Analyse af produktionsmedarbejderes AMU- uddannelsesbehov ...

Analyse af produktionsmedarbejderes AMUuddannelsesbehov
inden for det ydre miljø
-
Projektrapport
Udført af:
Svend Jensen ERA i samarbejde med
Solvej Sigaard Knoth fra Industriens Uddannelsessekretariat
Juli 2009

Indholdsfortegnelse
Indledning …………………………………………………………. 3
1. Metodeovervejelser…………………………………………….. 4
2. Generelt om udviklingen i arbejdet med det ydre miljø ……….. 5
2.1. Miljøarbejdet som en styrings- og planlægningsaktivitet.... 6
2.2. Udviklingen og indholdet i virks. miljøaktiviteter………... 7
2.3. Godhusholdning på miljøområdet ………………………... 9
2.3.1. God husholdning som grundlægn. miljøindsats …… 9
2.3.2. God husholdn. via renere tekn. og leverandørkrav … 10
2.4. Miljøstyring og standardiseret miljøledelse ……………… 12
2.4.1. Grundlaget for miljøstyring ……………………….. 13
2.4.2. Miljøledelse efter ISO 14001 ……………………… 14
2.4.3. Grønne regnskaber …………………………………. 14
2.5. EMAS ……………………………………………………. 15
2.6. Det ydre miljø og virksomhedens samfundsansvar ………. 16
2.7. Opsamling ………………………………………………... 17
2.8. Anbefalinger ……………………………………………… 17
3. Produktionsmedarbejdernes miljøopgaver …..………………… 18
3.1. Miljøarbejdets organisering ………………………………. 18
3.2. Virksomhedernes interne uddannelse på miljøområdet…... 19
3.3. Produktionsmedarbejdernes miljøkompetence ..…………. 21
3.3.1. Holdninger til belastningen af det ydre miljø ……… 21
3.3.2. Den nødvendige baggrundsviden om miljø ………... 22
3.3.3. En spec. viden om arbejdet med det ydre miljø …… 22
3.4. Faglig og udstyrsspec. viden i forhold til det ydre miljø…. 23
3.5. Opsamling ………………………………………………... 25
3.6. Anbefalinger ……………………………………………… 25
Afsluttende bemærkninger ……………………………………. 26
Anvendt litteratur………………………………………………. 27
2

Indledning
Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende AMUuddannelsesbehov
inden for området ”det ydre miljø” i produktionsvirksomheder
ud fra følgende formål:
Formålet med analysearbejdet er at afdække, i hvor høj grad faglærte og
ufaglærte deltager i konkrete arbejdsopgaver inden for udvikling og implementering/drift
af miljøstyring og miljøstyringssystemer og hvilke AMUuddannelsesbehov,
der opstår i denne forbindelse.
Analysearbejdet er gennemført af ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning
& Analyse ved konsulent Svend Jensen i samarbejde med Solvej Siggaard
Knoth, Industriens Fællesudvalg. Solvej Siggaard Knoth har gennemført en
del af analysearbejdet i virksomhederne og derudover indsamlet og bearbejdet
et større datamateriale i form af grønne regnskaber m.m.
Generelle betragtninger over opgaven
I dette analysearbejde er det virksomhedsperspektivet, der er det afgørende
for en nærmere bestemmelse af omfanget af begrebet ”det ydre miljø”. Her
skelnes mellem arbejdsmiljø og det ydre miljø. Arbejdsmiljø er ikke i fokus
i dette analysearbejde. Uddannelsesmæssigt er arbejdsmiljø også normalt
dækket af særskilte mål under AMU, der relaterer sig til lovgivningen inden
for arbejdsmiljøområdet.
Analysen sigter på at levere vurderinger og anbefalinger vedrørende behov
for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser inden for området det ydre miljø,
hvor både faglærte og ufaglærte er målgruppen.
Der er tale om et analysearbejde, der bygger på en desk research og en analyse
i nedenstående virksomheder. Under desk reseachen er der indsamlet
og bearbejdet et større datamateriale i form af grønne regnskaber, miljøredegørelser
m.m.
Der er gennemført analyse i følgende virksomheder:
Haldor Topsøe, Frederikssund
Carlsberg, Fredericia
Valdemar Birn, Holstebro
Ib Andresen Industri, Langeskov
Coloplast, Thisted
Rockwool, Doense
Danish Crown, Randers
Dyrup, Søborg
Palsgaard, Juelsminde
3

1 Metodeovervejelser
Der er tale om en kvalitativ analyse, hvor målgruppen er faglærte og ufaglærte
produktionsmedarbejdere i industrien i bred forstand.
Fra analysearbejdets begyndelse har det været en udfordring at afgrænse det
vidensområde, som eksternt miljø eller det ydre miljø omfatter. Det har været
en vigtig intention, at analysearbejdet skal medvirke til at sætte en struktur
på faglærtes og ufaglærtes behov for viden på miljøområdet, som direkte
kan understøtte udviklingen af AMU-mål på området.
Kompleksiteten i virksomhedernes miljøarbejde er udtalt. Miljømæssige
problemstillinger findes overalt i alle industrivirksomheder og er ofte integreret
i mange andre bestræbelser på at håndtere den daglige drift optimalt.
Denne integration sætter nogle særlige betingelser for, hvordan uddannelsesbehovene
på miljøområdet opleves og dermed også for afdækningen af
uddannelsesbehovene.
I nogle tilfælde (mindre og mellemstore virksomheder) forbindes miljø først
og fremmest med god husholdning og sund fornuft samt interesse og en
positiv holdning til miljø. Uddannelsesbehovene løses ofte i form af intern
oplæring/sidemandsoplæring i tæt sammenhæng med arbejdsopgaverne.
Formaliseringsgraden af miljøarbejdet er lav.
Hvis miljø i virksomhedens kommunikation har fået ”sin egen udkigspost”
på produktionen f.eks. via etablering af en miljøafdeling, så bliver miljøarbejdet
i langt højere grad til noget eksplicit vidensmæssigt for medarbejderne.
Dette synliggør et behov for baggrundsviden inden for miljøområdet.
Formaliseringsgraden af miljøarbejdet er typisk høj.
Det er også vigtigt, at analysearbejdet kan anlægge et analyseperspektiv,
som gør det muligt at anskue det ”ydre miljø” integreret med faglige og tekniske
forhold. Det er her miljøarbejdet i særlig grad optræder som ”den gode
husholdning” i en industrivirksomhed. Derudover er det også vigtigt, at analysen
kan indhente data i forhold til det mere overordnede formaliserede
vidensunivers på miljøområdet, som virksomhedernes miljøaktiviteter er
indlejret i. Her skal der holdes fokus på, hvilke konkrete miljøopgaver, som
specielt faglærte og ufaglærte deltager i.
Det forhold, at miljøarbejdet i alle virksomheder er under konstant udvikling,
har gjort det nødvendigt at opbygge en særlig model for dataindsamlingen,
der tager højde for det udviklingstrin, som den enkelte virksomhed
befinder sig på. Modellen ses side 8. Udvikling skal i denne sammenhæng
forstås som et samspil mellem virksomhedens ambitionsniveau og kompleksiteten
i miljøaktiviteterne.
Udvikling skal ikke her forstås som et absolut begreb. Den gode husholdning
på miljøområdet kan i nogle virksomheder være helt tilstrækkelig, fordi
kompleksiteten i de samlede miljøaktiviteter er lav, og så er der jo normalt
ingen grund til f.eks. at blive miljøcertificeret.
4

