Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ... Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...
Analyse af produktionsmedarbejderes AMUuddannelsesbehov inden for det ydre miljø - Projektrapport Udført af: Svend Jensen ERA i samarbejde med Solvej Sigaard Knoth fra Industriens Uddannelsessekretariat Juli 2009
- Page 2 and 3: Indholdsfortegnelse Indledning …
- Page 4 and 5: 1 Metodeovervejelser Der er tale om
- Page 6 and 7: 2.1 Miljøarbejdet som en styrings-
- Page 8 and 9: Model for udviklingen i virksomhede
- Page 10 and 11: Flere af de besøgte virksomheder b
- Page 12 and 13: den næste industrielle revolution,
- Page 14 and 15: 2.4.2 Miljøledelse efter ISO 14001
- Page 16 and 17: politik i relation til deres kontra
- Page 18 and 19: 3 Produktionsmedarbejdernes miljøo
- Page 20 and 21: Miljøafdelingen eller uddannelsesa
- Page 22 and 23: 3.3.2 Den nødvendige baggrundsvide
- Page 24 and 25: ding. Skærehastigheden er den hast
- Page 26 and 27: Afsluttende bemærkninger Der var i
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>produktionsmedarbejderes</strong> <strong>AMU</strong><strong>uddannelsesbehov</strong><br />
inden for det ydre miljø<br />
-<br />
Projektrapport<br />
Udført <strong>af</strong>:<br />
Svend Jensen ERA i samarbejde med<br />
Solvej Sigaard Knoth fra Industriens Uddannelsessekretariat<br />
Juli 2009
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning …………………………………………………………. 3<br />
1. Metodeovervejelser…………………………………………….. 4<br />
2. Generelt om udviklingen i arbejdet med det ydre miljø ……….. 5<br />
2.1. Miljøarbejdet som en styrings- og planlægningsaktivitet.... 6<br />
2.2. Udviklingen og indholdet i virks. miljøaktiviteter………... 7<br />
2.3. Godhusholdning på miljøområdet ………………………... 9<br />
2.3.1. God husholdning som grundlægn. miljøindsats …… 9<br />
2.3.2. God husholdn. via renere tekn. og leverandørkrav … 10<br />
2.4. Miljøstyring og standardiseret miljøledelse ……………… 12<br />
2.4.1. Grundlaget for miljøstyring ……………………….. 13<br />
2.4.2. Miljøledelse efter ISO 14001 ……………………… 14<br />
2.4.3. Grønne regnskaber …………………………………. 14<br />
2.5. EMAS ……………………………………………………. 15<br />
2.6. Det ydre miljø og virksomhedens samfundsansvar ………. 16<br />
2.7. Opsamling ………………………………………………... 17<br />
2.8. Anbefalinger ……………………………………………… 17<br />
3. Produktionsmedarbejdernes miljøopgaver …..………………… 18<br />
3.1. Miljøarbejdets organisering ………………………………. 18<br />
3.2. Virksomhedernes interne uddannelse på miljøområdet…... 19<br />
3.3. Produktionsmedarbejdernes miljøkompetence ..…………. 21<br />
3.3.1. Holdninger til belastningen <strong>af</strong> det ydre miljø ……… 21<br />
3.3.2. Den nødvendige baggrundsviden om miljø ………... 22<br />
3.3.3. En spec. viden om arbejdet med det ydre miljø …… 22<br />
3.4. Faglig og udstyrsspec. viden i forhold til det ydre miljø…. 23<br />
3.5. Opsamling ………………………………………………... 25<br />
3.6. Anbefalinger ……………………………………………… 25<br />
Afsluttende bemærkninger ……………………………………. 26<br />
Anvendt litteratur………………………………………………. 27<br />
2
Indledning<br />
Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende <strong>AMU</strong><strong>uddannelsesbehov</strong><br />
inden for området ”det ydre miljø” i produktionsvirksomheder<br />
ud fra følgende formål:<br />
Formålet med analysearbejdet er at <strong>af</strong>dække, i hvor høj grad faglærte og<br />
ufaglærte deltager i konkrete arbejdsopgaver inden for udvikling og implementering/drift<br />
<strong>af</strong> miljøstyring og miljøstyringssystemer og hvilke <strong>AMU</strong><strong>uddannelsesbehov</strong>,<br />
der opstår i denne forbindelse.<br />
<strong>Analyse</strong>arbejdet er gennemført <strong>af</strong> ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning<br />
& <strong>Analyse</strong> ved konsulent Svend Jensen i samarbejde med Solvej Siggaard<br />
Knoth, Industriens Fællesudvalg. Solvej Siggaard Knoth har gennemført en<br />
del <strong>af</strong> analysearbejdet i virksomhederne og derudover indsamlet og bearbejdet<br />
et større datamateriale i form <strong>af</strong> grønne regnskaber m.m.<br />
Generelle betragtninger over opgaven<br />
I dette analysearbejde er det virksomhedsperspektivet, der er det <strong>af</strong>gørende<br />
for en nærmere bestemmelse <strong>af</strong> omfanget <strong>af</strong> begrebet ”det ydre miljø”. Her<br />
skelnes mellem arbejdsmiljø og det ydre miljø. Arbejdsmiljø er ikke i fokus<br />
i dette analysearbejde. Uddannelsesmæssigt er arbejdsmiljø også normalt<br />
dækket <strong>af</strong> særskilte mål under <strong>AMU</strong>, der relaterer sig til lovgivningen inden<br />
for arbejdsmiljøområdet.<br />
<strong>Analyse</strong>n sigter på at levere vurderinger og anbefalinger vedrørende behov<br />
for udvikling <strong>af</strong> arbejdsmarkedsuddannelser inden for området det ydre miljø,<br />
hvor både faglærte og ufaglærte er målgruppen.<br />
Der er tale om et analysearbejde, der bygger på en desk research og en analyse<br />
i nedenstående virksomheder. Under desk reseachen er der indsamlet<br />
og bearbejdet et større datamateriale i form <strong>af</strong> grønne regnskaber, miljøredegørelser<br />
m.m.<br />
Der er gennemført analyse i følgende virksomheder:<br />
Haldor Topsøe, Frederikssund<br />
Carlsberg, Fredericia<br />
Valdemar Birn, Holstebro<br />
Ib Andresen Industri, Langeskov<br />
Coloplast, Thisted<br />
Rockwool, Doense<br />
Danish Crown, Randers<br />
Dyrup, Søborg<br />
Palsgaard, Juelsminde<br />
3
1 Metodeovervejelser<br />
Der er tale om en kvalitativ analyse, hvor målgruppen er faglærte og ufaglærte<br />
produktionsmedarbejdere i industrien i bred forstand.<br />
Fra analysearbejdets begyndelse har det været en udfordring at <strong>af</strong>grænse det<br />
vidensområde, som eksternt miljø eller det ydre miljø omfatter. Det har været<br />
en vigtig intention, at analysearbejdet skal medvirke til at sætte en struktur<br />
på faglærtes og ufaglærtes behov for viden på miljøområdet, som direkte<br />
kan understøtte udviklingen <strong>af</strong> <strong>AMU</strong>-mål på området.<br />
Kompleksiteten i virksomhedernes miljøarbejde er udtalt. Miljømæssige<br />
problemstillinger findes overalt i alle industrivirksomheder og er ofte integreret<br />
i mange andre bestræbelser på at håndtere den daglige drift optimalt.<br />
Denne integration sætter nogle særlige betingelser for, hvordan <strong>uddannelsesbehov</strong>ene<br />
på miljøområdet opleves og dermed også for <strong>af</strong>dækningen <strong>af</strong><br />
<strong>uddannelsesbehov</strong>ene.<br />
I nogle tilfælde (mindre og mellemstore virksomheder) forbindes miljø først<br />
og fremmest med god husholdning og sund fornuft samt interesse og en<br />
positiv holdning til miljø. Uddannelsesbehovene løses ofte i form <strong>af</strong> intern<br />
oplæring/sidemandsoplæring i tæt sammenhæng med arbejdsopgaverne.<br />
Formaliseringsgraden <strong>af</strong> miljøarbejdet er lav.<br />
Hvis miljø i virksomhedens kommunikation har fået ”sin egen udkigspost”<br />
på produktionen f.eks. via etablering <strong>af</strong> en miljø<strong>af</strong>deling, så bliver miljøarbejdet<br />
i langt højere grad til noget eksplicit vidensmæssigt for medarbejderne.<br />
Dette synliggør et behov for baggrundsviden inden for miljøområdet.<br />
Formaliseringsgraden <strong>af</strong> miljøarbejdet er typisk høj.<br />
Det er også vigtigt, at analysearbejdet kan anlægge et analyseperspektiv,<br />
som gør det muligt at anskue det ”ydre miljø” integreret med faglige og tekniske<br />
forhold. Det er her miljøarbejdet i særlig grad optræder som ”den gode<br />
husholdning” i en industrivirksomhed. Derudover er det også vigtigt, at analysen<br />
kan indhente data i forhold til det mere overordnede formaliserede<br />
vidensunivers på miljøområdet, som virksomhedernes miljøaktiviteter er<br />
indlejret i. Her skal der holdes fokus på, hvilke konkrete miljøopgaver, som<br />
specielt faglærte og ufaglærte deltager i.<br />
Det forhold, at miljøarbejdet i alle virksomheder er under konstant udvikling,<br />
har gjort det nødvendigt at opbygge en særlig model for dataindsamlingen,<br />
der tager højde for det udviklingstrin, som den enkelte virksomhed<br />
befinder sig på. Modellen ses side 8. Udvikling skal i denne sammenhæng<br />
forstås som et samspil mellem virksomhedens ambitionsniveau og kompleksiteten<br />
i miljøaktiviteterne.<br />
Udvikling skal ikke her forstås som et absolut begreb. Den gode husholdning<br />
på miljøområdet kan i nogle virksomheder være helt tilstrækkelig, fordi<br />
kompleksiteten i de samlede miljøaktiviteter er lav, og så er der jo normalt<br />
