Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ... Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
2.4.2 Miljøledelse efter ISO 14001 For at opnå en certificering efter ISO 14001 skal virksomheden opbygge og vedligeholde et ledelsessystem med tilhørende beskrivelser, fremgangsmåder og instruktioner, der opfylder standardens krav. Kravene i ISO 14001 er rammer, som den enkelte virksomhed selv skal fylde ud. Ingen miljøledelsessystemer er derfor ens. Dokumentationen samles ofte i en miljøhåndbog. Ledelsessystemet skal først og fremmest sikre følgende: • at virksomheden har en relevant miljøpolitik • at der bliver fastlagt målsætninger, mål og handlingsprogrammer for at opnå løbende forbedringer ud fra den formulerede miljøpolitik • at struktur og ansvar er på plads, så politik, mål og handlingsprogrammer bliver omsat i praksis • at der i passende omfang bliver kontrolleret og fulgt op på de fastlagte opgaver og programmer • at ledelsen med passende mellemrum gennemgår og tilpasser systemet, fastlægger nye mål, afsætter de nødvendige ressourcer m.m., så virksomheden opnår en løbende forbedringer i miljøindsats og resultater Når virksomheden har opbygget og indført sit ISO 14001 system, kan den få en uvildig 3. parts bedømmelse af et certificeringsorgan, som er godkendt af det danske akkrediteringsorgan DANAK under Erhvervsfremme Styrelsen eller tilsvarende udenlandske akkrediteringsorganer. 2.4.3 Grønne regnskaber Virksomheder med en vis bekendtgørelsesfastsat miljøbelastning har pligt til at udarbejde et grønt regnskab. Det grønne regnskab skal indeholde følgende: • Basisoplysninger om virksomheden • En redegørelse fra ledelsen om virksomhedens væsentlige miljøpåvirkninger • En kvantitativ redegørelse om miljøparametrene • Oplysninger om udviklingen i virksomhedens miljøforhold gennem de sidste 5 år • Et resume af virksomhedens egenkontrol • En udtalelse fra miljøtilsynsmyndigheden Hvis virksomheden er EMAS-registreret skal man som et element i registreringen udarbejde en miljøredegørelse. En verificeret miljøredegørelse kan træde i stedet for et grønt regnskab. Selvom virksomheden er ISO-14001 certificeret og er omfattet af reglerne om grønt regnskab, så skal den alligevel lave et grønt regnskab. ISOcertificeringen giver altså ingen rabat her. 14
Det fremgår af citatet på side 13, at medarbejdere i produktionen tilvejebringer data i forbindelse med kortlægningen, som indgår i det grønne regnskab. Samtidig gælder det, at det altid er en særlig udpeget person i virksomheden – typisk en leder – eller miljøafdelingen, som konkret udarbejder det grønne regnskab for virksomheden og har kommunikationen med myndighederne. Alligevel må det høre til medarbejdernes baggrundsviden på miljøområdet, at de ved hvad et grønt regnskab er, og hvorfor man skal udarbejde det. 2.5 EMAS EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993, og formålet med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer. Miljøledelse efter EMAS har en række kendetegn, som kræver, at virksomheden: • gennemfører en indledende miljøgennemgang • år for år gennemfører miljøforbedringer ud over lovgivningens krav • selv fastsætter et miljømæssigt ambitionsniveau i form af en miljøpolitik • opstiller målsætninger og mål • offentliggør en årlig miljøredegørelse, som beskriver virksomhedens miljøforhold og miljøarbejde i form af miljøledelsessystemet og de aktiviteter, der indgår i virksomhedens handlingsplaner • aktivt inddrager medarbejderne i miljøarbejdet Man kan hæfte sig ved mange lighedspunkter mellem ISO 14001 og EMAS, hvilket ofte ses i forskellige publikationer om emnet. Det er vigtigt nok, men det er dog forskellene, der er mest interessante. Som modellen på side 8 viser, så sker der et kvalitativt skifte i miljøindsatsen ved overgangen til EMAS. EMAS foreskriver en anden og