2 Generelt om udviklingen i arbejdet med det ydre miljø
Uddannelsesbehovene på miljøområdet opstår i dynamikken mellem omverdenens
krav til virksomheden, virksomhedens ambitionsniveau og den
kompleksitet i miljøaktiviteterne, som dette giver anledning til. Virksomhedens
forventninger til fremtiden påvirker også det samlede billede.
Alle interviewpersoner i de besøgte virksomheder mener, at arbejdet med at
reducere belastningen af det ydre miljø vil vokse meget i fremtiden både set
i forhold til omfang og betydning.
Selvom der er store forskelle i miljøarbejdets omfang og kompleksitet i
virksomhederne, så er det en gennemgående opfattelset at miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger
vil blive meget afgørende for virksomhedernes
konkurrenceevne i fremtiden. Dette gælder uanset størrelsen af de besøgte
virksomheder.
Citat: ”Betydningen af miljøarbejdet vil vokse mere i fremtiden, og det er
helt klart vores ønske, at medarbejderne inddrages endnu mere i miljøarbejdet,
og at de har mere fokus på det i hverdagen – det er helt klart. Vi vil
gerne have medarbejderne gjort mere aktive med hensyn til at se, hvilke
muligheder vi har for endnu flere miljøforbedringer i produktionen.”
Flere underleverandører bliver i dag stillet overfor betydelige miljøkrav fra
kunderne. En omfattende dokumentation i form af miljøredegørelser og certificeringer
bliver i stigende grad afgørende for virksomhedernes fremtidige
afsætningsmuligheder. Virksomhederne Haldor Topsøe og Valdemar Birn
er leverandører til den europæiske bilindustri, og her stilles der betydelige
miljøkrav for at komme i betragtning som leverandør.
Citat: ”Bilindustrien har stillet krav til os som leverandører og krævet, at vi
har miljøledelse. Vi får også ind imellem nogle spørgeskemaer fra vores
kunder, der gerne vil vide, hvordan vi tackler forskellige miljøspørgsmål.
Hvis man så har miljøledelse og er certificeret, så er der normalt ikke flere
spørgsmål om den sag.”
Miljøarbejdets betydning ses også i virksomhedernes strategiske perspektiv
på miljøarbejdet. Dette kommer til udtryk gennem en betydelig frivillig indsats,
der gavner det ydre miljø, og som kan anvendes i markedsføringen.
Normalt fører dette til en øget intern holdningsbearbejdning af medarbejderne,
som sigter på, at alle har en konstant opmærksomhed på miljøforbedringer.
Den nuværende indsats ses altså som et stadium på vejen. Miljøindsatsen
skal ses i et udviklingsperspektiv, og her kan det være illustrativt at sammenligne
med udviklingen inden for kvalitet og produktivitet. Det er en
sammenligning, som miljøchefer og miljømedarbejdere i virksomhederne
ofte peger på, når de skal skitsere kursers indhold og opbygning på miljøområdet.
5

2.1 Miljøarbejdet som en styrings- og planlægningsaktivitet
I virksomhederne optræder arbejdet med det ydre miljø som en såkaldt styrings-
og planlægningsaktivitet, der over tid er uddifferentieret fra virksomhedens
øvrige funktionelle aktiviteter. Dette fænomen er vigtigt at se nærmere
på, fordi det kan belyse, hvordan miljøarbejdet gradvist udvikler sig til
at blive til særskilte arbejdsopgaver for faglærte og ufaglærte.
Før industrialiseringens tidsalder var produktivitet og kvalitet integreret i det
gode håndværk. Det var ikke nødvendigt at forholde sig særskilt til begreber
som produktivitet og kvalitet, fordi man kunne nøjes med at skelne mellem
godt og dårligt håndværk. Kvalitet og produktivitet var integreret i fagets
metoder og discipliner.
En vigtig drivkraft bag industrialiseringen var en voldsom øgning af produktiviteten,
som allerede blev påvist af Adam Smith. Produktets ”kvalitet”
blev stadig vurderet som en integreret egenskab ved produktet ligesom ved
håndværk og håndværksbaserede produktioner. Senere dukker begreber om
kundetilfredshed op, og kvalitet begynder at blive et særskilt arbejdsområde
i virksomhederne. I 1988 udkom ISO 9000-serien, hvor standarderne heri
var bygget op som et kontraktforhold mellem sælger og køber. Kontraktforholdet
kunne bruges som certificeringsgrundlag for en tredjeparts certificering.
Man kan se kvalitetsstyringen som et led i, at virksomhederne udsættes for
et pres ude fra i form af nye kundekrav og konkurrence. Svaret på dette er
uddifferentiering af et nyt arbejdsområde – i dette tilfælde kvalitetsstyring
forstået som en styrings- og planlægningsaktivitet i virksomhederne. Den
samme udvikling kan ses inden for produktivitetsområdet, hvor Lean optræder
som en relativ ny og særlig kompleks omgang med produktivitet i virksomhederne.
Senere har Supply Chain Management føjet et mere globalt
perspektiv på produktivitet. Igen er svaret på omverdenens krav og forventninger
implementering af stadig mere omfattende komplekse styrings- og
planlægningsaktiviteter i virksomhederne.
Under rundgangen på virksomhederne var det tydeligt, at virksomheder,
som havde implementeret Lean, også arbejder med miljøstyring i tæt forbindelse
med Lean-aktiviteterne. Lean fokuserer i høj grad på spild, og spild
har altid miljømæssige konsekvenser. Der udfoldes en betydelig kreativitet i
det daglige arbejde med henblik på at få de særskilte styrings- og planlægningskoncepter
til at spille sammen i bestræbelsen på at skabe den optimalt
veldrevne virksomhed, og heri indgår også reduktion i belastningen af det
ydre miljø.
Udviklingen i virksomhedernes arbejde med det ydre miljø er altså sammenlignelig
med udviklingen i virksomhedernes arbejde med kvalitet og produktivitet.
Mere bastante og komplekse krav fra omverdenen fordrer mere
komplekse styrings- og planlægningsaktiviteter. Flere medarbejdergrupper
6

skal involveres, og resultatet bliver uddannelsesmæssige krav til medarbejderne
inden for dette nye område.
2.2 Udviklingen og indholdet i virksomhedernes miljøaktiviteter
Miljøaktiviteterne i virksomhederne udvikler sig forholdsvist ensartet på et
formelt og abstrakt plan. Dette hænger sammen med de lovmæssige krav og
de krav, der fremgår af forskellige certificeringer på miljøområdet. Udviklingsmodellen
på næste side skitserer dette forhold.
Det er samtidig vigtig at understrege, at udviklingsmodellen dækker over
meget store forskelle set i forhold til indholdet af virksomhedernes miljøaktiviteter.
Virksomhedernes uddannelsesbehov knytter sig både til den mere
formelle udvikling i miljøaktiviteterne samtidig med, at specifikke brancheafhængige
og virksomhedsbestemte uddannelsesbehov i relation til miljø
også fremhæves i interviewene.
Uddannelsesmæssigt ligger der en udfordring i at håndtere snittet imellem
den mere generelle baggrundsviden, som alle de besøgte virksomheder har
udtrykt behov for og så den mere specifikke viden, der enten kan være branche/virksomhedsspecifik,
anlægsspecifik eller fagspecifik.
Virksomhederne mener generelt, at den virksomhedsspecifikke uddannelse,
de gennemfører i dag, skal fortsætte, men måske i en anden form, som vil
være bestemt af hvad AMU kan dække. Der er et tydeligt behov for, at
medarbejderne tilegner sig en bredere miljømæssig baggrundsviden, som
mest hensigtsmæssigt kan opnås via kommende AMU-kurser.
På denne baggrund skal der opstå en uddannelsesmæssig arbejdsdeling mellem
AMU og virksomhederne inden for miljøområdet. En fælles referenceramme
for den brede baggrundsviden er nødvendig i denne bestræbelse.
Modellen på side 8 er et forsøg på at skitsere en fælles referenceramme og
samtidig skabe overblik over de forskellige niveauer, som miljøindsatsen
kan udfoldes på. Modellen uddybes indholdsmæssigt i det følgende.
7

