Fredensborg Kommune - kokkedal på vej

EN HELHEDSPLAN FOR TRE BOLIGAFDELINGER I KOKKEDAL: 

Egedalsvænge 

(Boligforeningen 3B) 

og 

Skovengen og Byengen/Nordengen 

(Andelsboligforeningen Hørsholm-Karlebo) 

i samarbejde med 

Fredensborg Kommune 

Udarbejdet af 

Kuben Byfornyelse Danmark 

og 

3B

KOKKEDAL PÅ VEJ 

Indhold: 

INDHOLD: .................................................................................................................. 2 

1 INDLEDNING ....................................................................................................... 4 

2 VISION ................................................................................................................. 4 

3 UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLANEN ..................................................... 5 

3.1 Baggrund for ansøgningen 5 

3.2 Beliggenhed og fysiske kendetegn 5 

3.3 Beboersammensætning – fortolkning af KÅS-tabeller 6 

4 IGANGVÆRENDE AKTIVITETER .................................................................... 10 

4.1 Fysiske rammer 10 

5 RESSOURCER OG NETVÆRK ........................................................................ 12 

5.1 Ressourceorientering 12 

5.2 Netværksorientering 13 

6 KOKKEDAL I JOB ............................................................................................ 14 

6.1 Introduktion til temaet 14 

6.2 Fremskudt beskæftigelse 14 

6.3 Kick-off seminar 18 

6.4 Milepæle 18 

7 BARN OG UNG I KOKKEDAL .......................................................................... 20 

7.1 Introduktion til temaet 20 

7.2 Dokumenterede behov 20 

7.3 Målsætninger 21 

7.4 Idékonference 23 

7.5 Børne- og ungemedarbejder 23 

7.6 Idékatalog 24 

7.7 Frie midler 31 

8 KULTUREL I KOKKEDAL ................................................................................ 32 

8.1 introduktion til temaet 32 

Helhedsplan for ’Kokkedal på vej’ 2


8.2 Kulturrådet 32 

8.3 Gadeteater i Kokkedal 34 

9 ORGANISERING ............................................................................................... 36 

9.1 Formål 36 

9.2 Forberedelse af områdeorganisering 36 

9.3 Skitse til organisering 37 

9.4 Fællesudgifter 41 

10 EVALUERING ................................................................................................ 42 

10.1 Logbog 42 

10.2 Formidling 42 

11 ØKONOMI ...................................................................................................... 43 

11.1 Samlet budget 43 

11.2 Delbudget for ’Kokkedal i job’ 44 

11.3 Delbudget for ’Barn og ung i Kokkedal’ 45 

11.4 Delbudget for ’Kulturel i Kokkedal’ 47 

11.5 Delbudget for ’Sekretariatet for Kokkedal på Vej’ 48 



1 Indledning 

Helhedsplanen ’Kokkedal på vej’ omfatter tre boligafdelinger, der er beliggende i Kokkedal 

lige ved Holmegårdscenteret. Helhedsplanen skal ses i sammenhæng med Fredensborg 

Kommunes integrationspolitik, der i lighed med helhedsplanen har fokus på blandt andet 

beskæftigelsesfremme, børn & unge og integration. Kokkedal er gennem mange år blevet 

omtalt som et sted med megen uro og kriminalitet blandt unge, og beboerne i boligforeningerne 

oplever, at det kan være utrygt at færdes i området, ligesom der er en del hærværk og 

mange indbrud i private hjem. 

Dette billede er slet ikke dækkende for områdets samlede situation og potentialer. Der er et 

aktivt beboerdemokrati i alle tre boligafdelinger, og området har også en stor kommunal bevågenhed 

i Fredensborg Kommune. 

For at sikre en positiv udvikling samt skabe et lokalt forankret og fælles ansvar for områdets 

fremtid og omdømme er der behov for en styrket indsats. En indsats, hvor der arbejdes med 

at styrke samarbejdet mellem de 3 boligafdelinger indbyrdes og med kommunen. Et samarbejde 

som skal bidrage til at området kan iværksætte aktiviteter for børn og unge, kulturelle 

arrangementer og forebygge en negativ udviklingsspiral og dårligt image. 

Disse indsatser skal ske på måder, der sikrer, at forandringerne rodfæstes lokalt og i kommunen. 

Helhedsplanen skal således medvirke til at skabe rammer, hvor beboerne både kan udvikle 

nye og udfolde eksisterende kompetencer. 

2 Vision 

Visionen med helhedsplanen for de tre boligafdelinger er at fremme, fastholde og styrke en 

positiv udvikling hen imod at skabe et velfungerende boligområde. 

Et velfungerende boligområde kan blandt andet karakteriseres som: 

• Et område, der socialt og kulturelt har stor rummelighed, tryghed og trivsel for den 

enkelte 

• Et område, der giver børn og unge de bedste rammer for en tryg og god opvækst, 

hvor alle får mulighed for uddannelse, arbejde og kreativ fritid 

• En velfungerende og velholdt bebyggelse, som danner rammen om beboernes liv og 

som giver den forbipasserende lyst til at kigge ind og opleve den særlige stemning 

der er. 



3 Udgangspunkt for helhedsplanen 

3.1 Baggrund for ansøgningen 

I foråret 2006 indsendte Skovengen og Byengen/Nordengen en fælles ansøgning, og Egedalsvænge 

indsendte en separat ansøgning til Landsbyggefonden om muligheden for støtte 

fra fondens pulje vedrørende tilskud til social og forebyggende indsats i problemramte afdelinger. 

LBF stillede som betingelse for reservering af støttemidler, at den endelige helhedsplan omfattede 

alle tre boligafdelinger. Baggrunden herfor var dels en vurdering af, at der skal gennemføres 

en samlet indsats i området, da de problemer, der reelt er, ikke defineres af matrikelskel 

dels et ønske om en optimering af midlerne. 

Med udgangspunkt i de to oprindelige ansøgninger er denne endelige ansøgning blevet udarbejdet, 

således at der skabes de bedste rammer for at udvikle nye samt fastholde og styrke 

de eksisterende kvaliteter og boligsociale tiltag. 

Overordnet for helhedsplanen gælder, at det er vigtigt at betragte projektets tre temaer som 

fleksible og foranderlige. Herved forstås, at det – undervejs i den fire års periode, som den 

samlede helhedsplan løber over – skal være muligt løbende at udvikle delprojekter, der er 

tilpasset beboernes aktuelle ønsker og behov. Denne fleksibilitet vurderes at være både ønskelig 

og nødvendig for at sikre, at resultaterne og indsatsen forankres bedst muligt i lokalområdet. 

3.2 Beliggenhed og fysiske kendetegn 

Centralt i Kokkedal ligger de tre boligafdelinger, der er omfattet af helhedsplanen ’Kokkedal 

på vej’. 

Afdelingerne Egedalsvænge, Skovengen og Byengen/Nordengen ligger side om side med 

tæt kontakt til attraktive grønne områder, beboerfaciliteter samt offentlige skoler og institutioner 

i umiddelbar nærhed, samt udmærket forbindelse til offentlige transportmidler (bus og 

tog) samt glimrende indkøbsmuligheder ganske tæt på boligen. 

Der er gåafstand til åer, søer og skov, en enkelt kilometer til to af Nordsjællands populæreste 

strandområder, Mikkelborg og Nivå, og der er kun ca. 25 km til København. 

De tre afdelinger er forskellige – både hvad angår beboersammensætningen og udformning 

og antal af bygninger og boliger. De har dog det tilfælles at alle 3 afdelinger forbindes med 

stednavnet og området ”Kokkedal”. Dermed er de alle afhængige af det image og den konkrete 

sociale situation der er knyttet til området som helhed. 

Egedalsvænge 

Afdelingen er opført af Fagforeningernes Boligforening i 1972-73. Den administreres af boligorganisationen 

3B. 

Afdelingen består af 17 treetages bygninger, der er placeret parallelt – i en slags hestesko 

– omkring et stort grønt fællesareal. Bebyggelsen rummer i øjeblikket i alt 651 lejligheder af 

varierende størrelse samt et lille antal ungdomshybler. 

I løbet af 2007 – 2008 skal der gennemføres omfattende bygningsarbejder, idet der planlægges 

nedrivning af flere opgange samt et nybyggeri i fire til seks etager, der skal huse plejeog 

aktivitetscenter samt ældreboliger. Disse ombygningsarbejder finansieres på boligdelen 

som nyt alment byggeri mens servicearealet finansieres af Fredensborg Kommune. Herudover 

arbejdes der med andre tiltag finansieret via HOB-midler. 

Siden 1996 har der indenfor rammerne af beboerrådgiverordningen eksisteret en række boligsociale 

aktiviteter. Der er jf. beboersammensætningen særligt fokus på børn og unge, og 



der er således etableret drenge- og pigeklubber, teaterforløb, dans mm. Fælles for aktiviteterne 

gælder det, at de er organiseret i paraplyorganisationen Mødestedet. 

Med LBF drøftes også finansiering af miljøforbedrende foranstaltninger, som beboerne er 

inddraget aktivt i anvendelsen af. Boligafdelingen har indgået en 4-årig partnerskabsaftale 

med den tidligere Karlebo Kommune, der i dag indgår i den nye Fredensborg Kommune. 

Partnerskabsaftalen er foreløbig aftalt til ultimo 2008. 

