordstrøm,<br />
Trekantsområdet, nyvalg<br />
Landsgildeledelsesmedlem, International<br />
Sekretær: Rigmor Lauridsen, genvalg<br />
Landsgildeledelsesmedlem, Uddannelsessekretær:<br />
Bjarne Knudsen, Hobro, nyvalg<br />
Landsgildeledelsesmedlem, PR-Sekretær:<br />
Henning Rose, genvalg.<br />
Under eventuelt overrakte Karin Boldsen<br />
landsgildeledelsen en dug til brug ved gildehaller<br />
og landsgildemøder. Den blev modtaget<br />
med stor tak.<br />
Bent-Ole Berntsen, Danske Baptistspejderes<br />
Landsgilde, ønskede tillykke med dette store<br />
arrangement, og var glad for at måtte deltage.<br />
Han fortalte, at de havde fået lavet et nyt<br />
logo: »Vi bygger bro til spejderne«, og sagde<br />
at de ville gå ind i arbejdet i Polen.<br />
Bo Sander Pedersen, KFUM, takkede ligeledes<br />
for invitationen, og var glad for at deltage<br />
blandt spejdervenner. De fleste har jo været<br />
spejdere, og det er ikke noget man går til, det<br />
er noget man er. KFUM takker både lokalt og<br />
på landsplan for samarbejdet.<br />
Bodil Kjeldgaard, DUS i Gøngernes Distrikt<br />
takkede Margrethe Gybel for det store arbejde<br />
i Gildernes Højskole, tak for samarbejdet i<br />
DUS og i det hele taget: Tak, Margrethe.<br />
PR-sekretær Henning Rose takkede redaktør<br />
Suzanne Poulsen for arbejdet med Sct. Georg.<br />
Redaktøren stopper pr. 1. januar 2004.<br />
Landsgildemesteren takkede Kirsten Christensen,<br />
generalsekretær på landsgildekontoret.<br />
Uden hende var vi alle ilde stedt.<br />
Jørgen Jakobsen takkede alle for med- og modspil,<br />
og takkede ligeledes styregruppen for<br />
dette flotte arrangement.<br />
11
Margrethe Gybel takkede alle gildebrødre, det<br />
har været dejligt at arbejde med DUS og få<br />
Gildernes Højskole op at stå.<br />
Steen C. Andersen takkede de to dirigenter<br />
for den gode måde, de havde ledet <strong>landsgildetinget</strong><br />
på. Ligeledes tak til Niels Ebbesens<br />
Distrikt, der har tilrettelagt dette arrangement.<br />
Formand for styregruppen Erik Willumsen takkede<br />
samtlige, der har lavet et kæmpe arbejde,<br />
og overdrog Odense-gilderne en drejebog, så<br />
de har noget at gå frem efter i år 2005.<br />
Sådan blev Sct. Georgs Gildet til<br />
Det er hvad man må kalde »gildets<br />
forhistorie« dette handler om – en tid<br />
så fjern at meget få idag kender forløbet.<br />
En af de få er Erling Fossum,<br />
spejder <strong>fra</strong> 1920, gildebror siden<br />
oprettelsen i 1933; han beretter her<br />
hvordan han oplevede det.<br />
1. Opbrud <strong>fra</strong> junglen<br />
Den lille Mowgli, Kiplings plejebarn hos<br />
ulvene i junglen, vokser sig stor og får sine<br />
egne meninger om omverdenen. En dag forstår<br />
han tiden er inde til at forlade junglen<br />
og søge mod menneskenes verden. Kipling<br />
giver her en betagende skildring af de modstridende<br />
følelser det vækker hos drengen:<br />
forventningen til det nye liv blandet med<br />
afskedens vemod.<br />
Mange har umiddelbart tolket opbrud <strong>fra</strong><br />
junglen som ulveungens optagelse i spejdertroppen.<br />
Det kan Kipling af gode grunde ikke<br />
mene (i 1894!); vi véd også at som spejder<br />
fortsætter man i et rigere, mere aktivt og<br />
bevidst jungleliv.<br />
Nej, symbolikken i Mowglis opbrud <strong>fra</strong><br />
junglen peger mod en langt mere skelsættende<br />
udviklingsfase, ynglingens modning til<br />
mand. Gradvis lærer den store spejder at<br />
skelne mellem leg og virkelighed og forstår<br />
efterhånden at træffe det valg, der passer til<br />
situationen.<br />
Det er Mowglis omstilling til livet udenfor<br />
junglen, det følgende handler om. I den<br />
voksne alder må han kunne håndtere det<br />
arvegods han medbringer <strong>fra</strong> barndommens<br />
verden og finde balancen mellem at beherske<br />
og at beherskes af minderne om »dengang«.<br />
I de fleste tilfælde har Mowgli inden opbrudet<br />
nået at blive mæt af junglens herligheder.<br />
Han siger frejdigt farvel og tak og drager<br />
ud for at erobre verden for egen regning og<br />
risiko. Spejderårene vurderes nu på en ny<br />
baggrund; det er et udviklingstrin man har<br />
lagt bag sig og kan se tilbage på med glæde og<br />
taknemmelighed.<br />
<strong>2.</strong> Once a scout, always a scout<br />
Vi behøver vist ikke advare mod at opfatte<br />
dette slogan altfor bogstaveligt. De fleste<br />
forstår det sikkert som det var ment: livet<br />
igennem bevarer man minderne om kammeratskabet<br />
i spejderårene. Derfor var tanken om<br />
en kontaktforening ikke ny, da Sct. Georgsgildet<br />
stiftedes i 1933, den havde ligesom<br />
ligget i luften i en halv snes år, og med to<br />
egentlig vidt forskellige motivationer.<br />
For det første ville mange gerne bevare kontakten<br />
til kammeraterne og det spejdermiljø,<br />
der betød så meget for dem. Flere steder<br />
havde det ført til oprettelse af »Tropssamfund«<br />
(enkelte af dem eksisterer endnu!), og<br />
det lå nær at forestille sig (uden at nogen<br />
havde fusket med konkrete forslag) en lands-<br />
12
dækkende organisation som kunne samordne<br />
de lokale intiativer og på landsbasis stå som<br />
støtteforening bag ungdomsarbejdet.<br />
Måske var det særlig os unge DDS-ledere i<br />
hovedstadsområdet, der følte dette behov, og<br />
nok især de ikke helt få der var tilflyttet <strong>fra</strong><br />
provinsen i uddannelsesøjemed; i den lille by<br />
havde man troppens forældreråd som støtte, i<br />
København syntes de mange tropsråd ikke at<br />
have nogen form for samarbejde. Og det var<br />
ikke alle steder som i den division, hvor jeg<br />
var havnet; DC var Erik Dahl der opretholdt<br />
god kontakt til de unge tropsledere og stod<br />
dem bi med råd og dåd. Det var ikke tilfældigt<br />
at Dahl og Sjøquist var forrest blandt de,<br />
der stod bag gildets oprettelse i 1933.<br />
Den anden bevæggrund var at de ældre teenåringer,<br />
lad os kalde dem de sent modne Mowgli’er,<br />
nogle steder var ved at blive lidt af et<br />
problem, man anede ikke, hvad man skulle<br />
stille op med de 17-18-19 årige, der stadig<br />
syntes de hørte med i troppen, men alligevel<br />
ikke som før.<br />
3. Drømmen om det tabte paradis<br />
Det falder mig ind nu, at man idag vist ikke<br />
véd at minispejdere af hankøn engang hed<br />
ulveunger. Men det er trods alt kun 30-35<br />
år siden, så mon dog ikke de fleste i gildet<br />
husker Kiplings Junglebog? Jeg vover altså at<br />
fortsætte i samme spor.<br />
En og anden halvvoksen Mowgli når ikke<br />
at lege færdig og har svært ved at løsrive sig <strong>fra</strong><br />
spejdernes fantasiverden.<br />
Nu må vi naturligvis ikke tro at sådan noget<br />
kun forekommer blandt spejdere; for ungdomspsykologer<br />
var det velkendt bl. a. <strong>fra</strong> den<br />
tyske Wandervogel-bevægelse, der var blusset<br />
op i 1890’erne, og de havde forlængst fundet<br />
forklaringen: et ubevidst ønske om at forblive i<br />
ingenmandslandet mellem barn og voksen.<br />
Det lader sig da gøre en tid, men så må<br />
man videre og går måske resten af livet med<br />
en uforløst drøm om at vende tilbage og lege<br />
færdig. Eller man finder en anden form for<br />
leg.<br />
Nej, ikke her et ondt ord om leg! Det er<br />
værdifuldt at kunne; vi har alle behov for at<br />
»lege« som afspænding og rekreation. Vi må<br />
blot skelne mellem hvad der er bevidst leg og<br />
hvad der er virkelighedsflugt.<br />
At indtryk og oplevelser <strong>fra</strong> barndommen<br />
kan have indflydelse på senere holdninger og<br />
beslutninger, kan vi vist alle bekræfte, og de<br />
fleste af os kender unge, der som Kiplings<br />
Mowgli har svært ved omstillingen til voksenlivet.<br />
