Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 17 - December 2009 - 4. årgang

ROSEN
Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 17 - December 2009 - 4. årgang

Kære Børn, unge og forældre
Så nærmer julen sig. I dag havde vi Luciaoptog. 4. klassernes piger og drenge gik syngende gennem skolens lange gange
i den mørkelagte skole. Det er altid rørende og stemningsfuldt at se.
Mange nye ting er sket i dette år. Den største nok vores modernisering, hvor vi fik det nye kombibiblioteket. Det har vi
megen glæde af i det daglige, og der kommer mange borgere allerede fra kl. 8. om morgenen. Det er sjovt at se voksne,
dagplejebørn og børnehavebørn og skolens elever blande sig med hinanden på biblioteket.
Foran os i januar ser vi frem til en rigtig sjov, festlig og lærerig uge 6 alligevel – denne gang uden skolefest, desværre.
I år hedder ugen Ngami. Skolen bliver omdannet til en landsby i Afrika. Et lille samfund der skal fungere med alt fra
produktion til pengesystem.
Torsdag den 10. februar bliver der åbent hus for alle forældre, bedsteforældre og søskende, der har lyst til at se hvad vi
arbejder med, og måske få smagsprøver på diverse produkter. Vi glæder os.
Nytårsfortsætter skal man ikke have for mange af, så bliver det ikke til noget. Jeg har to forslag til nytårsfortsætter skolens
elever:
• Spis sund morgenmad hver morgen inden du kommer i skole.
• Gå eller cykel til skole hver dag.
Mht. til morgenmaden viser det sig i skolens trivselsundersøgelse for eleverne, at rigtig mange børn på skolen, ikke har
spist morgenmad, inden de kommer i skole. Alle undersøgelser viser, at børn der ikke har fået den rette kost, ikke lærer
lige så godt, som de kunne. Så spis og bliv klog!
I ønskes hermed en rigtig glædelig jul og godt nytår.
Venlig hilsen Anne Littauer
ROSEN
Redaktion
Anne Littauer - skoleleder
(redaktør, ansvarshavende)
Hanne Schrøder
Kresten Horn - lærer
Silja M. Axelsen, 8.c
Anne Katrine Bagai, 9.c
Mikkel Gaarde
Luciaoptog d. 11. december
Foto:
Hanne Schrøder
Søren Torp
Erik H. Pedersen
Ditte Søndergaard
Anne Katrine Bagai
Frank Skot Andersen
Lay-out: Søren Torp
Næste deadline:
8. marts, 2010
Indlæg kan sendes til:
ali@aarhus.dk
Tryk: Lasertryk
Oplag: 600 stk
Forsiden: Så blev det endnu engang jul
Bladet udkommer 4 gange årligt

Farvel John
Efter 37 år på skolen er John Vogt gået på pension
Af Anne Littauer
Vores administrative leder, John Vogt, er
gået på pension den 1. november efter 37
år som lærer, viceinspektør og sidst administrativ
leder. Her fortæller John lidt om
hans tid på Skødstrup skole.
Hvordan det var dengang, og hvilke forandringer
der er sket?
Først var jeg to år på Tranbjerg Skole som
lærer. Derefter blev jeg ansat på Skødstrup
Skole. Det var i 1973. Jeg blev klasselærer i
en 5. klasse, som jeg havde til dansk. Derudover
havde jeg matematik og en masse
musiktimer.
Det var almindeligt dengang at klasserne
havde den samme klasselærer hele vejen
fra 1. til10. klasse, men jeg havde dem kun
fra 5. – 10. klasse.
Den viceinspektør vi havde, før mig, hed
Fynbo. Det er ham Fynbohuset er opkaldt
efter, for han boede i det hus.
Der var hverken SFO eller fritidshjem dengang
for der var ikke så mange børn, der
skulle passes udenfor hjemmet.
Hvad har gjort, at du er blevet på Skødstrup
Skole i så mange år?
Det hænger samme med, at vi altid har
haft nogle rigtig rigtig gode elever her. De
fås ikke bedre andre steder.
Og også medarbejderne har været rigtig
søde og dejlige. Der er jo rigtig mange lærere,
der har været her i rigtig mange år.
Det må være fordi, de er glade for at være
her.
Er der forskel på hvordan børnene var
dengang og hvordan de er nu?