ingen grund til f.eks. at blive miljøcertificeret.<br />
4
2 Generelt om udviklingen i arbejdet med det ydre miljø<br />
Uddannelsesbehovene på miljøområdet opstår i dynamikken mellem omverdenens<br />
krav til virksomheden, virksomhedens ambitionsniveau og den<br />
kompleksitet i miljøaktiviteterne, som dette giver anledning til. Virksomhedens<br />
forventninger til fremtiden påvirker også det samlede billede.<br />
Alle interviewpersoner i de besøgte virksomheder mener, at arbejdet med at<br />
reducere belastningen <strong>af</strong> det ydre miljø vil vokse meget i fremtiden både set<br />
i forhold til omfang og betydning.<br />
Selvom der er store forskelle i miljøarbejdets omfang og kompleksitet i<br />
virksomhederne, så er det en gennemgående opfattelset at miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger<br />
vil blive meget <strong>af</strong>gørende for virksomhedernes<br />
konkurrenceevne i fremtiden. Dette gælder uanset størrelsen <strong>af</strong> de besøgte<br />
virksomheder.<br />
Citat: ”Betydningen <strong>af</strong> miljøarbejdet vil vokse mere i fremtiden, og det er<br />
helt klart vores ønske, at medarbejderne inddrages endnu mere i miljøarbejdet,<br />
og at de har mere fokus på det i hverdagen – det er helt klart. Vi vil<br />
gerne have medarbejderne gjort mere aktive med hensyn til at se, hvilke<br />
muligheder vi har for endnu flere miljøforbedringer i produktionen.”<br />
Flere underleverandører bliver i dag stillet overfor betydelige miljøkrav fra<br />
kunderne. En omfattende dokumentation i form <strong>af</strong> miljøredegørelser og certificeringer<br />
bliver i stigende grad <strong>af</strong>gørende for virksomhedernes fremtidige<br />
<strong>af</strong>sætningsmuligheder. Virksomhederne Haldor Topsøe og Valdemar Birn<br />
er leverandører til den europæiske bilindustri, og her stilles der betydelige<br />
miljøkrav for at komme i betragtning som leverandør.<br />
Citat: ”Bilindustrien har stillet krav til os som leverandører og krævet, at vi<br />
har miljøledelse. Vi får også ind imellem nogle spørgeskemaer fra vores<br />
kunder, der gerne vil vide, hvordan vi tackler forskellige miljøspørgsmål.<br />
Hvis man så har miljøledelse og er certificeret, så er der normalt ikke flere<br />
spørgsmål om den sag.”<br />
Miljøarbejdets betydning ses også i virksomhedernes strategiske perspektiv<br />
på miljøarbejdet. Dette kommer til udtryk gennem en betydelig frivillig indsats,<br />
der gavner det ydre miljø, og som kan anvendes i markedsføringen.<br />
Normalt fører dette til en øget intern holdningsbearbejdning <strong>af</strong> medarbejderne,<br />
som sigter på, at alle har en konstant opmærksomhed på miljøforbedringer.<br />
Den nuværende indsats ses altså som et stadium på vejen. Miljøindsatsen<br />
skal ses i et udviklingsperspektiv, og her kan det være illustrativt at sammenligne<br />
med udviklingen inden for kvalitet og produktivitet. Det er en<br />
sammenligning, som miljøchefer og miljømedarbejdere i virksomhederne<br />
ofte peger på, når de skal skitsere kursers indhold og opbygning på miljøområdet.<br />
5
2.1 Miljøarbejdet som en styrings- og planlægningsaktivitet<br />
I virksomhederne optræder arbejdet med det ydre miljø som en såkaldt styrings-<br />
og planlægningsaktivitet, der over tid er uddifferentieret fra virksomhedens<br />
øvrige funktionelle aktiviteter. Dette fænomen er vigtigt at se nærmere<br />
på, fordi det kan belyse, hvordan miljøarbejdet gradvist udvikler sig til<br />
at blive til særskilte arbejdsopgaver for faglærte og ufaglærte.<br />
Før industrialiseringens tidsalder var produktivitet og kvalitet integreret i det<br />
gode håndværk. Det var ikke nødvendigt at forholde sig særskilt til begreber<br />
som produktivitet og kvalitet, fordi man kunne nøjes med at skelne mellem<br />
godt og dårligt håndværk. Kvalitet og produktivitet var integreret i fagets<br />
metoder og discipliner.<br />
En vigtig drivkr<strong>af</strong>t bag industrialiseringen var en voldsom øgning <strong>af</strong> produktiviteten,<br />
som allerede blev påvist <strong>af</strong> Adam Smith. Produktets ”kvalitet”<br />
blev stadig vurderet som en integreret egenskab ved produktet ligesom ved<br />
håndværk og håndværksbaserede produktioner. Senere dukker begreber om<br />
kundetilfredshed op, og kvalitet begynder at blive et særskilt arbejdsområde<br />
i virksomhederne. I 1988 udkom ISO 9000-serien, hvor standarderne heri<br />
var bygget op som et kontraktforhold mellem sælger og køber. Kontraktforholdet<br />
kunne bruges som certificeringsgrundlag for en tredjeparts certificering.<br />
Man kan se kvalitetsstyringen som et led i, at virksomhederne udsættes for<br />
et pres ude fra i form <strong>af</strong> nye kundekrav og konkurrence. Svaret på dette er<br />
uddifferentiering <strong>af</strong> et nyt arbejdsområde – i dette tilfælde kvalitetsstyring<br />
forstået som en styrings- og planlægningsaktivitet i virksomhederne. Den<br />
samme udvikling kan ses inden for produktivitetsområdet, hvor Lean optræder<br />
som en relativ ny og særlig kompleks omgang med produktivitet i virksomhederne.<br />
Senere har Supply Chain Management føjet et mere globalt<br />
perspektiv på produktivitet. Igen er svaret på omverdenens krav og forventninger<br />
implementering <strong>af</strong> stadig mere omfattende komplekse styrings- og<br />
planlægningsaktiviteter i virksomhederne.<br />
Under rundgangen på virksomhederne var det tydeligt, at virksomheder,<br />
som havde implementeret Lean, også arbejder med miljøstyring i tæt forbindelse<br />
med Lean-aktiviteterne. Lean fokuserer i høj grad på spild, og spild<br />
har altid miljømæssige konsekvenser. Der udfoldes en betydelig kreativitet i<br />
det daglige arbejde med henblik på at få de særskilte styrings- og planlægningskoncepter<br />
til at spille sammen i bestræbelsen på at skabe den optimalt<br />
veldrevne virksomhed, og heri indgår også reduktion i belastningen <strong>af</strong> det<br />
ydre miljø.<br />
Udviklingen i virksomhedernes arbejde med det ydre miljø er altså sammenlignelig<br />
med udviklingen i virksomhedernes arbejde med kvalitet og produktivitet.<br />
Mere bastante og komplekse krav fra omverdenen fordrer mere<br />
komplekse styrings- og planlægningsaktiviteter. Flere medarbejdergrupper<br />
6
skal involveres, og resultatet bliver uddannelsesmæssige krav til medarbejderne<br />
inden for dette nye område.<br />
2.2 Udviklingen og indholdet i virksomhedernes miljøaktiviteter<br />
Miljøaktiviteterne i virksomhederne udvikler sig forholdsvist ensartet på et<br />
formelt og abstrakt plan. Dette hænger sammen med de lovmæssige krav og<br />
de krav, der fremgår <strong>af</strong> forskellige certificeringer på miljøområdet. Udviklingsmodellen<br />
på næste side skitserer dette forhold.<br />
Det er samtidig vigtig at understrege, at udviklingsmodellen dækker over<br />
meget store forskelle set i forhold til indholdet <strong>af</strong> virksomhedernes miljøaktiviteter.<br />
Virksomhedernes <strong>uddannelsesbehov</strong> knytter sig både til den mere<br />
formelle udvikling i miljøaktiviteterne samtidig med, at specifikke branche<strong>af</strong>hængige<br />
og virksomhedsbestemte <strong>uddannelsesbehov</strong> i relation til miljø<br />
også fremhæves i interviewene.<br />
Uddannelsesmæssigt ligger der en udfordring i at håndtere snittet imellem<br />
den mere generelle baggrundsviden, som alle de besøgte virksomheder har<br />
udtrykt behov for og så den mere specifikke viden, der enten kan være branche/virksomhedsspecifik,<br />
anlægsspecifik eller fagspecifik.<br />
Virksomhederne mener generelt, at den virksomhedsspecifikke uddannelse,<br />
de gennemfører i dag, skal fortsætte, men måske i en anden form, som vil<br />
være bestemt <strong>af</strong> hvad <strong>AMU</strong> kan dække. Der er et tydeligt behov for, at<br />
medarbejderne tilegner sig en bredere miljømæssig baggrundsviden, som<br />
mest hensigtsmæssigt kan opnås via kommende <strong>AMU</strong>-kurser.<br />
På denne baggrund skal der opstå en uddannelsesmæssig arbejdsdeling mellem<br />
<strong>AMU</strong> og virksomhederne inden for miljøområdet. En fælles referenceramme<br />
for den brede baggrundsviden er nødvendig i denne bestræbelse.<br />
Modellen på side 8 er et forsøg på at skitsere en fælles referenceramme og<br />
samtidig skabe overblik over de forskellige niveauer, som miljøindsatsen<br />
kan udfoldes på. Modellen uddybes indholdsmæssigt i det følgende.<br />
7
Model for udviklingen i virksomhedernes miljøaktiviteter<br />
Udviklingen i virksomhedernes ambitionsniveau og<br />