Men der er vel ingen som derfor tror,<br />
at spejderlivet generelt skaber umodne mennesker?<br />
Muligheden har faktisk givet anledning til<br />
debat på internationalt lederplan, udløst af en<br />
svensk pigespejderleders kritiske udsagn om<br />
hvad hun kaldte kortbuksementalitet i gilderne.<br />
(Refereret i Sct. Georg marts 1984).<br />
Såvidt jeg forstod indså man at det var gildets<br />
sag, ikke spejdernes.<br />
4. Ud af junglen – men hvad så?<br />
Ja, kunne du ikke beslutte dig for at sige farvel<br />
og tak, og havde du ikke evner og lyst til et<br />
lederjob, blev du rover.<br />
I 1920’erne var vi begyndt efter britisk<br />
model at kalde disse løsgængere rovers. Ordet<br />
rover betyder jo nærmest »omstrejfer«, altså<br />
en lignende sproglig eufemisme som det tyske<br />
Wandervogel, men uden den klang af naturromantik,<br />
som også spores i de germansksprogede<br />
landes valg af ordet Pfadfinder som<br />
oversættelse af scout.<br />
Baden-Powell synes ikke at have kendt Vandrerbevægelsen<br />
skønt den allerede <strong>fra</strong> århundredskiftet<br />
var ved at brede sig i Mellem- og<br />
Nordeuropa. (KFUM-Spejdernes forsøg på at<br />
dreje ordets betydning i en helt anden retning<br />
ved at lade RS <strong>fra</strong> rover scout stå for Ridderspejder<br />
var langt senere, vist henimod 1930).<br />
I den enkelte trop var for få rovers til et<br />
målrettet gruppearbejde. Dertil kom at det<br />
hele var nyt for lederen, som jo havde meget<br />
andet at varetage; i byer med flere troppe<br />
(især altså København) kunne tænkes måske<br />
en »roverklan«, hvor de nyvoksne uafhængigt<br />
af troppen fortsatte spejderiet på egen hånd,<br />
gerne samordnet med den gamle spejderfor-<br />
13
ening, der før eller senere måtte komme.<br />
Hvad Baden-Powell havde tænkt sig med<br />
roverne skrev han jo en bog om, med den<br />
lovende titel Rovering to Succes (1922), som<br />
ikke synes at have animeret de håbefulde unge<br />
særligt. Ove Holms anmeldelse i Spejdersport<br />
karakteriserede den som handlende mere om<br />
hvad den unge skal holde sig <strong>fra</strong> (spil, spiritus,<br />
piger) end den giver positive anvisninger.<br />
Det rejste dog ikke straks overvejelser om<br />
man loyalt skulle følge Baden-Powell eller<br />
hellere selv finde på noget bedre. Korpset var<br />
nemlig netop da hjemsøgt af splid blandt<br />
lederne. Efter at DDS i sine første ti år havde<br />
været i stadig fremgang under en ret autoritær<br />
ledelse, opstod der i begyndelsen af 1920’erne<br />
alvorlige brydninger, der ligefrem truede med<br />
at spalte korpset i to.<br />
Det var på en måde udslag af det opgør<br />
der måtte komme mellem demokrati og diktatur,<br />
men uden at skille holdningerne på den<br />
led. Det blev mere de besindige mod de stridbare.<br />
Såvidt man i dag kan skønne var der<br />
en gruppe officersuddannede ledere, der ikke<br />
kunne godtage at spejderchefen hentedes <strong>fra</strong><br />
en lavere militær rang end divisionscheferne.<br />
(Udførligt beskrevet i Spejdermuseets publikation<br />
»Lembcke-krisen i Det Danske Spejderkorps<br />
1922/23«).<br />
Det havde bragt korpset i en dum knibe,<br />
fordi Baden-Powell ved Jamboreen i England<br />
1920 havde overdraget Danmark at arrangere<br />
næste Jamboree i 1924. Heldigvis lykkedes<br />
det i tide dygtige unge ledere <strong>fra</strong> kredsen<br />
omkring Hartvig-Møller at få det (for os at<br />
se) naive principspørgsmål bragt ud af verden.<br />
Den militæruddannede spejderchef blev simpelthen<br />
udskiftet med en »civil« ledelse.<br />
Bestyrelsen <strong>fra</strong>veg for første gang den idé<br />
man i 1910 havde fundet helt naturlig, at<br />
lederne på de højere poster skulle være officersuddannede.<br />
Og korpsledelsen tog fat på<br />
dagens opgaver.<br />
Nu kunne kræfterne koncentreres om Jambore’en<br />
som forøvrigt blev en stor succes, og<br />
så kom turen til roverne. Der var bred forståelse<br />
for at den enkelte trop vanskeligt magtede<br />
at opretholde en sådan ny gren af spejderarbejdet.<br />
Tænkte man sig en »overbygning«<br />
på spejderårene, måtte det ske på en anden<br />
måde.<br />
5. »Rovers-udvalget« må give op<br />
Til at vurdere om man loyalt skulle følge<br />
Baden-Powell’s opskrift eller hellere finde på<br />
noget andet og bedre, nedsatte bestyrelsen<br />
et rovers-udvalg (nej, s’et er ikke en trykfejl)<br />
med Hartvig-Møller for bordenden og ellers<br />
erfarne yngre medarbejdere <strong>fra</strong> startårene (Ove<br />
Holm, Jens Hvass, m. fl.) der grundigt gennemdrøftede<br />
spørgsmålet og afgav betænkning<br />
i januar 1926.<br />
De skitserede nogle retningslinier der dels<br />
peger bagud mod Spejderårene, dels frem<br />
mod livet som ansvarlige samfundsborgere.<br />
Det var grundtanken i forslaget, at roverne<br />
som voksne mennesker, der selv har ansvaret<br />
for deres meriter, udskilles <strong>fra</strong> korpset i en<br />
selvstændig forening, der på demokratisk vis<br />
vælger ledelse og arbejdsform. Som navn foreslås<br />
Sankt Georgs Gildet; andre forslag var<br />
ikke på tale (heller ikke da man syv år efter<br />
begyndte for<strong>fra</strong>).<br />
I de følgende numre af Spejdersport forekom<br />
nogle få indlæg uden at nogen egentlig<br />
debat kom igang. Man måtte konkludere, at<br />
der ikke i aldersgruppen man appellerede til,<br />
var interesse for en sådan foreningsdannelse;<br />
planen skrinlagdes og rovere fik lov at skøtte<br />
sig selv som før.<br />
Det betød ikke at tanken om en støtteforening<br />
af »gamle spejdere og spejdervenner«<br />
dermed var opgivet. Det var blandt DDSledere<br />
i hovedstadsområdet at interessen var<br />
størst, og det blev da også et samråd af tre<br />
københavnske veteraner, der i 1933 tog det<br />
afgørende initiativ.<br />
En forårsaften 1933 i København samledes<br />
2-300 interesserede »gamle« spejdere (de fleste<br />
af os i 20’erne!) for at lytte til et nyt forslag<br />
af Erik Sjøqvist om en forening der uafhængigt<br />
af hvilken trop man var eller havde været<br />
tilknyttet videreførte spejderkammeratskabet<br />
på en bredere basis.<br />
14
Nu var gildet opbygget af interessegrupper<br />
(laug), arbejdende hver for sig, men med<br />
månedligt fællesmøde om samfundsrelevante<br />
emner i en centralt beliggende Gildeborg.<br />
Socialt hjælpearbejde (og støtte til spejderne)<br />
efter formåen og behov. Idéen vandt i sin<br />
enkelthed almindelig tilslutning, gildets oprettelse<br />
var sikret.<br />
Det var så det. Men helt så ligetil som man<br />
efter det vellykkede stiftelsesmøde måtte forvente,<br />
blev gildets foreningsliv jo ikke. Uden<br />
at vi yngre lagde særlig mærke til det (vi blev<br />
ikke spurgt), har der blandt de lidt ældre<br />
været nogle, der ivrede for at gildet ikke skulle<br />
»være en almindelig forening«, hvad det så<br />
betyder. Og da der ret hurtigt også opstod<br />
gilder i provinsbyerne, kom der gang i kreativiteten,<br />
nu måtte der lægges fælles retningslinier<br />
for en landsorganisation.<br />
Det skabte det omdisputerede logepræg med<br />
ritualer for alting. Det fik adskillige til at<br />
melde <strong>fra</strong>, kritiske mod den enfoldige symbolik,<br />
der lå som en spændetrøje om samværet.<br />
Men mange andre mødte jo symbolverdenen<br />
med romantisk betagelse, mens de fleste af<br />
os overbærende tænkte: Jaja, de får vel leget<br />
færdig engang.<br />
Men se selv i Jubilæumsbogen <strong>fra</strong> 1973!<br />
Koncert for rent vand<br />
Arrenæs Gildet i Frederiksværk har haft succes med ønskebrønde<br />
Med det formål at støtte et projekt som skal<br />
skaffe rent vand til Afrikas fattigste befolkning,<br />
arrangerede Sct. Georgs Gildet, Arrenæs<br />