Eleverne var ikke mere disciplinerede
dengang i forhold til i dag. Måske havde
de mere opdragelse hjemmefra, end de
har i dag. Men det var på mode dengang,
at man havde sine egne holdninger, og
det havde eleverne også! F.eks. det der
med…hvorfor man lige skulle lave det ene
og det andet?
Her er også mange positive forældre, og
så har vi et dejligt naturområde her i Skødstrup.
Hvad har forandret sig på skolen siden
dengang?
Dengang foregik al undervisning i klasselokalet.
Der var ikke ret meget, der foregik
uden for klasseværelset, som nu. Der var
ro på gangene. Til gengæld var der hytteture
hvert år.
Men vi lavede også projekter ind imellem.
F.eks lavede vi projekt ”fabrik”. Hele underetagen
blev til værksteder, og der blev
produceret en hel masse. Vi lånte bagerbutkken
og solgte vores produkter derfra.
Lederne mødte op i fint ”ledertøj” – f.eks.
jakke og slips og den slags.
Er der sket noget med skolens bygninger i
den tid du har været her?
Dengang var der ikke klynger. De blev færdige
i 1978, og der var ikke en hal. Men
vi havde lige så mange elever som nu. Vi
havde også to huse på Lærkevej som blev
brugt til undervisning. Børnehaveklasserne
havde et formiddagshold og et eftermiddagshold.
Det var lærernes skole. Rengøringen var
der tidligt om morgenen, så dem så vi aldrig,
og der var ingen pædagoger.
Fortæl os om én særlig sjov eller god oplevelse
du har haft på skolen?
Jeg var rigtig glad for at være med i skoleforestillingerne.
Ronja Røverdatter, det var
noget af det bedste jeg har været med til.
Hvad vil du lave nu?
Lise, min kone, og jeg skal høre rigtig
mange operaer og andre koncerter, og så
vil jeg besøge mit barnebarn, Karoline, og
min datter og svigersøn i Hamburg.
På skolens vegne siger jeg tak til John for
hans meget store indsats for Skødstrup
Skole igennem alle disse år og vi ønsker
ham alle held og lykke fremover.
Anne Littauer

3.c underviser i klyngen
af Malte-Mathias og Maria fra 3.c
I 3 uger har vi haft læringsstilstema. Det handlede om at vi
skulle lære noget om forskellige fugle. Vi lavede læringsstilsmaterialer
som vi skulle bruge til at undervise de andre på forskellige
værksteder. Det sluttede vi temaet med.
Alle i klassen havde et ansvar for et værksted. Her skulle man
hjælpe og lære de mindre børn at bruge materialerne. Det var
også sjovt at lave læringsstilsmaterialer.
Vi lavede blandt andet lystavler. Det var nogle tavler lavet af
træ med ledninger inden i. Ledningerne var fastgjort til nogle
skruer, så hvis man satte sådan nogle pinde ind i de rigtige svar
sagde den en høj lyd og lyste. Vi lavede også vendespil, fuglebovling,
flaskehalsen, fuglefodbold, fluesmækkeren, og 2 fugleslangespil.
Den dag hvor hele klyngen skulle prøve vores værksteder
havde vi travlt. Vi skulle gøre det hele klar. På værkstederne var
det lidt svært at holde styr på alle de børn og få dem delt i gode
hold. Men det var også sjovt at lave det med dem.
Det var et sjovt og godt tema.
Højt at flyve…
Læringsstilstema om fugle
Af Ditte Søndergaard
Kan fugle flyve på hovedet? Kan de li´ bananer? Hvordan flyver
fugle? Og hvorfor falder fjerene ikke af, når de flyver så hurtigt?
Det var nogle af de mange spørgsmål børnene i klynge 300
stillede, inden temaet om fugle gik i gang.
Vi startede vores 3 ugers forløb i ægte læringsstilsånd med en
global introduktion: Her blev der fortalt en god fuglehistorie, vi
lærte en fuglesang og lyttede til fuglestemmer.
De næste 3 uger arbejdede vi i klasserne med læringsstilsmaterialer:
Gulvspil, brætspil, electro-boards, klemmehjul, vendespil
og meget mere for at lære 10 danske fugle, deres levevis og
kendetegn at kende.