graden <strong>af</strong> kompleksitet i virksomhedernes miljøaktiviteter<br />
Miljøindsatsen bliver<br />
formaliseret som en del <strong>af</strong><br />
virksomhedens samfundsansvar<br />
CSR<br />
- virksomhedens<br />
miljøarbejde som et<br />
element i CSR<br />
(Corporate Social<br />
Responsibility)<br />
Miljøindsatsen bliver<br />
formaliseret som proaktiv<br />
EMAS<br />
- verificerede og<br />
offentliggjorte<br />
miljøforbedringer,<br />
der rækker ud over<br />
lovgivningens krav<br />
Miljøindsatsen standardiseres<br />
Standardiseret<br />
miljøledelsessystem<br />
- ISO 14001<br />
Miljøindsatsen får sin egen<br />
”udkigspost”. Miljøviden<br />
uddifferentires som et sæskilt<br />
vidensområde. Den konkrete<br />
miljøindsats uddifferentieres i<br />
særskilte miljøaktiviteter, som<br />
fordrer organisationsændringer.<br />
Nogle medarbejdere må have miljø<br />
som primær arbejdsområde.<br />
Miljøstyring<br />
- højere grad <strong>af</strong><br />
målstyring og<br />
systematisering <strong>af</strong><br />
miljøaktiviteterne<br />
Miljøindsatsen er integreret i<br />
virksomhedens funktionelle<br />
produktionsaktiviteter<br />
God husholdning via<br />
leverandørkrav og renere teknologi<br />
- umiddelbart gennemførlig<br />
God husholdning som<br />
grundlæggende miljøindsats<br />
- umiddelbart gennemførlig<br />
8
2.3 God husholdning på miljøområdet<br />
Virksomhedernes indsats overfor det ydre miljø handler i ganske høj grad<br />
om god husholdning. Her kan alle begynde med at gøre en betydningsfuld<br />
indsats, uden at det komplicerer hverdagen <strong>af</strong>gørende for medarbejdere og<br />
ledelse.<br />
Det viser sig ofte, at udviklingen i den gode husholdning bevæger sig gradvist<br />
frem mod et højere niveau med væsentlige ændringer i f.eks. teknologianvendelse<br />
uden dog nødvendigvis at skulle formaliseres væsentligt. I mindre<br />
virksomheder er man kommet langt i reduktion <strong>af</strong> produktionens miljøbelastning<br />
via en udstrakt anvendelse <strong>af</strong>, hvad man kan kalde inddragelse <strong>af</strong><br />
”sund fornuft” på miljøområdet. Dette gælder især i de virksomheder, hvor<br />
både medarbejdere og ledelse er meget engagerede i miljøspørgsmål.<br />
I små og mellemstore virksomheder anvendes sikkerhedsorganisationen ofte<br />
som omdrejningspunkt for det daglige miljøarbejde. Særskilte organisatoriske<br />
enheder for henholdsvis miljø og arbejdsmiljø er ofte for stor en organisatorisk<br />
belastning på grund <strong>af</strong> virksomhedernes størrelse. Dette <strong>af</strong>spejler<br />
sig også i vurderingen <strong>af</strong> <strong>uddannelsesbehov</strong>ene hos faglærte og ufaglærte,<br />
fordi miljøaktiviteterne er mindre formaliserede. Fokus ligger her mere på<br />
uddannelse i forhold til virksomhedsspecifikke miljøforbedringer<br />
Den gode husholdning mister aldrig sin store betydning, selvom miljøindsatsen<br />
formaliseres igennem miljøledelsessystemer eller EMAS, men den<br />
rammesættes på en ny og særlig måde.<br />
2.3.1 God husholdning som grundlæggende miljøindsats<br />
At spare på ressourcerne handler om god husholdning. God husholdning på<br />
dette niveau er tiltag, der umiddelbart kan gennemføres uden de store økonomiske<br />
eller organisatoriske omkostninger eller ændringer i virksomheden.<br />
Der er typisk tale om en beskeden grad <strong>af</strong> formalisering, men alligevel kan<br />
miljøindsatsen være betydelig <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> omfanget <strong>af</strong> den enkelte virksomheds<br />
miljøbelastning. God husholdning kan f.eks. være:<br />
• at reducere råvarespild og andre materialer i produktionen<br />
• at reducere forbruget <strong>af</strong> energi og vand<br />
• at skabe miljøgevinster ved at ændre arbejdsgangene uden at dette<br />
kræver ændringer i den formelle organisation<br />
• at forøge genanvendelsen <strong>af</strong> materialer f.eks. emballage<br />
• at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende, hvor<br />
mindre miljøbelastende stoffer umiddelbart kan anvendes, uden at<br />
det påvirker produktionsprocesserne negativt.<br />
9
Flere <strong>af</strong> de besøgte virksomheder beretter om, at det ret hurtigt viser sig, at<br />
mulighederne for at indføre mere enkle miljøforbedringer udtømmes. Nye<br />
miljøindsatser kræver mere gennemgribende ændringer i virksomhedens<br />
produktion.<br />
2.3.2 God husholdning via renere teknologi og leverandørkrav<br />
I mindre virksomheder er mere omfattende miljømæssige tiltag i produktionen<br />
typisk forbundet med miljøviden og interesse hos produktionschefen og<br />
nogle tekniske nøglepersoner i produktionen. Produktionschefen er ofte den<br />
egentlige miljøansvarlige for virksomhedens produktion og har kommunikationen<br />
med myndighederne vedrørende miljøgodkendelser, miljøregnskab,<br />
tilsyn m.m.<br />
Det er almindeligt at sikkerhedsrepræsentanten også er nøgleperson i arbejdet<br />
med det ydre miljø. Ved nyansk<strong>af</strong>felser <strong>af</strong> maskiner og teknologi suppleres<br />
økonomiske, sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige vurderinger<br />
med vurderinger <strong>af</strong> påvirkninger <strong>af</strong> det ydre miljø. I nogle virksomheder<br />
benævnes disse nøglepersoner som ”miljø- og sikkerhedsrepræsentanter”.<br />
Det er også ofte nødvendigt at se påvirkningen <strong>af</strong> det ydre miljø i sammenhæng<br />
med arbejdsmiljøet.<br />
Den teknologiske udvikling i produktionen med henblik på reduktion <strong>af</strong><br />
miljøbelastningen kommer til udtryk på forskellig måde. I nogle virksomheder<br />
er det først når man etablerer et egentligt projekt for installation <strong>af</strong> ny<br />
teknologi, at miljøet for alvor kommer på dagsordenen. Her inddrages så<br />
både faglærte og ufaglærte i arbejdet, og de kommer ofte med forslag til<br />
miljøforbedringer og forbedringer i forhold til betjeningen <strong>af</strong> anlæggets forskellige<br />
funktioner. En virksomhed peger på, at man netop har en intention<br />
om at komme videre på dette punkt, sådan at opmærksomheden på produktionsanlæggenes<br />
funktion i forhold til belastningen <strong>af</strong> det ydre miljø konstant<br />
er til stede.<br />
Citat: ”Sådan som det er i dag, så laver vi typisk miljøforbedringer via projekter.<br />
Til efteråret skal vi have miljøkoordinatorerne til at inddrage alle<br />
medarbejderne i <strong>af</strong>delingen i at skabe miljøforbedringer. Vi skal arbejde<br />
mere med mål, der inddrager alle medarbejdere i miljøforbedringer hele<br />
tiden. De uheld, vi har, er jo tit ”manden på gulvet”, der f.eks. glemmer at<br />
lukke en ventil uden at tænke på konsekvensen for vores processpildevandsrensning.<br />
De tænker ofte ikke nærmere over, at de lukker noget ud i gulvrenderne,<br />
som er anderledes end de plejer. Udviklingen går helt klart mod,<br />
at det er alle, der skal deltage i miljøforbedringerne – ikke kun miljøkoordinatorerne<br />
skal have miljøviden.”<br />
Det forhold at miljøindsatsen er integreret i virksomhedens funktionelle<br />
aktiviteter i produktionen er <strong>af</strong>gørende for den gode husholdning. Samtidig<br />
viser det sig, at en miljømæssig optimering på dette niveau også kræver en<br />
mere generel baggrundsviden hos medarbejderne. En vis uddannelsesmæs-<br />
10
sig formalisering ser ud til at være nødvendig for at høste gevinsterne ved<br />
medarbejdernes engagement fuldt ud. Derfor peger flere på, at selvom virksomhedens<br />
miljøindsats ligger på ”niveauet for god husholdning” i modellen,<br />
så vil det være en fordel, at især nogle nøglepersoner i produktionen<br />
(faglærte/ufaglærte) er i besiddelse <strong>af</strong> en mere generel baggrundsviden om<br />
det ydre miljø<br />
Leverandørkrav<br />
Flere nævner, at de løbende stiller krav til deres leverandører. Der er imidlertid<br />
forskel på leverandører. Hvis det blot er en leverandør <strong>af</strong> forholdsvis<br />
almindelige hjælpestoffer så er tilbøjeligheden til uden videre at skifte leverandør<br />
stor, hvis der er miljøproblemer med det pågældende stof. Det er ofte<br />
medarbejdere i produktionen, der er opmærksom på dette.<br />
I andre tilfælde kan leverandørrelationen være tæt og måske et egentlig<br />
partnerskab. Her udvikler man sig typisk ud <strong>af</strong> miljøproblemet i samarbejde.<br />
I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at påvirke leverandørerne, når man<br />