i Frederiksværk i august en koncert i<br />
Gjethuset med medvirken af violinisten Anne<br />
Søe Iwan og sangerne Tonny Landy og Tove<br />
Hyldgaard.<br />
Formålet med aftenens koncert var at indsamle<br />
penge til brøndgravning i nogle af Afrikas<br />
fattigste egne. Alle implicerede kunstnere<br />
og øvrige medvirkende donerede deres honorar<br />
til projektet.<br />
For at skabe opmærksomhed om formålet<br />
var der opstillet en ønskebrønd i Gjethusets<br />
foyer.<br />
Det har været den helt store succes med 3<br />
brønde til Afrika.<br />
15
Good-Turn Mærket, Silkeborg<br />
Resultatopgørelse for 2002/2003<br />
Balance pr. 31.05.2003<br />
16
En dejlig DIS-weekend<br />
Af Kæthe Jørgensen, DIS, Odense<br />
Lige hjemkommet <strong>fra</strong> DIS-møde på Spejdergården<br />
i Ebeltoft vil jeg berette om et al de les<br />
fortræffeligt møde i IU regi.<br />
Mødet skulle egentlig have været afholdt på<br />
Rodbjerggård, som var bestilt, men p.g.a en<br />
misforståelse måtte Rigmor i sidste øjeblik<br />
finde et andet mødested til 26 per so ner. Det<br />
blev så Spejdergården i Ebeltoft, som spejderne<br />
beredvilligt havde stillet gratis til vor<br />
rådighed.<br />
Vi startede med frokost. Herefter fortalte<br />
Rigmor om, hvad der var sket i perioden<br />
2001-2003, hvor der jo snart skal være landsgildeting.<br />
Næste punkt på dagsordenen var<br />
good-turns. Der var stadig nogle, der ikke<br />
havde indberettet good-turns, så vi måtte<br />
fatte pennen og skrive sedler om de goodturns,<br />
vi udfører i årets løb. Vi er nu oppe på<br />
ca. 350 good-turns her i landet, så forhåbentlig<br />
nås det saml ede mål på 2003 good-turns<br />
inden fellowship day. ISGF’s jubilæumsdag<br />
blev grun digt debatteret. Der er stor forskel<br />
på, hvordan man har valgt at fejre dagen<br />
rundt om i landet. Nogle steder holdes reception<br />
på rådhuset med indbudte honoratiores,<br />
andre steder holdes aftenfest, en del afholder<br />
både reception og aftenfest og enkelte har<br />
valgt slet ikke at gøre noget. Det viser sig<br />
også, at der er stor forskel på, hvor villige man<br />
i gildeledelserne har været til at afsætte penge<br />
til arrangementet! Nu kom turen til IU’s<br />
fremtidige arbejde og sam arbejde. Rigmor<br />
fortalte, at arbejdsformen fremover vil være<br />
projektorienteret, og vi kunne skrive os på,<br />
hvilke projekter, vi havde mest lyst til at deltage<br />
i. – Det er godt at afprøve noget nyt og<br />
se, om det er bæredygtigt.<br />
Så var det blevet tid til aftensmad. Vi blev<br />
inddelt i grupper, som fik hver deres opga ve<br />
at bestride, såsom borddækning, grillmester,<br />
underholdning etc. Vejret var med os, og vi<br />
fandt et sted i de dejlige omgivelser, hvor der<br />
var læ, og hvor solen stadig skinnede. Grillen<br />
blev tændt, og vi nød en dejlig middag, og til<br />
sidst hyggede vi os omkring bålet. Underholdningen<br />
bestod af opera og ballet, som var<br />
bygget op om molbohistorier – rigtig godt<br />
fundet på og fornøjeligt fremført, selvom 3<br />
balletdansere måtte bide i græsset! Desuden<br />
blev der fortalt en masse sjove og til tider lidt<br />
frække historier!<br />
Søndagen gik med bl.a. orientering om<br />
ISGF’s opbygning, som er en kæmpeorganisation,<br />
der i allerhøjeste grad trænger til at<br />
slankes. Man kunne fristes til at tro, at<br />
mange vist er medlemmer af ”boards” o.lign.<br />
af navn og ikke af gavn.<br />
Vi afsluttede formiddagen med erfaringsudveksling<br />
i grupper og frokost inden hjemrejse.<br />
Det skal lige tilføjes, at en gildebror <strong>fra</strong><br />
Ebeltoft havde lavet al maden, ja sågar alt<br />
brødet havde han selv bagt. Serveringspersonalet<br />
bestod af Georg og Poul Egon, som på<br />
den måde udførte endnu en good-turn.<br />
Et sådant møde er en rigtig god måde,<br />
hvorpå man kan lære andre gildebrødre med<br />
interesse for det internationale arbejde at<br />
kende, og der blev da også udvekslet mange<br />
gode idéer. En helt igennem god week-end,<br />
som viste, at meget kan lykkes, når vi hjælpes<br />
ad. Stor tak til Internationalt Udvalg for et<br />
veltil rettelagt og gennemtænkt arrangement.<br />
Herefter kunne den sorte tavle med de mange<br />
punkter viskes ren.<br />
Foto: Anne Marie / Poul Egon<br />
17
Atlanterhavsvejen viser sig <strong>fra</strong> sin blide side 5 dage om året og det var til ære for gæsterne <strong>fra</strong> <strong>Vejle</strong><br />
<strong>2.</strong> <strong>Vejle</strong> på besøg i <strong>2.</strong> <strong>Molde</strong><br />
Norge 8.-11. august 2003<br />
Af Annelise Debois<br />
Gildemester i <strong>2.</strong> <strong>Vejle</strong><br />
12 gildebrødre <strong>fra</strong> <strong>2.</strong> Sct. Georgs Gilde i <strong>Vejle</strong><br />
har i august måned været på et venskabsbesøg<br />
i <strong>Vejle</strong>s venskabsby <strong>Molde</strong> i Norge. Det er<br />
anden gang vi har været inviteret til <strong>Molde</strong> og<br />
hver gang kommer vi hjem med store oplevelser<br />
i bagagen efter besøget hos de norske gildevenner.<br />
Turen derop tager et par dage <strong>fra</strong> Oslo for<br />
der er jo et fantastisk landskab vi undervejs<br />
skal tage nærmere i øjesyn. Ruten gik over<br />
Valdres, Geiranger og den sidste præstation<br />
Trollstigen er præmien for at nå <strong>Molde</strong> som<br />
ligger smukt på en sydvendt skråning ved<br />
Romsdalsfjorden, med en fantastisk udsigt<br />
over fjorden og bjergene. I over hundrede år<br />
er <strong>Molde</strong> blevet betegnet som ”Rosernes by”<br />
for sine frodige rosenhaver. I <strong>Molde</strong> samledes<br />
vi med gildebrødre der havde fulgt en anden<br />
rute og gensynet ved modtagelsen i vort<br />
norske venskabsgilde hjerteligt.<br />
Det norske venskabsgilde havde arrangeret<br />
et spændende program for hele besøget med<br />
udflugter både inderfjords til den dybe Eikesdal<br />
hvor Mardalsfossen, der har Nord Europas<br />
højeste frie fald 297 meter, et betagende<br />
syn, men også en tur på ”Atlanterhavsvejen”<br />
blev det til.<br />
Atlanterhavsvejen svinger sig helt ude langs<br />
kysten, bygget på klippeskær og opfyldninger<br />
<strong>fra</strong> holme til holme og over broer. Vejarbej-<br />
18
derne oplevede 12 orkaner under bygningen<br />
af vejen, der blev åbnet i 1989 og det er derfor<br />
en turistattraktion at køre på denne vej, for at<br />
se når havet slår ind mod klippeskærene og<br />
danner spektakulære skumsprøjtformationer.<br />
Imidlertid måtte vores værter <strong>fra</strong> <strong>Molde</strong><br />
beklage, at vi desværre fik set denne kystvej i<br />
solskin og havblik, men det var også fantastisk.<br />
Til ære for os her <strong>fra</strong> <strong>Vejle</strong> var der et par<br />
hvaler der med viftende haler ”dansede” i<br />
havet nær kysten hvor vi stod.<br />
<strong>Molde</strong> blev hårdt ramt under krigen og det<br />
var netop i <strong>Molde</strong> at Kong Håkon og Kronprins<br />
Olav søgte tilflugt for tyske bombefly i<br />
1940. Det lykkedes kongen og kronprinsen at<br />
flygte til England og senere til Canada, ligesom<br />
hele den norske guldreserve blev sejlet til<br />
England i sikkerhed. Men <strong>Molde</strong> undgik ikke<br />
sin skæbne og byen blev kraftigt bombet.<br />
At Norge var hårdt ramt under krigen og<br />
kæmpede for sin selvstændighed kom tydeligt<br />
frem ved besøget i byen Bud på kysten ud for<br />
<strong>Molde</strong>. Her er det tyske fæstningsanlæg et<br />
spændende historisk minde om nordmændenes<br />
kamp for friheden. Den norske guide indførte<br />
os i de historiske begivenheder i byen og<br />
hvordan hun havde taget kontakt med personer<br />
