Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 13 - December 2008 - 3. årgang

Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 13 - December 2008 - 3. årgang
Læs i ROSEN:
• En zebras skæbne
• Læs om Anne Littauers
juleønsker
• Hvad skal byggerodet
til for
• Danske unges liv er et
paradis
• 6. klassernes musical
• Teateroplevelser
• Nye medarbejdere i SFO
• Legeaftaler
• Fremtiden er forude
• Kinaturen i november var
stor succes
• Spaghetti Bolognese
• Kalenderen
- Hvornår sker det?

ROSEN
Redaktion
Anne Littauer - skoleleder
(redaktør, ansvarshavende)
Kresten Horn - lærer
Trine M. Mikkelsen - sekretær
Silja M. Axelsen, 8.c
Mikkel H. Silkjær - elevrådet
Foto
Trine M. Mikkelsen
Lay-out
Søren Torp
Næste deadline
2. marts, 2009
Indlæg kan sendes til
ali@aarhus.dk
Tryk
Lasertryk.
Oplag
600 stk
Forsiden
Motionsdagen
Bladet udkommer 4 gange årligt
En zebras skæbne
Der var engang en zebra.
Han hed Saxe.
Han boede i en zoo
i nærheden af Fakse.
Saxe havde mange venner,
men ingen af dem blev
For som fartstriber de med menneskegrupperne drev,
og Saxe følte sig alene i denne danske pløjemark,
skønt han både havde mor, bror, søster, far og dyrepark.
Så en dag skete det at én i menneskemængden
pludselig overtrådte distancelængden.
Og han sagde:”Saxe, Saxe skynd dig at løbe ud!”
imens han åbnede lågen.
”Jeg er nemlig sendt fra gud, så spring ud i tågen!”
Og Saxe løb og løb ud på den anden side.
En frihed begyndte at bade hans hud så han smilede tænderne helt hvide.
Hans familie råbte og skreg der bag den låste låge
og folk lavede stort ståhej.
Men Saxe, han spænede helt ud til den store motorvej
og henad skjulte stier hvor han nu går og gemmer sig.
For der er godt nok koldt og mørkt der, på den danske pløjemark,
men det betyder ikke at der ikke kan være skjulte zebraer på flugt
fra Fakse Dyrepark.
Skrevet af Anne Katrine Kjær Bagai, 8.c

Jeg ønsker mig til jul…
Det gjorde dybt indtryk på mig at opleve
en ”temadag” omkring ligheder og forskelle
på unges hverdag i Danmark og
i Kina på 9.b´s udvekslings tur (se min
artikel fra Kina på side 5). Et åbent og engageret
møde mellem vores danske unge
og de kinesiske unge, der var udvalgt til
at deltage i netop denne dag. De udvalgte
var 40 kinesiske unge, der var særligt
gode til at tale engelsk.
Der var mange meget store forskelle på
dagligdag og livsvilkår, men alle forskelle til
trods, var der en livlig kommunikation. De
fortalte, lyttede og debatterede.
Det gjorde også stort indtryk på mig
,at opleve hvordan en meget anderledes
kultur sætter vores kultur i relief. Det var
både bekræftende men gav også anledning
til eftertanke.
Jeg blev glad for, at opleve den åbenhed
og det gå-på-mod vores elever har.
Jeg blev glad for at vi lærer vores børn at
turde stille spørgsmål, tage ansvar, være
kreative, samarbejde, tage initiativ, og
være selvstændige.
En af de kinesiske tolke sagde til mig:
”Jeres elever virker så umiddelbare og lykkelige.”
Ja, jeg tror, vores børn har en mere
glædesfyldt og ubekymret barndom end
kineserne.
Men der var også noget, vi kunne lære.
”Det ville være godt, hvis vi havde lidt
mere disciplin i skolen og lidt mere respekt
for vores forældre,” sagde et par af vores
unge.
Her ligger for mig at se en udfordring
for os. Mange af vores unge vil gerne have
rammer og retning.
Vi skal finde den rigtige balance mellem
det at give børnene frihed og medbestemmelse,
og det at opdrage dem til
ansvar over for sig selv og andre. Vi skal
give børnene klare og tydelige rammer. De
skal vide, hvad vi forventer af dem, de skal
have ansvar i det tempo de magter, og de
skal udfordres, så de hele tiden skal stå på
tæer for at leve op til det.
Jeg tror at både forældre og skole i Danmark,
kan lære lidt af kineserne. Og kunne
vi så lidt flere undervisningstimer end vi
har nu. Elever i 9. klasse kan sagtens klare
at gå i skole til 14.35 hver dag.