selv er en relativt mindre virksomhed overfor en verdensomspændende leverandør.<br />
Citat: ”Bare det at kræve noget <strong>af</strong> vore leverandører, som er ganske specielle,<br />
synes vi er dybt uoverskueligt, og vi er ikke nået ret langt her.”<br />
Betingelserne for påvirkningsmuligheder er meget forskellige. Til gengæld<br />
beretter flere, der fungerer som underleverandører, om at de selv er blevet<br />
udsat for bastante miljøkrav fra deres kunder.<br />
At kravene vokser hele tiden viser næste citat noget om.<br />
Citat: ”Vi har faktisk fået spørgsmål vedrørende Cradle to Cradle, som vi så<br />
sendte ind i vores RD <strong>af</strong>deling for at starte det der.”<br />
Ovennævnte spørgsmål vedrørende Cradle to Cradle peger på en begyndende<br />
udvikling, der handler om en mere formaliseret inddragelse <strong>af</strong> globale<br />
perspektiver på miljø og bæredygtighed. Flere især større virksomheder er<br />
engageret i dette. Cradle to cradle eller ”vugge til vugge” er et nyt paradigme<br />
inden for miljøarbejdet, hvor f.eks. <strong>af</strong>fald fuldstændig ændrer betydning.<br />
Mange ser dette arbejde som grundlaget for den næste industrielle revolution,<br />
som følgende citat fra hjemmesiden www.vuggetilvugge.dk viser:<br />
Cradle to Cradle, som vi har oversat til Vugge til Vugge, går i korte træk ud på at<br />
designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores <strong>af</strong>fald<br />
bliver næringsstoffer for fremtidige generationer <strong>af</strong> produkter, råmaterialer og<br />
sunde levende organismer. I stedet for at fremstille produkter der ved slutningen <strong>af</strong><br />
sin brugsperiode bliver til <strong>af</strong>fald der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuserer<br />
vi på at designe med ’hele livscyklussen’ for øje. Cradle to Cradle handler<br />
ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger<br />
mindre, men om at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager<br />
til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag<br />
og sunde levende systemer. I Cradle to Cradle principperne ligger fundamentet for<br />
11
den næste industrielle revolution, hvor både økonomien, miljøet og de kulturelle<br />
forskelligheder kan blomstre.<br />
Ophavsmændene til Cradle to Cradle konceptet, Dr. Michael Braungart og arkitekten<br />
William McDonough, arbejder sammen med store multinationale selskaber som<br />
Phillips, Ford, Nike, Unilever, Gap, Herman Miller, PepsiCola, m.fl. om at fremstille<br />
alt fra sko, tøj og møbler til elektronik, biler og bygninger efter disse principper. Og<br />
sammen med den kinesiske, taiwanesiske og hollandske regering er de i stor stil<br />
begyndt at implementere Cradle to Cradle principperne i udviklingen <strong>af</strong> fremtidens<br />
byer.<br />
Set fremadrettet vil der opstå <strong>uddannelsesbehov</strong> på dette område, fordi en<br />
cradle to cradle certificering vil være en væsentlig konkurrencefordel. I dag<br />
er der kun ét produkt på det danske marked, der er cradle to cradle certificeret.<br />
Det drejer sig om et whiteboard fra det amerikanske selskab Polyvision,<br />
der har som overordnet forretningsstrategi, at alle deres produkter skal kunne<br />
cradle to cradle certificeres. F.eks. Coloplast og Grundfos arbejder i<br />
samme retning. Flere eksperter på området vurderer, at danske virksomheder<br />
vil stå stærkt på det globale marked, hvis de tager denne udfordring op i<br />
forlængelse <strong>af</strong> den nuværende miljøindsats.<br />
Det viser sig altså, at leverandørkrav og krav fra kunder generelt presser<br />
virksomhederne ud i en miljøindsats, hvor der stilles krav om en mere formaliseret<br />
styring <strong>af</strong> miljøindsatsen og dermed en tilsvarende systematisk<br />
dokumentation <strong>af</strong> resultaterne. En mere formaliseret miljøstyring bliver mere<br />
nødvendig også for små virksomheder, der har en vis miljøbelastning.<br />
Dermed udsættes miljøarbejdet for et kvalitativ skift, sådan som den vandrette<br />
stiplede linje i modellen på side 8 antyder.<br />
Som tidligere nævn så mister ”den gode husholdning” aldrig sin store betydning<br />
selvom miljøindsatsen formaliseres igennem miljøstyring og miljøledelsessystemer<br />
eller EMAS, men den rammesættes på en særlig måde hver<br />
gang virksomhedens miljøindsats passerer et niveau i modellen.<br />
2.4 Miljøstyring og standardiseret miljøledelse<br />
Miljøstyring og miljøledelse er synonyme begreber. Miljøstyring handler<br />
om, at virksomheden sætter sit miljøarbejde i system. Virksomheden kan<br />
vælge at indføre sit eget system, eller den kan opbygge systemet efter de<br />
krav, der er opsat i ISO 14001 eller i EMAS-forordningen.<br />
I modellen på side 8 er der markeret en stiplet linje imellem ISO 14001 og<br />
EMAS. Dette hænger sammen med en betoning <strong>af</strong>, at der sker et kvalitativt<br />
skift i miljøindsatsen ved overgangen til EMAS og EMAS II. ISO 14001<br />
repræsenterer et mere klassisk styringsrationale svarende til kvalitetsstyring.<br />
EMAS bygger på en frivillig indsats fra virksomhedens side, der så formaliseres<br />
ud fra bestemte krav.<br />
I et miljøledelsessystem beskriver virksomheden, hvordan den har valgt at<br />
organisere, gennemføre, rapportere og følge op på virksomhedens miljøindsats.<br />
Det væsentlige ved miljøledelse er, at miljø indgår i den daglige ledelse<br />
12
og drift <strong>af</strong> virksomheden – herunder, at virksomheden formulerer en miljøpolitik<br />
og fortløbende gennemfører forbedringer på miljøområdet. Miljøledelse<br />
kaldes også miljøstyring.<br />
Det er væsentligt at være opmærksom på, at en virksomhed kan indføre miljøstyring<br />
uden at sigte på en ISO 14001 certificering.<br />
2.4.1 Grundlaget for miljøstyring<br />
Miljøstyring bygger på en kortlægning <strong>af</strong> virksomhedens miljøforhold.<br />
Kortlægningen indeholder typisk følgende:<br />
• Registrering <strong>af</strong> arbejdsprocesser f.eks. via et diagram over det samlede<br />
flow i produktionen<br />
• Kortlægning <strong>af</strong> ressourceforbrug dvs. energi, vand, råvarer og hjælpestoffer<br />
• Kortlægning <strong>af</strong> miljø og arbejdsmiljøproblemer med udgangspunkt i<br />
de registrerede arbejdsprocesser.<br />
• Kortlægning <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald – gør det muligt at lægge hele <strong>af</strong>faldshåndteringen<br />
i faste rammer<br />
• Kortlægning <strong>af</strong> maskiner og udstyr – giver overblik over behovet for<br />
vedligeholdelse og udskiftning<br />
• Produktsammensætning - her vurderes summen <strong>af</strong> miljøbelastningen<br />
i hele produktets livscyklus fra ”vugge til grav”.<br />
• Overblik over lovkrav – sikrer kendskab til den relevante<br />
miljølovgivning<br />
Kortlægningen kræver i sin helhed en betydelig medvirken <strong>af</strong> medarbejderne.<br />
I denne forbindelse er en baggrundsviden om, hvad miljøstyring mere<br />
fundamentalt er, en stor fordel. I flere virksomheder udfører både faglærte<br />
og ufaglærte løbende kortlægningsopgaver vedrørende det ydre miljø, der<br />
efterfølgende indtastes og registreres i virksomhedens ERP-system.<br />
Citat: ”Vi laver et grønt regnskab og ikke en egentlig miljøredegørelse – vi<br />
har ikke EMAS. Vi i miljø<strong>af</strong>delingen indhenter faktisk selv alle data til det<br />
grønne regnskab. Ude i <strong>af</strong>delingerne opdaterer de selv løbende deres miljøkortlægning.<br />
Vi er i gang med at få det koblet bedre sammen. Vi har jo SAP,<br />
og der henter vi en masse tal. En <strong>af</strong> dem fra miljø<strong>af</strong>delingen, som laver<br />
grønt regnskab, hun er SAP-ekspert, og hun ved, hvordan hun skal hente de<br />
tal, vi har brug for. Det er tanken, at det hun henter ind til det grønne regnskab<br />
skal sendes ud til miljøkoordinatorerne, sådan at vi er sikre på, at vi<br />
bruger de samme tal. Miljøkoordinatorerne skal ikke samle tallene, men de<br />
skal se på tallene og forholde sig til dem – hvad er der sket siden sidste år<br />
f.eks. Der er altså en kortlægning på alle <strong>af</strong>delinger, som løbende skal opdateres.<br />
Den samler vi så i en fælles kortlægning for hele fabrikken.”<br />
13
2.4.2 Miljøledelse efter ISO 14001<br />
For at opnå en certificering efter ISO 14001 skal virksomheden opbygge og<br />
vedligeholde et ledelsessystem med tilhørende beskrivelser, fremgangsmåder<br />
og instruktioner, der opfylder standardens krav. Kravene i ISO 14001 er<br />
rammer, som den enkelte virksomhed selv skal fylde ud. Ingen miljøledelsessystemer<br />