i Tyskland, der kunne huske de mange<br />
detaljer som de havde oplevet dem. Det blev<br />
også på humoristisk vis berørt hvilken indflydelse<br />
danskerne gennem historien havde haft<br />
på Norges løsrivelse <strong>fra</strong> Danmark, - men den<br />
”forbrødring” havde man for længst tilgivet!<br />
Besøget her sluttede overraskende, dybt nede<br />
i fæstningsanlægget under klipperne, i en<br />
betonvandtank der nu er mindesmærke for de<br />
mange tilfangetagne russiske og polske krigsfanger.<br />
Her sang guiden ”Amazing Grace” og<br />
bad de norske og danske gildebrødre om at<br />
synge med. Det var meget gribende.<br />
I omegnen af <strong>Molde</strong> besøgte vi Nesset Præstegård<br />
som er Bjørnstjerne Bjørnsons barndomshjem.<br />
Her fik vi indsigt i den berømte<br />
forfatters betydning for denne landsdel<br />
”Romsdalen”. I hans forfatterskab beskrives<br />
den natur, de mennesker og deres levevis<br />
denne egn er præget af og vi kan være glade<br />
for, at det er så skøn en by <strong>Vejle</strong> har som venskabsby<br />
i Norge.<br />
Kontakten til de nordiske gildebevægelser<br />
styrkes jo ved at fortsætte et tæt nordisk samarbejde,<br />
opfordre til deltagelse i nordiske stævner<br />
og træf samt ved at opfordre til oprettelse<br />
af twinning mellem gilder i de nordiske lande.<br />
Derfor er det af stor betydning at knytte<br />
denne kontakt og vedligeholde den!<br />
Gildet i <strong>Molde</strong> har ved flere lejligheder<br />
været i Danmark og også tidligere besøgt<br />
<strong>Vejle</strong>. Så det er meget nærliggende at en genvisit<br />
kan komme på tale i fremtiden.<br />
19
Det er stadig sjovt<br />
Af Gunnar Hauerberg, <strong>2.</strong> Roskilde<br />
– at være med i gilderne. Det viste den netop<br />
afholdte hverdagshøjskole på Rodbjerggaard<br />
midt i september.<br />
Tirsdag formiddag mødtes 10 gildebrødre<br />
med kursusudvalget, og efter indkvartering<br />
og indtagelse af den medbragte frokost, tog vi<br />
fat på arbejdet.<br />
I mange chefkontorer har der hængt et<br />
opslag med teksten TÆNK. I dag har mange<br />
mennesker i stedet en »musemåtte« til deres<br />
computer, og da den hele tiden er for øje,<br />
kan den bruges til et tilsvarende slogan. Men<br />
hvad skal der stå på musemåtten, når det skal<br />
karakterisere Sct. Georgs Gilderne, sådan at<br />
vi altid har dét for øje, som vi skal fortælle<br />
andre mennesker om? Dette var den første<br />
opgave til de to grupper, som vi var blevet<br />
delt i. Spørgsmålet gav naturligvis anledning<br />
til megen snak om, hvad der er vigtigst: Den<br />
personlige udvikling, støtten til spejderbevægelsen<br />
eller de samfundsrelaterede opgaver.<br />
I vores gruppe var der tilslutning til, at den<br />
personlige udvikling måtte være basis for det<br />
videre engagement. For gennem den personlige<br />
udvikling føler vi et stadig større ansvar<br />
for vores rødder og for det samfund, som vi<br />
alle er en del af.<br />
Efter diskussionerne var der tid til en smule<br />
afslapning, mens madholdet sørgede for det<br />
20<br />
kulinariske. Og efter spisetid blev dagens<br />
emne fulgt op af et foredrag om Søren Kierkegaard.<br />
Dette - efter mine fordomme lidt<br />
tunge emne - blev fremlagt på en fantastisk<br />
god måde af den 32-årig filosof og højskolelærer<br />
Mads Fuglede. Og lige med ét kunne<br />
vi se sammenhængen mellem eftermiddagens<br />
diskussioner og aftenens emne. En god oplevelse.<br />
Onsdag morgen kørte vi til Ravning-broen,<br />
hvor en meget engageret landmand <strong>fra</strong> egnen,<br />
Erik Bjørn, fortalte om de mærkelige træstammer,<br />
som man havde pløjet op efter nogle<br />
vandstandssænkninger i <strong>Vejle</strong> Å. Ingen af<br />
museerne kunne give en forklaring, før man<br />
tog initiativ til at sende nogle tværsnit af bjælkerne<br />
til Nationalmuseet. Her blev pælene<br />
dateret til Harald Blåtands dage, og så kom<br />
der gang i udgravningerne.<br />
Da regnen havde lagt sig, kørte vi til Tørskind<br />
Grusgrav, hvor Erik Bjørn kunne fortælle<br />
om Robert Jakobsen og hans <strong>fra</strong>nske<br />
kollegas forskellige skulpturer. Vi oplevede<br />
grusgraven på en helt ny måde. Og så fik<br />
vi her en god definition på kunst, som helt<br />
lagde sig op ad Kierkegaards opfattelse: Kærlighed<br />
og had er ikke modsætninger, men<br />
blot to alen af samme stykke. Modsætningen<br />
til kærlighed/had er ligegyldighed! Og her har<br />
vi netop definitionen på kunst: Vi kan afsky<br />
den, eller vi kan elske den - og så er det kunst,<br />
fordi den gør noget ved os. Men siger den os<br />
intet - er den ligegyldig - er det ikke kunst.<br />
Hjemme på Rodbjerggaard spiste vi frokost,<br />
hvorefter nogle kørte til den gamle købmandsgård<br />
i Bindeballe, mens andre benyttede<br />
eftermiddagen til en travetur i det smukke<br />
landskab.<br />
Efter festmiddagen torsdag aften gik vi alle<br />
i Stalden, hvor der blev sunget og snakket<br />
indtil midnat. Vi var så heldige, at et par<br />
gildebrødre <strong>fra</strong> Ølstykke havde valgt netop<br />
denne aften til at overnatte i en af Rodbjerggaards<br />
sheltere. De var naturligvis med i det<br />
festlige selskab.<br />
Torsdag var der almindelig oprydning,<br />
hvorefter vi alle kørte til kunstmuseet i Horsens.<br />
Her har de en af landets største sam-
linger af Michael Kviums malerier. Denne<br />
kunstner var med ved Gildernes Højskole i<br />
Rødding i foråret, så det var naturligt at lade<br />
dette besøg være afslutning på en dejlig hverdagshøjskole.<br />
En stor tak til kursusudvalget, som har stukket<br />
en linie ud, der ser ud til at føre os videre<br />
frem.<br />
Jeg har gennem nogle år haft det privilegium<br />
at være med til distriktets ridderforberedelse.<br />
Her har de vordende riddere ofte spurgt<br />
om, hvad der var af tilsvarende tilbud fremover,<br />
og jeg har indtil nu måttet svare, at der<br />
ikke var mere! Men med hverdagshøjskolen<br />
er der lagt op til et videre forløb, således at vi<br />
alle kan få yderligere input til dén personlige<br />
udvikling, som er basis for alt vores arbejde i<br />
Sct. Georgs Gilderne.<br />
Klip <strong>fra</strong> det lokale gildeblad »Gløden«, Smørum-Ledøje, maj 2003<br />
Man taler da dansk<br />
Hvordan taler man med folk, der kommer <strong>fra</strong><br />
Irland, Rwanda, Bu rundi, Afghanistan, Bosnien,<br />
Sri Lanka, Vietnam og Iran?<br />
Det er ikke noget problem. Man taler<br />
dansk med dem. Integrationsmedarbejder Ida<br />
Kornerup og projektleder Pia Linde bjerg <strong>fra</strong><br />
den kommunale administration, deltog i<br />
vo res gruppemøde og kunne bringe os de fortrøstende<br />
oplysninger. Det er nemlig generelt,<br />
at de flygtninge, der kommer her til<br />
kom munen, forinden har tilbragt et år i asylcenter,<br />
hvor de har fået danskundervisning.<br />
Stor velvilje<br />
Den gode hjælp gruppen den aften fik, var<br />
kun et af de lovende resultater, som vores<br />
henvendelse til kommunen havde medført.<br />
Fra første kontakt med kommunen om vores<br />
øn ske om at gøre noget for flygtningene, har<br />
vi kun mødt begejstring og en enestående<br />
imødekommenhed. Rent ud sagt: Vores<br />
initia tiv er blevet modtaget på rådhuset med<br />
stor interesse og velvillig hed. Så banen for<br />
vores indsats for at gøre noget for flygtningene<br />
– og derved også for at bakke op om<br />
vores landsgildes ”2003 Good Turn” - er i<br />
hvert fald kridtet op.<br />
Hvem taler vi om<br />
Det blev en meget interessant aften, hvor Ida<br />
og Pia berettede spændende om de kommunale<br />
initiativer for flygtningegruppen, der<br />
består af 16 enlige mænd, 1 enlig kvinde og<br />
10 familier med børn. En gruppe på i alt<br />