Lidt flere undervisningstimer til den
danske folkeskole, det er mit julegaveønske.
I ønskes en rigtig Glædelig jul
Venlig hilsen
Anne Littauer

Skolen moderniseres
Kombibibliotek og mere plads til flere børn
Rejsegilde for et stort byggeri
John Vogt
Torsdag den 4. december var der rejsegilde
med røde pølser, øl og vand på Løgten-
Skødstrups kommende kombibibliotek.
Fra det nye bibliotek bliver der direkte
adgang til den øverste etage i blok 7, hvor
skolens ældste elever har klasselokaler. I
biblioteket bygges der en amfitrappe til den
underste etage i blok 7. Det giver mulighed
for, at eleverne på denne etage kan gå
direkte op i biblioteket. På begge etager
nedlægges et klasselokale, og der etableres
fællesrum, som i forbindelse med amfitrappen
bringer tiltrængt dagslys til både
øverste og underste gang i blok 7. Når kombibiblioteket
er færdigbygget, bliver der i
det nuværende skolebibliotek etableret nye
klasselokaler til eleverne på mellemtrinnet.
I skolens tre klynger har fællesarealerne
fået mere dagslys, da der er sat flere og
større ovenlysvinduer i taget. Klyngernes
fællesarealer har indtil nu været kategoriseret
som flugtvej. Det betyder, at der har været
mange begrænsninger med hensyn til
indretning og møblering af fællesarealerne.
I øjeblikket er håndværkerne ved at etablere
flugtvejsdøre fra samtlige klyngelokaler,
og dermed bliver det muligt at udnytte
fællesarealerne optimalt i både skole- og
SFO-tid.
Et så omfattende byggeri kan ikke gennemføres
uden gener for elever og ansatte.
Specielt i forbindelse med bygning af kombibiblioteket
har der været en del støjgener
i blok 7. Men skolens tekniske serviceleder
Michael Christensen har i samarbejde med
håndværkerne formået at minimere ulemperne
ved en omhyggelig planlægning af de
forskellige byggeopgaver.
Fællesbibliotek
Lene Adamsen, skolebibliotekar
Det skal jo være skidt, før det bliver godt,
siges det. Så må vores nye fællesbibliotek
blive alletiders.
Siden 1.august har området foran skolen
været byggeplads, hvilket har givet problemer
for trafikken til skolen og hallen. Men
ved alles indsats ser det ud til at fungere rimeligt.
Omkring sommerferien slår vi bøger
og andre materialer fra folke-og skolebiblioteket
sammen til et såkaldt fællesbibliotek.
Her vil brugerne (borgerne/skolen) møde
hinanden i hverdagen, og vi håber, at alle vil
bruge det til inspiration og udvikling til gavn
for hele området.
Vores nye fællesbibliotek på 400 kvadratmeter
bliver skolens facade udadtil. Byggeriet
bliver spændende med nye farver og
materialer. Århus Kommune har bestemt, at
fællesbiblioteket skal være helt anderledes
end de 4 andre kombibiblioteker i Århus. Så
det lyder lovende.
I løbet af foråret vil vi udskrive en konkurrence
om navnet på vores nye lokale, så
tænk allerede nu på et spændende alternativ
til Skødstrup Fællesbibliotek.
Vi har gennem det sidste år haft et godt
og konstruktivt samarbejde med Conny og
Lizzy fra folkebiblioteket. Nu glæder vi os
meget til det fremtidige samarbejde, samt
mødet med vores fremtidige brugere.

”Danske unges liv er et paradis!”
9. b har i november været på udvekslingtur til Kina
Af Anne Littauer
Søndag morgen kl. 8.50 kørte toget fra Århus
Banegård. 23 elever, klassens to klasselærere
og jeg.
Først tirsdag morgen ville vi ankomme til
Harbin, byen hvor udvekslingsskolen, skole
nr. 3, lå.
Store forventnminger
Klokken 17 var vi i lufthavnen i Amsterdam.
Der var højt humør i klassen. Vi ventede på
boarding til turen Amsterdam-Bejing. Der
blev snakket om forventninger. De fleste af
eleverne havde på forhånd skrevet med en
elev på den kinesiske skole inden besøget:
”Jeg glæder mig til at opleve hvordan
Kina er og særligt at gå på den kinesiske
mur.”
”Det er jo kommunistisk, så måske er det
meget styret.”
”Jeg tror skolen har første prioritet hele
vejen igennem. Det er kun de bedste af de
bedste, der bliver til noget.”