mere proaktiv omverdensrelation i miljøarbejdet end ISO 14001, og det er meget afgørende. Forskellene mellem ISO 14001 og EMAS er, at: • EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøgennemgang – det er kun en anbefaling i ISO 14001. • EMAS kræver en offentlig miljøredegørelse, den indgår ikke i ISO 14001. • EMAS kræver, at den faktiske miljøpræstation vurderes ved både intern miljørevision og ledelsens gennemgang. ISO 14001 kræver, at virksomheden vurderer om systemet fungerer. • EMAS kræver, at virksomheden sikrer, at leverandører og de, der arbejder på virksomhedens vegne, overholder virksomhedens miljø- 15
- Page 1 and 2: Analyse af produktionsmedarbejderes
- Page 3 and 4: Indledning Denne rapport dokumenter
- Page 5 and 6: 2 Generelt om udviklingen i arbejde
- Page 7 and 8: skal involveres, og resultatet bliv
- Page 9 and 10: 2.3 God husholdning på miljøområ
- Page 11 and 12: sig formalisering ser ud til at væ
- Page 13: og drift af virksomheden - herunder
- Page 17 and 18: husholdning”, miljøstyringen og
- Page 19 and 20: styre selv. Miljøkoordinatoren er
- Page 21 and 22: mere generelt kursus, der tager et
- Page 23 and 24: ning af spildevand i denne forbinde
- Page 25 and 26: 3.5 Opsamling • Der er en tydelig
- Page 27: Anvendt litteratur 1. Miljøstyrels
Det fremgår <strong>af</strong> citatet på side 13, at medarbejdere i produktionen tilvejebringer<br />
data i forbindelse med kortlægningen, som indgår i det grønne regnskab.<br />
Samtidig gælder det, at det altid er en særlig udpeget person i virksomheden<br />
– typisk en leder – eller miljø<strong>af</strong>delingen, som konkret udarbejder<br />
det grønne regnskab for virksomheden og har kommunikationen med myndighederne.<br />
Alligevel må det høre til medarbejdernes baggrundsviden på<br />
miljøområdet, at de ved hvad et grønt regnskab er, og hvorfor man skal udarbejde<br />
det.<br />
2.5 EMAS<br />
EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993, og formålet<br />
med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til<br />
frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer.<br />
Miljøledelse efter EMAS har en række kendetegn, som kræver, at virksomheden:<br />
• gennemfører en indledende miljøgennemgang<br />
• år for år gennemfører miljøforbedringer ud over lovgivningens krav<br />
• selv fastsætter et miljømæssigt ambitionsniveau i form <strong>af</strong> en miljøpolitik<br />
• opstiller målsætninger og mål<br />
• offentliggør en årlig miljøredegørelse, som beskriver virksomhedens<br />
miljøforhold og miljøarbejde i form <strong>af</strong> miljøledelsessystemet og de<br />
aktiviteter, der indgår i virksomhedens handlingsplaner<br />
• aktivt inddrager medarbejderne i miljøarbejdet<br />
Man kan hæfte sig ved mange lighedspunkter mellem ISO 14001 og EMAS,<br />
hvilket ofte ses i forskellige publikationer om emnet. Det er vigtigt nok,<br />
men det er dog forskellene, der er mest interessante. Som modellen på side 8<br />
viser, så sker der et kvalitativt skifte i miljøindsatsen ved overgangen til<br />
EMAS. EMAS foreskriver en anden og mere proaktiv omverdensrelation i<br />
miljøarbejdet end ISO 14001, og det er meget <strong>af</strong>gørende.<br />
Forskellene mellem ISO 14001 og EMAS er, at:<br />
• EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøgennemgang<br />
– det er kun en anbefaling i ISO 14001.<br />
• EMAS kræver en offentlig miljøredegørelse, den indgår ikke i ISO<br />
14001.<br />
• EMAS kræver, at den faktiske miljøpræstation vurderes ved både<br />
intern miljørevision og ledelsens gennemgang. ISO 14001 kræver,<br />
at virksomheden vurderer om systemet fungerer.<br />
• EMAS kræver, at virksomheden sikrer, at leverandører og de, der<br />
arbejder på virksomhedens vegne, overholder virksomhedens miljø-<br />
15
Change language