30-35 personer med voksne i alderen <strong>fra</strong> 18<br />
til omkring 50 år.<br />
Vores muligheder<br />
Vi drøftede vores muligheder for at opnå en<br />
frugtbar kontakt. Der er ikke parallelle erfaringer<br />
at bygge på, så succes er ikke på forhånd<br />
givet. Men spændende bliver det.<br />
Mød danskerne<br />
Vi nåede frem til at invitere under temaet:<br />
”Mød danskere”.<br />
Aftenens emne<br />
Det var Bent, der herefter ledte os ind på en<br />
drøftelse om ”krig som underholdning”,<br />
naturligvis inspireret af krigsbegivenhederne i<br />
Irak og den presse- og mediemæssige dækning,<br />
der i de drama tiske dage er blevet disse<br />
begivenheder til del. Hvor går grænsen mellem<br />
lødig oplysningsvirksomhed (som vi ikke<br />
vil undvære) og medieunderholdning (der<br />
giver gode reklameindtægter)? Eller spurgt på<br />
en anden måde: Har vi kritisk ballast nok til<br />
personlig at se ind bag det, vi præsenteres for?<br />
Det var en god gruppedrøf telse 2 dage før<br />
Bagdads fald.<br />
21
Genbrug, der giver penge til spejderne<br />
og velgørende formål<br />
Af Anne Gram, Farum<br />
Et årligt spejdermarked med ridderdyster, arbejdende<br />
spejderlejre, lejrbål, restaurant og tombolaer<br />
er i løbet af 50 år vokset til en kæmpe genbrugsforretning<br />
med millionomsætning, over<br />
100 frivillige genbrugere samt genbrug af tøj,<br />
isenkram, bøger og møbler til glæde for mange<br />
borgere, unge og gamle.<br />
”Vi sælger en masse skrammel og får en masse<br />
penge ud af det.” Så simpelt kan det siges, når<br />
spejdere og gildebrødre i Farum skal forklare,<br />
hvorfor økonomien har haft det godt gennem<br />
mange år.<br />
De 4 spejdergrupper i Farum, der alle er <strong>fra</strong><br />
DDS, har en lang tradition for at en væsentlig<br />
del af økonomien hviler på indtægter <strong>fra</strong> et<br />
månedligt genbrugsmarked og et årligt høstmarked.<br />
Det månedlige marked, Spejdernes<br />
Genbrug, er <strong>fra</strong> 1953 vokset ud af det årlige<br />
høstmarked, da indsamlingen og oprydningen<br />
i forbindelse med et årligt loppetorv blev<br />
for stor en opgave. Nu foregår indsamlingen<br />
løbende og der er salg hver den første lørdag i<br />
måneden kl. 10 – 13. Opgaven er ikke blevet<br />
mindre, men spredt over hele året og fordelt<br />
på mange flere hænder.<br />
Hvordan fungerer det så?<br />
Først og fremmest gælder det om at mere end<br />
100 gildebrødre, forældre, få ledere, men<br />
mange tidligere spejderforældre og ledere skal<br />
blive så begejstret for genbrugsidéen, at de vil<br />
bruge mindst hver tirsdag aften til at mødes<br />
og sortere alle varerne samt stå for salget en<br />
lørdag om måneden.<br />
Hvis man starter småt vil der i løbet af<br />
nogle år være mange, der er bidt af idéen og<br />
det skal ikke skjules, at genbrugerne har det<br />
rigtig rart sammen. En del af succesen er, at<br />
der er skabt et rigtig godt socialt netværk<br />
mellem genbrugerne, som aldersmæssigt og<br />
uddannelsesmæssigt spænder meget vidt.<br />
Genbrugerne er fast struktureret i ca. 25<br />
små ”butikker” med haveartikler, cykler, elartikler,<br />
radio-og tv, broderier, bøger, møbler,<br />
isenkram, porcelæn, antikviteter, voksentøj,<br />
børnetøj, fodtøj, tasker, legetøj, cafeteria osv.<br />
22<br />
En organiseringsform, der betyder, at genbrugerne<br />
bliver ”eksperter” i hver deres område<br />
og at kunderne kan overskue, hvilke varer der<br />
er hvor.<br />
Hvordan samles varerne ind?<br />
På kommunens genbrugsplads er der ud over<br />
alle containerne til aviser, småt brændbart,<br />
pap osv. et lille hus, hvor borgerne opfordres<br />
til at aflevere genstande, som kan genbruges.<br />
Spejdergrupperne og Sct. Georgs Gildet har<br />
så tømmehold, der en uge af gangen flytter<br />
genstandene <strong>fra</strong> genbrugspladsen til salgshallen.<br />
Spejdernes Genbrug har desuden en lille<br />
lastbil, som bruges til at afhente effekter i private<br />
hjem, der ringer på en telefonsvarer.<br />
Denne afhentning foregår i hele oplandet.<br />
Det er ofte dødsboer eller familier, som skifter<br />
møblerne ud, som benytter denne lejlighed til<br />
at give deres ofte gode effekter til genbrug.<br />
Mottoet er, at alt undtagen hårde hvidevarer<br />
og levende dyr modtages – og stort set alt<br />
kan købes.<br />
Hvordan sælges varerne?<br />
De indsamlede genbrugsgenstande sælges i de<br />
mange små butikker den første lørdag i hver<br />
måned. Omsætningen de tre timer er ca.<br />
125.000 kr. og en enkelt gang om året mere,<br />
når vi samtidig holder vores oprindelige, traditionelle<br />
høstmarked med flere udendørs<br />
boder og aktiviteter, iværksat af spejderne. I<br />
2002 havde vi også groggljagt i forbindelse<br />
med høstmarkedet.<br />
Hvor sælges varerne?<br />
Indtil september 2001 lejede Spejdernes Genbrug<br />
sig ind i Farums gamle brandstation.<br />
Lokalerne var ikke gode og lejekontrakten<br />
blev for dyr, da den skulle genforhandles.<br />
Spejdernes Genbrug købte derfor en grund på<br />
2000 kvadratmeter af Farum Kommune og<br />
byggede 2002-2003 en salgshal på 1000 kvadratmeter<br />
i stueplan og 750 kvadratmeter på<br />
første sal. Byggeriet har kostet i omegnen af 8<br />
mill. kroner. Indtil hallen stod færdig og klar<br />
til indvielsen den 1. marts i år, lejede vi et telt
på 700 kvadratmeter, hvor forretningen kørte<br />
videre – trods regn, kulde, frost – igennem de<br />
ca 1 ½ år, der kom til at gå, før byggeriet stod<br />
færdigt. Økonomien i byggeriet er baseret på<br />
egne midler og lån. Vi har fået stor støtte af<br />
Lokalbanken og FIH.<br />
Hvordan er det organiseret?<br />
Der er 5 partnere i Spejdernes Genbrug, de 4<br />
spejdergrupper og Sct. Georgs Gildernes<br />
Støttefond. Den besluttende myndighed i<br />
Spejdernes Genbrug er repræsentantskabet<br />
med tre repræsentanter <strong>fra</strong> hver af partnerne.<br />
Derudover vælger genbrugerne 8 repræsentanter.<br />
Repræsentantskabet vælger en bestyrelse,<br />
som står for den daglige drift. Det er<br />
altså spejdernes organisation. Parterne deler<br />
hvert år overskuddet, som før vi gik ind i de<br />
store investeringer var tæt på ½ mill kr. pr. år.<br />
I vedtægterne er det bestemt, at alt overskud<br />
skal uddeles til henholdsvis de 4 spejdergrupper<br />
og Gildet som bidrag til spejderarbejdet i<br />
kommunen og velgørende formål.<br />
Du er velkommen til at høre mere!<br />
Hvis du gerne vil se det hele i virkeligheden er<br />
du velkommen på Havremarken 10 i Farum<br />
den første lørdag i måneden kl. 10-13, hvor vi<br />
byder dig velkommen i en meget stor salgshal,<br />
formentlig den største private genbrugshal<br />
i Danmark. Har du lyst og geografisk mulighed<br />
for at være med, kan vi altid finde<br />
plads til ledige hænder. Har du effekter, der<br />
kan genbruges, er de også altid velkomne.<br />
Vil du vide mere, så besøg vores hjemmeside<br />
www.farumloppemarked.dk<br />
Redaktør søges<br />
Sct. Georg skal have ny redaktør <strong>fra</strong><br />
årsskiftet. Har du en god pen, og kan<br />
du redigere bladet, så der kommer et<br />
læseværdigt resultat ud af det, og<br />
kan du håndtere professionelle<br />
DTO-programmer i tæt samarbejde med<br />
trykkeri, så kontakt landsgildekontoret.<br />
Opgaven kan også løses af to gildebrødre i<br />
fællesskab – til glæde for alle<br />
Danmarks gildebrødre.<br />
DDS Spejdermuseum<br />
Af Peter Kjær, Kastrup-Tårnby Gildet<br />
Det er nu snart 15 år siden, at spejdermuseet<br />
flyttede til den nye lokaler på Holmen.<br />
Museet har nu et besøgstal af 2000 på årsbasis.<br />
Det er det tidobbelte af, hvad vi havde<br />
før flytningen, men da havde vi kun åbent<br />