”Hende jeg har skrevet sammen med,
siger at hun ikke har tid til at være sammen
med kammeraterne efter skoletid. Hun har
ikke tid til at gå til sport eller til at have et
job. Fordi hun har så mange lektier.”
Kæmpestor skole
I den første del af opholdet i Kina var vi i
Harbin, som er Århus Kommunes venskabsby.
Det er en by med ca. 5. mio. indbyggere
(ikke noget at regne i Kina). Vi var gæster på
skole nr. 3. Der går 4.000 elever, heraf 1.000
kostelever. Skolen svarer lidt til vores gymnasium.
Dog bliver eleverne optaget på skolen
omkring 14-års alderen, vel at mærke
hvis de har tilstrækkeligt høje karakterer.
Skolen er ny og moderne. De mange
store bygninger, ligger spredt på et stort
velanlagt område, med veje, sportspladser
og grønne anlæg - her og der dekoreret
med skulpturer.
Skolen har egen svømmehal, sportsstadion
med tilskuerplads til ca 5.000 tilskuere,
en stor selvstændig bygning til bibliotek og
en bygning i tre etager til kantine. Ja, alt var
stort og i mængder.
Fællesskab før individualitet
I Kina er ligger vægten ikke på den enkelte
elev. En af de kinesiske engelsklærere
sagde: Kina er et stort land, vi er en kæmpemæssig
befolkning. Der er ikke plads til
at tænke så meget over den enkelte”.
Alle elever var i skoleuniformer, og der
var mellem 50 og 80 elever i hver klasse.
Der var fuldstændig stille i timerne, end
ikke et spørgsmål blev stillet.
Undervisningen bestod af envejskommunikation,
det vil sige lærerforedrag. Og kineserne
havde hvad der skulle til af auditorier
og storskærme, så hjælpemidlerne til den
lærercentrerede undervisning var i orden.
Der blev arbejdet hårdt på skolen. Eleverne
mødte kl. 8.00 og blev afhentet af
forældrene kl. 21.40.
”Vi har ikke noget liv ud over skolen”,
sagde en af eleverne, en pige på 16 år. Måske
derfor sov nogle af eleverne i timerne.
Hård skoledag
Forældrene myldrede ikke rundt på skolen.
Nej, der var ansat to portvagter, der
stod på hver sin side af skolens jerngitterlåge.
Her måtte forældrene pænt vente udenfor,
til eleverne blev lukket ud.
Der var 9 lektioners undervisning spredt
ud over hele dagen, og i ”fritimerne” ind
imellem skulle der studeres og laves lektier.
Der var eksamen i alle fag 4 gange om
året og derudover en masse prøver.
For de kinesiske unge var vores unges
dagligdag et paradis. Det var den konklusion,
de kinesiske unge kom frem til, da de
kinesisk-danske arbejdsgrupper fremlagde
for plenum, hvad de havde diskuteret.
Det var lørdag, vores sidste dag i Harbin,
hvor vores unge havde fremlagt film og billedserier,
der viste kineserne, hvordan det
er at være ung i Danmark.
Et af spørgsmålene til gruppearbejdet
var: Hvad kan I lære af hinandens kulturer
og måder at leve på?
Vores unge misundte ikke kineserne.
Nogle udsagn lød:
”Vi kan lære at have mere respekt for vores
forældre og for skolen, som de kinesiske
unge har”.
”Kineserne er mere flittige end vi er, og
de sætter uddannelse højere. Det kunne vi
lære noget af.”
Turister i Beijing
Efter 4 døgn i Harbin tog vi nattoget til
Beijing. Her var vi turister i 5 døgn og så
bl.a. Den forbudte By, Den Himmelske Freds
Plads, Sommerpaladset og Det Olympiske
Stadion. Lidt mere af dagliglivet oplevede vi
på en porcelænsfabrik, hvor vi så, hvordan
de fremstillede silke. Og størst af alt, var vi
oppe at gå på den kinesiske mur.
Klassen fik et stort tilskud fra Århus Kommune
til rejsen. Desuden har de arbejdet
10 hele dage for at tjene penge, i alt 40.000
kr.

Jeg er fluen
af Claus Olesen
6. klasserne på mellemtrinnet har netop
gennemført deres musicalprojekt 2008.
Stykket kom i år til at hedde ”Jeg er fluen”.
Mere end 60 børn og voksne har været i
gang i næsten 2 uger. Forskellige roller er
gennemlevet, prøvet af og blevet besat efter
ønske eller casting.
