Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sig formalisering ser ud til at være nødvendig for at høste gevinsterne ved<br />
medarbejdernes engagement fuldt ud. Derfor peger flere på, at selvom virksomhedens<br />
miljøindsats ligger på ”niveauet for god husholdning” i modellen,<br />
så vil det være en fordel, at især nogle nøglepersoner i produktionen<br />
(faglærte/ufaglærte) er i besiddelse <strong>af</strong> en mere generel baggrundsviden om<br />
det ydre miljø<br />
Leverandørkrav<br />
Flere nævner, at de løbende stiller krav til deres leverandører. Der er imidlertid<br />
forskel på leverandører. Hvis det blot er en leverandør <strong>af</strong> forholdsvis<br />
almindelige hjælpestoffer så er tilbøjeligheden til uden videre at skifte leverandør<br />
stor, hvis der er miljøproblemer med det pågældende stof. Det er ofte<br />
medarbejdere i produktionen, der er opmærksom på dette.<br />
I andre tilfælde kan leverandørrelationen være tæt og måske et egentlig<br />
partnerskab. Her udvikler man sig typisk ud <strong>af</strong> miljøproblemet i samarbejde.<br />
I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at påvirke leverandørerne, når man<br />
selv er en relativt mindre virksomhed overfor en verdensomspændende leverandør.<br />
Citat: ”Bare det at kræve noget <strong>af</strong> vore leverandører, som er ganske specielle,<br />
synes vi er dybt uoverskueligt, og vi er ikke nået ret langt her.”<br />
Betingelserne for påvirkningsmuligheder er meget forskellige. Til gengæld<br />
beretter flere, der fungerer som underleverandører, om at de selv er blevet<br />
udsat for bastante miljøkrav fra deres kunder.<br />
At kravene vokser hele tiden viser næste citat noget om.<br />
Citat: ”Vi har faktisk fået spørgsmål vedrørende Cradle to Cradle, som vi så<br />
sendte ind i vores RD <strong>af</strong>deling for at starte det der.”<br />
Ovennævnte spørgsmål vedrørende Cradle to Cradle peger på en begyndende<br />
udvikling, der handler om en mere formaliseret inddragelse <strong>af</strong> globale<br />
perspektiver på miljø og bæredygtighed. Flere især større virksomheder er<br />
engageret i dette. Cradle to cradle eller ”vugge til vugge” er et nyt paradigme<br />
inden for miljøarbejdet, hvor f.eks. <strong>af</strong>fald fuldstændig ændrer betydning.<br />
Mange ser dette arbejde som grundlaget for den næste industrielle revolution,<br />
som følgende citat fra hjemmesiden www.vuggetilvugge.dk viser:<br />
Cradle to Cradle, som vi har oversat til Vugge til Vugge, går i korte træk ud på at<br />
designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores <strong>af</strong>fald<br />
bliver næringsstoffer for fremtidige generationer <strong>af</strong> produkter, råmaterialer og<br />
sunde levende organismer. I stedet for at fremstille produkter der ved slutningen <strong>af</strong><br />
sin brugsperiode bliver til <strong>af</strong>fald der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuserer<br />
vi på at designe med ’hele livscyklussen’ for øje. Cradle to Cradle handler<br />
ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger<br />
mindre, men om at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager<br />
til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag<br />
og sunde levende systemer. I Cradle to Cradle principperne ligger fundamentet for<br />
11