Skovengen 

Afdelingen er opført af Hørsholm Karlebo Boligselskab i 1974 og administreres af Boligkontoret 

Danmark. 

Boligafdelingen består af 267 boliger, som er fordelt i 30 bygningsblokke i to etager, der er 

opført i beton med synligt tilslag og kun begrænset facadedetaljering generelt, så bebyggelsen 

i dag fremstår rationelt og prunkløst udformet – uden overflødig luksus. 

I 1990 blev facaderne gennemgribende renoveret med blandt andet en lukning af altaner på 

første sal, og der vil i den nærmeste fremtid blive gennemført yderligere en omfattende renovering, 

hvor alle badeværelser, gavle samt friarealerne mm. skal fornyes. Disse arbejder 

gennemføres med støtte fra LBF. 

Afdelingen rummer forskellige boligtyper, der er 28 stokke med rækkehuse i to etager samt 

to blokke med etplans lejligheder på hver etage, hvor der er direkte adgang til boligerne i 

stueplan fra terræn samt en udvendig altangang, der giver adgang til lejlighederne på første 

sal. 

Både rækkehusene og lejlighederne i stueplan har en lille, privat have, og lejlighederne på 

første sal har en lukket altan. 

Byengen/Nordengen 

Afdelingerne blev opført af Hørsholm Karlebo Boligselskab i 1976 og administreres af Boligkontoret 

Danmark. Tidligere var der tale om to afdelinger so nu er sammenlagt til en. 

Den samlede afdeling består af i alt 35 blokke i to etager af varierende længde og arkitektoniske 

udtryk, og bebyggelsen rummer både rækkehuse og etagebyggeri med lejligheder på 

hver etage. Rækkehusene er i to plan og har have, mens lejlighederne har enten have eller 

lukket altan. 

Bygningerne er opført i beton med delvis skalmur af gule tegl. I 1998 blev der gennemført en 

delvis renovering af facader mm. For tiden arbejdes der med idéer om at sammenlægge lejligheder 

og gennemføre forskellige tiltag, der kan forbedre tilgængeligheden i bebyggelsen, 

men disse delprojekter er foreløbig kun i planlægnings-/skitseringsfasen. 

3.3 Beboersammensætning – fortolkning af KÅS-tabeller 

I dette afsnit foreligger en gennemgang af de særlige forhold, der gør sig gældende for de tre 

afdelinger med hensyn til beboersammensætning og socioøkonomiske forhold. Afsnittet underbygger 

behovet for den boligsociale indsats, der skal arbejdes med de kommende år. 

En analyse af beboersammensætningen er foretaget på baggrund af KÅS-statistikker for de 

tre afdelinger, hvor der forefindes statistiske nøgletal for henholdsvis den enkelte afdeling og 

kommunen. Der foretages en sammenligning af de tre afdelinger, der kaldes ”området”, med 

kommunen som helhed. Hvis der er stor forskel på de tre afdelinger indbyrdes, skelnes der 

eksplicit mellem dem (fx i forhold til indvandrere og efterkommere). 

KÅS-tal for to af afdelingerne foreligger fra 2005, mens tallene fra den tredje afdeling er fra 

2006 (Egedalsvænge). Der er kun marginale forskelle i tallene fra kommunen fra 2005 og 

2006, hvorfor der gennemgående er anvendt tal for kommunen fra 2006 i sammenligninger 

mellem området og kommunen. Tal, der refererer til kommunen, er baseret på oplysninger 



fra Karlebo Kommune, som afdelingerne var en del af på tidspunktet for udtrækningen af 

statistikkerne. 

Hvis der på et senere tidspunkt skal udarbejdes sammenligninger i beboersammensætningen 

over tid, er det vigtigt at være opmærksom på, at den tidligere Karlebo Kommune og den 

nye Fredensborg Kommune ikke umiddelbart kan sammenlignes. Eksempelvis er indkomstniveauet 

formodentlig højere i den nye kommune. For området eller de enkelte afdelinger 

kan der naturligvis laves en umiddelbar sammenligning over tid (hvis ikke opgørelserne i de 

enkelte tabeller ændres), men sammenligninger mellem området og/eller afdelingerne i forhold 

til kommunen kan ikke umiddelbart foretages. 

3.3.1 Aldersfordeling 

Befolkningen i de tre afdelinger er noget yngre sammenlignet med kommunen som helhed. 

For alle aldersgrupper fra 0-35 er der forholdsmæssigt flere i området i forhold til kommunen. 

Der er til gengæld færre ældre over 67 år. Der er ikke markant forskel på aldersfordelingerne 

i de tre afdelinger. 

procent 

25,0 

Aldersfordeling 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 

0- 6 år 7-17 år 18-24 

år 

25-34 

år 

35-49 

år 

50-66 

år 

67 år og 

ældre 

området 

Karlebo kommune 

3.3.2 Fordeling af husstandstyper 

Fordelingen af husstandstyper i området skiller sig også ud i forhold til kommunen som helhed. 

Der er relativt flere enlige både med og uden børn. Særligt i Skovengen og Byengen/Nordengen 

er der mange i denne gruppe – ca. 22 % af husstandene i disse to afdelinger 

er enlige med børn, hvorimod kun 9 % af husstandene tilhører samme gruppe i Egedalsvænge, 

hvilket er meget tæt på andelen for kommunen som helhed på 8 %. 

Den store forskel på de tre afdelinger kan formodentligt forklares med afdelingernes mønster 

mht. etnicitet, se afsnit nedenfor, hvor folk med anden etnisk baggrund end dansk langt 

sjældnere lader sig skille i sammenligning med folk af dansk herkomst. 



procent 

45,0 

40,0 

35,0 

30,0 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 

Enlige uden 

børn 

Fordeling af husstandstyper 

Enlige med 

børn 

Par uden 

børn 

Par med 

børn 

Øvrige 

husstande 

området 


3.3.3 Indkomst og beskæftigelse 

Generelt kan det konstateres, at der er væsentlige forskel på indkomstniveauet i området 

sammenlignet med resten af kommunen, idet der i de tre afdelinger er betragteligt flere beboere, 

der tilhører lavindkomstgrupperne og/eller er på overførselsindkomst. 

procent 

Fordeling af indkomstgrupper 

70,0 

60,0 

50,0 

40,0 

30,0 

20,0 

10,0 

0,0 

0-99.999 kr. 100.000- 

149.999 kr. 

150.000- 

199.999 kr. 

200.000 kr. og 

mere 

området 


Der er nogen forskel på de tre boligafdelinger, fx er der i Egedalsvænge langt flere beboere 

med en bruttoindkomst på under 100.000 kr., end det er tilfældet de andre to afdelinger. 30 

% af beboerne over 15 år i Egedalsvænge har en indkomst under 100.000 kr., hvilket relativt 

set i forhold til kommunen er næsten en fordobling eller 13 procentpoint højere. 

Kun 36 % af beboerne i området har en skattepligtig indkomst på over 200.000 kr. sammenlignet 

med 58 % i kommunen. Særligt i Egedalsvænge er der markant færre med bruttoindkomster 

på over 200.000 kr. om året (28 %). Men også i de to andre afdelinger er der relativt 

færre med høje indkomster sammenlignet med kommunen (henholdsvis 43 og 45 % i Byengen/Nordengen 

og Skovengen). 



Disse forhold kommer naturligvis også til udtryk ved generelt gennemsnitlige lavere bruttoindkomster 

i de tre afdelinger sammenlignet med kommunen. I kommunen er den gennemsnitlige 

årsindkomst ca. 260.000 kr. om året. Til sammenligning er den i Egedalsvænge ca. 

157.000 kr., i Skovengen er den ca. 191.000 kr. og i Byengen/Nordengen er den 188.000 kr. 

Det lave indkomstniveau i området hænger sammen med, at arbejdsstyrken i de tre afdelinger 

er lavere end for kommunen som helhed. I kommunen er arbejdsstyrken ca. 68 % (arbejdsstyrken 

opgøres i KÅS-tabellerne som alle personer over 15 år fraregnet pensionister 

og øvrige udenfor erhverv, herunder studerende). I Egedalsvænge er arbejdsstyrken 54 %, i 

Skovengen og Byengen/Nordengen er den ca. 60 %. 

Der er ligeledes relativt flere på indkomsterstattende ydelser. I kommunen modtager er ca. 

44 % af borgerne indkomsterstattende ydelser. I Egedalsvænge er det 62 % af beboerne, i 

Skovengen er det 56 % og i Byengen/Nordengen er det 55 %. Sammenlignet med kommunen 

er der særligt flere på kontanthjælp i de tre afdelinger. I kommunen er ca. 11 % på kontanthjælp. 

I Egedalsvænge er 28 % af beboerne på kontanthjælp, mens det samme tal for 

Skovengen og Byengen/Nordengen er henholdsvis 17 og 22 %. 

3.3.4 Beboere med anden etnisk baggrund end dansk 

Der er relativt flere indvandrere og efterkommere i området – 39 % – i sammenligning med 

kommunen som helhed, hvor 18 % af borgerne har anden etnisk baggrund end dansk. 