Alle børnene skulle bidrage med deres
egne fortolkninger af forskellige sange, danse
og skuespil. I en musical produktion er
alle involverede vigtige, ingen kan undværes
og alle pladser skal fyldes, og opgaverne
skal udføres til punkt og prikke. Eleverne
har til dels væres selvkørende, dog under
ansvar, men også superviseret og instrueret
af voksne. Og langt de fleste opgaver er
blevet udført til stor tilfredsstillelse for den
enkelte og det fællesskab der karakteriserer
et sådan projekt.
Efter opførelsen torsdag d. 20.november
var der næsten ikke et øje tørt, og det
kunne være svært at tørre det brede smil
af ansigtet. ”Jeg er fluen” handlede om de
små, som større hverdagsting, der sker hver
dag, uge eller år i de fleste menneskers liv.
Hvordan ses dette liv igennem fluens briller?
Kan en flue overhovedet se noget som
helst væsentligt, og hvis den kan, hvad skal
den så bruge det til?
Ide, manuskript, lys og lyd stod Claus
Olesen for. Kulisser & rekvisitter Charlotte
Aalund, Musikken tog Christian Pedersen
sig af og instruktion/ suffløsen var Anna
Walus.
Sund 6. årgang
af Charlotte Aalund
6. klasserne har siden skolestarten i august
deltaget i et spændende projekt omkring
sundhed, kost, motion og dets betydning
for læring – og for livet generelt.
Projektet er et pilotprojekt mellem Århus
Kommune og 6. klasseslærerne på Skødstrup
Skole der strækker sig over hele skoleåret
2008/09.
De overordnede mål for projektet er dels
at inspirere og udvikle børnene til at integrere
sund kost og fysisk aktivitet som en
fast del af deres hverdag, og dels at udvikle
kompetencer hos lærerne, så vi kan undervise
børnene omkring vigtigheden af sund
kost og fysisk aktivitet
Startskuddet
Startskuddet på projektet var cykelkampagnen
i august, hvor alle klasser på skolen
var aktive sammen med 6. klasserne.
Trivselsugerne
Dernæst stod trivselsugerne i år i sundhedens
tegn for os under overskriften ”Den
fede skole”. Vi begyndte hver morgen med
30 minutters morgenlæsning, hvor hver
især kunne starte dagen stille og roligt op
med at læse om kost, motion og sundhed
generelt i diverse hjemlånte ”sundhedsbøger”.
Herefter skulle pulsen op, og vi
kastede os ud i 30 minutters motion – løb,
boldspil, sjipning, div. lege på banerne osv.
– bare der kom sved på panden, og det var
sjovt. De efterfølgende 30 minutter var
afsat til teoretisk undervisning om mad,
motion og krop. Her så vi bl.a. film, som oplæg
til diskussioner om sund kost, vi lavede
søjlediagrammer over løbedistancer og
antal hop i sjippetov, og snakkede generelt
om kroppen, og hvad motion egentlig gør af
gode ting for den!
Temadagen i den første trivselsuge startede
vi op med en fællessamling og sang
dagen i gang med ”aktiv” sang. Herefter
fordelte børnene sig på fire forskellige
værksteder: et cykelhold (de cyklede 30
km – flot, ik’?), to forskellige hold i hallen,
som lavede diverse alternative boldspil og
et madlavningshold, som stod for at lave
en sund og lækker frokost for hele banden,
som en fælles afslutning for alle.
Alle skulle også igennem Hjerteforeningens
konditest. Der blev løbet og svedt
igennem! Til foråret pønser vi så på at gentage
testen, og se om vi kan se forandringer
eller forbedringer.
Fremover
I den resterende del af skoleåret har vi planer
om bl.a. at gøre en indsats for aktive
frikvarterer for alle og at udvikle et samarbejde
med de lokale idrætsforeninger. Vi
kigger på muligheder for at tage på relevante
virksomhedsbesøg, og så regner vi med
at arrangere en tur for 6. klasserne til DGIhuset
for at få en sjov og aktiv dag, hvor vi
kan prøve de forskellige aktiviteter af.
Det er i det hele taget et rigtig interessant
projekt, som indtil nu har været til stor
glæde og inspiration for alle os super-sunde
børn og voksne.

Skatteøen og det gyldne kompas
3½ time i
teaterets mørke
af Ditte Søndergaard
Dansende isbjørne i panser, et magisk
kompas, flyvende hekse og en vigtig lille
pige. Det er nogle af ingredienserne i forestillingen
”Det gyldne kompas” som 3. og
4. klasserne så på Århus teater en dag i
november.