Model for udviklingen i virksomhedernes miljøaktiviteter
Udviklingen i virksomhedernes ambitionsniveau og
graden af kompleksitet i virksomhedernes miljøaktiviteter
Miljøindsatsen bliver
formaliseret som en del af
virksomhedens samfundsansvar
CSR
- virksomhedens
miljøarbejde som et
element i CSR
(Corporate Social
Responsibility)
Miljøindsatsen bliver
formaliseret som proaktiv
EMAS
- verificerede og
offentliggjorte
miljøforbedringer,
der rækker ud over
lovgivningens krav
Miljøindsatsen standardiseres
Standardiseret
miljøledelsessystem
- ISO 14001
Miljøindsatsen får sin egen
”udkigspost”. Miljøviden
uddifferentires som et sæskilt
vidensområde. Den konkrete
miljøindsats uddifferentieres i
særskilte miljøaktiviteter, som
fordrer organisationsændringer.
Nogle medarbejdere må have miljø
som primær arbejdsområde.
Miljøstyring
- højere grad af
målstyring og
systematisering af
miljøaktiviteterne
Miljøindsatsen er integreret i
virksomhedens funktionelle
produktionsaktiviteter
God husholdning via
leverandørkrav og renere teknologi
- umiddelbart gennemførlig
God husholdning som
grundlæggende miljøindsats
- umiddelbart gennemførlig
8

2.3 God husholdning på miljøområdet
Virksomhedernes indsats overfor det ydre miljø handler i ganske høj grad
om god husholdning. Her kan alle begynde med at gøre en betydningsfuld
indsats, uden at det komplicerer hverdagen afgørende for medarbejdere og
ledelse.
Det viser sig ofte, at udviklingen i den gode husholdning bevæger sig gradvist
frem mod et højere niveau med væsentlige ændringer i f.eks. teknologianvendelse
uden dog nødvendigvis at skulle formaliseres væsentligt. I mindre
virksomheder er man kommet langt i reduktion af produktionens miljøbelastning
via en udstrakt anvendelse af, hvad man kan kalde inddragelse af
”sund fornuft” på miljøområdet. Dette gælder især i de virksomheder, hvor
både medarbejdere og ledelse er meget engagerede i miljøspørgsmål.
I små og mellemstore virksomheder anvendes sikkerhedsorganisationen ofte
som omdrejningspunkt for det daglige miljøarbejde. Særskilte organisatoriske
enheder for henholdsvis miljø og arbejdsmiljø er ofte for stor en organisatorisk
belastning på grund af virksomhedernes størrelse. Dette afspejler
sig også i vurderingen af uddannelsesbehovene hos faglærte og ufaglærte,
fordi miljøaktiviteterne er mindre formaliserede. Fokus ligger her mere på
uddannelse i forhold til virksomhedsspecifikke miljøforbedringer
Den gode husholdning mister aldrig sin store betydning, selvom miljøindsatsen
formaliseres igennem miljøledelsessystemer eller EMAS, men den
rammesættes på en ny og særlig måde.
2.3.1 God husholdning som grundlæggende miljøindsats
At spare på ressourcerne handler om god husholdning. God husholdning på
dette niveau er tiltag, der umiddelbart kan gennemføres uden de store økonomiske
eller organisatoriske omkostninger eller ændringer i virksomheden.
Der er typisk tale om en beskeden grad af formalisering, men alligevel kan
miljøindsatsen være betydelig afhængig af omfanget af den enkelte virksomheds
miljøbelastning. God husholdning kan f.eks. være:
• at reducere råvarespild og andre materialer i produktionen
• at reducere forbruget af energi og vand
• at skabe miljøgevinster ved at ændre arbejdsgangene uden at dette
kræver ændringer i den formelle organisation
• at forøge genanvendelsen af materialer f.eks. emballage
• at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende, hvor
mindre miljøbelastende stoffer umiddelbart kan anvendes, uden at
det påvirker produktionsprocesserne negativt.
9

Flere af de besøgte virksomheder beretter om, at det ret hurtigt viser sig, at
mulighederne for at indføre mere enkle miljøforbedringer udtømmes. Nye
miljøindsatser kræver mere gennemgribende ændringer i virksomhedens
produktion.
2.3.2 God husholdning via renere teknologi og leverandørkrav
I mindre virksomheder er mere omfattende miljømæssige tiltag i produktionen
typisk forbundet med miljøviden og interesse hos produktionschefen og
nogle tekniske nøglepersoner i produktionen. Produktionschefen er ofte den
egentlige miljøansvarlige for virksomhedens produktion og har kommunikationen
med myndighederne vedrørende miljøgodkendelser, miljøregnskab,
tilsyn m.m.
Det er almindeligt at sikkerhedsrepræsentanten også er nøgleperson i arbejdet
med det ydre miljø. Ved nyanskaffelser af maskiner og teknologi suppleres
økonomiske, sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige vurderinger
med vurderinger af påvirkninger af det ydre miljø. I nogle virksomheder
benævnes disse nøglepersoner som ”miljø- og sikkerhedsrepræsentanter”.
Det er også ofte nødvendigt at se påvirkningen af det ydre miljø i sammenhæng
med arbejdsmiljøet.
Den teknologiske udvikling i produktionen med henblik på reduktion af
miljøbelastningen kommer til udtryk på forskellig måde. I nogle virksomheder
er det først når man etablerer et egentligt projekt for installation af ny
teknologi, at miljøet for alvor kommer på dagsordenen. Her inddrages så
både faglærte og ufaglærte i arbejdet, og de kommer ofte med forslag til
miljøforbedringer og forbedringer i forhold til betjeningen af anlæggets forskellige
funktioner. En virksomhed peger på, at man netop har en intention
om at komme videre på dette punkt, sådan at opmærksomheden på produktionsanlæggenes
funktion i forhold til belastningen af det ydre miljø konstant
er til stede.
Citat: ”Sådan som det er i dag, så laver vi typisk miljøforbedringer via projekter.
Til efteråret skal vi have miljøkoordinatorerne til at inddrage alle
medarbejderne i afdelingen i at skabe miljøforbedringer. Vi skal arbejde
mere med mål, der inddrager alle medarbejdere i miljøforbedringer hele
tiden. De uheld, vi har, er jo tit ”manden på gulvet”, der f.eks. glemmer at
lukke en ventil uden at tænke på konsekvensen for vores processpildevandsrensning.
De tænker ofte ikke nærmere over, at de lukker noget ud i gulvrenderne,
som er anderledes end de plejer. Udviklingen går helt klart mod,
at det er alle, der skal deltage i miljøforbedringerne – ikke kun miljøkoordinatorerne
skal have miljøviden.”
Det forhold at miljøindsatsen er integreret i virksomhedens funktionelle
aktiviteter i produktionen er afgørende for den gode husholdning. Samtidig
viser det sig, at en miljømæssig optimering på dette niveau også kræver en
mere generel baggrundsviden hos medarbejderne. En vis uddannelsesmæs-
10

