Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1 Metodeovervejelser<br />
Der er tale om en kvalitativ analyse, hvor målgruppen er faglærte og ufaglærte<br />
produktionsmedarbejdere i industrien i bred forstand.<br />
Fra analysearbejdets begyndelse har det været en udfordring at <strong>af</strong>grænse det<br />
vidensområde, som eksternt miljø eller det ydre miljø omfatter. Det har været<br />
en vigtig intention, at analysearbejdet skal medvirke til at sætte en struktur<br />
på faglærtes og ufaglærtes behov for viden på miljøområdet, som direkte<br />
kan understøtte udviklingen <strong>af</strong> <strong>AMU</strong>-mål på området.<br />
Kompleksiteten i virksomhedernes miljøarbejde er udtalt. Miljømæssige<br />
problemstillinger findes overalt i alle industrivirksomheder og er ofte integreret<br />
i mange andre bestræbelser på at håndtere den daglige drift optimalt.<br />
Denne integration sætter nogle særlige betingelser for, hvordan <strong>uddannelsesbehov</strong>ene<br />
på miljøområdet opleves og dermed også for <strong>af</strong>dækningen <strong>af</strong><br />
<strong>uddannelsesbehov</strong>ene.<br />
I nogle tilfælde (mindre og mellemstore virksomheder) forbindes miljø først<br />
og fremmest med god husholdning og sund fornuft samt interesse og en<br />
positiv holdning til miljø. Uddannelsesbehovene løses ofte i form <strong>af</strong> intern<br />
oplæring/sidemandsoplæring i tæt sammenhæng med arbejdsopgaverne.<br />
Formaliseringsgraden <strong>af</strong> miljøarbejdet er lav.<br />
Hvis miljø i virksomhedens kommunikation har fået ”sin egen udkigspost”<br />
på produktionen f.eks. via etablering <strong>af</strong> en miljø<strong>af</strong>deling, så bliver miljøarbejdet<br />
i langt højere grad til noget eksplicit vidensmæssigt for medarbejderne.<br />
Dette synliggør et behov for baggrundsviden inden for miljøområdet.<br />
Formaliseringsgraden <strong>af</strong> miljøarbejdet er typisk høj.<br />
Det er også vigtigt, at analysearbejdet kan anlægge et analyseperspektiv,<br />
som gør det muligt at anskue det ”ydre miljø” integreret med faglige og tekniske<br />
forhold. Det er her miljøarbejdet i særlig grad optræder som ”den gode<br />
husholdning” i en industrivirksomhed. Derudover er det også vigtigt, at analysen<br />
kan indhente data i forhold til det mere overordnede formaliserede<br />
vidensunivers på miljøområdet, som virksomhedernes miljøaktiviteter er<br />
indlejret i. Her skal der holdes fokus på, hvilke konkrete miljøopgaver, som<br />
specielt faglærte og ufaglærte deltager i.<br />
Det forhold, at miljøarbejdet i alle virksomheder er under konstant udvikling,<br />
har gjort det nødvendigt at opbygge en særlig model for dataindsamlingen,<br />
der tager højde for det udviklingstrin, som den enkelte virksomhed<br />
befinder sig på. Modellen ses side 8. Udvikling skal i denne sammenhæng<br />
forstås som et samspil mellem virksomhedens ambitionsniveau og kompleksiteten<br />
i miljøaktiviteterne.<br />
Udvikling skal ikke her forstås som et absolut begreb. Den gode husholdning<br />
på miljøområdet kan i nogle virksomheder være helt tilstrækkelig, fordi<br />
kompleksiteten i de samlede miljøaktiviteter er lav, og så er der jo normalt<br />
ingen grund til f.eks. at blive miljøcertificeret.<br />
4