I 3 ½ time sad 150 af skolens elever imponerende
stille, mens første halvdel af den
magiske historie om pigen Lyra tog form på
scenen.
Et kompas som kender sandheden
Lyra lever i en verden, der styres af kirken
og Autoriteten, som bl.a. laver eksperimenter
med børn, hvor børnene adskilles fra
deres sjæl.
Med skæbnens hjælp får Lyra tildelt et
magisk kompas, som altid kender sandheden.
Med kirken i hælene drager hun til
Arktis for at redde børnene. Det viser sig
dog, at Lyra er en del af en profeti, der vil
ændre verden og fjerne kirkens magt. Det
viser sig også, at Lyra har et hemmeligt
navn, som det er af afgørende betydning, at
kirken ikke lærer at kende.
Historien var temmelig indviklet, og der
var rigtig mange ord. Men de flotte kulisser,
den smukke lyssætning og de fantastiske
kostumer gjorde forestillingen til en
stor oplevelse. Vi vil særligt huske: Suset,
da vi blev blændet af et kraftigt lysglimt fra
scenen, fordi Lyra krydsede fra én verden
til en anden. De dansende disco-bjørne og
teatrets store lysekrone oplyst i gult og blåt
som henholdsvis sol og måne.
3.c anmelder forestillingen
Forestillingen slutter uforløst med, at én
af kirkens onde mænd råber: ”Vi kender
Lyras hemmelige navn”. Nu må vi så vente
et helt år på, at få at vide hvad det er, indtil
Århus teater i næste sæson opsætter ”Det
gyldne kompas 2”.
I deres anmeldelser skrev 3.c bl.a.
”… det var flot inde i teateret”, ”det var
ret fascinerende – især bjørnene”, ”stykket
var meget langt!”, ”forestillingen var rigtig,
rigtig god”, ”det var en lang og god historie”,
”det var sejt, da isbjørnene dansede disko”.,
”… en fantastisk oplevelse”.
Femten mand på en
død mands kiste i Sydamerika
af Ditte Søndergaard
Nedtællingen er startet. Vi glæder os allerede
og mange er af os er gået i skarp
træning. Om få måneder er det tid til at
forvandle skolen igen.
Denne gang havner Skødstrup skole i
Sydamerika – eller også er det omvendt.
Gadebørn, indianere, caribiske pirater, mexikanermad
og meget mere. Det er ingredienserne
i ug 6, hvor vi igen har skolefestuge.
Årets skoleforestilling er Skatteøen. Historien
om den lille Jim, der får fingrene i
Kaptajn Flints skattekort og rejser til Caribi-
en for at finde den store skat. Vi glæder os
til fordrukne pirater, genfærd, en vanvittig,
osteglad Ben Gunn og meget mere.
I løbet af en uge skal hallen forvandles
til et prægtigt skib og en solbeskinnet
sydhavsø. Alle I landkrabber er inviterede
til at kigge med, når vi holder skoleforestilling
onsdag og torsdag i uge 6. Splitte mine
bramsejl, det bliver godt!

SFO Hobbitten
tider. F.eks. vil vi i vinterperioden lave en
iglo af mælkekartoner. Sidst Jan og Jens Ole
lavede en iglo, blev den så stor at der kunne
være 50 børn i den.
Til foråret er der planer om at der skal
bygges et større udeværksted op ad gavlen
til klynge 500.
Fremover vil vi så vidt muligt have udarbejdet
planer for hvad der skal laves i
udeværkstedet for 3 – 4 uger ad gangen.
Kollegaer er velkomne til at komme med
nye ideer.
Velkommen til forældrene
Fremover håber vi, at forældrene vil være
behjælpelige med at fremskaffe materialer
til udeværkstedet f.eks. hjul til sæbekassebiler,
fliser til mosaikker, bilmotorer som vi
kan skille ad og fremstille små robotter der
af. Her op til jul vil vi gerne have tykke birkegrene
til at lave nisser af.
Alle forældre er velkomne til kigge forbi
udeværkstedet når I henter jeres børn.
Nye hoveder på legepladsen
Af de tre ”J’er” Jan, Jens Ole og Jørn
Vi har startet et nyt tilbud med udeværksted.
Jørn var her i forvejen og de nystartede
er Jan og Jens Ole.
Jens Ole er tidligere klejnsmed. Han er 48
år og har arbejdet som pædagog siden år
2000, de sidste 6 år som udepædagog. Jan
er tidligere skolelærer og har ligeledes arbejdet
de sidste 4 år som udepædagog. Jan
og Jens Ole har arbejdet sammen i 4 år.