I aldersblandede grupper beskæftigede man sig med én bestemt
fugl, som man blev særligt klog på. Denne særlige viden
skulle man så dele med sine klassekammerater, når man kom
tilbage i klassen,
I SFOen er der arbejdet videre med den kreative tilgang til
fugle – resultaterne kan stadig ses i klyngen. Der er også lavet
fuglemad som nu serveres for besøgende fugle på de foderbrætte,
som blev lavet af 3.c
Der er ingen tvivl om, at børnene i klynge 300 har lært noget
af at arbejde på denne måde. Stort set alle børn kender de 10
fugle ved navn og kan sige et eller to kendetegn til hver fugl.
Børnene har fået øjnene op for fugle i naturen og har vist stor
interesse for temaet. Vi flyver gerne højt igen en anden gang…

200.000 kr. til
indretning af
fællesrum
Af Ditte Søndergaard
I skoleverdenen sker det meget ofte, at
gode idéer og visioner bremses af økonomi
og mangel på ressourcer. I klynge 300
har vi fået en chance for at gøre visioner til
virkelighed.
I efteråret ansøgte vi Børn og Unge om
200.000 kr. til indretning af vores fællesrum.
Vi har længe haft en drøm om at få
lavet et fællesrum, der kan have mange
funktioner. Visionen er et fællesrum, der
er fleksibelt. Som både kan bruges som et
stort samlingssted for alle klyngens børn
og voksne, men som også kan inddeles i
små rum til børn, der arbejder i små grupper
eller alene. Rummet skal kunne bruges
til både læring og leg og er det naturlige
midtpunkt for alle dagens aktiviteter i skole
og SFO.
De 200.000 blev bevilget og med den
slags penge på lommen, er der pludselig
mange muligheder. Rummet skal i løbet af
det næste år indrettes med udgangspunkt
i læringsstile. Vi skal have lavet en fleksibel
inddeling af rummet med skillevægge og
rullegardiner. Der skal være plads til at sidde
og arbejde i sofaer og hængestole. Der
skal laves legeområder med mange funktioner:
Hule, hyggekroge, scene osv. Vi skal
have skabt et fællesrum der er fleksibelt,
fantastisk og funktionelt.
Vi glæder os rigtig meget til at komme i
gang – og endnu mere til det endelige resultat.
Daniel Høenhof 8a
Jeg har en kilometer til skole. Jeg cykler i
skole hver dag, på nær da jeg blev opereret.
Jeg har også min cykel når jeg skal besøge
kammeraterne. Jeg syntes alle skulle cykle
eller gå, så ville der ikke være så meget trafik
af biler.
Mette Mai Iversen 5y
Jeg går 2 km. til skole og hjem fra skole hver
dag. Jeg blev kun kørt i 0 - 1. klasse, ellers
så har jeg cyklet eller gået siden. Alle kan
gå, når man ikke har særligt langt, eller tage
bussen. Vi skal sparer på CO2 udslip og global
opvarmning. Der kunne godt være flere
busse og færre biler!
At bevæge
sig til skole
Af Frank Skot Andersen
Hvem er det som kommer med alle de biler
hver morgen til skolen? Nu er det jo sådan,
at man fra læger og andre sundhedsguruer
anbefaler at børn bevæger sig 1½ time hver
dag. Så giver det jo god mening, at når
man skal i skole så går eller cykler man. Der
er motion. Der er økonomi og klimaøkonomisk
er det jo højaktuelt!
Karen Emma Malberg 5y
Jeg har 1½ km. til skole! Jeg cykler altid
undtagen til min fødselsdag for så skal jeg
have kage med og det er ikke nemt at have
med på cyklen. De elever som bor i byen og
bliver kørt i skole – det må være dovenskab.
Det der med CO2 og vejret – man kan ligesom
mærke det.
Det er den mørke tid
Af Anne Littauer
Til eleverne:
• Husk lygter når du cykler i skole.
• Husk reflekser på jakke, bukser eller andet.
• Brug altid cykelstier eller afmærkede cykelveje,
hvor de findes.
• Brug altid fortovene der hvor de findes.
• Vær forsigtig og kig dig godt for.
Til forældrene
Det vil hjælpe børnene meget, at I ikke kører
jeres børn op til skolen.