sig formalisering ser ud til at være nødvendig for at høste gevinsterne ved
medarbejdernes engagement fuldt ud. Derfor peger flere på, at selvom virksomhedens
miljøindsats ligger på ”niveauet for god husholdning” i modellen,
så vil det være en fordel, at især nogle nøglepersoner i produktionen
(faglærte/ufaglærte) er i besiddelse af en mere generel baggrundsviden om
det ydre miljø
Leverandørkrav
Flere nævner, at de løbende stiller krav til deres leverandører. Der er imidlertid
forskel på leverandører. Hvis det blot er en leverandør af forholdsvis
almindelige hjælpestoffer så er tilbøjeligheden til uden videre at skifte leverandør
stor, hvis der er miljøproblemer med det pågældende stof. Det er ofte
medarbejdere i produktionen, der er opmærksom på dette.
I andre tilfælde kan leverandørrelationen være tæt og måske et egentlig
partnerskab. Her udvikler man sig typisk ud af miljøproblemet i samarbejde.
I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at påvirke leverandørerne, når man
selv er en relativt mindre virksomhed overfor en verdensomspændende leverandør.
Citat: ”Bare det at kræve noget af vore leverandører, som er ganske specielle,
synes vi er dybt uoverskueligt, og vi er ikke nået ret langt her.”
Betingelserne for påvirkningsmuligheder er meget forskellige. Til gengæld
beretter flere, der fungerer som underleverandører, om at de selv er blevet
udsat for bastante miljøkrav fra deres kunder.
At kravene vokser hele tiden viser næste citat noget om.
Citat: ”Vi har faktisk fået spørgsmål vedrørende Cradle to Cradle, som vi så
sendte ind i vores RD afdeling for at starte det der.”
Ovennævnte spørgsmål vedrørende Cradle to Cradle peger på en begyndende
udvikling, der handler om en mere formaliseret inddragelse af globale
perspektiver på miljø og bæredygtighed. Flere især større virksomheder er
engageret i dette. Cradle to cradle eller ”vugge til vugge” er et nyt paradigme
inden for miljøarbejdet, hvor f.eks. affald fuldstændig ændrer betydning.
Mange ser dette arbejde som grundlaget for den næste industrielle revolution,
som følgende citat fra hjemmesiden www.vuggetilvugge.dk viser:
Cradle to Cradle, som vi har oversat til Vugge til Vugge, går i korte træk ud på at
designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald
bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og
sunde levende organismer. I stedet for at fremstille produkter der ved slutningen af
sin brugsperiode bliver til affald der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuserer
vi på at designe med ’hele livscyklussen’ for øje. Cradle to Cradle handler
ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger
mindre, men om at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager
til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag
og sunde levende systemer. I Cradle to Cradle principperne ligger fundamentet for
11

den næste industrielle revolution, hvor både økonomien, miljøet og de kulturelle
forskelligheder kan blomstre.
Ophavsmændene til Cradle to Cradle konceptet, Dr. Michael Braungart og arkitekten
William McDonough, arbejder sammen med store multinationale selskaber som
Phillips, Ford, Nike, Unilever, Gap, Herman Miller, PepsiCola, m.fl. om at fremstille
alt fra sko, tøj og møbler til elektronik, biler og bygninger efter disse principper. Og
sammen med den kinesiske, taiwanesiske og hollandske regering er de i stor stil
begyndt at implementere Cradle to Cradle principperne i udviklingen af fremtidens
byer.
Set fremadrettet vil der opstå uddannelsesbehov på dette område, fordi en
cradle to cradle certificering vil være en væsentlig konkurrencefordel. I dag
er der kun ét produkt på det danske marked, der er cradle to cradle certificeret.
Det drejer sig om et whiteboard fra det amerikanske selskab Polyvision,
der har som overordnet forretningsstrategi, at alle deres produkter skal kunne
cradle to cradle certificeres. F.eks. Coloplast og Grundfos arbejder i
samme retning. Flere eksperter på området vurderer, at danske virksomheder
vil stå stærkt på det globale marked, hvis de tager denne udfordring op i
forlængelse af den nuværende miljøindsats.
Det viser sig altså, at leverandørkrav og krav fra kunder generelt presser
virksomhederne ud i en miljøindsats, hvor der stilles krav om en mere formaliseret
styring af miljøindsatsen og dermed en tilsvarende systematisk
dokumentation af resultaterne. En mere formaliseret miljøstyring bliver mere
nødvendig også for små virksomheder, der har en vis miljøbelastning.
Dermed udsættes miljøarbejdet for et kvalitativ skift, sådan som den vandrette
stiplede linje i modellen på side 8 antyder.
Som tidligere nævn så mister ”den gode husholdning” aldrig sin store betydning
selvom miljøindsatsen formaliseres igennem miljøstyring og miljøledelsessystemer
eller EMAS, men den rammesættes på en særlig måde hver
gang virksomhedens miljøindsats passerer et niveau i modellen.
2.4 Miljøstyring og standardiseret miljøledelse
Miljøstyring og miljøledelse er synonyme begreber. Miljøstyring handler
om, at virksomheden sætter sit miljøarbejde i system. Virksomheden kan
vælge at indføre sit eget system, eller den kan opbygge systemet efter de
krav, der er opsat i ISO 14001 eller i EMAS-forordningen.
I modellen på side 8 er der markeret en stiplet linje imellem ISO 14001 og
EMAS. Dette hænger sammen med en betoning af, at der sker et kvalitativt
skift i miljøindsatsen ved overgangen til EMAS og EMAS II. ISO 14001
repræsenterer et mere klassisk styringsrationale svarende til kvalitetsstyring.
EMAS bygger på en frivillig indsats fra virksomhedens side, der så formaliseres
ud fra bestemte krav.
I et miljøledelsessystem beskriver virksomheden, hvordan den har valgt at
organisere, gennemføre, rapportere og følge op på virksomhedens miljøindsats.
Det væsentlige ved miljøledelse er, at miljø indgår i den daglige ledelse
12

og drift af virksomheden – herunder, at virksomheden formulerer en miljøpolitik
og fortløbende gennemfører forbedringer på miljøområdet. Miljøledelse
kaldes også miljøstyring.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at en virksomhed kan indføre miljøstyring
uden at sigte på en ISO 14001 certificering.
2.4.1 Grundlaget for miljøstyring
Miljøstyring bygger på en kortlægning af virksomhedens miljøforhold.
Kortlægningen indeholder typisk følgende:
• Registrering af arbejdsprocesser f.eks. via et diagram over det samlede
flow i produktionen
• Kortlægning af ressourceforbrug dvs. energi, vand, råvarer og hjælpestoffer
• Kortlægning af miljø og arbejdsmiljøproblemer med udgangspunkt i
de registrerede arbejdsprocesser.
• Kortlægning af affald – gør det muligt at lægge hele affaldshåndteringen
i faste rammer
• Kortlægning af maskiner og udstyr – giver overblik over behovet for
vedligeholdelse og udskiftning
• Produktsammensætning - her vurderes summen af miljøbelastningen
i hele produktets livscyklus fra ”vugge til grav”.
• Overblik over lovkrav – sikrer kendskab til den relevante
miljølovgivning
Kortlægningen kræver i sin helhed en betydelig medvirken af medarbejderne.
I denne forbindelse er en baggrundsviden om, hvad miljøstyring mere
fundamentalt er, en stor fordel. I flere virksomheder udfører både faglærte
og ufaglærte løbende kortlægningsopgaver vedrørende det ydre miljø, der
efterfølgende indtastes og registreres i virksomhedens ERP-system.
Citat: ”Vi laver et grønt regnskab og ikke en egentlig miljøredegørelse – vi
har ikke EMAS. Vi i miljøafdelingen indhenter faktisk selv alle data til det
grønne regnskab. Ude i afdelingerne opdaterer de selv løbende deres miljøkortlægning.
Vi er i gang med at få det koblet bedre sammen. Vi har jo SAP,
og der henter vi en masse tal. En af dem fra miljøafdelingen, som laver
grønt regnskab, hun er SAP-ekspert, og hun ved, hvordan hun skal hente de
tal, vi har brug for. Det er tanken, at det hun henter ind til det grønne regnskab
skal sendes ud til miljøkoordinatorerne, sådan at vi er sikre på, at vi
bruger de samme tal. Miljøkoordinatorerne skal ikke samle tallene, men de
skal se på tallene og forholde sig til dem – hvad er der sket siden sidste år
f.eks. Der er altså en kortlægning på alle afdelinger, som løbende skal opdateres.
Den samler vi så i en fælles kortlægning for hele fabrikken.”
13