Andel af indvandrere og 

efterkommere i kommunen 


efterkommere i området 

18% 

82% 

39% 

61% 

dansk herkomst 

indvandrere og efterkommere 



Der er imidlertid stor forskel på andelen af indvandrere og efterkommere i de tre afdelinger 

og den relativt større andel i området kan tilskrives den meget store andel på beboere med 

anden etnisk baggrund end dansk – 59 % – i Egedalsvænge. 


efterkommere i 

Egedalsvænge 

59% 

41% 


efterkommere i 

Byengen/Nordengen 

23% 

77% 


efterkommere i Skovengen 

14% 

86% 







Særligt blandt børn og unge i Egedalsvænge er andelen med anden etnisk baggrund end 

dansk stor. Hele 79 % af afdelingens børn og unge mellem 7-17 år har indvandrerbaggrund. 



4 Igangværende aktiviteter 

I dag er der kun særlige initiativer i gang på to af de tre områder; dvs. på børne- og ungeområdet 

samt på det kulturelle område - jf. beskrivelserne nedenfor: 

Børn og unge 

En række foreninger og kommunen, gennemfører en række aktiviteter for børn og unge i 

området. Der er både indendørs og udendørs aktiviteter i lokalområdet og i andre dele af 

kommunen. Disse eksisterende tilbud og indsatser skal kortlægges, og der skal på den baggrund 

udvikles og etableres samarbejder med alle relevante parter om målrettede initiativer 

for lokalområdets børn og unge. 

Desuden er der igangsat aktiviteter i forbindelse med den områdefornyelse og tilknyttede 

partnerskab, der er indgået mellem Egedalsvænge og kommunen (partnerskabet blev etableret 

med den tidligere Karlebo Kommune). Blandt flere succesfulde aktiviteter nævnes både 

’Pigeklubben’ og ’Drengeklubben’, der imødekommer et stort behov hos målgruppen af børn 

og unge mellem 6 – 18 år. 

Disse aktiviteter er i princippet uafhængige af den nye helhedsplans fremtidige indsats og 

rammer, men der vil ske en analyse, vurdering og høring af beboerne om interessen for at 

udvide målgruppen til at dække hele området eller gennemføre tilsvarende aktiviteter som et 

led i helhedsplanen ’Kokkedal på vej’ og således at de opnåede, gode erfaringer kan udbredes 

til resten af området. 

Kultur 

Den tidligere Karlebo Kommune har gennem et par år afholdt en årlig kulturnat med lokale 

arrangementer, og hvor de to af de tre afdelingsbestyrelse har medvirket aktivt og økonomisk 

i planlægning og gennemførelse. 

Derudover er der både ’Kvarterhuset’ og Egedal Medborgerhus, hvor der afholdes aktiviteter 

af forskellig art. 

Der afholdes endvidere koncerter og natbio på friluftsscenen ved Fredtoften om sommeren. 

Aftenskolerne tilbyder fritidsundervisning, foredrag m.v. på skoler i området og Musikskolen 

tilbyder undervisning for børn og unge. 

4.1 Fysiske rammer 

Ud over de forslag til konkrete delprojekter, der beskrives længere fremme, er det et mål at 

forbedre de fysiske rammer for aktiviteter i lokalområdet. Denne indsats er ikke indenfor helhedsplanens 

område. 

Med baggrund i gennemført bygningseftersyn og planer for omlægning af udendørsarealer 

drøftes finansiering af denne omfattende ajourføring af afdelingen med LBF. Gennemførelse 

forventes at ske sideløbende med helhedsplanen. 

Desuden skal det undersøges om, der er mulighed for, at nogle af de kommende arbejder i 

Skovengen, der vedrører miljøforbedringer og kriminalpræventive tiltag kan omfatte bygningsfysiske 

tiltag i forbindelse med friarealforbedringer. 

Det bør derfor indgå i det videre arbejde, at der indledes en målrettet dialog med afdelingsbestyrelsen 

i boligafdelingerne Egedalsvænge og Skovengen samt med Fredensborg Kommune 

om muligheden for at konvertere og anvende midler til forbedring af de fysiske rammer. 

Endelig skal det undersøges, hvorvidt der kan opnås et samarbejde og/eller en sponsoraftale 

med relevante, eksterne parter – for eksempel Danmarks Idrætsforbund. 

Hvis der kan skabes mulighed for konkrete tiltag omkring etablering af forbedrede fysiske 

rammer, skabes der et velegnet udgangspunkt for at inddrage og ansvarliggøre målgruppen i 

et forpligtende samarbejde i forhold til såvel planlægningen af arbejderne som anvendelse 

og drift af det færdige resultat. 



I denne sammenhæng er det også nødvendigt at være opmærksom på den massive nedslidning 

af de fysiske omgivelser i de tre boligafdelinger samt i og omkring Holmegårdscenteret. 

Generelt er der et massivt behov for at gennemføre et kvalitetsløft af friarealerne gennem 

funktionelle og visuelle forbedringer af stisystemer og belysning mv., der vil have såvel og 

tryghedsskabende som kriminalpræventiv effekt. 

Denne indsats er allerede i gang i Egedalsvænge, og der er tilsvarende tiltag på vej i Skovengen, 

hvor LBF har reserveret midler blandt andet til den delopgave. 

Men udover de nødvendige forbedringer mellem bygningerne i de tre afdelinger, er der et 

stort behov for en væsentlig og målrettet indsats omkring selve Holmegårdscenteret, der på 

mange måder er fanget i en negativ udvikling. 

En årsag hertil er, at centeret og dets omgivelser fremstår meget nedslidt og generelt uindbydende 

for kunder blandt andet på grund af hyppigt hærværk mod forretningernes facader. 

En anden årsag er, at der er en gruppe utilpassede unge, der ofte opholder sig i og omkring 

centeret, hvilket betyder, at en del beboere føler sig utrygge ved at købe ind og/eller færdes i 

centeret 

Samlet set betyder disse forhold, at centeret har yderst vanskeligt ved at tiltrække både attraktive 

forretninger og udvide sit kundegrundlag. 

Denne helhedsplan omfatter en række tiltag, der gennem sine bud på konstruktive udfoldelsesmuligheder 

for børn og unge generelt, formodentlig vil mindske den konkrete gruppes 

belastning af centeret. 

Men for at vende den negative udvikling er det vigtigt, at der sker en samlet og overordnet 

indsats – for eksempel at der udarbejdes en lokalplan, hvori der stilles krav om både dannelse 

af en centerforening og minimumsbetingelse vedrørende facadeudsmykning mm. Disse 

tiltag, der primært vedrører de erhvervsdrivende skal understøttes af en kommunal prioritering 

af de fysiske omgivelser vedrørende forbedring af belægninger og belysning suppleret 

med for eksempel beplantning eller lignende. 



5 Ressourcer og netværk 

5.1 Ressourceorientering 

Det centrale udgangspunkt for det boligsociale arbejde er beboerne og deres ressourcer. 

Udgangspunktet for arbejdet bør derfor være ønsket om at gøre området til et bedre sted at 

bo og leve. Ingen mennesker ønsker at blive betragtet som et problem eller som en del af et 

problem. 

En ressourceorienteret indsats tager udgangspunkt i en antagelse af, at alle personer, grupper 

af beboere og boligområder har flere potentielle ressourcer, end det umiddelbart kan 

aflæses i eksempelvis KÅS-statistikker. Der er ikke tale om at overse eller ignorere de boligsociale 

problemer, som den enkelte beboer og området er præget af. Der er derimod tale om 

at erkende, at potentialet til forandring er til stede samtidig med eller på trods af de boligsociale 

problemer. Der er med andre ord tale om at få et nuanceret billede af den enkelte og boligområdet 

og dermed ikke kun fokusere på problemer og behandling af disse. 

Den ressourceorienterede tilgang til udviklingsarbejde er blandt andet beskrevet i det der 

kaldes ABCD metoden (asset based community development), som er udviklet på North 

Western University i Chicago. Grundlæggende for denne tankegang er at identificere potentielle 

ressourcer hos den enkelte og grupper af beboere og med dette udgangspunkt skabe 

fundamentet for udvikling af kompetencer og ansvar. 

På kort sigt vil en ressourceorienteret tilgang sikre, at beboere selv involveres i udviklingsarbejdet, 

hvorved der – i et opgør med en behandlertilgang – sikres en lokal forankring af de 

kompetencer og den læring der finder sted. Beboerne selv er i fokus bistået af professionelle 

kræfter. På længere sigt vil den enkelte og hele området udvikle en selvstændig og ligeværdig 

rolle i forhold til det omkringliggende samfund. 

En ressourceorienteret tilgang vil således udfordre de potentialer, der er hos den enkelte 

beboer. Positive kvaliteter skal opmuntres. Troen og tilliden til den enkelte skal være i fokus. 

Herved får individer mulighed for at knytte og udvikle netværk på tværs – og det er netop 

sociale netværk på tværs i afdelingen og ud ad afdelingen, der er behov for at styrke, med 

henblik på at minimere og forebygge social og økonomisk isolation og marginalisering. 

Det næste skridt vil have beboernes handlekompetencer i fokus – også de der til daglig betragtes 

som ressourcesvage beboere. Trivsel og tryghed skabes bedst ved at udvikle og 

styrke civile og selvbærende sociale netværk, der tillige er forudsætningen for, at beboerne 

tør tage ansvar for deres egen situation og selv handle frem for at føle sig som klienter i et 

system. Dette bør være den røde tråd i det boligsociale arbejde i de tre boligafdelinger. 

