Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 13 - December 2008 - 3. årgang

”Danske unges liv er et paradis!”
9. b har i november været på udvekslingtur til Kina
Af Anne Littauer
Søndag morgen kl. 8.50 kørte toget fra Århus
Banegård. 23 elever, klassens to klasselærere
og jeg.
Først tirsdag morgen ville vi ankomme til
Harbin, byen hvor udvekslingsskolen, skole
nr. 3, lå.
Store forventnminger
Klokken 17 var vi i lufthavnen i Amsterdam.
Der var højt humør i klassen. Vi ventede på
boarding til turen Amsterdam-Bejing. Der
blev snakket om forventninger. De fleste af
eleverne havde på forhånd skrevet med en
elev på den kinesiske skole inden besøget:
”Jeg glæder mig til at opleve hvordan
Kina er og særligt at gå på den kinesiske
mur.”
”Det er jo kommunistisk, så måske er det
meget styret.”
”Jeg tror skolen har første prioritet hele
vejen igennem. Det er kun de bedste af de
bedste, der bliver til noget.”
”Hende jeg har skrevet sammen med,
siger at hun ikke har tid til at være sammen
med kammeraterne efter skoletid. Hun har
ikke tid til at gå til sport eller til at have et
job. Fordi hun har så mange lektier.”
Kæmpestor skole
I den første del af opholdet i Kina var vi i
Harbin, som er Århus Kommunes venskabsby.
Det er en by med ca. 5. mio. indbyggere
(ikke noget at regne i Kina). Vi var gæster på
skole nr. 3. Der går 4.000 elever, heraf 1.000
kostelever. Skolen svarer lidt til vores gymnasium.
Dog bliver eleverne optaget på skolen
omkring 14-års alderen, vel at mærke
hvis de har tilstrækkeligt høje karakterer.
Skolen er ny og moderne. De mange
store bygninger, ligger spredt på et stort
velanlagt område, med veje, sportspladser
og grønne anlæg - her og der dekoreret
med skulpturer.
Skolen har egen svømmehal, sportsstadion
med tilskuerplads til ca 5.000 tilskuere,
en stor selvstændig bygning til bibliotek og
en bygning i tre etager til kantine. Ja, alt var
stort og i mængder.
Fællesskab før individualitet
I Kina er ligger vægten ikke på den enkelte
elev. En af de kinesiske engelsklærere
sagde: Kina er et stort land, vi er en kæmpemæssig
befolkning. Der er ikke plads til
at tænke så meget over den enkelte”.
Alle elever var i skoleuniformer, og der
var mellem 50 og 80 elever i hver klasse.
Der var fuldstændig stille i timerne, end
ikke et spørgsmål blev stillet.
Undervisningen bestod af envejskommunikation,
det vil sige lærerforedrag. Og kineserne
havde hvad der skulle til af auditorier
og storskærme, så hjælpemidlerne til den
lærercentrerede undervisning var i orden.
Der blev arbejdet hårdt på skolen. Eleverne
mødte kl. 8.00 og blev afhentet af
forældrene kl. 21.40.
”Vi har ikke noget liv ud over skolen”,
sagde en af eleverne, en pige på 16 år. Måske
derfor sov nogle af eleverne i timerne.
Hård skoledag
Forældrene myldrede ikke rundt på skolen.
Nej, der var ansat to portvagter, der
stod på hver sin side af skolens jerngitterlåge.
Her måtte forældrene pænt vente udenfor,
til eleverne blev lukket ud.
Der var 9 lektioners undervisning spredt
ud over hele dagen, og i ”fritimerne” ind
imellem skulle der studeres og laves lektier.
Der var eksamen i alle fag 4 gange om
året og derudover en masse prøver.
For de kinesiske unge var vores unges
dagligdag et paradis. Det var den konklusion,
de kinesiske unge kom frem til, da de
kinesisk-danske arbejdsgrupper fremlagde
for plenum, hvad de havde diskuteret.
Det var lørdag, vores sidste dag i Harbin,
hvor vores unge havde fremlagt film og billedserier,
der viste kineserne, hvordan det
er at være ung i Danmark.
Et af spørgsmålene til gruppearbejdet
var: Hvad kan I lære af hinandens kulturer
og måder at leve på?
Vores unge misundte ikke kineserne.
Nogle udsagn lød:
”Vi kan lære at have mere respekt for vores
forældre og for skolen, som de kinesiske
unge har”.
”Kineserne er mere flittige end vi er, og
de sætter uddannelse højere. Det kunne vi
lære noget af.”
Turister i Beijing
Efter 4 døgn i Harbin tog vi nattoget til
Beijing. Her var vi turister i 5 døgn og så
bl.a. Den forbudte By, Den Himmelske Freds
Plads, Sommerpaladset og Det Olympiske
Stadion. Lidt mere af dagliglivet oplevede vi
på en porcelænsfabrik, hvor vi så, hvordan
de fremstillede silke. Og størst af alt, var vi
oppe at gå på den kinesiske mur.
Klassen fik et stort tilskud fra Århus Kommune
til rejsen. Desuden har de arbejdet
10 hele dage for at tjene penge, i alt 40.000
kr.