2.4.2 Miljøledelse efter ISO 14001
For at opnå en certificering efter ISO 14001 skal virksomheden opbygge og
vedligeholde et ledelsessystem med tilhørende beskrivelser, fremgangsmåder
og instruktioner, der opfylder standardens krav. Kravene i ISO 14001 er
rammer, som den enkelte virksomhed selv skal fylde ud. Ingen miljøledelsessystemer
er derfor ens. Dokumentationen samles ofte i en miljøhåndbog.
Ledelsessystemet skal først og fremmest sikre følgende:
• at virksomheden har en relevant miljøpolitik
• at der bliver fastlagt målsætninger, mål og handlingsprogrammer for
at opnå løbende forbedringer ud fra den formulerede miljøpolitik
• at struktur og ansvar er på plads, så politik, mål og handlingsprogrammer
bliver omsat i praksis
• at der i passende omfang bliver kontrolleret og fulgt op på de
fastlagte opgaver og programmer
• at ledelsen med passende mellemrum gennemgår og tilpasser systemet,
fastlægger nye mål, afsætter de nødvendige ressourcer m.m., så
virksomheden opnår en løbende forbedringer i miljøindsats og resultater
Når virksomheden har opbygget og indført sit ISO 14001 system, kan den få
en uvildig 3. parts bedømmelse af et certificeringsorgan, som er godkendt af
det danske akkrediteringsorgan DANAK under Erhvervsfremme Styrelsen
eller tilsvarende udenlandske akkrediteringsorganer.
2.4.3 Grønne regnskaber
Virksomheder med en vis bekendtgørelsesfastsat miljøbelastning har pligt
til at udarbejde et grønt regnskab. Det grønne regnskab skal indeholde følgende:
• Basisoplysninger om virksomheden
• En redegørelse fra ledelsen om virksomhedens væsentlige miljøpåvirkninger
• En kvantitativ redegørelse om miljøparametrene
• Oplysninger om udviklingen i virksomhedens miljøforhold gennem
de sidste 5 år
• Et resume af virksomhedens egenkontrol
• En udtalelse fra miljøtilsynsmyndigheden
Hvis virksomheden er EMAS-registreret skal man som et element i registreringen
udarbejde en miljøredegørelse. En verificeret miljøredegørelse kan
træde i stedet for et grønt regnskab.
Selvom virksomheden er ISO-14001 certificeret og er omfattet af reglerne
om grønt regnskab, så skal den alligevel lave et grønt regnskab. ISOcertificeringen
giver altså ingen rabat her.
14

Det fremgår af citatet på side 13, at medarbejdere i produktionen tilvejebringer
data i forbindelse med kortlægningen, som indgår i det grønne regnskab.
Samtidig gælder det, at det altid er en særlig udpeget person i virksomheden
– typisk en leder – eller miljøafdelingen, som konkret udarbejder
det grønne regnskab for virksomheden og har kommunikationen med myndighederne.
Alligevel må det høre til medarbejdernes baggrundsviden på
miljøområdet, at de ved hvad et grønt regnskab er, og hvorfor man skal udarbejde
det.
2.5 EMAS
EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993, og formålet
med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til
frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer.
Miljøledelse efter EMAS har en række kendetegn, som kræver, at virksomheden:
• gennemfører en indledende miljøgennemgang
• år for år gennemfører miljøforbedringer ud over lovgivningens krav
• selv fastsætter et miljømæssigt ambitionsniveau i form af en miljøpolitik
• opstiller målsætninger og mål
• offentliggør en årlig miljøredegørelse, som beskriver virksomhedens
miljøforhold og miljøarbejde i form af miljøledelsessystemet og de
aktiviteter, der indgår i virksomhedens handlingsplaner
• aktivt inddrager medarbejderne i miljøarbejdet
Man kan hæfte sig ved mange lighedspunkter mellem ISO 14001 og EMAS,
hvilket ofte ses i forskellige publikationer om emnet. Det er vigtigt nok,
men det er dog forskellene, der er mest interessante. Som modellen på side 8
viser, så sker der et kvalitativt skifte i miljøindsatsen ved overgangen til
EMAS. EMAS foreskriver en anden og mere proaktiv omverdensrelation i
miljøarbejdet end ISO 14001, og det er meget afgørende.
Forskellene mellem ISO 14001 og EMAS er, at:
• EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøgennemgang
– det er kun en anbefaling i ISO 14001.
• EMAS kræver en offentlig miljøredegørelse, den indgår ikke i ISO
14001.
• EMAS kræver, at den faktiske miljøpræstation vurderes ved både
intern miljørevision og ledelsens gennemgang. ISO 14001 kræver,
at virksomheden vurderer om systemet fungerer.
• EMAS kræver, at virksomheden sikrer, at leverandører og de, der
arbejder på virksomhedens vegne, overholder virksomhedens miljø-
15

politik i relation til deres kontrakt. ISO 14001 kræver kun, at leverandører
har kendskab til virksomhedens miljøpolitik.
• EMAS kræver, at målbare miljømæssige forbedringer skal kunne
fremvises år for år, mens ISO 14001 "blot" kræver løbende miljøforbedringer
og forebyggelse af forurening.
Man kan generelt sige, at EMAS integrerer ISO 14001 i en ny ramme, som
skærper miljøindsatsen og åbner virksomheden mere mod omverdenen i
miljømæssig henseende.
EMAS er væsentlig mindre udbredt i danske virksomheder end ISO 14001.
Virksomhederne Rockwool, Coloplast og Grundfos er alle verificeret i relation
til EMAS. Grundfos indtager derudover en særstilling internationalt ved
at være belønnet med EU’s pris for god miljøledelse, den såkaldte EMAS
Award. Grundfos får prisen for deres store indsats og resultater med minimering
og håndtering af affald. Det er første gang en virksomhed i Nordeuropa
får EU's EMAS Award.
2.6 Det ydre miljø og virksomhedens samfundsansvar
Corporate Social Responsibility (CSR) kan bedst oversættes til dansk som:
Virksomheders samfundsmæssige engagement. CSR-begrebet bruges om
virksomheders frivillige arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold.
Miljø herunder det ydre miljø indgår altså som et meget centralt område
under CSR. Det er opfattelsen hos flere af de interviewede personer i
virksomhederne, at miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger som et element
i CSR vil stille endnu flere krav til reduktion af miljøbelastningen.
CSR-krav mellem virksomheder og deres kunder og samarbejdspartnere er
blevet mere almindelige i takt med, at markedet globaliseres, og CSR vedrører
i stadig højere grad både store og små virksomheders hverdag.
Det er især de store virksomheder, der har en synlig CSR-politik. Det er
ikke, fordi de er mere samfundsmæssigt bevidste end de mindre, men fordi
de store virksomheder i højere grad formaliserer arbejdet og kommunikationen
omkring CSR og stiller formaliserede etiske krav (fx om overholdelse af
menneskerettigheder, miljøcertificering m.v.) til deres leverandører.
Dette får betydning for de mindre virksomheder, efterhånden som de skærpede
leverandørkrav spreder sig i leverandørkæden. Samtidig er der stigende
fokus på, at også de mindre virksomheder stiller krav til deres leverandører.
Som baggrundsviden på miljøområdet for faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejder
bør CSR inddrages. På dette niveau formaliseres miljøindsatsen
som en del af virksomhedens samfundsansvar. Vi taler her om det
højeste ambitionsniveau for miljøindsatsen, der samtidig kræver den mest
komplekse udfoldelse i praksis. CSR vil skærpe og rammesætte ”den gode
16