Vi ser frem til at have et godt samarbejde
med kollegaer og forældre.
Siden august er udeværkstedet fuldstændig
lavet om. Vi har sat reoler og borde
i børnehøjde, og der er købt masser af
værktøj så som stenskæremaskine, esse
til smedning samt en masse nyt værktøj til
træarbejde og vi har fået det hængt op, så
der er system i det. Der er hængt modeller i
træ og jern op, så børnene kan se, hvad de
har mulighed for at lave.
Dinosaur og rompeporfyr
Siden vi startede op, har vi smedet og haft
et par uger, hvor der er arbejdet i træ, og
sammen med børnene har vi lavet en dinosaur
i træ, der står i sandkassen. De sidste
14 dage har vi skåret i sten, som vi så har
arbejdet videre med.
Børnene får store aha-oplevelser ved at
skære i sten. F.eks. har vi skåret i rombeporfyr
som er flot at se på. Samtidig kan vi få
en snak om at stenen kommer fra Norge og
Sverige, bragt herned af isen i istiden.
Sidst i november og i december er der
juleværksted med træværksted og fremstilling
af lys.
Fremover vil vi arbejde udfra de 4 års-

Skal vi lege?
Den gode legeaftale
af Lina Gaarde
Hver eftermiddag, når klokken har ringet
ud efter sidste time, begynder de mange
aftaler at løbe ind. Hvem skal lege med
hvem? Hvis Mor er hjemme? Hvor kan vi
være? -og skal Peter til svømning? Der er
mange ting der skal passe sammen.
Som voksen i SFO’en oplever vi, at der
kommer mange børn hver dag og laver aftaler.
Ofte er det aftaler, der er opstået i løbet
af formiddagen, hvilket jo er rigtigt dejligt.
Det er godt og rart, at der er plads til at
finde en god kammerat, og det er godt, at
der også er mulighed for at ”hoppe” på en
aftale, der opstår pludseligt.
Legeaftaler skaber tryghed
Samtidigt kan det for nogen børn være
et frusterende arbejde, at finde nogen at
koble sig på. Måske er barnet ikke god til, at
spørge om det må være med. Eller barnet
skal bruge længere tid til at forberede sig
på den omstilling, det kan være at komme
”med hjem”. Samtidigt er det jo godt at
kunne glæde sig til en god legeaftale. Set
ud fra det voksne synspunkt er det godt for
børnene at vide, hvad deres dag kommer til
at gå med – det skaber en tryghed og ro at
have styr på dagsindholdet. At der en gang
imellem kommer en aftale ind fra højre er
fint.
Gode ting at overveje:
Hvem kan mit barn lege hos?
Skal der være voksne hjemme?
Må man gå med uden aftale hjemmefra?
Er mine telefonnumre opdaterede i SFO’ens
mappe?
Kan vi aftale det allerede i aften?
Så er
MYR’EN kommet
Vi siger velkommen til vores 4.klasser, der
endelig har fået plads i mellemtrinnet og i
Himmelhuset.
Efter lang tids flytten rundt på kasser og
mennesker, er der nu så meget på plads, at
hele SFO’en er under Skødstrup Skoles tag.
Vi har også på skolen glædet os til at tage
godt imod 70 børn samt 3 voksne.
Hvis man gerne vil følge med i hvad der
sker i Myr’en kan det anbefales at læse
Myre-Fritz.

Hvad vil du
efter 9. klasse?
Vi har stillet forskellige personer på skolen
spørgsmålet:
Vibeke Zederkof, 8.b:
Efterskole i 10. klasse, Egå
Gymnasium, advokat.
Frederik Bøgeskov, 8.a:
Teknisk Skole og derefter
noget indenfor IT.
Fremtiden er forude
af Silja
Hvad skal man vælge efter folkeskolen?
Hvilken retning man skal gå? Det er et
svært valg, når der er så mange muligheder.
Vi snakkede med Flemming Sørensen,
som er skolens UU-vejleder.
”Hvad vil du være, når du bliver stor?”
Man ved det ikke helt endnu og svarer derfor
med et lille træk på skuldrene, mens
man tænker over, hvad man egentlig vil efter
folkeskolen.
Efterskole, 10. klasse, STX, HTX, HHX, erhvervsuddannelser.
Hvad er forskellen?
Efterskolerne i Danmark er utroligt populære.