er derfor ens. Dokumentationen samles ofte i en miljøhåndbog.<br />
Ledelsessystemet skal først og fremmest sikre følgende:<br />
• at virksomheden har en relevant miljøpolitik<br />
• at der bliver fastlagt målsætninger, mål og handlingsprogrammer for<br />
at opnå løbende forbedringer ud fra den formulerede miljøpolitik<br />
• at struktur og ansvar er på plads, så politik, mål og handlingsprogrammer<br />
bliver omsat i praksis<br />
• at der i passende omfang bliver kontrolleret og fulgt op på de<br />
fastlagte opgaver og programmer<br />
• at ledelsen med passende mellemrum gennemgår og tilpasser systemet,<br />
fastlægger nye mål, <strong>af</strong>sætter de nødvendige ressourcer m.m., så<br />
virksomheden opnår en løbende forbedringer i miljøindsats og resultater<br />
Når virksomheden har opbygget og indført sit ISO 14001 system, kan den få<br />
en uvildig 3. parts bedømmelse <strong>af</strong> et certificeringsorgan, som er godkendt <strong>af</strong><br />
det danske akkrediteringsorgan DANAK under Erhvervsfremme Styrelsen<br />
eller tilsvarende udenlandske akkrediteringsorganer.<br />
2.4.3 Grønne regnskaber<br />
Virksomheder med en vis bekendtgørelsesfastsat miljøbelastning har pligt<br />
til at udarbejde et grønt regnskab. Det grønne regnskab skal indeholde følgende:<br />
• Basisoplysninger om virksomheden<br />
• En redegørelse fra ledelsen om virksomhedens væsentlige miljøpåvirkninger<br />
• En kvantitativ redegørelse om miljøparametrene<br />
• Oplysninger om udviklingen i virksomhedens miljøforhold gennem<br />
de sidste 5 år<br />
• Et resume <strong>af</strong> virksomhedens egenkontrol<br />
• En udtalelse fra miljøtilsynsmyndigheden<br />
Hvis virksomheden er EMAS-registreret skal man som et element i registreringen<br />
udarbejde en miljøredegørelse. En verificeret miljøredegørelse kan<br />
træde i stedet for et grønt regnskab.<br />
Selvom virksomheden er ISO-14001 certificeret og er omfattet <strong>af</strong> reglerne<br />
om grønt regnskab, så skal den alligevel lave et grønt regnskab. ISOcertificeringen<br />
giver altså ingen rabat her.<br />
14
Det fremgår <strong>af</strong> citatet på side 13, at medarbejdere i produktionen tilvejebringer<br />
data i forbindelse med kortlægningen, som indgår i det grønne regnskab.<br />
Samtidig gælder det, at det altid er en særlig udpeget person i virksomheden<br />
– typisk en leder – eller miljø<strong>af</strong>delingen, som konkret udarbejder<br />
det grønne regnskab for virksomheden og har kommunikationen med myndighederne.<br />
Alligevel må det høre til medarbejdernes baggrundsviden på<br />
miljøområdet, at de ved hvad et grønt regnskab er, og hvorfor man skal udarbejde<br />
det.<br />
2.5 EMAS<br />
EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993, og formålet<br />
med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til<br />
frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer.<br />
Miljøledelse efter EMAS har en række kendetegn, som kræver, at virksomheden:<br />
• gennemfører en indledende miljøgennemgang<br />
• år for år gennemfører miljøforbedringer ud over lovgivningens krav<br />
• selv fastsætter et miljømæssigt ambitionsniveau i form <strong>af</strong> en miljøpolitik<br />
• opstiller målsætninger og mål<br />
• offentliggør en årlig miljøredegørelse, som beskriver virksomhedens<br />
miljøforhold og miljøarbejde i form <strong>af</strong> miljøledelsessystemet og de<br />
aktiviteter, der indgår i virksomhedens handlingsplaner<br />
• aktivt inddrager medarbejderne i miljøarbejdet<br />
Man kan hæfte sig ved mange lighedspunkter mellem ISO 14001 og EMAS,<br />
hvilket ofte ses i forskellige publikationer om emnet. Det er vigtigt nok,<br />
men det er dog forskellene, der er mest interessante. Som modellen på side 8<br />
viser, så sker der et kvalitativt skifte i miljøindsatsen ved overgangen til<br />
EMAS. EMAS foreskriver en anden og mere proaktiv omverdensrelation i<br />
miljøarbejdet end ISO 14001, og det er meget <strong>af</strong>gørende.<br />
Forskellene mellem ISO 14001 og EMAS er, at:<br />
• EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøgennemgang<br />
– det er kun en anbefaling i ISO 14001.<br />
• EMAS kræver en offentlig miljøredegørelse, den indgår ikke i ISO<br />
14001.<br />
• EMAS kræver, at den faktiske miljøpræstation vurderes ved både<br />
intern miljørevision og ledelsens gennemgang. ISO 14001 kræver,<br />
at virksomheden vurderer om systemet fungerer.<br />
• EMAS kræver, at virksomheden sikrer, at leverandører og de, der<br />
arbejder på virksomhedens vegne, overholder virksomhedens miljø-<br />
15
politik i relation til deres kontrakt. ISO 14001 kræver kun, at leverandører<br />
har kendskab til virksomhedens miljøpolitik.<br />
• EMAS kræver, at målbare miljømæssige forbedringer skal kunne<br />
fremvises år for år, mens ISO 14001 "blot" kræver løbende miljøforbedringer<br />
og forebyggelse <strong>af</strong> forurening.<br />
Man kan generelt sige, at EMAS integrerer ISO 14001 i en ny ramme, som<br />
skærper miljøindsatsen og åbner virksomheden mere mod omverdenen i<br />
miljømæssig henseende.<br />
EMAS er væsentlig mindre udbredt i danske virksomheder end ISO 14001.<br />
Virksomhederne Rockwool, Coloplast og Grundfos er alle verificeret i relation<br />
til EMAS. Grundfos indtager derudover en særstilling internationalt ved<br />
at være belønnet med EU’s pris for god miljøledelse, den såkaldte EMAS<br />
Award. Grundfos får prisen for deres store indsats og resultater med minimering<br />
og håndtering <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald. Det er første gang en virksomhed i Nordeuropa<br />
får EU's EMAS Award.<br />
2.6 Det ydre miljø og virksomhedens samfundsansvar<br />
Corporate Social Responsibility (CSR) kan bedst oversættes til dansk som:<br />
Virksomheders samfundsmæssige engagement. CSR-begrebet bruges om<br />
virksomheders frivillige arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold.<br />
Miljø herunder det ydre miljø indgår altså som et meget centralt område<br />
under CSR. Det er opfattelsen hos flere <strong>af</strong> de interviewede personer i<br />
virksomhederne, at miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger som et element<br />
i CSR vil stille endnu flere krav til reduktion <strong>af</strong> miljøbelastningen.<br />
CSR-krav mellem virksomheder og deres kunder og samarbejdspartnere er<br />
blevet mere almindelige i takt med, at markedet globaliseres, og CSR vedrører<br />
i stadig højere grad både store og små virksomheders hverdag.<br />
Det er især de store virksomheder, der har en synlig CSR-politik. Det er<br />
ikke, fordi de er mere samfundsmæssigt bevidste end de mindre, men fordi<br />
de store virksomheder i højere grad formaliserer arbejdet og kommunikationen<br />
omkring CSR og stiller formaliserede etiske krav (fx om overholdelse <strong>af</strong><br />
menneskerettigheder, miljøcertificering m.v.) til deres leverandører.<br />
Dette får betydning for de mindre virksomheder, efterhånden som de skærpede<br />
leverandørkrav spreder sig i leverandørkæden. Samtidig er der stigende<br />
fokus på, at også de mindre virksomheder stiller krav til deres leverandører.<br />
Som baggrundsviden på miljøområdet for faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejder<br />
bør CSR inddrages. På dette niveau formaliseres miljøindsatsen<br />
som en del <strong>af</strong> virksomhedens samfundsansvar. Vi taler her om det<br />
højeste ambitionsniveau for miljøindsatsen, der samtidig kræver den mest<br />
komplekse udfoldelse i praksis. CSR vil skærpe og rammesætte ”den gode<br />
16
husholdning”, miljøstyringen og EMAS på nye måder, der endnu engang<br />
forandrer virksomhedernes omverdensrelation <strong>af</strong>gørende.<br />
Nye metoder og begreber dukker op i kølvandet på CSR. Carbon footprint<br />
er et begreb, som dækker over en persons, et produkts eller en virksomheds<br />
udledning <strong>af</strong> CO2 - altså det klimamæssige CO2 <strong>af</strong>tryk som sættes. Carbon<br />
footprint bliver typisk opgjort i ton og er et udtryk for alle de drivhusgasser,<br />
omregnet til CO2, som den pågældende aktivitet eller vare medfører.<br />
Ved at beregne carbon footprint, har man mulighed for at prioritere, hvor<br />
man mest hensigtsmæssigt kan sætte ind, hvis man ønsker at reducere sit<br />
CO2 udslip. Det grønne regnskab er ved at blive suppleret med et klimaregnskab.<br />
Force Technology har gennemført kurser inden for dette område i<br />
foråret 2009.<br />
2.7 Opsamling<br />
• Uddannelsesbehovene på miljøområdet opstår i dynamikken mellem<br />