husholdning”, miljøstyringen og EMAS på nye måder, der endnu engang
forandrer virksomhedernes omverdensrelation afgørende.
Nye metoder og begreber dukker op i kølvandet på CSR. Carbon footprint
er et begreb, som dækker over en persons, et produkts eller en virksomheds
udledning af CO2 - altså det klimamæssige CO2 aftryk som sættes. Carbon
footprint bliver typisk opgjort i ton og er et udtryk for alle de drivhusgasser,
omregnet til CO2, som den pågældende aktivitet eller vare medfører.
Ved at beregne carbon footprint, har man mulighed for at prioritere, hvor
man mest hensigtsmæssigt kan sætte ind, hvis man ønsker at reducere sit
CO2 udslip. Det grønne regnskab er ved at blive suppleret med et klimaregnskab.
Force Technology har gennemført kurser inden for dette område i
foråret 2009.
2.7 Opsamling
• Uddannelsesbehovene på miljøområdet opstår i dynamikken mellem
omverdenens krav til virksomheden, virksomhedens ambitionsniveau
og den kompleksitet i miljøaktiviteterne, som dette giver anledning
til. Det er det som modellen på side 8 sammenfatter.
• Udviklingsmodellen på side 8 illustrerer det samlede vidensdomæne
for virksomhedernes miljøaktiviteter. De efterfølgende underkapitler
uddyber indholdet i modellen. Her ligger grundlaget for indholdet i
et kursus for produktionsmedarbejdere, der sigter på at formidle en
generel baggrundsviden om arbejdet med det ydre miljø.
2.8 Anbefalinger
• Det anbefales at udvikle et generelt kursus der sigter på at skabe
overblik over udviklingen i virksomhedernes miljøaktiviteter. Indholdet
i kurset kan udvikles ud fra modellen på side 8 og den efterfølgende
uddybning. Målgruppen er alle produktionsmedarbejdere i
fremstillingsvirksomheder, altså både faglærte og ufaglærte. Kurset
tilrettelægges ud fra den forudsætning, at det kan fungere som en art
grundkursus for efterfølgende mere specialiserede kurser på miljøområdet
– det ydre miljø.
17

3 Produktionsmedarbejdernes miljøopgaver
Fokus i dette hovedkapitel vil ligge på afdækningen og beskrivelsen af mere
specifikke og specialiserede uddannelsesbehov inden for det ydre miljø i
relation til produktionsmedarbejderes miljøopgaver. Der er ikke her tale om
et velordnet og entydigt analyseresultat, fordi miljøaktiviteterne udfoldes
ganske forskelligt i de besøgte virksomheder. Dette hænger blandt andet
sammen med en forskellig organisering af miljøindsatsen.
3.1 Miljøarbejdets organisering
Det interessante her er den organisering af miljøarbejdet, der involverer
målgruppen for dette analysearbejde, altså faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejdere
i bred forstand.
Som tidligere nævnt så anvendes sikkerhedsorganisationen også ofte som
organisatorisk ramme for arbejdet med det ydre miljø i små og mellemstore
virksomheder. Derudover kan der være nøglepersoner, der er knyttet til bestemte
afdelinger og udfører miljøopgaver her. I disse virksomheder er det
typisk produktionschefen eller en miljømedarbejder, der laver det grønne
regnskab og har kommunikationen med myndighederne.
Citat: ”Vi har nogle miljø- og sikkerhedsgrupper. De laver miljø og sikkerhedsinspektioner
i hinandens afdelinger – der er også timelønnede med.
Miljø- og sikkerhedsgrupperne kommer også med forbedringsforslag. Der
er ikke tale om en intern audit. Det har vi derudover.”
Virksomheder i denne størrelse deltager somme tider i regionale netværk
inden for miljøområdet. Et eksempel på dette er Green Network, der er et
samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige i trekantsområdet.
I større virksomheder er organiseringen anderledes. Her er der typisk en
miljøafdeling med en miljøchef og et antal medarbejdere.
Citat: Vi er seks personer i alt i miljøafdelingen. Der er en person, der fuldstændig
tager sig af vores energi. Han står for alt vedrørende energi. Han
hjælper vores anlægsafdeling med at lave energiforbedringer, granskninger
og den slags. Så er der os to, og én der står for alt affald. Vi har meget styr
på vores affaldssortering, netop fordi vi har én person, der arbejder med
det. Det har fungeret fint en del år. Vi er så tre, der sidder med ansøgninger
og miljøledelse, og det er mest ansøgninger tiden går med.”
Ude i de forskellige afdelinger på fabrikken varetages den daglige miljøindsats
af nogle nøglepersoner, som ofte benævnes miljøkoordinatorer.
Citat: ” I afdelingerne er der så miljøkoordinatorer, der referer til afdelingslederne.
Det miljø der foregår i afdelingerne, det skal de normalt kunne
18

styre selv. Miljøkoordinatoren er formidler af miljøproblemstillinger og
kontrollerer også at det bliver gjort. De kan søge bistand fra os – vi er i tæt
kontakt med dem. Vi hjælper dem jo med de miljøproblemstillinger, som de
arbejder med. Hvis de har brug for argumenter for, hvorfor det her nu er
vigtigt, så er vi der også for at hjælpe med det. Men de referer ikke til os, de
referer til af delingslederen.”
Det er meget forskelligt, hvem der varetager funktionen som miljøkoordinator.
Citat: ”Det er meget forskelligt, hvilke typer medarbejdere, der er miljøkoordinatorer.
Nogen af dem er procesoperatører, som har været her i flere år
og har arbejdet sig op i graderne, kan man sige. Typisk er det driftssupportere,
altså nogen der er placeret lige under afdelingslederen. Det er afdelingen
selv, der har udpeget dem som miljøkoordinatorer – der er én ingeniør
– i to afdelinger er det sikkerhedsrepræsentanterne – i én afdeling er det
driftslederen – i en anden afdeling er det en holdleder – det er meget blandet.
Det kræver ikke ingeniørviden – en faglært procesoperatør kan sagtens
løfte opgaven. Det vi synes, at det kræver, er, at det er en person, der nøje
kender processerne og hverdagen i afdelingen, og så lærer vi dem op i det
miljømæssige”
Der er en tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse, organiseringen
af miljøarbejdet og de interne uddannelsesaktiviteter på miljøområdet.
3.2 Virksomhedernes interne uddannelse på miljøområdet
I mindre og nogle mellemstore virksomheder består den interne uddannelsesindsats
ofte af sidemandsoplæring og erfaringsudveksling. Den mere
formelle uddannelse er beskeden, men alligevel kan resultaterne være betydelige.
Citat: ”De timelønnede er udelukkende ufaglærte. Vi giver dem noget intern
uddannelse typisk i form af et introkursus ved nyansættelser. Det handler
om vores miljøledelsessystem, hvad certificering går ud på, så er der også
noget om affaldshåndtering – hvordan man skal sortere.
Vi har holdt nogle seminarer om affaldsminimering altså minimering af
mængden til deponi. Vi har typisk brugt en lørdag, hvor vi har taget 50
timelønnede et sted hen uden for fabrikken. Det er der kommet meget godt
ud af, men det er klart, at en grundlæggende viden om miljø vil være en fordel.”
I større virksomheder foregår der typisk en egentlig uddannelsesplanlægning
i forhold til arbejdet med det ydremiljø. Man starter typisk med en
samtale med den enkelte ved nyansættelser. Det kan f.eks. gå på om man
har erfaringer med intern audit. Både faglærte og ufaglærte fungerer som
interne auditorer.
19