Skal de køres, så sæt dem af i god afstand
af skolen. Det gør kun godt, at barnet skal
bevæge sig f.eks. ½ - 1 km. for at komme i
skole. Find et sikket sted, hvor du kan sætte
barnet af, og hvorfra barnet selv kan gå til
skole. Det vil betyde meget for:
• Sikkerheden omkring skolen.
• Dit barns evne til at koncentrere sig i skolen.
• Dit barns kondition og generelle sundhedstilstand.
• Dit barns selvtillid, der styrkes hver gang
det kan klare sig selv.

En rigtig
julehistorie
Baseret på idé af Cecilie 1.c
Der var engang en nissepige, som hed Nisseline.
Nisselines far havde lært hende
hvordan man lavede tryllebesværgelser
med hænderne. Faktisk var Nisseline rigtig
god til det. Men det var svært at øve sig,
uden at hendes forældre skældte hende
ud og sagde, at det kunne være livsfarligt
for andre nisser, hvis de gik forbi imens.
Oppe på Grønland sad Julemanden og
kiggede ud over sit store værksted. Han
kunne se alle de hårdt arbejdende nisser
stå ved gavemaskinen og lave gaverne færdige,
så de kunne nå at blive bragt ud af
Julemanden den 24. december.
Pludselig gav maskinen et host og gik
langsomt i stå... Åh nej. Uden gavemaskinen
var det umuligt, at få alle gaverne færdige
til juleaften. Men maskinen ville ikke
starte. Selv den allerbedste elektroniknisse
kunne ikke få maskinen i gang.
Julemanden var ked af det, mens han kiggede
ind i sin magiske kugle. Kuglen viste
et billede af Nisseline. Julemanden forstod,
hvad kuglen mente. Nisseline var den eneste,
der kunne få gavemaskinen i gang igen.
Derfor ringende han straks til Nisseline og
fortalte hvad der var sket. Nisseline ville
heldigvis gerne hjælpe.
Efter en lang rejse igennem sol, regn og
blæst var Nisseline endelig nået til julemandens
værksted. Men ikke en eneste af
hendes tryllebesværgelser kunne få maskinen
i gang igen. Nisseline kom pludselig på
en god idé. Hun fik alle nisserne til at råbe
i kor:
Kære maskine,
vågn nu op.
Ellers bliver julen
et kæmpe flop!
Med ét startede maskinen og kørte på
højere tryk end nogensinde. Julen var redet
takket være Nisseline og alle Julemandens
nisser!
Da det blev juleaften gled Julemanden
over himlen i sin gavefyldte kane, som han
plejede. Alle børnene fik hvad de havde ønsket
sig - og det samme gjorde julemanden:
en hel verden af glade ansigter. Ho ho ho,
rigtig glædelig jul!
ROSEN
knoppen
Forfattertræf
Anne Katrine Kjær Bagai, 9.c
Forfatteren Anders Johansen er og har
skrevet både bogen :”Supernova” som de
fleste niende klasser har læst, og en anden
bog :”Stjerneskælv”
Anders Johansen er en meget lokal personlighed,
der bor i Hornslet, og hans bøger
er primært ungdomsbøger, med stor indsigt,
og drama.
Foredraget handlede om hvordan det
er at være, og arbejde som forfatter. Men
også om, hvad hans bøger handler om, og
hvorfor han havde valgt at skrive om unge.
Desuden fik vi også en viden, om den intertekstualitet
man kan bruge, og hvordan
man kan inddrage sig selv i historien.Vi
fik blandt andet indsigt i bogen :”Stjerneskælv”
Som handler om anoreksi, og den
forvrængning en piges blik kan foretage sig
helt af sig selv, når hun kigger ind i et spejl.
Stjerneskælv”, har blandt andet elever fra
Skødstrup Skole været med til at læse igennem
under hans skriveproces. Anastasia
Kalias, som medvirkede til at læse :”Stjerneskælv”
, udtaler :”Det er en meget spæn-
dende, ungdomsrelateret bog om et råb
om hjælp. Men også en meget sørgelig bog.
Det var godt at arbejde sammen med ham,
og han tog imod nogle af mine forslag - For
eksempel mine forslag omkring forsiden.
Jeg har snakket med ham siden, og jeg synes
det var ret sejt at han vandt orlaprisen.
De fleste unge kan nok genkende meget af
sig selv i bøgerne.”