omverdenens krav til virksomheden, virksomhedens ambitionsniveau<br />
og den kompleksitet i miljøaktiviteterne, som dette giver anledning<br />
til. Det er det som modellen på side 8 sammenfatter.<br />
• Udviklingsmodellen på side 8 illustrerer det samlede vidensdomæne<br />
for virksomhedernes miljøaktiviteter. De efterfølgende underkapitler<br />
uddyber indholdet i modellen. Her ligger grundlaget for indholdet i<br />
et kursus for produktionsmedarbejdere, der sigter på at formidle en<br />
generel baggrundsviden om arbejdet med det ydre miljø.<br />
2.8 Anbefalinger<br />
• Det anbefales at udvikle et generelt kursus der sigter på at skabe<br />
overblik over udviklingen i virksomhedernes miljøaktiviteter. Indholdet<br />
i kurset kan udvikles ud fra modellen på side 8 og den efterfølgende<br />
uddybning. Målgruppen er alle produktionsmedarbejdere i<br />
fremstillingsvirksomheder, altså både faglærte og ufaglærte. Kurset<br />
tilrettelægges ud fra den forudsætning, at det kan fungere som en art<br />
grundkursus for efterfølgende mere specialiserede kurser på miljøområdet<br />
– det ydre miljø.<br />
17
3 Produktionsmedarbejdernes miljøopgaver<br />
Fokus i dette hovedkapitel vil ligge på <strong>af</strong>dækningen og beskrivelsen <strong>af</strong> mere<br />
specifikke og specialiserede <strong>uddannelsesbehov</strong> inden for det ydre miljø i<br />
relation til <strong>produktionsmedarbejderes</strong> miljøopgaver. Der er ikke her tale om<br />
et velordnet og entydigt analyseresultat, fordi miljøaktiviteterne udfoldes<br />
ganske forskelligt i de besøgte virksomheder. Dette hænger blandt andet<br />
sammen med en forskellig organisering <strong>af</strong> miljøindsatsen.<br />
3.1 Miljøarbejdets organisering<br />
Det interessante her er den organisering <strong>af</strong> miljøarbejdet, der involverer<br />
målgruppen for dette analysearbejde, altså faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejdere<br />
i bred forstand.<br />
Som tidligere nævnt så anvendes sikkerhedsorganisationen også ofte som<br />
organisatorisk ramme for arbejdet med det ydre miljø i små og mellemstore<br />
virksomheder. Derudover kan der være nøglepersoner, der er knyttet til bestemte<br />
<strong>af</strong>delinger og udfører miljøopgaver her. I disse virksomheder er det<br />
typisk produktionschefen eller en miljømedarbejder, der laver det grønne<br />
regnskab og har kommunikationen med myndighederne.<br />
Citat: ”Vi har nogle miljø- og sikkerhedsgrupper. De laver miljø og sikkerhedsinspektioner<br />
i hinandens <strong>af</strong>delinger – der er også timelønnede med.<br />
Miljø- og sikkerhedsgrupperne kommer også med forbedringsforslag. Der<br />
er ikke tale om en intern audit. Det har vi derudover.”<br />
Virksomheder i denne størrelse deltager somme tider i regionale netværk<br />
inden for miljøområdet. Et eksempel på dette er Green Network, der er et<br />
samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige i trekantsområdet.<br />
I større virksomheder er organiseringen anderledes. Her er der typisk en<br />
miljø<strong>af</strong>deling med en miljøchef og et antal medarbejdere.<br />
Citat: Vi er seks personer i alt i miljø<strong>af</strong>delingen. Der er en person, der fuldstændig<br />
tager sig <strong>af</strong> vores energi. Han står for alt vedrørende energi. Han<br />
hjælper vores anlægs<strong>af</strong>deling med at lave energiforbedringer, granskninger<br />
og den slags. Så er der os to, og én der står for alt <strong>af</strong>fald. Vi har meget styr<br />
på vores <strong>af</strong>faldssortering, netop fordi vi har én person, der arbejder med<br />
det. Det har fungeret fint en del år. Vi er så tre, der sidder med ansøgninger<br />
og miljøledelse, og det er mest ansøgninger tiden går med.”<br />
Ude i de forskellige <strong>af</strong>delinger på fabrikken varetages den daglige miljøindsats<br />
<strong>af</strong> nogle nøglepersoner, som ofte benævnes miljøkoordinatorer.<br />
Citat: ” I <strong>af</strong>delingerne er der så miljøkoordinatorer, der referer til <strong>af</strong>delingslederne.<br />
Det miljø der foregår i <strong>af</strong>delingerne, det skal de normalt kunne<br />
18
styre selv. Miljøkoordinatoren er formidler <strong>af</strong> miljøproblemstillinger og<br />
kontrollerer også at det bliver gjort. De kan søge bistand fra os – vi er i tæt<br />
kontakt med dem. Vi hjælper dem jo med de miljøproblemstillinger, som de<br />
arbejder med. Hvis de har brug for argumenter for, hvorfor det her nu er<br />
vigtigt, så er vi der også for at hjælpe med det. Men de referer ikke til os, de<br />
referer til <strong>af</strong> delingslederen.”<br />
Det er meget forskelligt, hvem der varetager funktionen som miljøkoordinator.<br />
Citat: ”Det er meget forskelligt, hvilke typer medarbejdere, der er miljøkoordinatorer.<br />
Nogen <strong>af</strong> dem er procesoperatører, som har været her i flere år<br />
og har arbejdet sig op i graderne, kan man sige. Typisk er det driftssupportere,<br />
altså nogen der er placeret lige under <strong>af</strong>delingslederen. Det er <strong>af</strong>delingen<br />
selv, der har udpeget dem som miljøkoordinatorer – der er én ingeniør<br />
– i to <strong>af</strong>delinger er det sikkerhedsrepræsentanterne – i én <strong>af</strong>deling er det<br />
driftslederen – i en anden <strong>af</strong>deling er det en holdleder – det er meget blandet.<br />
Det kræver ikke ingeniørviden – en faglært procesoperatør kan sagtens<br />
løfte opgaven. Det vi synes, at det kræver, er, at det er en person, der nøje<br />
kender processerne og hverdagen i <strong>af</strong>delingen, og så lærer vi dem op i det<br />
miljømæssige”<br />
Der er en tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse, organiseringen<br />
<strong>af</strong> miljøarbejdet og de interne uddannelsesaktiviteter på miljøområdet.<br />
3.2 Virksomhedernes interne uddannelse på miljøområdet<br />
I mindre og nogle mellemstore virksomheder består den interne uddannelsesindsats<br />
ofte <strong>af</strong> sidemandsoplæring og erfaringsudveksling. Den mere<br />
formelle uddannelse er beskeden, men alligevel kan resultaterne være betydelige.<br />
Citat: ”De timelønnede er udelukkende ufaglærte. Vi giver dem noget intern<br />
uddannelse typisk i form <strong>af</strong> et introkursus ved nyansættelser. Det handler<br />
om vores miljøledelsessystem, hvad certificering går ud på, så er der også<br />
noget om <strong>af</strong>faldshåndtering – hvordan man skal sortere.<br />
Vi har holdt nogle seminarer om <strong>af</strong>faldsminimering altså minimering <strong>af</strong><br />
mængden til deponi. Vi har typisk brugt en lørdag, hvor vi har taget 50<br />
timelønnede et sted hen uden for fabrikken. Det er der kommet meget godt<br />
ud <strong>af</strong>, men det er klart, at en grundlæggende viden om miljø vil være en fordel.”<br />
I større virksomheder foregår der typisk en egentlig uddannelsesplanlægning<br />
i forhold til arbejdet med det ydremiljø. Man starter typisk med en<br />
samtale med den enkelte ved nyansættelser. Det kan f.eks. gå på om man<br />
har erfaringer med intern audit. Både faglærte og ufaglærte fungerer som<br />
interne auditorer.<br />
19
Miljø<strong>af</strong>delingen eller uddannelses<strong>af</strong>delingen har derefter en betydelig undervisningsopgave,<br />
som løses i samarbejde med de enkelte <strong>af</strong>delinger i produktionen.<br />
På auditområdet trækkes der på private udbydere <strong>af</strong> kurser i et<br />
væsentligt omfang især vedrørende certificering <strong>af</strong> interne auditorer.<br />
På Carlsberg gennemløber man nærmest en rekrutteringsproces omkring det<br />
at blive intern auditor. Der findes forskellige auditor-niveauer. En leadauditor<br />
er den, der styrer ”slagets gang”. Så kan der være andre, der er medauditorer.<br />
Uddannelsesmæssigt kan de være certificeret <strong>af</strong> Force Technology<br />
som interne auditorer eller have fået noget intern uddannelse på området.<br />
Den persongruppe, der fungerer som interne auditorer, er også en vigtig<br />
målgruppe for en bredere <strong>AMU</strong>-indsats på miljøområdet. Ingen <strong>af</strong> de besøgte<br />
virksomheder mener dog, at <strong>AMU</strong> skal bevæge sig ind på auditområdet<br />
med henblik på certificering. Det er der flere specialister på området, der<br />
udbyder i forvejen.<br />
De besøgte virksomheder oplever ofte, at de ikke selv er i stand til at give<br />
medarbejderne en mere bred baggrundsviden på miljøområdet.<br />
Citat: ”Vi startede med at tage miljøkoordinatorerne på et endagsseminar,<br />