Miljøafdelingen eller uddannelsesafdelingen har derefter en betydelig undervisningsopgave,
som løses i samarbejde med de enkelte afdelinger i produktionen.
På auditområdet trækkes der på private udbydere af kurser i et
væsentligt omfang især vedrørende certificering af interne auditorer.
På Carlsberg gennemløber man nærmest en rekrutteringsproces omkring det
at blive intern auditor. Der findes forskellige auditor-niveauer. En leadauditor
er den, der styrer ”slagets gang”. Så kan der være andre, der er medauditorer.
Uddannelsesmæssigt kan de være certificeret af Force Technology
som interne auditorer eller have fået noget intern uddannelse på området.
Den persongruppe, der fungerer som interne auditorer, er også en vigtig
målgruppe for en bredere AMU-indsats på miljøområdet. Ingen af de besøgte
virksomheder mener dog, at AMU skal bevæge sig ind på auditområdet
med henblik på certificering. Det er der flere specialister på området, der
udbyder i forvejen.
De besøgte virksomheder oplever ofte, at de ikke selv er i stand til at give
medarbejderne en mere bred baggrundsviden på miljøområdet.
Citat: ”Vi startede med at tage miljøkoordinatorerne på et endagsseminar,
hvor vi talte om, hvilken rolle de skal have – vore forventninger og deres
forventninger til hvad de kan gøre, og hvad vi kan gøre i miljøafdelingen.
Men det bliver hurtigt meget specifikt og praktisk i forhold til bestemte problemstillinger
i afdelingerne, f.eks. at de skal overholde vilkår og den slags
– holde øje med vore målere af emissioner i skorstenen. Vi talte også en del
om kommunikation. I en del tilfælde skal de enkelte medarbejdere løse miljøopgaver
– vaske paller f.eks. – som de ofte ikke ser som miljøopgaver.”
Det er for nogle virksomheder uddannelse af de særlige nøglepersoner, der
er i fokus p.t.
Citat: ”Målgruppen for et AMU-kursus inden for miljø ser jeg som miljøkoordinatorerne
og evt. afdelingslederne. De skal så formidle det videre til de
øvrige medarbejdere i produktionen.”
I andre virksomheder er det dog alle medarbejdere i produktionen, som man
ser som målgruppe. Det er ikke entydigt.
Mere specialiserede kurser for faglærte og ufaglærte produktionsmedarbejdere
efterspørges også.
Citat: ” Det generelle kan ligge som en rød tråd i kursusudbuddet, der henvender
sig til alle i produktionen. Så kunne der ligge en art specialemoduler
for de nøglepersoner, der arbejder med ekstern miljø i virksomheden. Der
kunne f.eks. ligge noget om farligt affald, noget omkring kemikaliestyring,
noget om udvikling af miljørigtige produkter osv. Man kunne f.eks. ligge et
20

mere generelt kursus, der tager et par dage og så der fra lave nogle specialemoduler
– nogle gange måske af kun én dags varighed.”
Der er meget forskellige bud på, hvad de mere specialiserede kurser skal
handle om antageligt fordi interviewpersonerne kun har et diffust billede af,
hvad det brede kursus vedrørende baggrundsviden kan indeholde.
Et passende sted at starte er imidlertid at danne sig et billede af den miljøkompetence
som interviewpersonerne ønsker at produktionsmedarbejdere
og nøglepersoner skal være i besiddelse af.
3.3 Produktionsmedarbejdernes miljøkompetence
Der er tre vigtige dimensioner i virksomhedernes kompetenceudvikling af
produktionsmedarbejderne inden for det ydre miljø.
• Den ene dimension vedrører det holdningsmæssige, som appellerer
til en personlig ansvarlighed over for det ydre miljø.
• Den anden dimension handler om baggrundsviden og overblik over
centrale miljøproblemstillinger og sagsforhold.
• Den tredje dimension handler om en mere specialiseret faglig viden
og indsigt i hvordan, og hvorfor man tilrettelægger og organiserer
samt gennemfører miljøarbejdet i virksomheden på særlige måder.
Alle tre dimensioner er tydelige i alle de besøgte virksomheder, men kommer
dog meget forskelligt til udtryk.
3.3.1 Holdninger til belastningen af det ydre miljø
Alle peger på, at holdningsdimensionen er meget vigtig. Når virksomhederne
udpeger faglærte/ufaglærte produktionsmedarbejdere til at varetage miljøopgaver,
så sker det ofte med henvisning til interesse og engagement i
miljøspørgsmål. Samtidig peges der også på, at der et tydeligt samspil mellem
baggrundsviden, overblik og holdning.
Citat: ”Mere viden skaber også holdninger til miljø – det kan vi se. De der
ved meget har taget stilling til miljø. En helhedsforståelse for miljø vil også
være til gavn for dem, der ved meget i forvejen.”
Under rundgangen på virksomhederne støder man ofte på tavler i produktionen,
der betoner det holdningsmæssige. Dette kan vedrøre mange forhold
fra ”husk at slukke lyset” til fotos der viser, at affaldssorteringen ikke er god
nok, fordi man sjusker eller har haft for travlt.
I nogle store virksomheder er den holdningsmæssige dimension understøttet
og skærpet af, at miljøarbejdet ses som en del af virksomhedens samfundsansvar
– eller Corporate Social Responsibility (CSR).
21

3.3.2 Den nødvendige baggrundsviden om miljø
Det der sigtes til her er den bredere baggrundsviden, som er behandlet i det
foregående hovedkapitel ud fra modellen s. 8. Dette skal ikke uddybes yderligt.
3.3.3 En specialiseret viden om arbejdet med det ydre miljø
Behovet for en mere dybtgående og specialiseret viden knytter sig til de
særligt udvalgte personer i produktionen, der har særskilte miljøopgaver at
løse i forhold til det ydre miljø.
Miljøkortlægning
Det er f.eks. sikkerhedsrepræsentanter, der også varetager opgaver vedrørende
det ydre miljø og miljøkoordinatorer. En del af disse medarbejdere
deltager i kortlægning i forbindelse med miljøstyring, og det vil derfor være
relevant at udvikle og udbyde et AMU-kursus i miljøkortlægning.
I miljøkortlægningsarbejdet er en konsistent og faglig korrekt miljøkommunikation
meget vigtig. Det kniber det generelt med for denne gruppe.
Citat: ”Det der med central begreber – det har vi talt meget om. Nogle
spørger, hvorfor vi ikke bare kan tale dansk, men begreberne er altså som
de er, og de er jo en del af et miljøfagsprog. Her tror jeg også, at et kursus
kan udrette noget godt. Vi har jo databaser, hvor begreberne bruges, så
derfor skal de jo kunne dem.
Forskellen mellem korrigerende og forebyggende handlinger – det roder
alle rundt i. Det kan de slet ikke se forskellen på, og det gælder også de dygtige.
Det er vigtigt at få med i sådan et kursus. Der er masser af problemer
med at forstå de centrale miljøbegreber. Krav – vilkår – lovgivning - bekendtgørelser.
Der er nogle der tror at al lovgivning, det er vilkår.”
Det kan være meget afgørende at man forstår begreberne og forskellene
mellem dem f.eks:
• En korrigerende handling er en handling, der forhindrer en afvigelse, som
er forekommet, i at ske igen.
• En forebyggende handling er en handling, der forhindrer en afvigelse, som
ikke er sket, men som der er risiko for vil ske. (forebyggelse af mulige afvigelser)
(kilde: Miljøstyrelsen)
Korrekt og konsistent begrebsbrug på miljøområdet er et generelt problem,
som derfor også skal medtænkes i det brede kursus.
Spildevand og spildevandsrensning
Der er også behov for, at nogle nøglemedarbejdere på miljøområdet ved
noget grundlæggende om, hvad et renseanlæg er og grundbegreber om rens-
22

ning af spildevand i denne forbindelse. En del virksomheder har egne rensningsanlæg.
Flere efterspørger et kort kursus om dette. Tidligere har ERA
afdækket et tilsvarende uddannelsesbehov inden for procesindustriens område.
Begge uddannelsesbehov kan antageligt opfyldes gennem det samme
kursus.
Luftforurening og luftrensning
Flere nævner også renseanlæg for udledninger til luften. En overordnet viden
om luftrensning og begrænsning af luftforurening er vigtig. Indholdsmæssigt
tænkes der f.eks. på termiske/katalytiske forbrændingsanlæg,
skrubbere (luftvaskere), posefiltre, kulfiltre, elektrofiltre, biofiltre. I flere af
de besøgte virksomheder findes disse anlæg.
Affaldssortering og farligt affald
Flere nævner også, at det er vigtigt at vide noget om affaldssortering og farligt
affald herunder definitionen på farligt affald samt lidt om affaldsbekendtgørelsen.
3.4 Faglig og udstyrsspecifik viden i forhold til det ydre miljø
Den faglige ekspertise, der kan forbinde virksomhedens fremstillingsprocesser
og produkter med forhold vedrørende det ydre miljø, findes i virksomhederne
eller hos særlige faglige specialister, som virksomhederne trækker
på. Det er et område, som får en stigende miljømæssig opmærksomhed.
Citat: ”Dem der underviser og sidemandsoplærer i kørsel med anlæggene
skal i langt højere grad have miljøbrillerne på. Sammenhængen mellem
anlæggets funktion og drift og det ydre miljø skal inddrages i væsentlig højere
grad. Det er der nogle af afdelingerne, der er begyndt på.”
Det er i ganske høj grad procesparametrene, der er i fokus.
Citat: ”Jeg kunne godt tænke mig, at et sådant kursus også kan indeholde
noget om forskellige procesparametres betydning for det eksterne miljø. Det
er vigtigt, at de får en fornemmelse af, at de maskininstruktioner, der ligger,
kan ses i sammenhæng med det ydre miljø. En fornemmelse for at det er her
vi får emissionerne fra, og det er her vi får affaldet fra. Der er tale om en
anlægsforståelse i et miljøperspektiv. F.eks. kan man skrive sammenhængen
til det ydre miljø ind i vejledninger og maskininstruktioner. Det er noget vi
har rigtig gode erfaringer med.”
Citatet antyder hvor stor en udfordring, der ligger i uddannelsesmæssigt at
sammentænke det udstyrsspecifikke og dermed fagspecifikke domæne med
det ydre miljø. Et par eksempler kan anskueliggøre dette:
Inden for metalindustriel bearbejdning anvendes drejning hyppigt. Nogle af
drejeprocessens vigtigste procesparametre er skærehastighed og tilspæn-
23