Han snakkede om hvordan han var, da
han var teenager, og at det ikke havde været
let altid. Han fortalte, at det var som om
man følte alting lidt mere intenst i de år, og
at det måske interesserede ham mere end
at skrive om ældre personer.
Anders Johansen læste op fra Stjerneskælv,
og en ny bog han arbejder på, som
foregår i en lille by, hvor der åbner en
sexshop der hedder Erotikpaladset. Hans
indgangsvinkel var sjov, og meget ærlig, og
der blev grinet, men selve stemningen var
koncentreret. Folk sad stille på deres stole
og lyttede intenst.

VOXPOP
VOXPOP
Hvorfor holder vi jul?
Fordi det er Jesus’ fødselsdag.
Tror du på julemanden?
Nej! For nogle år siden
kunne jeg se, at det var min
fætter. Så det er min mor og
mest min farmor der køber
gaverne.
Hvad kan du bedst lide ved
juleaften?
Maden! Men også hyggen
og gaverne selvfølgelig.
Emil 2.d
VOXPOP
Fordi Jesus blev født.
Tror du på julemanden?
Ja, men jeg tror ikke på,
at han kommer ned igennem
skorstenen. Han har
selv været hos os, også
selv om, vi ikke har nogen
skorsten.
Har du haft besøg af en
drillenisse?
Ja, da jeg stod op i morges
og skulle have mit tøj på,
var der ris i lommerne!
Eva 1.b
VOXPOP
Fordi Jesus har fødselsdag
juleaften.
Tror du på julemanden?
Ja, det er jo ham der kommer
med alle gaverne. Han
skal give gaver hver dag i
børnenes sokker, så han
har ret travlt. Så nogle gange
hjælper nisserne ham.
Hvad glæder du dig mest til
ved juleaften?
Til at få gaver. Men også til
at se julemanden, for han
har jo også gaver med.
Alberte 0.c
VOXPOP
Jesus har fødselsdag.
Tror du på julemanden?
Ja! Engang var jeg i Holstebro,
og så kom julemanden
forbi med bolsjer.
Jeg har også engang
snakket i telefon med julemanden,
fordi min fæt-
VOXPOP
ter havde nummeret.
Hvad er det sjoveste ved
juleaften?
At danse rundt om juletræet.
Ditte 0.c

God
juleferie
Alle børn og forældre ønskes
en rigtig god efterårsferie
Venlig hilsen
skolens ledelseog personale
Nye regler for skolebestyrelserne
Af Anne Littauer
Det er valgår i år, også mht. skolebestyrelsesvalg.
I den anledning har Byrådet netop
godkendt en ny skolestyrelsesvedtægt. Det
drejer sig om et forsøg i kommunen, der
gerne skulle give flere forældre lyst og mulighed
for at stille op.
Skødstrup Skoles bestyrelse og skoleledelsen
har altid haft et godt samarbejde, og
vi vil glæde os til at få nye forældre ind til
efteråret.
Har du tanker om at stille op, er du meget
velkommen til at deltage i et af bestyrelsesmøderne
i det kommende halve år, så
du kan få et billede af, hvad arbejdet indebærer.
Kontakt skoleleder Anne Littauer, eller
bestyrelsesformand Jon Birger Pedersen.
Hermed de vigtigste nye regler:
• Der oprettes klasseråd i alle klasser
• Hver klasse opstiller mindst én kandidat
til skolebestyrelsesvalget, dog har forældre
ikke pligt til at lade sig opstille (der vælges
fortsat kun 7 forældrerepræsentanter).
• Hvervet som borgerligt ombud afskaffes.
• Forældrerepræsentanternes valgperiode
ændres fra fire til to år, skolebestyrelsesåret
starter 1. november.
• Skolebestyrelsesmøderne er åbne med
mindre der er tale om f.eks. personsager.
• SFO-lederne tilforordnes skolebestyrelserne,
med mindre de ikke ønsker det.
Kalender
4/1 Første skoledag efter ferien
11/1 Indskrivning til kommende 0. klasse
13/1 Indskrivning til kommende 0. klasse
17/1 Dramaholdets forestilling
Uge 6 Temauge for hele skolen ”Ngami”
20/1 Møde i skolebestyrelsen
12/2 Fastelavnsfest SFO Labyrinten
15/2 Vinterferie
22/2 Første skoledag efter vinterferien
22/2 - 24/2 Skriftlige forprøver 9. klasserne