I et område som Kokkedal er der behov for, at en mobilisering af lokale kræfter støttes via 

både frivillige, lokale beboere der har kendskab til de enkelte og allerede eksisterende netværk, 

der kan bygges videre på og de ’eksterne professionelle rådgivere’, eksempelvis de 

opsøgende projektmedarbejdere og projektkoordinatoren. 

De professionelle kan således bistå med støtte og opbakning i form af hjælp til idéudvikling, 

koordinering med andre netværk og/eller eksisterende og nye aktører og information om potentielle 

muligheder mm. 

Den metodiske tilgang i den kommende indsats indeholder således to centrale elementer; 

dvs. at indsatserne skal være orienteret i forhold til ressourcer og netværk. 

Titlen på helhedsplanen ’Kokkedal på vej’ signalerer, at den gennemgående strategi i helhedsplanen 

bestå i at finde, forstærke og udvikle ressourcer samt skabe et udvidet netværk 

for beboerne. 

Målet er, at beboerne selv har ansvaret for at skabe og fastholde gode og sunde rammer i og 

omkring boligen. Dette mål kan blandt andet ske ved at styrke og fastholde beboernes kvalifikationer 

og kompetencer gennem: 

• at flere beboere finder ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse 



• at de lokale børn og unge får et aktivt, varieret og godt fritidsliv i området og desuden 

får styrket kontakten til andre børn og unge både i selve området og i de omkringliggende 

områder 

• at der etableres mulighed for et alsidigt fritidsliv med mangfoldige tilbud for alle aldersgrupper, 

så beboerne oplever, at deres boligområde er attraktivt og levende og 

værd at værne om 

5.2 Netværksorientering 

Den boligsociale indsats i ’Kokkedal på vej’ tager udgangspunkt i udviklingen af organisatoriske, 

sociale, kulturelle og professionelle netværk, som kan sikre fremdrift i og koordinering af 

indsatsen. Der er sat gang i udviklingen af en række erfaringer og organiseringer som på den 

ene side matcher en lokal helhedsorienteret indsats og på den anden side giver kommunens 

forvaltninger og boligorganisationerne det nødvendige overblik og mulighed for overordnet 

styring af beslutninger og økonomi. 

Udviklingen af de mange netværk og deres indbyrdes forbindelse kræver overblik og netværksstyring. 

Netværksstyring som arbejdsmetode er en strategi man gennem de sidste år 

er blevet mere bevidst om og som stadig udvikles. 



6 Kokkedal i job 

6.1 Introduktion til temaet 

I de tre boligafdelinger er der en overrepræsentation af beboere, der modtager indkomsterstattende 

ydelser. 

Erfaringer viser, at der er sammenhæng mellem antallet af beboere der står udenfor arbejdsmarkedet 

og risikoen for negativ udvikling af boligområder. 

Derfor er det indlysende, at bedre beskæftigelse i et område vil være et meget væsentligt 

tiltag, der udover de umiddelbare effekter også kan fungere som løftestang for andre sociale 

og integrationsfremmende indsatser, der kan fremme et socialt velfungerende område. 

Kokkedal i Job skal ses i sammenhæng med Fredensborg Kommunes integrationspolitik - 

samt i Beskæftigelsesplanen for 2007 og den kommende for 2008. Målet er en mere målrettet 

og opsøgende beskæftigelsesindsats i de områder, hvor de ledige bor og hvor der ofte er 

flere problemstillinger end ledighed. Herudover er Fredensborg Kommune i gang med en 

særlig indsats i forhold til sygemeldte kontanthjælpsmodtagere – for at få dem ud på arbejdsmarkedet 

– i form af en særlig opsøgende ”helbredspatrulje”. 

Det primære formål med ’Kokkedal i Job’ er at skabe en effektiv beskæftigelsesindsats for 

ledige borgere i Kokkedal. 

Gennem en målrettet, varieret og intensiv indsats er det målet, at der blandt de nuværende 

ledige og kontanthjælpsmodtagere i lokalområdet skabes en kontakt til arbejdsmarkedet med 

henblik på at sikre/skabe en styrket og varig tilknytning. 

Sceneskiftet fra kommune til lokalmiljø åbner mulighed for afprøvning af innovative metoder i 

mødet mellem borgerne og Jobcentret. For at fremhæve den alternative, fremskudte beskæftigelsesindsats 

kan der med fordel tænkes afvekslende og fleksibelt i forhold til en række 

traditionelle kommunale forhold; f.eks. kan der være åbent sent på eftermiddagen, om aftenen 

og/eller i weekenden. 

6.2 Fremskudt beskæftigelse 

Det første projektmål er at etablere en organisation, der skal bidrage til, at den lovbestemte, 

kommunale beskæftigelsesindsats får gennemslagskraft i Kokkedal. Der skal forud herfor 

gennemføres en grundig analyse af rolle- og ansvarsfordeling imellem parterne. 

Gennem en konsekvent og støttende politik skal der skaffes job til ledige beboere i området. 

Desuden indgår der også en væsentlig opgave i rådgivning af unge om fritidsjob og uddannelse. 

Det andet projektmål er at sikre individuel målrettet kompetenceudviklende og motivationsfremmende 

indsatser, der muliggør et match mellem borgerens kompetencer og erhvervslivets 

behov for arbejdskraft. 

Et redskab hertil vil være at udarbejde konkrete partnerskabsaftaler på udvalgte områder, 

hvor der efterspørges arbejdskraft samt brobygningsaftaler med uddannelsesinstitutionerne, 

med henblik på at sikre optagelse og gennemførsel af særlige branchetilrettelagte uddannelses- 

og opkvalificerende forløb, der giver beskæftigelse eller fører til optagelse på ordinær 

uddannelse. 

Det tredje projektmål er, at ledige borgere på kanten af arbejdsmarkedet, der er omfattet af 

lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) bliver afklaret og evt. får løst problemer udover 

ledighed med heraf følgende skift fra ikke arbejdsmarkedsparat jf. LAB i målgruppe § 2, nr. 3 

i matchkategori 4 og 5 til arbejdsmarkedsparat i målgruppe § 2, nr. 2 i matchkategori 1, 2 

eller 3. 



Det fjerde projektmål er at udvikle, afprøve og evaluere innovative metoder i beskæftigelsesindsatsen. 

I denne forbindelse skal det nævnes, at der i budgettet er reserveret midler til inddragelse 

af beboere i udviklingsarbejdet. 

6.2.1 Metoder 

Arbejdsmetoderne i ”Kokkedal i job” skal tilpasses formålet. For at fremme dialogen mellem 

kommune og borgere og skabe en mere effektiv beskæftigelsesindsats, afprøves en række 

metoder, som supplerer det traditionelle møde mellem den kommunale medarbejder og borgeren. 

• Kort responstid. Henvendelser fra borgere og virksomheder skal besvares hurtigt og 

der skal iværksættes tæt, kontinuerlig opfølgning 

• Hjemmebesøg hos den ledige kan indgå i udarbejdelsen af jobplan. Med reference til 

god effekt i Odense og Københavns Kommune skal denne metode benyttes i sammenhæng 

med muligheden for at indgå et tværfagligt samarbejde med sundhedspersonale 

• De visiterede borgere skal tæt og kontinuerligt opfølges af en jobkonsulent indtil de 

har opnået ordinær beskæftigelse. Dette betyder blandt andet, at borgeren opsøges 

på sin bopæl af jobkonsulenten ved udeblivelse fra et aftalt møde og at jobkonsulenten 

hjælper og støtter borgeren i forhold til de forskellige aspekter der kan være forbundet 

med at påbegynde et arbejde. 

• Virksomhedskontakt - ”Job på hånden”. Virksomhedskonsulenterne har kontinuerlig 

kontakt til virksomhederne vedr. åbne jobordre og samarbejdet med virksomheder om 

iværksættelse af virksomhedstilbud jf. LAB §§ 10-12 m.m., der kan kompetenceudvikle 

borgere ud i de ledige ordinære job/fleksjob eller i gang med en uddannelse enten 

ordinært eller via revalidering 

• Der skal etableres et innovativt samarbejde med en bred vifte af virksomheder, som 

skal kunne matche de mange forskellige ressourcer og barrierer som borgerne givetvis 

vil repræsentere. Netværket skal udover individuelle ansættelser, praktikforløb 

mv. også indgå i temamøder, rekrutteringsmøder, virksomhedsbesøg, systematisk 

brug af mentorer, erhvervsrettet og særlig tilrettelagt sprogundervisning m.v. 

• Der skal skabes sammenhæng og samarbejde mellem Kokkedal i Job og andre relevante 

projekter i lokalområdet. Det drejer sig blandt andet om projekter inden for 

sprogundervisning og sundhed 

• Synlighed og tilgængelighed i lokalområdet. Kokkedal i job indrettes således, at det 

visuelt er let at identificere for beboerne i området 

Effekten af indsatsen handler både om beskæftigelsesgrad og om ændringer i holdninger og 

adfærd hos målgruppen for så vidt angår deltagelsesgraden i temaarrangementer, forsøg på 

at få fodfæste på arbejdsmarkedet gennem opkvalificerende forløb mv. 

Derfor vil det være væsentligt, at der efter en pilotfase foretages en vurdering af effekten 

med henblik på en eventuel justering af indsatsen. 

Der skal endvidere afholdes halvårlige, tværsektorielle styregruppemøder. 