ding. Skærehastigheden er den hastighed, hvormed emnet passerer værktøjets
skærende æg. Tilspændingen angiver drejestålets bevægelse pr. omdrejning
af emnet. Hvis man ved lidt om drejning, så er det klart, at disse blot to
parametre har betydning for påvirkningen af det ydre miljø på flere måder.
Et andet eksempel kan være svejsning. Her kan det blive meget mere kompliceret.
Indstilling af trådhastighed, svejsestrøm, trådens materiale, materialet
der svejses på, hjælpestoffer ved svejsningen osv. vil give anledning til
forskellige former for output til miljøet.
Sammenhængen mellem procesparametre og belastningen af det ydre miljø
er generelt vigtig at forholde sig til, men det er samtidig vigtigt at afveje
indsatsen i forhold til at skrive miljøkrav ind i et meget stort antal mål i de
tekniske erhvervsuddannelsers og evt. også i efteruddannelsesmålene. Miljøbelastningen
er voldsomt differentieret når procesparametrene er udgangspunktet.
Det kan man nemmere håndtere i en virksomhed, hvor man
har et overskueligt antal procesparametre, som man i forvejen har godt styr
på.
Flere virksomheder nævner, at man under videreudviklingen af de faglige
uddannelser skal sikre, at miljø- og bæredygtighed bliver en mere integreret
del af uddannelsens faglige discipliner, end det er tilfældet i dag. Ud over en
mere generel indsigt i miljø og bæredygtighed skal de faglærte bedre kunne
indtænke og konkret vurdere miljø- og bæredygtighedsmæssige forhold
under arbejdet med de faglige løsninger. Dette vil komme meget forskelligt
til udtryk afhængig af fagområdet. I nogle tilfælde er det problemstillinger
vedrørende anvendelse af materialer, i andre kan det være bearbejdningsformer,
og i atter andre kan det være styrings- og reguleringssystemers optimering.
Et bud på en farbar vej kunne være at man i første omgang gennemfører en
screening af de tekniske erhvervsuddannelsers mål med henblik på at integrere
miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger stærkere i uddannelserne
herunder også i relevante faglige mål. Målsætningen for denne bestræbelse
kan være at undgå, at miljø- og bæredygtighed blot er et særskilt uddannelsesmæssigt
tema, der kun er i fokus i en mindre del af uddannelsestiden.
Det må der træffes nærmere beslutninger om inden for de enkelte uddannelsers
område.
24

3.5 Opsamling
• Der er en tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse,
organiseringen af miljøarbejdet og de interne uddannelsesaktiviteter
på miljøområdet.
• Alle interviewpersoner peger på, at det holdningsmæssige er meget
afgørende for miljøindsatsen i virksomhederne. Der er imidlertid en
stærk relation mellem viden og holdning.
• Behovet for en mere dybtgående og specialiseret viden knytter sig til
de særligt udvalgte personer i produktionen, der har særskilte miljøopgaver
at løse i forhold til det ydre miljø. Virksomhederne betoner
mest temaerne miljøkortlægning, spildevand og spildevandsrensning,
luftforurening og luftrensning, affaldssortering og farligt affald.
• Der ligger en større uddannelsesmæssig udfordring i at sammentænke
det udstyrsspecifikke og dermed fagspecifikke domæne med belastning
af det ydre miljø.
3.6 Anbefalinger
• Det anbefales at udvikle et kursus i miljøkortlægning, der henvender
sig til produktionsmedarbejdere, som deltager eller skal deltage i
miljøkortlægning. Her sættes der også fokus på en korrekt og konsistent
begrebsanvendelse i forbindelse med de centrale miljøbegreber.
• Det anbefales at udvikle et kort kursus i spildevand og spildevandsrensning
• Det anbefales at udvikle et kort kursus i luftforurening og luftrensning
• Det anbefales at udvikle et kort kursus inden for affaldssortering og
behandling af farligt affald.
• Det anbefales at gennemføre en screening af de tekniske erhvervsuddannelser
med henblik på at integrere miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger
stærkere i uddannelserne herunder også i relevante
faglige mål. Det handler bl.a. om at undgå, at miljø- og bæredygtighed
blot er et særskilt uddannelsesmæssigt tema, der kun er i fokus i
en mindre del af uddannelsestiden.
25

Afsluttende bemærkninger
Der var ingen medarbejdere i de besøgte virksomheder, der havde deltaget i
kurset 43970 ”Miljøstyring for operatører”. Hvis man ser nærmere på målformuleringen,
så er den for bredt formuleret set i lyset af de uddannelsesbehov,
der her er afdækket. Den brede baggrundsviden skal i højere grad
specificeres og fremgå af målet, sådan at potentielle deltagere kan stille nogenlunde
klare forventninger til kursets indhold.
Alle interviewpersoner i virksomhederne har givet tilsagn om at give input
og vurderinger til måludviklingen, hvis det skønnes nødvendigt. Rapportens
anbefalinger lægger op til et overordnet kursus, der i princippet har alle produktionsmedarbejdere
som målgruppe og derudover skaber grundlaget for
de mere specialiserede kurser, som i højere grad henvender sig til medarbejdere,
der udfører konkrete miljøopgaver i produktionen. Snittet imellem det
overordnede kursus og de mere specialiserede giver imidlertid ikke sig selv.
Her vil vurderinger fra nogle virksomheder måske være en god idé. Også
omfang og indholdet af de mere specialiserede mål vil det antageligt være
godt at få vurderinger på efterfølgende.
I udviklingen af de nye uddannelsesmål vil det være en fordel at inddrage
nogle af de skoler, som har erfaringer med at gennemføre kurser efter mål
nr. 43970 ”Miljøstyring for operatører”. Måske har de nyttige erfaringer i
forbindelse med en konkretisering af det diffuse indhold, som kan anvendes
i den videre måludvikling.
26

Anvendt litteratur
1. Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
2. www.Forcetechnology.com
3. Overskud med Omtanke – Praktisk guide til virksomheders samfundsengagement.
Udgivet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2006
4. EMAS – miljøstyring i forbedret udgave - Miljøstyrelsen.
5. Bauer, Bjørn – Ettrup, Birgitte: Miljøsamarbejde i produktkæden.
Miljøstyrelsen 2002.
6. Håndværksrådet: Miljøstyring i praksis. (Håndværksrådets hjemmeside)
7. DI og Miljøministeriet: Den ansvarlige virksomhed – frivilligt miljøarbejdet
og CSR for mindreog mellemstore virksomheder.
8. De besøgte virksomheders offentlige miljøregnskaber/miljøredegørelser
9. Hjemmesiden www.vuggetilvugge.dk
27