halvanden time hver mandag aften.<br />
De ordinære åbningstider er:<br />
Onsdage kl. 17-20<br />
Torsdage kl. 14-17<br />
Søndage kl. 11-15<br />
Der er gratis adgang i de ordinære åbningstider.<br />
Ønsker man at besøge museet uden for<br />
de ordinære åbningstider, kan besøg aftales –<br />
for en pris af kr. 200,00 – med Peter Kjær på<br />
telefon 32 50 08 35 eller 32 53 95 21.<br />
Museet holder lukket i januar, juli og<br />
december.<br />
Museet er – foruden spejdereffekterne – i<br />
besiddelse af mange gildeeffekter <strong>fra</strong> svunden<br />
tid, men vi mangler en af de gildemesterkæder,<br />
der blev anvendt i perioden 1934-1946,<br />
så hvis et gilde er i besiddelse af en sådan, er<br />
vi meget interesserede. Vi modtager med tak<br />
alle spejder- og gildeeffekter.<br />
Museet har en særudstilling »Spejderudrustning<br />
gennem tiderne«. Udstillingen, der<br />
nedtages ved årets udgang, kalder minderne<br />
<strong>fra</strong> en svunden spejdertid frem.<br />
Grønlands<br />
Spejder Korps’<br />
Jubilæumsbog<br />
De gilder der har givet tilskud,<br />
vil modtage jubilæumsbogen,<br />
hvis de skriver på e-mail til:<br />
www.spejderit@greennet.gl<br />
23
B-P Fellowship event<br />
Af Niels Rosenbom, DIS/Kronborg<br />
9.-14. september havde Danmark besøg af<br />
Baden-Powell Fellowship (BPF), som holdt et<br />
af deres to årlige møder i København og Kolding.<br />
BPF har til formål at samle penge<br />
sammen til (drenge)spejderbevægelsen,<br />
WOSM. Det<br />
koster 10.000 $ at blive medlem,<br />
men det er der såmænd<br />
mange, der gerne betaler.<br />
Ærespræsident for selskabet<br />
er Kong Carl Gustav.<br />
Pigespejderne (WAGGGS)<br />
har en tilsvarende Olave B-P<br />
Society, hvor medlemskab<br />
koster 5.000 £. Her er vores<br />
egen Prinsesse Benedikte en<br />
særdeles aktiv Ærespræsident.<br />
For første gang i historien var<br />
de to selskaber sammen, hvilket<br />
viste<br />
sig at<br />
være en fantastisk succes.<br />
Sct. Georgs Gilderne<br />
deltog aktivt i afviklingen<br />
af stævnet med flot<br />
indsats af medlemmer<br />
<strong>fra</strong> Roskilde-Hedebo og<br />
Kronborg samt ikke<br />
mindst Trekantområdets<br />
distrikter. Ingen tvivl om<br />
at vi har fået god PR i<br />
den anledning blandt de<br />
mange deltagere <strong>fra</strong> hele<br />
verden, heriblandt rigtig<br />
mange amerikanere.<br />
Københavnerdelen var<br />
en ryste-sammen oplevelse<br />
for de, der valgte at<br />
flyve ind til København,<br />
hvilket 68 valgte at gøre.<br />
De resterende 200 mødte direkte i Kolding.<br />
Københavnerdelen forløb perfekt med sightseeing<br />
og en Tivoli-tur.<br />
I Kolding-programmet var planlagt deltagelse<br />
af det svenske kongepar og Prinsesse<br />
Benedikte. Det svenske kongepars deltagelse<br />
blev pludselig meget usikker p.g.a. mordet på<br />
udenrigsministeren. Heldigvis kom de dog til<br />
hovedparten af stævnet.<br />
Højdepunktet ved sådanne stævner er optagelsesceremonien,<br />
som normalt bliver garneret<br />
med turistoplevelser. Danmark viste sig<br />
dog igen som et foregangsland, idet vi havde<br />
indlagt en konference på LEGO om fælles<br />
ansvar og samarbejde mellem spejderbevægelse<br />
og erhvervsliv. Desuden havde vi en<br />
meget fin oplevelse på<br />
Houens Odde, hvor sammensatte<br />
patruljer <strong>fra</strong> alle<br />
danske spejderkorps aktiverede<br />
vores gæster (for tilfældet<br />
også opdelt i patruljer).<br />
Disse to programpunkter<br />
blev absolut værdsat af deltagerne,<br />
og har også givet et<br />
ekstra kick til spejderbevægelsen.<br />
Optagelsen fandt naturligvis<br />
sted i Riddersalen på Koldinghus.<br />
Der blev optaget<br />
26 B-P Fellows og 27 OB-PS<br />
medlemmer. Så det blev jo<br />
til en hel pæn pose penge til de to verdensorganisationer!<br />
Efter ceremonien var Kolding<br />
Kommune vært ved en fantastisk flot gallamiddag<br />
i Søjlehallen, hvor 300 personer var<br />
bænket på tre etager. Et meget specielt arrangement,<br />
men det unikke rum var en flot<br />
ramme (selvom det er lidt hårdt at være toastmaster<br />
og skulle fare op og ned).<br />
Efterfølgende har jeg tilmeldt arrangementet<br />
som en good turn. Principielt skal de deltagende<br />
gildemedlemmer stå som de udførende<br />
– og jeg vil gerne herigennem også<br />
takke alle deltagende gildemedlemmer på<br />
vegne af arrangementsgruppen. Jeg har dog<br />
tilladt mig den frihed at anføre vores æresmedlem,<br />
Prinsesse Benedikte som hovedkraften!<br />
Udover de 135.000 £, som de nye OB-<br />
PS’er erlagde, lykkedes det Prinsessen at indfange<br />
flere B-P Fellows, som nu er klar til også<br />
at blive optaget også i OB-PS. Det var bare en<br />
rigtig flot indsats!<br />
PS. I anledning af dette arrangement har<br />
landsgildet fremstillet en PR-folder på<br />
engelsk, som hver deltager modtog i velkomstpakken.<br />
24
Debat<br />
Indlæg i Sct. Georg nummer 4/2003<br />
Af Lars Kr. Nielsen, Sct. Georgs Gildet, Ikast<br />
I<br />
ovennævnte nummer af vort medlemsblad<br />
Sct. Georg havde Kirsten Gammelgaard,<br />
Østjysk Distrikt et indlæg angående<br />
formen på Landsgildetingene, og indlægget<br />
afsluttes med ønsket om eventuelt at<br />
starte en debat om dette emne.<br />
Jeg vil meget gerne som menigt medlem af<br />
Sct. Georgs Gildet i Ikast komme med et<br />
indlæg desangående, og jeg vil gerne understrege<br />
at indlægget står for egen regning.<br />
Jeg har læst indlægget flere gange, og min<br />
første tanke var ganske enkelt .. hvor er glæden<br />
ved at være gildebror blevet af ?? Skal det<br />
virkeligt være så trist at deltage i et af Sct.<br />
Georgs Gildernes arrangementer, og så netop<br />
måske det mest betydningsfulde af alle –<br />
nemlig Landsgildetinget.<br />
Der opremses 7 punkter, der skal begrunde,<br />
at Landsgildetingets varighed skal forkortes<br />
<strong>fra</strong> 3 til 2 dage samt afskaffelsen af flere arrangementer<br />
i forbindelse med afholdelsen af<br />
Landsgildetinget.<br />
Punkterne 1 og 2 kan jeg ikke være uenig i<br />
– de beskriver grundlaget for afholdelse af<br />
Landsgildetinget tillige med de fysiske tidsmæssige<br />
rammer, som vi er undergivet, når vi<br />
rejser i vort smukke land.<br />
Til punkt 3 skal jeg blot sige, at der er ingen<br />
grund til at føle, at man kommer midt i et<br />
arrangement, hvis man »først« kommer om<br />
lørdagen, da der allerede ved tilmeldelsen er<br />
mulighed for at differentiere sin deltagelse –<br />
ønsker man at være med <strong>fra</strong> start til slut, ja så<br />
melder man sig til det hele – ellers vælger man<br />
på tilmeldingslisten.<br />
Punkt 4 fastslår, at yngre gildebrødre ikke<br />
har lyst til eller mulighed for at deltage over så<br />
lang en periode som Landsgildetinget er fastsat<br />
til (for nuværende). Dertil må jeg blot<br />
sige, at dette er et spørgsmål om prioritering,<br />
og da Landsgildetinget finder sted hvert<br />
andet år, ja så skulle det nok – på en eller<br />
anden måde – kunne lade sig gøre at finde<br />
tiden til at deltage, der er jo cirka 100 weekends<br />
mellem hvert Landsgildeting, ikke<br />
sandt?<br />
Punkt 5 omfatter et synspunkt om, at ægtefæller<br />
ikke skal deltage i arrangementerne<br />
omkring Landsgildetinget, hvis de ikke er gildebrødre.<br />
Det er godt nok en »uhyggelig« påstand.<br />
I et foreningsland som Danmark kan det<br />
ganske enkelt ikke lade sig gøre, at så mange<br />
på frivilligt niveau engagerer sig i foreningslivet,<br />
hvis ikke der er fuld opbakning <strong>fra</strong> ægtefællen<br />
/ samleveren på hjemmefronten.<br />
Da Landsgildetinget jo kun afholdes hvert<br />
<strong>2.</strong> år, og på vidt forskellige steder i Danmark,<br />