Det er for mange unge et år fuldt
af fis og ballade med vennerne helt uden
forældre. Men efterskolen indeholder også
meget andet som skoletimer og disciplin.
Mange efterskoler har ét eller flere hovedfag,
for eksempel musik eller idræt.
10. klasse kan man også tage på en folkeskole
eller en privat skole. Men det er kun
få folkeskoler i Århus, der har 10. klasser.
STX, HTX og HHX er de gymnasiale uddannelser.
STX kender vi som det almene
gymnasium, HTX som det tekniske gymnasium
og HHX som handelsgymnasium. Hvis
man vil på universitetet, skal man have taget
en gymnasial uddannelse.
Erhvervsuddannelser er uddannelser som
for eksempel social- og sundhedshjælper,
tømrer eller en af de mange muligheder
inden for søfart. Der er ca. 180 forskellige
erhvervsuddannelser i Danmark.
Man begynder tidligt at tænke på fremtiden.
Allerede i 1. klasse får eleverne opgaver
om jobs. Dette er med til at lære dem
om de forskellig slags job, der findes, og giver
dem god mulighed for at diskutere frem
og tilbage om dem.
Noget helt nyt for 7. klasserne er ”Jobsnuser”.
Eleverne arbejder med ”Mad til
Mennesker” og besøger et virtuelt slagteri.
Danish Crown står bag det virtuelle slagteri.
Eleverne kan gå gennem gange og andre
ting på slagteriet, mens de sidder bag en
computerskærm.
Flemming Sørensen er UU-vejleder på
bl.a. Skødstrup Skole. Han hjælper med at
besvare de spørgsmål, eleverne stiller ham
omkring ungdomsuddannelser. I de ældre
klasser får man nogle samtaler med ham.
Disse samtaler hjælper eleverne med at få
øjnene op for alle mulighederne. Og helt
sikkert også en mulighed, der passer til hver
enkelt elev. ”Samtalen tager den tid, den
tager” siger han. Man skal være meget velkommen
til at kigge forbi hans kontor onsdag
og fredag kl. 8.30 – 9.30, hvis man har
nogle spørgsmål.
10
Victoria Gamborg, 8.c:
Egå Gymnasium, designer
eller arkitekt.
Anne Cecilie Mikkelsen:
Skuespiller.
Niclas Hebsgaard, 9.b:
Vivild Efterskole i 10. klasse,
Teknisk Skole, murer.
Rasmus Vithen, 8.a:
HHX (Handelsgymnasium),
revisor.

Positive meninger om udvekslingsturen til Kina
Jakob S.
Jonas K.
Der var mange kæmpeoplevelser: Den kinesiske mur,
at være på udveksling ved de kinesiske familier og at
bo ved dem. Alt var meget anderledes. Deres forhold
til forældrene var ikke som vores. De snakkede næsten
ikke med hinanden. Det virkede som om at mændene
bestemmer meget. Drengen bestemte næsten lige så
meget som moren.
Det var fedt at være sammen med klassen. Vi fik
snakket meget.
Den første dag ved kineserne følte jeg mig lidt alene.
Man er meget langt væk hjemmefra, og drengen sad
inde i stuen. Så gik jeg tidligt i seng. Senere snakkede vi
meres sammen.
Jeg er blevet meget bedre til bare at snakke engelsk
uden at tænke over ordene. Man snakker bare fordi
man er tvunget til at tale det hele tiden.
Vi har lært lidt om hvordan man finder ud af at få det
til at fungere, når man ikke har kendt hinanden før, og
ikke kan tale hinandens sprog.
Man lærer vildt meget af udvekslingsrejser, og man
får et bedre sammen hold i klassen, fordi man snakker
meget med hinanden.
Det var sjovt at komme hjem til en kineser. De var
sindsygt flinke ved mig og de havde købt hjemmesko
til mig.
Det var dejligt at være sammen med klassen. Jeg
er kommet tættere på dem alle. Spændende at komme
til Kina og se de ting.
Maden og forureningen gjorde stort indtryk. Jeg
fik sindsygt tørre læber og jeg kunne mærke det i
halsen.
Jeg har lært om hvordan man går i skole i Kina.
Både om deres skolesystem og vores skolesystem.
Jeg er ikke så genert for at snakke med andre. Før
gik jeg ikke bare lige hen og snakkede med en. Jeg fik
også øvet mit engelsk.
Det er lige meget hvor man kommer hen på udvekslingsrejse,
for princippet er godt.
Anna
Sofie
Fint at man kommer af sted med sin klasse, og at det
var til Kina.