6.2.2 Målgruppe 

Målgruppen for ’Kokkedal i job’ er: 

1. Borgere, der modtager en indkomsterstattende ydelse i form af kontanthjælp, starthjælp, 

forrevalidering, revalidering, sygedagpenge og dagpenge. 

2. Borgere, der som led i kontaktforløbet skal have iværksat tilbud, der udvikler arbejdsevnen 

og bringer borgere tættere på det ordinære eller rummelige arbejdsmarked 



For begge målgrupper gælder, at de skal have adresse i Egedalsvænge, Skovengen eller 

Byengen/Nordengen. 

6.2.3 Succeskriterier 

Den samlede beskæftigelsesfremmende indsats har en række konkrete og målbare succeskriterier: 

• Antallet af personer i job eller ordinær uddannelse skal øges med 25 %. Målgruppen 

skal kunne forsørge sig selv i mindst 15 % af tiden, inden for de første 2 år fra projektets 

start. 

• Kontanthjælpsmodtager/starthjælpsmodtagere i målgruppen skal være i aktivitet 

mindst 40 % af den tid, hvor de modtager hjælp – jf. kommunens effektmål i forbindelse 

med ”En ny chance til alle” 

• 25 % af beboerne med svag arbejdsmarkedstilknytning og få formelle kompetencer 

bliver motiveret til at uddanne og opkvalificere sig indenfor fremtidens vækstområder 

• Mindst 5 virksomheder får tilført arbejdskraft samtidig med, at de tager et socialt ansvar 

• Utilpassede unges beskæftigelses- og uddannelsesgrad forøges med 25 % 

6.2.4 Organisering 

De borgere der omfattes af indsatsen ”Kokkedal i job” visiteres fra Jobcentret efter bopæl på 

følgende adresser: Egedalsvænge, Skovengen og Byengen/Nordengen. 

En af de væsentlige forudsætninger for at indfri projektmålene er, at der udformes konkrete 

arbejdsgange og metoder i indsatsens kerneopgave, som er at bringe de ledige borgere i job 

eller uddannelse. 

Der skal være mulighed for at indkalde borgerne til møde i den fremskudte beskæftigelsesindsats, 

der skal være mulighed for at opsøge borgerne på deres bopæl – efter behov også 

sammen med sundhedspersonale - for at lægge en jobplan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 

Der skal også være mulighed for en individuel baseret opfølgningsfrekvens, samt individuel 

støtte til borgere, der skal påbegynde virksomhedstilbud eller ordinært arbejde. Nye metoder 

der betyder en hyppig opfølgning af borgere kræver en indsats der er afstemt i forhold hertil. 

Der vil blive udarbejdet en beskrivelse af projektorganisationen samt medarbejdernes kompetencer, 

daglig ledelse, og hvem projektledelsen refererer til. 

6.2.5 Snitflader mellem involverede aktører 

Fredensborg Kommune har myndighedsansvar og ledelsesansvar for den fremskudte beskæftigelsesindsats, 

der forankres i Skovengen ved Holmegårdscentret. 

Fredensborg Kommune er endvidere ansvarlige for drift af den fremskudte beskæftigelsesindsats. 

Driften finansieres af forskellige aktører. Udgifter til husleje samt indretning af kontorer finansieres 

via helhedsplanens økonomi. 

Der sikres sammenhæng med områdeløftet gennem de involverede boligafdelinger og boligadministrationers 

repræsentation i styregruppe og arbejdsgruppe. 

Fredensborg Kommune finansierer lønudgifter, computerudstyr og telefoner til kommunale 

medarbejdere samt sikkerhedsinstalleringer. 



6.2.6 Bemanding af indsatsen 

• Fire virksomhedskonsulenter samt en administrativ koordinator eller jobkonsulent udstationeres 

i ’Kokkedal i Job’s lokaler. Medarbejderen i ’Kokkedal i Job’ tildeles lokal 

beslutnings- og handlingskompetence. 

• Som nævnt indledningsvis i dette afsnit er det væsentligt ved udvælgelsen, at der 

tænkes i medarbejdere, der er positivt indstillet på at udvikle det traditionelle møde 

mellem kommune og borger. Herunder også, at der på ledelsesniveau er opmærksomhed 

på at give mulighed for, at der i praksis er tid til metodeudvikling 

• Medarbejderne bliver ansvarlige for myndighedsopgaver over for de borgere, der har 

bopæl i det område, og som er visiteret til projekt ’Kokkedal i job’, der er omfattet i 

Helhedsplanen for Kokkedal, det vil sige Egedalsvænge, Skovengen og Byengen/ 

Nordengen. 

6.2.7 Budget 

Budgetoverslag 

Medfinansiering 

– i alt 

LBFs andel 

Løn, computere mv. – 

kommunal finansiering 1.125.000 kr. 1.125.000 kr. - 

Lokaler – leje og drift 100.000 kr. - 100.000 kr. 

I alt pr. år 1.225.000 kr. 1.125.000 kr. 300.000 kr. 

I alt i perioden på 4 år 3.675.000 kr. 3.375.000 kr. 300.000 kr. 

Udgifterne til den kommunale del af fremskudte beskæftigelsesindsats udgør i den fireårige 

projektperiode i alt 3.375.000 kr. Den årlige udgift er 843.750 kr., hvilket svarer til ca. 2, 25 

årsværk. 

Den kommunale finansiering dækker udgifterne til en særlig opsøgende indsats i det område, 

som helhedsplanen omfatter - af jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter, samt de konsulenter, 

der arbejder med opfølgning på sygefravær i forhold til ledige kontanthjælpsmodtagere. 

De 2, 25 årsværk dækker den ovenfor beskrevne indsats i det område, som helhedsplanen 

omfatter. Der bruges dog yderligere ressourcer i området, idet Det Lokale Beskæftigelsesråd 

sammen med Fredensborg Kommune har besluttet at igangsætte to projekter i 

2007/2008/2009 for at få henholdsvis unge utilpassede og kvinder med anden etnisk baggrund 

i job. deltagerne på disse projekter vil formentlig for en dels vedkommende komme fra 

Kokkedal-området. 

Dertil kommer, at Fredensborg Kommune af Arbejdsmarkedsstyrelsen er bevilget 1,8 mio. kr. 

over en fireårig periode til ansættelse af ekstra virksomhedskonsulenter til en ekstra indsats 

for at få borgere med anden etnisk baggrund i job. Denne bevilling vil kunne sikre en indsats, 

der ligger ud over de 2, 25 årsværk. 

Det er for Fredensborg Kommune vigtigt, at indsatsen i forhold til den fremskudte beskæftigelsesindsats 

mv. bruges til at sikre faglig metodeudvikling og nye måder at organisere indsatsen 

på, som efterfølgende kan forankres i den daglige drift. 



6.3 Kick-off seminar 1 

Intern inspirationsdag for kommunale medarbejdere, der arbejder direkte med eller har snitflader 

i forhold til Kokkedal i Job. 

Delaktiviteten omfatter planlægning samt afholdelse og opfølgning af arrangementet, der 

forestås af projektsekretariatet. 

6.3.1 Budget 



– i alt 

LBFs andel 

Planlægning og lønudgift 50.000 kr. - 50.000 kr. 

Lokaleleje 20.000 kr. - 20.000 kr. 

I alt pr. år 70.000 kr. - 70.000 kr. 


Arrangementet gennemføres i et samarbejde mellem Fredensborg Kommunes fremskudte 

beskæftigelsesindsats og helhedsplanens projektsekretariat. 

6.4 Milepæle 

Det skal i tilknytning til myndighedsindsatsen udvikles og afprøves en bred vifte af supplerende 

tiltag, der på forskellig vis understøtter den overordnede indsats ’Kokkedal i job’. 

August 2007: 

• Kick-off seminar 

• Officiel indvielse af Kokkedal i Job 

September 2007: 

• Samarbejdsmøde mellem Kokkedal i Job, 3B (på vegne af Egedalsvænge) og Kuben 

(på vegne af Skovengen og Byengen/Nordengen). Snitfladerne mellem de andre 

elementer i områdeløftet afklares. Der skal arbejdes videre med gennemførelsen af 

blandt andre disse nedenstående idéer: 

• ’Mentor-ordning’; dvs. en erhvervsaktiv person tilknyttes den enkelte beboer, der på 

den ene eller anden måde er på vej til beskæftigelse – til støtte og opmuntring 

• ’Rådgivningsbazar’; dvs. en slags live-version af ”Hvad er min ret og hvad er min 

pligt”, hvor der kan være spørgsmål og svar på forhold vedrørende medborgerforståelse 

generelt og arbejdsmarkedsforhold specifikt 

• ’Månedens medarbejder/beboer’; dvs. en tilbagevendende begivenhed, hvor der ’kåres’ 

en beboer, der har taget skridtet fra en tilværelse på passiv overførsel til et aktivt, 

opkvalificerende forløb eller er startet på arbejde eller i uddannelse. Beboeren skal 

fremhæves og fungere som en rollemodel, der anerkendes for at have overskredet 

beskæftigelsesmæssige barrierer Historien skal bruges internt og eksternt med henblik 

på at forbedre områdets image. 