så har man jo netop en mulighed for, at få en<br />
fælles oplevelse omkring det, som optager ens<br />
ægtefælle / samlever i hverdagen. Fælles oplevelser<br />
kan ikke prioriteres højt nok i et samfund<br />
hvor stress, og dette at være »sig selv<br />
nok«, vinder mere og mere indpas.<br />
Punkt 6 taler for at festaftenen afskaffes,<br />
idet kammeratskabsaftenen er tilstrækkelig.<br />
Nu vil jeg gerne vende tilbage til mit synspunkt<br />
i indledningen. Skal det være så trist at<br />
være medlem af Sct. Georgs Gilderne i Danmark<br />
?<br />
NEJ !!.<br />
Der udføres et stort og uegennyttigt arbejde<br />
på landsplan i vore mange gilder. Selv Gildetinget<br />
på Landsgildet udstråler til fulde den<br />
seriøsitet og dette med at leve op til »nutidens<br />
krav« – deltagerne udfører et yderst seriøst<br />
stykke arbejde.<br />
Vi kender alle fornemmelsen af, at efter en<br />
arbejdsuge, med de opgaver og udfordringer<br />
dette måtte medføre, ja så er det dejligt at<br />
kunne være sammen med familie og venner i<br />
weekenden, og gerne i et festligt lag, om dette<br />
er muligt.<br />
Festaftenen er for mig at se netop »belønningen«<br />
for et hårdt, et godt og yderst konstruktivt<br />
arbejde om lørdagen. Derfor må vi<br />
25
godt »forkæle« os selv med en udsøgt forplejning<br />
og god musik med mere om aftenen.<br />
Jeg vil dog gerne medgive Kirsten Gammelgaard,<br />
at det kan være vanskeligt at tale<br />
med de andre tilstedeværende,<br />
når spisningen<br />
er overstået,<br />
og der spilles op til<br />
dans. Lydstyrke er<br />
ikke nødvendigvis lig<br />
med kvalitet.<br />
Jeg kan ikke lade<br />
være med at mindes<br />
Landgildetinget i Viborg<br />
i 1999, hvor<br />
arrangørerne havde<br />
entreret med et 3<br />
mands orkester, der<br />
evnede at spille iørefaldende<br />
musik<br />
under middagen i en<br />
lydstyrke der gjorde,<br />
at man kunne tale<br />
sammen, men hvad<br />
som var endnu mere<br />
imponerende var, at lydniveauet blev ikke<br />
ændret under dansen – man kunne danse og<br />
snakke med sin partner, og man kunne<br />
snakke ved bordene rundt omkring i salen.<br />
Der fremføres et stille klagepunkt for så<br />
vidt angår den manglende danselyst hos de<br />
mandlige deltagere i Landsgildet. Jeg er ikke<br />
selv den store »danser«, men i disse ligestillingstider,<br />
kunne det vel måske også tænkes,<br />
»Jeg vil dog gerne<br />
medgive Kirsten Gammelgaard,<br />
at det kan være vanskeligt at tale<br />
med de andre tilstedeværende,<br />
når spisningen er overstået, og<br />
der spilles op til dans.«<br />
at kvinderne på bænkene kunne tage et initiativ,<br />
og »provokere« det andet køn til at få sig<br />
rejst op, og på den måde vise lidt fysisk udfoldelse.<br />
Punkt 7 berører<br />
økonomien omkring<br />
deltagelse i<br />
Landsgildetinget,<br />
og dertil skal blot<br />
bemærkes, at prioriterer<br />
man Landsgildetinget<br />
som et<br />
»must«, ja så har<br />
man altså 2 år til at<br />
spare den fornødne<br />
kapital sammen. 12<br />
til 15 kroner om<br />
ugen vil bringe én<br />
meget langt i denne<br />
relation.<br />
I skrivende stund<br />
er der 2 uger til<br />
Landsgildetinget i<br />
Ebeltoft, og selvfølgelig<br />
skal jeg med –<br />
<strong>fra</strong> fredag til søndag. Jeg glæder mig til at<br />
møde positive og glade Gildebrødre <strong>fra</strong> hele<br />
landet, der finder vor forening betydningsfuld<br />
nok til at ville tilbringe en hel weekend<br />
sammen med mig (og mange andre) til drøftelse<br />
af de ting, som nu rører sig i samfundet<br />
og som nødvendiggør, at vi trimmer vor forening,<br />
således vi er tidssvarende, vor høje<br />
alder til trods.<br />
Én provokation?<br />
Af Jes Kolster, Karlebo<br />
Jane Pedersen, <strong>2.</strong> Hørsholm<br />
Sct. Georgs Gilderne - før og nu og fremtiden?<br />
Ja, hvad kan jeg sige andet end, at jeg er<br />
medlem af en god gammeldags bevægelse –<br />
en meget gammeldags bevægelse. Det er en<br />
bevægelse som vore forældre lavede det (min<br />
generation er ca. 20 år efter <strong>2.</strong> verdenskrig) og<br />
den er ikke blevet ændret siden. Er det så korrekt,<br />
at kalde gildebevægelsen for en bevægelse?<br />
Ikke som det ser ud i dag, med en gennemsnitsalder<br />
der tangerer Metusalems’ og<br />
traditioner der burde være regnet væk i syndfloden.<br />
Hvor unge og yngre mennesker (jeg<br />
selv er 37 år) føler, at der ikke rigtig er plads<br />
til fornyelse og de ting vi gerne ser, at en gildebevægelse<br />
år 2003 skal repræsentere. Vi<br />
26
sidder til den ene gildehal efter den anden og<br />
bliver mere og mere rastløse over det tomme<br />
og oldnordiske ritualmiskmask som vi bliver<br />
præsenteret for. Et højbord med lys og sværd<br />
og skind – med et græsk talekor som praktiserer<br />
gildehaller som det er sket igennem de<br />
sidste mange, mange år uden de helt store fornyelser<br />
på området. Bevares, hvis det er princippet<br />
om, at hvad der var godt nok for vores<br />
forældre, er også godt nok for os, så er det en<br />
bragende succes. Jeg mener dog, hvis vi skal<br />
eksistere også om 30 år, når f.eks. jeg har nået<br />
den alder som mange<br />
af gildebrødrene har i<br />
dag, så må der til at ske<br />
radikale ændringer.<br />
Væk med resterne af<br />
”logebrødrene” og velkommen<br />
til nye tiltag.<br />
Gildehaller, hvor der<br />
faktisk sker noget,<br />
hvor der måske er kontroversielle<br />
emner<br />
oppe til debat, hvor<br />
kulturelle emner kan<br />
bringes frem – det<br />
være sig et stykke<br />
musik, et maleri eller<br />
andet som en gildebror har tilknytning til og<br />
gerne vil delagtig gøre os andre i. Det skal<br />
være gildehaller, der kræver noget af os og<br />
udfordrer. Væk med den fuldkommen passive:<br />
»et højbord, en gildemestertale, nogle<br />
musikstykker og lidt fællessang«. Er vi ikke en<br />
bevægelse der bygger på noget af det fornemmeste<br />
et menneske kan og bør – nemlig at<br />
have en mening og aktivt deltage i diskussioner<br />
og delagtiggøre andre i vores holdninger.<br />
Er vores mål ikke, som i spejderbevægelsen,<br />
at være individer som ikke er bange for at<br />
have en mening og have respekt for andres?<br />
Hvis vi skal overleve i de næste mange år,<br />
bliver vi nødt til at lytte til de nuværende og<br />
kommende unge, da det er dem der skal<br />
tegne fremtidens gildebevægelse. De gamle<br />
dyder og de ældre gildebrødre skal selvfølgelig<br />
ikke køres ud på et sidespor, men de skal<br />
måske til at huske på, hvorfor de selv i sin tid<br />
blev medlem af både spejder- og gildebevægelserne.<br />
Gildebevægelsens fornemmeste opgave<br />
må efter min overbevisning være at<br />
»Nej, det kræver<br />
at vi rejser os <strong>fra</strong> stolene i<br />
Gildehallen og er klar til<br />
gennem debatter og<br />
handlinger at gøre<br />
noget for vores<br />
medmennesker«<br />
involvere sig i det omkringliggende samfund<br />
og prøve efter bedste evne at handle således,<br />
at vores medmennesker får det en lille smule<br />
bedre.<br />
Men for at kunne det, må vi først have<br />
orden i eget ”hus” og det kræver, at vi er moralsk<br />
og intellektuelt rustet til opgaverne, og<br />
det bliver vi ikke ved at få vores dosis opium<br />
til gildehallerne. Nej, det kræver, at vi rejser<br />
os <strong>fra</strong> stolene i gildehallen og er klar til gennem<br />
debatter og handlinger, at gøre noget for<br />
vores medmennesker. Jeg er klar over der er<br />
masser af fine tiltag<br />
rundt omkring i gilderne<br />
allerede – Polenslaug,<br />
narkolaug<br />
osv., men det er ikke<br />
nok. Hvis vi skal gøre<br />
os håb at være andet<br />
end et kuriøst indslag<br />
af den mere obskure<br />