hvor vi talte om, hvilken rolle de skal have – vore forventninger og deres<br />
forventninger til hvad de kan gøre, og hvad vi kan gøre i miljø<strong>af</strong>delingen.<br />
Men det bliver hurtigt meget specifikt og praktisk i forhold til bestemte problemstillinger<br />
i <strong>af</strong>delingerne, f.eks. at de skal overholde vilkår og den slags<br />
– holde øje med vore målere <strong>af</strong> emissioner i skorstenen. Vi talte også en del<br />
om kommunikation. I en del tilfælde skal de enkelte medarbejdere løse miljøopgaver<br />
– vaske paller f.eks. – som de ofte ikke ser som miljøopgaver.”<br />
Det er for nogle virksomheder uddannelse <strong>af</strong> de særlige nøglepersoner, der<br />
er i fokus p.t.<br />
Citat: ”Målgruppen for et <strong>AMU</strong>-kursus inden for miljø ser jeg som miljøkoordinatorerne<br />
og evt. <strong>af</strong>delingslederne. De skal så formidle det videre til de<br />
øvrige medarbejdere i produktionen.”<br />
I andre virksomheder er det dog alle medarbejdere i produktionen, som man<br />
ser som målgruppe. Det er ikke entydigt.<br />
Mere specialiserede kurser for faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejdere<br />
efterspørges også.<br />
Citat: ” Det generelle kan ligge som en rød tråd i kursusudbuddet, der henvender<br />
sig til alle i produktionen. Så kunne der ligge en art specialemoduler<br />
for de nøglepersoner, der arbejder med ekstern miljø i virksomheden. Der<br />
kunne f.eks. ligge noget om farligt <strong>af</strong>fald, noget omkring kemikaliestyring,<br />
noget om udvikling <strong>af</strong> miljørigtige produkter osv. Man kunne f.eks. ligge et<br />
20
mere generelt kursus, der tager et par dage og så der fra lave nogle specialemoduler<br />
– nogle gange måske <strong>af</strong> kun én dags varighed.”<br />
Der er meget forskellige bud på, hvad de mere specialiserede kurser skal<br />
handle om antageligt fordi interviewpersonerne kun har et diffust billede <strong>af</strong>,<br />
hvad det brede kursus vedrørende baggrundsviden kan indeholde.<br />
Et passende sted at starte er imidlertid at danne sig et billede <strong>af</strong> den miljøkompetence<br />
som interviewpersonerne ønsker at produktionsmedarbejdere<br />
og nøglepersoner skal være i besiddelse <strong>af</strong>.<br />
3.3 Produktionsmedarbejdernes miljøkompetence<br />
Der er tre vigtige dimensioner i virksomhedernes kompetenceudvikling <strong>af</strong><br />
produktionsmedarbejderne inden for det ydre miljø.<br />
• Den ene dimension vedrører det holdningsmæssige, som appellerer<br />
til en personlig ansvarlighed over for det ydre miljø.<br />
• Den anden dimension handler om baggrundsviden og overblik over<br />
centrale miljøproblemstillinger og sagsforhold.<br />
• Den tredje dimension handler om en mere specialiseret faglig viden<br />
og indsigt i hvordan, og hvorfor man tilrettelægger og organiserer<br />
samt gennemfører miljøarbejdet i virksomheden på særlige måder.<br />
Alle tre dimensioner er tydelige i alle de besøgte virksomheder, men kommer<br />
dog meget forskelligt til udtryk.<br />
3.3.1 Holdninger til belastningen <strong>af</strong> det ydre miljø<br />
Alle peger på, at holdningsdimensionen er meget vigtig. Når virksomhederne<br />
udpeger faglærte/ufaglærte produktionsmedarbejdere til at varetage miljøopgaver,<br />
så sker det ofte med henvisning til interesse og engagement i<br />
miljøspørgsmål. Samtidig peges der også på, at der et tydeligt samspil mellem<br />
baggrundsviden, overblik og holdning.<br />
Citat: ”Mere viden skaber også holdninger til miljø – det kan vi se. De der<br />
ved meget har taget stilling til miljø. En helhedsforståelse for miljø vil også<br />
være til gavn for dem, der ved meget i forvejen.”<br />
Under rundgangen på virksomhederne støder man ofte på tavler i produktionen,<br />
der betoner det holdningsmæssige. Dette kan vedrøre mange forhold<br />
fra ”husk at slukke lyset” til fotos der viser, at <strong>af</strong>faldssorteringen ikke er god<br />
nok, fordi man sjusker eller har h<strong>af</strong>t for travlt.<br />
I nogle store virksomheder er den holdningsmæssige dimension understøttet<br />
og skærpet <strong>af</strong>, at miljøarbejdet ses som en del <strong>af</strong> virksomhedens samfundsansvar<br />
– eller Corporate Social Responsibility (CSR).<br />
21
3.3.2 Den nødvendige baggrundsviden om miljø<br />
Det der sigtes til her er den bredere baggrundsviden, som er behandlet i det<br />
foregående hovedkapitel ud fra modellen s. 8. Dette skal ikke uddybes yderligt.<br />
3.3.3 En specialiseret viden om arbejdet med det ydre miljø<br />
Behovet for en mere dybtgående og specialiseret viden knytter sig til de<br />
særligt udvalgte personer i produktionen, der har særskilte miljøopgaver at<br />
løse i forhold til det ydre miljø.<br />
Miljøkortlægning<br />
Det er f.eks. sikkerhedsrepræsentanter, der også varetager opgaver vedrørende<br />
det ydre miljø og miljøkoordinatorer. En del <strong>af</strong> disse medarbejdere<br />
deltager i kortlægning i forbindelse med miljøstyring, og det vil derfor være<br />
relevant at udvikle og udbyde et <strong>AMU</strong>-kursus i miljøkortlægning.<br />
I miljøkortlægningsarbejdet er en konsistent og faglig korrekt miljøkommunikation<br />
meget vigtig. Det kniber det generelt med for denne gruppe.<br />
Citat: ”Det der med central begreber – det har vi talt meget om. Nogle<br />
spørger, hvorfor vi ikke bare kan tale dansk, men begreberne er altså som<br />
de er, og de er jo en del <strong>af</strong> et miljøfagsprog. Her tror jeg også, at et kursus<br />
kan udrette noget godt. Vi har jo databaser, hvor begreberne bruges, så<br />
derfor skal de jo kunne dem.<br />
Forskellen mellem korrigerende og forebyggende handlinger – det roder<br />
alle rundt i. Det kan de slet ikke se forskellen på, og det gælder også de dygtige.<br />
Det er vigtigt at få med i sådan et kursus. Der er masser <strong>af</strong> problemer<br />
med at forstå de centrale miljøbegreber. Krav – vilkår – lovgivning - bekendtgørelser.<br />
Der er nogle der tror at al lovgivning, det er vilkår.”<br />
Det kan være meget <strong>af</strong>gørende at man forstår begreberne og forskellene<br />
mellem dem f.eks:<br />
• En korrigerende handling er en handling, der forhindrer en <strong>af</strong>vigelse, som<br />
er forekommet, i at ske igen.<br />
• En forebyggende handling er en handling, der forhindrer en <strong>af</strong>vigelse, som<br />
ikke er sket, men som der er risiko for vil ske. (forebyggelse <strong>af</strong> mulige <strong>af</strong>vigelser)<br />
(kilde: Miljøstyrelsen)<br />
Korrekt og konsistent begrebsbrug på miljøområdet er et generelt problem,<br />
som derfor også skal medtænkes i det brede kursus.<br />
Spildevand og spildevandsrensning<br />
Der er også behov for, at nogle nøglemedarbejdere på miljøområdet ved<br />
noget grundlæggende om, hvad et renseanlæg er og grundbegreber om rens-<br />
22
ning <strong>af</strong> spildevand i denne forbindelse. En del virksomheder har egne rensningsanlæg.<br />
Flere efterspørger et kort kursus om dette. Tidligere har ERA<br />
<strong>af</strong>dækket et tilsvarende <strong>uddannelsesbehov</strong> inden for procesindustriens område.<br />
Begge <strong>uddannelsesbehov</strong> kan antageligt opfyldes gennem det samme<br />
kursus.<br />
Luftforurening og luftrensning<br />
Flere nævner også renseanlæg for udledninger til luften. En overordnet viden<br />
om luftrensning og begrænsning <strong>af</strong> luftforurening er vigtig. Indholdsmæssigt<br />
tænkes der f.eks. på termiske/katalytiske forbrændingsanlæg,<br />
skrubbere (luftvaskere), posefiltre, kulfiltre, elektrofiltre, biofiltre. I flere <strong>af</strong><br />
de besøgte virksomheder findes disse anlæg.<br />
Affaldssortering og farligt <strong>af</strong>fald<br />
Flere nævner også, at det er vigtigt at vide noget om <strong>af</strong>faldssortering og farligt<br />
<strong>af</strong>fald herunder definitionen på farligt <strong>af</strong>fald samt lidt om <strong>af</strong>faldsbekendtgørelsen.<br />
3.4 Faglig og udstyrsspecifik viden i forhold til det ydre miljø<br />
Den faglige ekspertise, der kan forbinde virksomhedens fremstillingsprocesser<br />
og produkter med forhold vedrørende det ydre miljø, findes i virksomhederne<br />
eller hos særlige faglige specialister, som virksomhederne trækker<br />
på. Det er et område, som får en stigende miljømæssig opmærksomhed.<br />
Citat: ”Dem der underviser og sidemandsoplærer i kørsel med anlæggene<br />
skal i langt højere grad have miljøbrillerne på. Sammenhængen mellem<br />