1 Der er her midler til et opfølgningsseminar i juni 2008 



• ’Sponsoraftaler’; dvs. det skal undersøges om, der er lokale virksomheder og/eller 

sportsklubber, der kan og vil indgå forpligtende samarbejder, der sikrer parternes interesser 

• ’Værkstedsfaciliteter’; dvs. udvikling af tiltag, der appellerer til de problematiske unge 

– f.eks. i bygningen ved siden af ’Tank selv-stationen’ på Holmegårdsvej. 

• Oktober 2007-juni 2008: Der arbejdes videre med ovenstående myndighedsbaserede 

og tilgang og de supplerende metoder 

• Juni 2008: I lighed med kick-off seminaret arrangeres en samarbejdsdag, hvor de 

hidtil anvendte metoder drøftes effekten af indsatsen vurderes. Der opstilles milepæle 

for det kommende år 

6.4.1 Budget 



– i alt 

LBFs andel 

Mentor-ordninger 160.000 kr. - 160.000 kr. 

Rådgivningsbazar 60.000 kr. - 60.000 kr. 

’Månedens medarbejder’ 100.000 kr. - 100.000 kr. 

’Sponsor’-aftaler 40.000 kr. - 40.000 kr. 

Værkstedsfaciliteter 300.000 kr. - 300.000 kr. 

I alt i perioden 660.000 kr. - 660.000 kr. 


Arrangementerne gennemføres i et samarbejde mellem Kokkedal i Job og helhedsplanens 

projektsekretariat. 



7 Barn og ung i Kokkedal 

7.1 Introduktion til temaet 

Der ansættes ultimo 2007 en børne- og ungemedarbejder, som faciliterer udvikling og implementering 

af aktiviteter inden for rammerne af en strategisk børn- og ungeindsats. Medarbejderen 

skal have en brobyggende funktion i samspillet mellem lokalsamfundsaktører og 

kommunale aktører. 

Der er fokus på den brede gruppe af børn og unge samt opmærksomhed på, at der sideløbende 

er behov for en særlig indsats for de såkaldt utilpassede unge. Koblingen til den 

kommunale strategi på området er væsentlig i ”Barn og Ung i Kokkedal”, dels for at sikre 

fælles indsats aktuelt og dels for at sikre indsatsens forankring på længere sigt. Indsatsen 

består af flere delprojekter, der hver især og sammen skal medvirke til at styrke forholdene 

for gruppen af børn og unge. 

Det er et overordnet mål for dette tema, at målgruppen af børn og unge mellem 6–18 år mødes, 

styrker og udvikler fællesskaber omkring positive aktiviteter. Fra andre tilsvarende indsatser 

er der erfaring for, at der gennem fælles aktiviteter opstår sociale relationer, der 

strækker ud over den konkrete aktivitet, som har vist sig at have en positiv effekt i forhold til 

en nedbringelse af hærværk, kriminalitet m.v. 

Børn og unge skal have bedre muligheder for aktiviteter uden for skoletiden og i weekender. 

Der er kun begrænsede muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter i lokalområdet, og det 

indgår derfor i temaet, at der skal etableres flere tilbud for målgruppen, og at deltagelsen i 

disse aktiviteter skal styrkes. 

7.2 Dokumenterede behov 

I de tre boligafdelinger i Kokkedal, der er omfattet af helhedsplanen, er andelen af børn og 

unge markant højere sammenlignet med Fredensborg Kommune og med landet som helhed. 

KÅS-tallene viser, at gruppen af de 7-17 årige udgør 19 % af alle beboere (538 i alt). For 

Fredensborg Kommune udgør de 7-17 årige 16 %, og på landsplan udgør de 14 %. 

Derved ses, at andelen af de 7-17 årige i de tre boligafdelinger er ca. 19 % højere end i Fredensborg 

Kommune og ca. 36 % højere end på landsplan. 

Andelen af beboere med anden etnisk oprindelse end dansk er 40 % i de tre boligafdelinger 

(59 % i Egedalsvænge alene), 12,5 % i Fredensborg Kommune og 9 % i hele Danmark. 

Andelen af de 7-17 årige, der har anden etnisk oprindelse end dansk, ligger på 48 % i de tre 

boligafdelinger (79 % i Egedalsvænge alene), 7,5 % i Fredensborg Kommune og 10 % i 

Danmark. 

Således ses en overrepræsentation i de tre boligafdelinger af børn og unge generelt samt en 

markant overrepræsentation af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. 

Områdets image og historierne om Kokkedal og Holmegårdscenteret er ofte fokuseret på 

massive adfærdsproblemer blandt en gruppe unge, der færdes i området. Den tilbagevendende 

kriminalitet, hærværk og uro overskygger, at der også er mange velfungerende børn 

og unge i området. En del af dem benytter de eksisterende muligheder for fritidsaktiviteter, 

der tilbydes af Fredensborg Kommune eller gennem foreninger i kommunen og/eller i lokalområdet 

direkte. Andre har behov for en aktiv, brobyggende indsats til det organiserede fritidsliv. 

Der er behov for at få gruppen af utilpassede unge i tale og engageret i nye konstruktive 

sammenhænge. Det åbner mulighed for at der etableres en positiv udvikling internt i gruppen 

og i forhold til de øvrige beboere og omgivelserne. I denne forbindelse skal der skabes aktiviteter, 

som gruppen interesserer sig for og ønsker at deltage i, og der skal derfor skabes kontakt 

til gruppen. 



For at denne kontakt kan etableres, skal der også være særlig fokus på en målrettet og løbende 

kommunikation med gruppen af problemramte unge. I denne sammenhæng og i forhold 

til denne aldersgruppe generelt er det væsentligt, at kommunikationsformen er direkte, 

konkret og foranderlig (brug af sms, hjemmesider mv.) – og endelig er det af største betydning, 

at indsatsen er vedholdende. 

Erfaringer fra tilsvarende situationer har vist, at der kan opnås markante forbedringer med en 

hyppig kontakt ’ansigt til ansigt’, at kontakten sker ofte, og at den sker på gadeplan, dvs. der 

hvor de unge opholder sig. 

For at imødekomme det behov skal der som nævnt indledningsvis ansættes en opsøgende 

børne- og unge medarbejder. Medarbejderen skal have en brobyggende funktion i samspillet 

mellem lokalsamfundsaktører og kommunale aktører. 

I det følgende beskrives målsætninger, aktiviteter, milepæle og succeskriterier. Konkretiseringen 

af indholdet varierer i og med nogle af aktiviteterne allerede er i gang og skal tilpasses 

områdeløftet, mens andre aktiviteter er nye i Kokkedal-sammenhæng. Endelig er der afslutningsvis 

opstillet et idékatalog. 

7.3 Målsætninger 

• Udvikle og styrke formelle og uformelle relationer mellem målgruppen – på 

tværs af boligafdelingerne, alder, kultur og etnicitet 

• Medvirke til at skabe en mere positiv og konstruktiv atmosfære i ungdomskulturen 

i lokalområdet 

• Medvirke til at nedbryde de territorielle og kulturelle barrierer i forhold til et 

aktivt fritidsliv udenfor området 

• Aktiviteterne tiltrækker og inddrager børn og unge fra de involverede boligafdelinger 

• Øge andelen af børn og unge, der er tilknyttet en organiseret fritidsaktivitet 

• Øge antallet af børn og unge i fritidsjob 

7.3.1 Aktiviteter 

• Formidle kontakt og kendskab mellem de unge og det etablerede fritids- og 

foreningsliv i samarbejde med Fritidsbutikken og SSP i Fredensborg Kommune. 

• Forøge udbuddet af lokale fritidsaktiviteter, der tager udgangspunkt i målgruppen, 

i tæt samarbejde med lokale aktører. 

• Forankre og kvalificere fritidstilbud, der virker og har en positiv effekt, ved at 

støtte op om de lokale ressourcepersoner, der involverer sig. 

• Inddrage målgruppen i udvikling af positive og konstruktive aktiviteter i lokalområdet 

– herunder gennem brug af de såkaldt ”frie midler”, der er afsat i 

budgettet. 

• Oplyse forældre om kulturen i fritids- og foreningslivet samt om de muligheder, 

der eksisterer lokalt. 

• Inddrage forældre som frivillige. 

• Etablere og udvikle et netværk af lokale virksomheder, der vil medvirke til flere 

lokale unge får et fritidsjob. 

• Formidling af fritidsjob til områdets 14-17 årige i et samarbejde mellem børneungemedarbejderen, 

den fremskudte beskæftigelsesindsats Kokkedal i Job 

og Fritidsbutikken i Fredensborg Kommune. 



7.3.2 Milepæle 

- Ultimo 2007: 

- Ansættelse af medarbejder 

- Primo 2008: 

- Idéværksted og konference 

- Første besøg i en lokal fritidsinstitution. 

- Første besøg i en lokal forening i februar 2008. 

- Medio 2008: 

- 50 børn og unge har været med på besøg hos en lokal udbyder af fritidsaktivitet. 

- 5 børn og unge er begyndt på en etableret fritidsaktivitet. 

- 15 lokale børn og unge har deltaget i Fredensborg Kommunes Sommersjov 

(foreningsbaserede sommerferieaktiviteter). 

- 5 korte aktivitetsforløb er afviklet eller i gang og 50 børn og unge har i 

den forbindelse været i aktivitet. 

- 2 kontinuerlige aktivitetsforløb er igangsat og 40 børn og unge er i den 

forbindelse i aktivitet. 