slags, skal vi ud af<br />
starthullerne og få fat i<br />
ældre spejdere, deres<br />
forældre og interessere<br />
dem for Sct. Georgs<br />
Gildet. Vi har intet i<br />
dag som vi kan tilbyde<br />
dem – spejderne møder kun gildebrødre til<br />
løb og andre arrangementer i løbet af året. Vi<br />
skal ud og være en del af deres hverdag, vi skal<br />
have fat i forældrene og vi skal vise, at vi er<br />
andet end en lukket skare, som mange mennesker<br />
i forvejen ikke har hørt om. Som<br />
gamle spejdere har vi masser af erfaring som<br />
vi kan videregive, vi har også ressourcerne til<br />
at kunne gå ind og støtte – specielt hvis det<br />
bliver samarbejde på tværs af gilderne. Støtte<br />
til gruppestyrelserne, støtte til ledelserne –<br />
hvis der er behov for det. I lokalsamfundet<br />
har vi også nærmest pligt til at bidrage med<br />
vores mening og støtte – vores meninger og<br />
holdninger stammer jo <strong>fra</strong> spejdernes holdninger,<br />
og hvis jeg ikke husker helt galt, er det<br />
jo noget med at arbejde for et medmenneskeligt<br />
samfund? Det er den vej vi skal gå<br />
efter min mening, hvis vi skal gøre os håb om,<br />
at vores komatose tilstand lige i øjeblikket<br />
kan forandres til en livskraftig tilstand. Lad os<br />
vågne op af Tornerosesøvnen, og tage fat på<br />
det nye årtusinde, i stedet for at henleve vores<br />
sidste tid i den mørke middelalder.<br />
27
Opslagstavlen<br />
Vestjysk Distrikt<br />
indbyder til<br />
RIDDERHAL<br />
tirsdag den 28. oktober 2003<br />
hos Nykredit<br />
Herningvej 3, Ringkøbing<br />
Vandrehal <strong>fra</strong> kl. 19.00-19.30<br />
Efter ridderhallen er der spisning på<br />
Hotel Ringkøbing. Pris kr. 90,00<br />
Der optages følgende væbnere:<br />
Johanne Bachmann Hjort<br />
Kristian Møller Nielsen<br />
Anker Nebel<br />
Alle <strong>fra</strong> Sct. Georgs Gildet i<br />
Ringkøbing<br />
Tilmelding til Birte Sørensen,<br />
Mågevej 15, 6950 Ringkøbing<br />
Tlf. 97 32 40 23 eller e-mail:<br />
birte.soerensen@mail.dk<br />
senest 20. oktober.<br />
Aalborg Distriktsgilde<br />
afholder<br />
RIDDERHAL<br />
i Helligåndsklosteret<br />
Adelgade, Aalborg<br />
tirsdag 4. november 2003 kl. 19.30<br />
Tilmelding til den efterfølgende<br />
spisning i Gildeborgen, Rafns Allé 1,<br />
Aalborg, skal ske til distriktsgildekansler<br />
Jørgen Bøgh Nielsen,<br />
tlf. 98 25 66 60, senest fredag<br />
31. oktober 2003 kl. 18.00<br />
Gildetelegram<br />
Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12,00<br />
Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00<br />
Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4,00<br />
Minna og Ib Sandahl Christensen<br />
Damsbrovej 71, 7000 Fredericia<br />
Tlf. 75 94 25 32<br />
Arresø Distrikt<br />
afholder<br />
RIDDERHAL<br />
i byrådssalen på<br />
Frederiksværk Rådhus<br />
onsdag 1<strong>2.</strong> november 2003<br />
Se nærmere på<br />
www.arresoe-distrikt.dk<br />
Roskilde-Hedebo Distrikt<br />
indbyder til<br />
RIDDERHAL<br />
tirsdag 18. november 2003 kl. 20.00<br />
i Rønnevang Kirke,<br />
Køgevej 150, 2630 Taastrup<br />
Tilmelding senest mandag den 10.<br />
november 2003 til Dory Madsen,<br />
tlf. 43 99 61 50 eller<br />
Kurt Haagensen, tlf. 43 90 36 38<br />
Odense Stadsgilde<br />
indbyder til<br />
RIDDERHAL<br />
onsdag 20. november 2003<br />
kl. 19.30<br />
i Fredens Kirkes sognehus,<br />
Skibhusvej 162, Odense C<br />
Vandrehal <strong>fra</strong> kl. 19.00<br />
Efter ridderhallen serveres et let traktement<br />
til en pris af kr. 70,00.<br />
Tilmelding til stadsgildekansler Birthe<br />
Petersen, Vermehrensvej 15,<br />
5230 Odense M,<br />
tlf. 66 12 73 06<br />
senest 13. november 2003.<br />
28
Dragsholm-, Gøngernes-, Lolland-Falster og Vestsjællands Distrikt<br />
afholder<br />
I-Dag<br />
lørdag 15. november 2003 kl. 10.00<br />
på Slagelse Seminarium, Ingemannsvej 17, 4200 Slagelse<br />
Tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen fortæller om:<br />
»Fra bydreng i Esbjerg til statsminister på Christiansborg«.<br />
Efter frokost kommer Züleyha Turner, Holbæk: »Fra mørke til lys«, og tilsidst er det<br />
eventyrfortælleren Lise Marie Nedergaard Seidelin:<br />
»Folkeeventyr <strong>fra</strong> Persien til Jylland«.<br />
Pris incl. frokost kr. 100,00<br />
Tilmelding senest 6. november til: Bodil Kjeldgaard, tlf. 55 73 47 17, Alis Hansen,<br />
tlf. 54 70 46 99, Margrethe Gybel, tlf. 59 43 13 03 eller<br />
Susanne Skjold Andersen, tlf. 57 82 10 35<br />
Dispolauget<br />
i Københavns Stadsgilde afholder julemarked<br />
søndag 23. november 2003 kl. 11-16 i gildegården, Vanløse Allé 41<br />
Gildebrødre med familie, venner og bekendte er velkomne til en hyggelig tradition.<br />
Her er mulighed for at købe: julegaver, hjemmebagte småkager, hjemmelavet<br />
marmelade, årets juletræ og hvad med en stærekasse.<br />
Der er mulighed for at købe »et sæt« i Bar-Atten, eller gløgg og æbleskiver.<br />
Prøv lykken i Tombolatten. – Husk også at købe vore lodsedler med<br />
mange flotte gevinster.<br />
Jubilæer<br />
50<br />
65<br />
60<br />
40<br />
29
25<br />
Gildejubilæer<br />
60 års jubilæum<br />
Assens 1<strong>2.</strong>1<strong>2.</strong>03<br />
Nye gildebrødre<br />
Grenaa<br />
Internationalt udvalg (IU)<br />
Rigmor Lauridsen, formand for IU<br />
Adresse m.v. under Landsgildeledelsen<br />
PR-udvalget (PR)<br />
Henning Rose, formand for PR<br />
Adresse m. v. under Landsgildeledelsen<br />
Kursusudvalget (KU)<br />
Bjarne Knudsen, formand for KU<br />
Adresse m. v. under Landsgildeledelsen<br />
Webmaster Kjeld Krabsen,<br />
Brørupvej 21, 8660 Skanderborg<br />
Tlf. 86 53 81 88. Fax 87 94 36 01<br />
E-mail: kjeld@krabsen.dk<br />
Lauget - for kampen mod<br />
narkotikamisbrug<br />
Formand Verner Larsen,<br />
Rebæk Søpark 15, 1. th.,<br />
2650 Hvidovre.<br />
Tlf. 36 75 10 11<br />
30
Ravnsholt<br />
<strong>2.</strong> Holstebro<br />
1. København<br />
Morsø<br />
<strong>•</strong><br />
4. Haderslev<br />
<strong>2.</strong> Hillerød<br />
3. Helsingør<br />
Gambia Projekt<br />
Formand Hanne Monberg, Pilekrattet 42,<br />
Sønderby, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 68 41<br />
Sct. Georgs Fonden<br />
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde<br />
Tlf. 49 17 67 00<br />
Formand for bestyrelsen<br />
LGK Bente Christensen<br />
Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund<br />
Tlf. 47 31 41 21<br />
Frimærkebanken<br />
v/ Hans Fink<br />
Postbox 55, 8310 Tranbjerg<br />
Tlf. 86 72 00 40<br />
E-mail: frimaerkebanken@mail.tele.dk<br />
Gildetroplaug<br />
Rigmor Lauridsen, formand,<br />
Adresse m. v. under Landsgildeledelsen<br />
Good-Turn Mærket<br />
v/ formand Jørgen Olsen<br />
Gødvad Bakke 11, 8600 Silkeborg<br />
Tlf. 86 82 47 96<br />
GILDECENTER RODBJERGGAARD:<br />
Bestyrer Hartvig Kjeldgaard,<br />
Ørvigvej 100, 6040 Egtved<br />
Tlf.: 75 55 08 40. Mobil: 40 89 53 99<br />
Rodbjerggaards adresse:<br />
Vorkvej 73, 6040 Egtved<br />
Deponér dine bekymringer<br />
i en skuffe, så kan du altid tage<br />
dem frem, når du har<br />
brug for dem.<br />
31
Postbesørget blad<br />
(0900 KHC)<br />
Det nye<br />
Good Turn<br />
mærke er<br />
udkommet!<br />
Mærket er udkommet igennem 35 år,<br />
og har i alle årene uddelt imellem 75 og<br />
125.000 kr. til spejderne. Mærket markerer<br />
i år 50-året for vort internationale<br />
samarbejde. Det er derfor vigtigt, at så<br />
mange gildebrødre som muligt bruger<br />
mærket, for derigennem at signalere<br />
at vi er en del af en international<br />
bevægelse. Samtidig er hjælp til spejderne<br />
jo altid en sag for os gildebrødre.<br />
Mærket købes hos:<br />
Annelie Bonnichsen<br />
Dalvejen 14, 8600 Silkeborg<br />
Tlf. 86 81862 59<br />
e-mail:annelie@mail.tele.dk