anlæggets funktion og drift og det ydre miljø skal inddrages i væsentlig højere<br />
grad. Det er der nogle <strong>af</strong> <strong>af</strong>delingerne, der er begyndt på.”<br />
Det er i ganske høj grad procesparametrene, der er i fokus.<br />
Citat: ”Jeg kunne godt tænke mig, at et sådant kursus også kan indeholde<br />
noget om forskellige procesparametres betydning for det eksterne miljø. Det<br />
er vigtigt, at de får en fornemmelse <strong>af</strong>, at de maskininstruktioner, der ligger,<br />
kan ses i sammenhæng med det ydre miljø. En fornemmelse for at det er her<br />
vi får emissionerne fra, og det er her vi får <strong>af</strong>faldet fra. Der er tale om en<br />
anlægsforståelse i et miljøperspektiv. F.eks. kan man skrive sammenhængen<br />
til det ydre miljø ind i vejledninger og maskininstruktioner. Det er noget vi<br />
har rigtig gode erfaringer med.”<br />
Citatet antyder hvor stor en udfordring, der ligger i uddannelsesmæssigt at<br />
sammentænke det udstyrsspecifikke og dermed fagspecifikke domæne med<br />
det ydre miljø. Et par eksempler kan anskueliggøre dette:<br />
Inden for metalindustriel bearbejdning anvendes drejning hyppigt. Nogle <strong>af</strong><br />
drejeprocessens vigtigste procesparametre er skærehastighed og tilspæn-<br />
23
ding. Skærehastigheden er den hastighed, hvormed emnet passerer værktøjets<br />
skærende æg. Tilspændingen angiver drejestålets bevægelse pr. omdrejning<br />
<strong>af</strong> emnet. Hvis man ved lidt om drejning, så er det klart, at disse blot to<br />
parametre har betydning for påvirkningen <strong>af</strong> det ydre miljø på flere måder.<br />
Et andet eksempel kan være svejsning. Her kan det blive meget mere kompliceret.<br />
Indstilling <strong>af</strong> trådhastighed, svejsestrøm, trådens materiale, materialet<br />
der svejses på, hjælpestoffer ved svejsningen osv. vil give anledning til<br />
forskellige former for output til miljøet.<br />
Sammenhængen mellem procesparametre og belastningen <strong>af</strong> det ydre miljø<br />
er generelt vigtig at forholde sig til, men det er samtidig vigtigt at <strong>af</strong>veje<br />
indsatsen i forhold til at skrive miljøkrav ind i et meget stort antal mål i de<br />
tekniske erhvervsuddannelsers og evt. også i efteruddannelsesmålene. Miljøbelastningen<br />
er voldsomt differentieret når procesparametrene er udgangspunktet.<br />
Det kan man nemmere håndtere i en virksomhed, hvor man<br />
har et overskueligt antal procesparametre, som man i forvejen har godt styr<br />
på.<br />
Flere virksomheder nævner, at man under videreudviklingen <strong>af</strong> de faglige<br />
uddannelser skal sikre, at miljø- og bæredygtighed bliver en mere integreret<br />
del <strong>af</strong> uddannelsens faglige discipliner, end det er tilfældet i dag. Ud over en<br />
mere generel indsigt i miljø og bæredygtighed skal de faglærte bedre kunne<br />
indtænke og konkret vurdere miljø- og bæredygtighedsmæssige forhold<br />
under arbejdet med de faglige løsninger. Dette vil komme meget forskelligt<br />
til udtryk <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> fagområdet. I nogle tilfælde er det problemstillinger<br />
vedrørende anvendelse <strong>af</strong> materialer, i andre kan det være bearbejdningsformer,<br />
og i atter andre kan det være styrings- og reguleringssystemers optimering.<br />
Et bud på en farbar vej kunne være at man i første omgang gennemfører en<br />
screening <strong>af</strong> de tekniske erhvervsuddannelsers mål med henblik på at integrere<br />
miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger stærkere i uddannelserne<br />
herunder også i relevante faglige mål. Målsætningen for denne bestræbelse<br />
kan være at undgå, at miljø- og bæredygtighed blot er et særskilt uddannelsesmæssigt<br />
tema, der kun er i fokus i en mindre del <strong>af</strong> uddannelsestiden.<br />
Det må der træffes nærmere beslutninger om inden for de enkelte uddannelsers<br />
område.<br />
24
3.5 Opsamling<br />
• Der er en tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse,<br />
organiseringen <strong>af</strong> miljøarbejdet og de interne uddannelsesaktiviteter<br />
på miljøområdet.<br />
• Alle interviewpersoner peger på, at det holdningsmæssige er meget<br />
<strong>af</strong>gørende for miljøindsatsen i virksomhederne. Der er imidlertid en<br />
stærk relation mellem viden og holdning.<br />
• Behovet for en mere dybtgående og specialiseret viden knytter sig til<br />
de særligt udvalgte personer i produktionen, der har særskilte miljøopgaver<br />
at løse i forhold til det ydre miljø. Virksomhederne betoner<br />
mest temaerne miljøkortlægning, spildevand og spildevandsrensning,<br />
luftforurening og luftrensning, <strong>af</strong>faldssortering og farligt <strong>af</strong>fald.<br />
• Der ligger en større uddannelsesmæssig udfordring i at sammentænke<br />
det udstyrsspecifikke og dermed fagspecifikke domæne med belastning<br />
<strong>af</strong> det ydre miljø.<br />
3.6 Anbefalinger<br />
• Det anbefales at udvikle et kursus i miljøkortlægning, der henvender<br />
sig til produktionsmedarbejdere, som deltager eller skal deltage i<br />
miljøkortlægning. Her sættes der også fokus på en korrekt og konsistent<br />
begrebsanvendelse i forbindelse med de centrale miljøbegreber.<br />
• Det anbefales at udvikle et kort kursus i spildevand og spildevandsrensning<br />
• Det anbefales at udvikle et kort kursus i luftforurening og luftrensning<br />
• Det anbefales at udvikle et kort kursus inden for <strong>af</strong>faldssortering og<br />
behandling <strong>af</strong> farligt <strong>af</strong>fald.<br />
• Det anbefales at gennemføre en screening <strong>af</strong> de tekniske erhvervsuddannelser<br />
med henblik på at integrere miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger<br />
stærkere i uddannelserne herunder også i relevante<br />
faglige mål. Det handler bl.a. om at undgå, at miljø- og bæredygtighed<br />
blot er et særskilt uddannelsesmæssigt tema, der kun er i fokus i<br />
en mindre del <strong>af</strong> uddannelsestiden.<br />
25
Afsluttende bemærkninger<br />
Der var ingen medarbejdere i de besøgte virksomheder, der havde deltaget i<br />
kurset 43970 ”Miljøstyring for operatører”. Hvis man ser nærmere på målformuleringen,<br />
så er den for bredt formuleret set i lyset <strong>af</strong> de <strong>uddannelsesbehov</strong>,<br />
der her er <strong>af</strong>dækket. Den brede baggrundsviden skal i højere grad<br />
specificeres og fremgå <strong>af</strong> målet, sådan at potentielle deltagere kan stille nogenlunde<br />
klare forventninger til kursets indhold.<br />
Alle interviewpersoner i virksomhederne har givet tilsagn om at give input<br />
og vurderinger til måludviklingen, hvis det skønnes nødvendigt. Rapportens<br />
anbefalinger lægger op til et overordnet kursus, der i princippet har alle produktionsmedarbejdere<br />
som målgruppe og derudover skaber grundlaget for<br />
de mere specialiserede kurser, som i højere grad henvender sig til medarbejdere,<br />
der udfører konkrete miljøopgaver i produktionen. Snittet imellem det<br />
overordnede kursus og de mere specialiserede giver imidlertid ikke sig selv.<br />
Her vil vurderinger fra nogle virksomheder måske være en god idé. Også<br />
omfang og indholdet <strong>af</strong> de mere specialiserede mål vil det antageligt være<br />
godt at få vurderinger på efterfølgende.<br />
I udviklingen <strong>af</strong> de nye uddannelsesmål vil det være en fordel at inddrage<br />
nogle <strong>af</strong> de skoler, som har erfaringer med at gennemføre kurser efter mål<br />
nr. 43970 ”Miljøstyring for operatører”. Måske har de nyttige erfaringer i<br />
forbindelse med en konkretisering <strong>af</strong> det diffuse indhold, som kan anvendes<br />
i den videre måludvikling.<br />
26
Anvendt litteratur<br />
1. Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk<br />
2. www.Forcetechnology.com<br />
3. Overskud med Omtanke – Praktisk guide til virksomheders samfundsengagement.<br />
Udgivet <strong>af</strong> Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2006<br />
4. EMAS – miljøstyring i forbedret udgave - Miljøstyrelsen.<br />
5. Bauer, Bjørn – Ettrup, Birgitte: Miljøsamarbejde i produktkæden.<br />
Miljøstyrelsen 2002.<br />
6. Håndværksrådet: Miljøstyring i praksis. (Håndværksrådets hjemmeside)<br />
7. DI og Miljøministeriet: Den ansvarlige virksomhed – frivilligt miljøarbejdet<br />
og CSR for mindreog mellemstore virksomheder.<br />
8. De besøgte virksomheders offentlige miljøregnskaber/miljøredegørelser<br />
9. Hjemmesiden www.vuggetilvugge.dk<br />
27