- Der er indledt samarbejde med forældre om frivillig involvering i fritidsaktiviteter 

for børn og unge. 

- Supervisionsaftaler er indgået med SSP og Ungecenter i Fredensborg 

Kommune – herunder tilbud om supervision til de løst tilknyttede medarbejdere, 

der arbejder med målgruppen i lokalområdet 

- Ultimo 2009: 

- 3 virksomhedsbesøg er iværksat og/eller gennemført. 

- 6 unge har fået et fritidsjob. 

- Medio 2010: 

- 18 unge fået et fritidsjob. 

- Samarbejde med 8 virksomheder om fritidsjobformidling. 

7.3.3 Succeskriterier for fritidsaktiviteter 

• 5 kontinuerlige og forankrede aktivitetsforløb er igangsat, hvortil 80 børn og unge er 

tilknyttet. 

• 25 aktivitetsforløb af kortere varighed, hvori 300 børn og unge har været i aktivitet. 

• 200 børn har været med på et besøg hos et etableret fritids- og foreningstilbud. 

• 30 børn og unge har deltaget i en sommerferieaktivitet under Sommersjov. 

• 30 børn og unge har opnået varig kontakt til en etableret fritidsaktivitet, der ligger 

uden for aktiviteter igangsat indenfor helhedsplanen. 

• En reduktion på 25 % i andelen af områdets børn og unge uden tilknytning til en organiseret 

fritidsaktivitet. 

• 20 forældre er eller har været frivillige i forbindelse med fritidsaktiviteter. 

7.3.4 Succeskriterier for fritidsjob 

• 16 virksomhedsbesøg. 

• Samarbejde med 10 virksomheder om formidling af fritidsjob. 

• 35 unge har fået et fritidsjob. 

• 25 unge har haft deres fritidsjob i mindst 3 måneder. 



7.4 Idékonference 

7.4.1 Budget 



– i alt 

LBFs andel 

Planlægning og gennemførelse 

100.000 kr. - 100.000 kr. 

Leje af lokale 20.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr. 

I alt for en gang 120.000 kr. 10.000 kr. 110.000 kr. 


Der er allerede på nuværende tidspunkt truffet aftale med en række af de eksisterende aktører 

om, at de vil deltage i konferencen – blandt andre arrangørerne af udendørs rollespil, den 

lokale spejderafdeling og de kommunale ungdoms- og fritidsmedarbejdere. 

7.5 Børne- og ungemedarbejder 

Der ansættes ultimo 2007 en børne- og ungemedarbejder, som faciliterer udvikling og implementering 

af aktiviteter. 

Medarbejderen skal både være opsøgende i forhold til målgruppen samt have ’kontortid’ i 

projektsekretariatet, så det er muligt at ’komme ind fra gaden med en god idé’ og derefter få 

råd om og hjælp til føre idéen ud i virkeligheden. 


Ud over den løbende kontakt i det daglige, skal der gennemføres planlægnings- og koordineringsmøder 

med helhedsplanens projektkoordinator. 

Derudover skal der etableres et samarbejde med den kommunale arbejdsgruppe, som kommunen 

har nedsat på børne- ungeområdet – med særligt fokus på utilpassede og problemramte 

børn og unge. 



7.6 Idékatalog 

7.6.1 Filmklub 

Målsætning: At vise både underholdende og debatskabende film. 

Valget af film skal være tilpasset differentierede aldersgrupper i målgruppen. 

7.6.1.1 Tidsramme 

Det er forventningen at det første filmklubarrangement vil løbe af stablen i ultimo 2007, og 

derefter være en tilbagevendende begivenhed i vinterhalvåret, dvs. i perioden fra oktober til 

marts. 

7.6.1.2 Mål 

At der gennemføres 4 – 8 filmforevisninger årligt i fire år; dvs. 1 – 2 film for hver delgruppe. 

At der ved hver forevisning er mellem 20 og 40 børn/unge. 

7.6.1.3 Budget 

Der skal tages hensyn til diverse afgifter mm. i forbindelse med offentlige filmforevisninger 

samt udgifter til fremvisningsudstyr og lignende. 



– i alt 

LBFs andel 

Husleje 5.000 kr. 2.500 kr. 2.500 kr. 

Leje af film og fremvisningsudstyr 

50.000 kr. - 50.000 kr. 

I alt pr. år 55.000 kr. 2.500 kr. 52.500 kr. 

I alt i perioden 220.000 kr. 10.000 kr. 210.000 kr. 

Umiddelbart forventes det, at filmene kan forevises i Byengen/Nordengens festlokaler, hvorved 

udgifterne til lokaleleje begrænses. 

7.6.1.4 Organisering 

Det forventes på nuværende tidspunkt, at klubben og diverse filmarrangementer gennemføres 

med frivillig og ulønnet arbejdskraft. 

7.6.1.5 Særlige forhold 

Der skal være voksne frivillige til stede under fremvisningen, og det skal kommunikeres til 

forældrene, at filmene er både lødige og ikke-krænkende eller lignende, og derfor er repræsentanter 

for forældrene også meget velkomne. 

7.6.2 Rollespil i landskabet 

At udfordre målgruppens fantasi igennem leg og produktion af kostumer samt skabe fysisk 

udfoldelse og læring på en spændende måde gennem legeaktiviteter i naturen. 




Aktiviteten forventes igangsat i efteråret 2007, så der kan syes kostumer etc., så de er klar til 

udendørs leg i sommeren 2008. 

7.6.2.2 Mål 

At der i vinterperioden er månedlige aktiviteter omkring fremstilling af kostumer, og at der 1 

gang pr. måned i sommersæsonen – eller eventuelt mere afhængigt af vejret – gennemføres 

rollespil i landskabet. 

At der ved hvert arrangement er mellem 20 og 30 børn. 

Når aktiviteten er vel forankret i lokalområdet, er det muligt, at der på sigt kan afholdes arrangementer/konkurrencer 

med andre klubber, så der skabes nye netværk for deltagerne – 

på tværs af boligområder, skoler etc. 




– i alt 

LBFs andel 

Løn – særlig medarbejder 50.000 kr. 25.000 kr. 25.000 kr. 

Lokaleleje 10.000 kr. 5.000 kr. 5.000 kr. 

Materialer 15.000 kr. - 15.000 kr. 




Der er etableret kontakt til en gruppe af vejledere, der allerede forestår planlægning og afholdelse 

af rollespil i landskabet – om end de gennemføres et andet sted end i Kokkedal. 

Gruppen er interesseret i at deltage i udvikling mm. af tilsvarende arrangementer, der er målrettet 

deltagere fra lokalområdet, og som skal gennemføres i de naturområder, der ligger i 

umiddelbar tilknytning til de tre boligafdelinger. 


Der skal være voksne til stede, som kan hjælpe børnene med syning og udformning af kostumerne 

i hele vintersæsonen, og som kan vejlede i selve legen i sommersæsonen. 

Der er etableret kontakt til en gruppe af erfarne undervisere, som også Fredensborg Kommune 

benytter til tilsvarende arrangementer i kommunen generelt, som er meget interesseret 

i at medvirke i planlægning og afholdelse af denne type aktivitet målrettet til børn og unge i 

lokalområdet. 



7.6.3 Erhvervskundskab 

Målsætning: At præsentere de unge for forskellige typer af virksomheder og arbejder på en 

både oplysende og ’underholdende’ måde gennem besøg på og foredrag om arbejdspladser. 

De arbejdspladser, der skal besøges, skal være repræsentative for det eksisterende arbejdsmarked, 

så de unge får et bredt kendskab hertil. 

Der kan indgå foredrag og/eller gruppesamtaler med ansatte og rundvisninger m.v., som 

måske kan danne grundlag og interesse for et fritidsjob i det pågældende firma. 


Det indledende og opsøgende arbejde med at skabe kontakt til og samarbejde med relevante 

virksomheder/firmaer forventes påbegyndt i januar 2008 med afholdelse af de første virksomhedsbesøg 

i maj/juni samme år. 

7.6.3.2 Mål 

Der skal være mulighed for at besøge flere forskellige firmaer/virksomheder hver gang, og 

der kan sagtens være tilbagevendende besøg på den samme virksomhed år efter år, eftersom 

der jo sker en naturlig ændring i målgruppens sammensætning. 

At der gennemføres 4 arrangementer pr. år, og at der hver gang deltager mellem 30 og 40 

unge i aldersgruppen 15 – 18 år. 




– i alt 

LBFs andel 

Husleje 5.000 kr. 2.500 kr. 2.500 kr. 

Aktiviteter og kontor 25.000 kr. - 25.000 kr. 




Projektkoordinator og børne- og ungemedarbejderen undersøger, skaber kontakt til og danner 

et netværk med lokale virksomheder. Dette netværk kan suppleres og udvides i forhold til 

målgruppens ønsker og interesser. 

Der skal også ske en koordinering af denne delaktivitet i forhold til indsatsen omkring den 

fremskudte beskæftigelse, der gennemføres under indsatsen ’Kokkedal i job’. Formålet hermed 

er at skabe en synergieffekt af de to forskellige tiltag. 


For dette delprojekt – under dette tema – skal det kraftigt understreges, at der ikke er tale om 

nogen form for formidling af jobs eller arbejdskraft. Det gælder alene om at skabe nogen 

rammer, hvor de unge får information og på uforpligtende vis kan stille alle de spørgsmål, de 

har lyst til mm. 