Utroligt at se den kinesiske mur og at komme hjem
ved en familie at bo. Jeg havde skrevet lidt med hende
jeg boede hos. Det gik fint med sproget.
Min kineser misundte os. Hun sagde, at vi skulle
nyde vores måde at leve på. Det var meget, meget
bedre end hos kineserne. Hendes liv var hårdt. Sjovt
med alt det mad man smagte. Jeg kunne godt lide
det. Undtagen da vi fik egern. Det kunne jeg ikke lide.
Flyturen var slem. Det hader jeg.
Jeg har lært rigtig meget om den kinesiske kultur.
Hvordan de lever. Jeg har fundet ud af hvad jeg skal
hjem og øve. Jeg har et for dårligt ordforråd. Jeg skal
hjem og øve gloser.
Turen forandrede os. At man pludselig er lidt ligeglad
med hvad man har på og hvordan man ser ud.
Man har set så meget nyt. Vi har et meget bedre fællesskab
nu. Vi har snakket meget på værelserne.
Vi har virkelig lært meget af at være sammen med
de kinesiske unge. Guiden fortalte rigtig meget. Han
vidste utroligt meget.
Fantastisk at opleve en så anderledes kultur og levemåde i
forhold til os selv. De havde meget dårligere vilkår. Utroligt
at se den kinesiske mur, som man har hørt om i så lang
tid.
Vi fik bedre sammenhold i klassen. Det var lærerigt at
se anderledes kulturer.
Det var helt vildt godt at være hjemme ved kineserne.
Det giver et anderledes indtryk end hvis du bare var sammen
med dem i skolen. Vi kunne snakke meget åbent
med hinanden. F.eks. kærester havde hun aldrig nogensinde
snakket om, heller ikke med kammeraterne. De var
trætte af at de skulle arbejde hele tiden. De fortalte meget
om hvor hårdt det var. De hadede det til tider. De får
ikke lov til at være selvstændige.
De kinesiske forældrene vælger tøj til deres børn. De
må ikke være for udfordrende klædt. De måtte ikke sminkes
eller have smykker på.
Flyveturen er lang og togturen forfærdelig.
Jeg har lært meget: engelsk, vi har snakket meget, en
anderledes kultur, at være sammen med andre der tænker
anderledes end mig. At skulle tilpasse sig. Lært meget
historie og religion. Jeg lyttede meget da guiden fortalte
om det.
Det er en oplevelse for eleverne, og de udvikler sig selv,
og får en større horisont. Og det at man er sammen med
klassen hele tiden.
11

Kalender
19/12-08 Sidste dag før juleferien 8.00 - 11.40
5/1-09 Skolen starter igen
12/1-09 Indskrivningen til børnehaveklasse aug
2009
15/1-09 Indskrivningen til børnehaveklasse aug
2009
4/2-09 Skolefest 6. kl—9. kl
5/2-09 Skolefest 0. kl—5. kl.
6/2-09 Sidste dag før vinterferien
16/2-09 Forprøve i matematik
17/2-09 Forprøve i dansk, skriftlig fremstilling
18/2-09 Forprøve i engelsk, skriftlig
19/2-09 Forprøve i retskrivning og læsning
19/2-09 SFO diskofest 0.—2. klasse
16.00 - 19.00
16.00 - 19.00
25/3-09 Skolebestyrelsesmøde 19.00 - 22.00
26/2-09 Skolebestyrelsesmøde 19.00 - 22.00
Lene Ropdrups bedste opskrift
Spaghetti
Bolognese
(4 personer)
Ingredienser:
2 hakkede løg
2 gulerødder
150 g selleriknold
300 g hakket oksekød
4 spsk olivenolie
2 fed hakket hvidløg
1 dåse hakkede tomater
2 spsk. tomatkoncentrat
Tørrede krydderurter som lidt timian og
oregano
Salt og peber
Ca. 1 dl rødvin/vand
Frisk hakket og skyllet persille
400 g grovpasta
Fremgangsmåde:
Skræl gulerødder og selleri og skær dem
i meget små terninger eller riv dem
groft. Svits kødet i olien til det har skiftet
farve, tilsæt løg, hvidløg, selleri og gulerødder
og svits det med i 1 minut. Kom
tomater med væde, tomatkoncentrat og
krydderier ved.
Lad det hele småstege under låg i 25
minutter. Kom vin/ vand ved, når det
bliver for tørt. Kog pastaen efter anvisning
på pakken i letsaltet vand.
Server retten med friskrevet parmesan
og hakket persille.
12