Hvis der herefter opstår en gensidig interesse for et fritidsjob, vil dette naturligvis blive opfattet 

som en positiv ekstra-gevinst. 



7.6.4 Melodi grand prix 

Målsætning: At udfordre målgruppens musikalitet og fantasi i træning af sang og musik samt 

produktion af kostumer. 


1 gang hvert andet år – eller eventuelt en gang hvert år. 

Hyppigheden vil ske på baggrund af en konkret vurdering af delprojektets succes. 

7.6.4.2 Mål 

At der deltager mellem 15 og 20 børn – enten som solister eller i grupper, og at søskende og 

forældre samt andre interesserede overværer selve ’konkurrencen’. 

7.6.4.3 Succeskriterier 

At skabe et arrangement som forældre og andre beboere kan overvære som publikum; dette 

vil både kunne underholde samt skabe et fælles forum for alle interesserede beboere i de tre 

boligafdelinger. 


75.000 kr. pr. år til sangtræning, materialer til egen produktion af kostumer, leje af lys og lydudstyr 

mv. samt udgifter til lokaleleje til diverse øvefaciliteter og til selve afholdelsen af Grand 

Prix’et. 



– i alt 

LBFs andel 

Løn – særlig medarbejder 20.000 kr. - 20.000 kr. 

Aktiviteter, materialer og 

lydgear mm. 40.000 kr. - 40.000 kr. 

Lokaleleje – øvning + opvisning 

17.500 kr. 2.500 kr. 15.000 kr. 

I alt pr. gang 77.500 kr. 2.500 kr. 75.000 kr. 

I alt i perioden (2 gange) 155.000 kr. 5.000 kr. 150.000 kr. 

7.6.4.5 Organisering og særlige forhold 

Der skal være frivillige voksne/forældre til stede, som både kan hjælpe børnene med produktion 

af kostumer og undervise/vejlede i sang og musik samt deltage i planlægning og afholdelse 

af selve arrangementet. 

7.6.5 Skøjtebane og skøjteambassadører 

Målsætning: Idéen er at de lokale unge skal have mulighed for at dygtiggøre sig på skøjter – 

både for egen fornøjelses skyld, men også – måske især – for at kunne optræde som skøjte- 



ambassadører/-instruktører for andre børn og unge, når skøjtebanen placeres et andet sted i 

kommunen i sæsonen 2009/2010. 

På den måde kan der etableres en positiv kontakt til andre lokalområder i kommunen, og 

Kokkedals unge kan fungere som brobyggere og rollemodeller overfor andre børn og unge. 

Den mobile skøjtebane, der er opsat af kommunen i februar 2007, kan med fordel bevares 

på den nuværende placering i sæsonen 2007/2008 – inklusive muligheden for udlejning af 

skøjter. 

Sæsonen 2007/2008 samt efterfølgende ambassadør-virke hvor end den mobile skøjtebane 

placeres i de kommende sæsoner. Der planlægges et skøjtedsikotek i november 2007. 

7.6.5.1 Mål 

At skøjtebanen bevares på sin nuværende placering i sæsonen 2007/2008. 

At så mange som muligt benytter faciliteterne. 

At der ’uddannes’ minimum 5 skøjteambassadører, der kan være aktive i sæsonen 2009 

/2010. 




– i alt 

LBFs andel 

Løn – særlig medarbejder 25.000 kr. - 25.000 kr. 

Drift og vedligeholdelse af 

skøjtebane 400.000 kr. 300.000 kr. 100.000 kr. 

I alt i et år 425.000 kr. 300.000 kr. 125.000 kr. 


Der tilknyttes en skøjtekyndig person til undervisning i skøjte- og faldteknik til alle interesserede 

børn og unge. 

Der skal ske en særlig instruktion af minimum 5 unge, der ønsker at virke som ambassadører 

i den efterfølgende sæson. 

7.6.6 Pigeklub 

Målsætning: Klubben skal tilbyde aktiviteter i lokalområdet til de mange piger i de tre boligafdelinger. 

Klubben skal være åben for alle, men vil måske være mest søgt af piger, som 

ikke er i kontakt med de kommunale aktivitets tilbud. 

I Pigeklubben kan der arbejdes med blandt andre følgende temaer: 

Kunst og kultur: musik, billedkunst, tryllekunst, teater m.m. 

Natur: fisketur, kanotur, skitur, fodboldkampe, karateturneringer, basketturneringer, grill til 

sommer m.m. 

Foredrag: fortællinger om pigeliv, mode og sundhed, musik og dans, hår og negle, rådgivning 

om uddannelse og fritidsjob, m.m. 

Målgruppen er piger i mellem 11 – 15 år, og det er hensigten at skabe en kontinuitet i rekrutteringen 

af de unge, således at også mindre søskende bliver introduceret og får tilknytning til 

klubben. 




Klubben forventes er igangsat og forventes udviklet indenfor rammerne af Kokkedal på vej 

ultimo 2007. 

7.6.6.2 Mål 

At skabe et forum og frirum for pigerne, hvor de både kan slappe af og hygge sig på en uforpligtende 

måde, men hvor der også er mulighed for at blive inspireret gennem aktiviteter og 

foredrag og lignende. 

Det er også et mål at introducere pigerne til foreningstanken generelt, så de inspireres til at 

deltage i andre fritidsaktiviteter. 




– i alt 

LBFs andel 

Løn – to deltidsmedarbejdere 

30.000 kr. - 30.000 kr. 

Lokaleleje - 5.000 kr. - 

Aktiviteter, foredrag mm. 20.000 kr. - 20.000 kr. 

Materialer 20.000 kr. - 20.000 kr. 



* Der er mulighed for, at man kan huse en pigeklub i Egedalsvænge, hvorfor der alene er 

medtaget begrænsede udgifter til leje af lokaler. 


Det er vigtigt, at klubben opleves som et fristed, hvor brugerne kan få hjælp til praktiske ting i 

klubben samt oplysning og vejledning om andre mulige fritidsaktiviteter – og ikke som et sted 

med autoritær styreform. 

Der skal etableres samarbejder med andre pigeklubber og/eller tilsvarende foreninger rundt 

omkring i landet, og der skal indgås et fagligt samarbejde med Drengeklubben (se pkt. 6.10). 

7.6.7 Drengeklub 

Målsætning: Målgruppen er drenge og unge mænd i mellem 9 – 17 år, og det er hensigten at 

skabe en kontinuitet i rekrutteringen af de unge, således at også mindre søskende bliver 

introduceret og får tilknytning til klubben. 

Indholdet af klubbens tilbud skal være varieret, så de er tilpasset de forskellige aldersgrupper; 

dvs. der kan være faste dage med aktiviteter, der målrettet henvender sig til brugerne, 

så de hver især får deres behov og interesser opfyldt – lige fra konkret hjælp til lektier eller 

udfordringer af anden underholdende og oplysende karakter. 

Som eksempler på temaer og aktiviteter kan nævnes: 

Natur: fisketur, kanotur, fodboldkampe, karateturneringer, hockey- og basketturneringer, grill 

til sommer m.m. 

Kunst og kultur: musik, billedkunst, tryllekunst, teater m.m. 



Foredrag: sportsfolk, musikere, fritidsjob og CV og eventuelt debatoplæg fra politiet, SSP og 

lignende relevante aktører. 

Til nogle af disse aktiviteter kan drengene selvfølgelig samles og have en fælles oplevelse; 

andre aktiviteter kan gennemføres i mindre grupper. 

Man kan desuden invitere pigeklubben til at deltage i nogle aktiviteter og omvendt. 


Klubben er igangsat og forventes udviklet indenfor rammerne af Kokkedal på vej ultimo 

2007. 

7.6.7.2 Mål 

Nøgleordet for samværet og aktiviteterne er leg, læring og faglighed i positive, sociale rammer. 

Klubben skal udgøre et forum og frirum for drengene, hvor de både kan slappe af og 

hygge sig på en uforpligtende måde, og hvor der også er mulighed for at blive inspireret 

gennem aktiviteter og foredrag og lignende. 

Det er også et mål at introducere drengene til foreningstanken generelt, så de inspireres til at 

deltage i andre fritidsaktiviteter. 




– i alt 

LBFs andel 

Løn – to deltidsmedarbejdere) 

30.000 kr. 30.000 kr. 

Husleje 

5.000 kr. 

Aktiviteter, foredrag mm. 20.000 kr. 20.000 kr. 

Materialer 20.000 kr. 20.000 kr. 



* Der er mulighed for, at man kan huse en drengeklub i Egedalsvænge, hvorfor der alene er 

medtaget begrænsede udgifter til leje af lokaler. 


Det forventes, at klubben skal drives af og med drengene i samarbejde med voksne, der 

deltager på frivillig basis suppleret af to deltidsansatte medarbejdere. 

Det er vigtigt, at klubben opleves som et fristed, hvor brugerne kan få hjælp til praktiske ting i 

klubben samt oplysning og vejledning om andre mulige fritidsaktiviteter – og ikke som et sted 

med autoritær styreform. 

Der skal etableres samarbejder med andre drengeklubber og/eller tilsvarende foreninger 

rundt omkring i landet, og der skal indgås et fagligt samarbejde med Pigeklubben (se pkt. 

6.9). 



7.7 Frie midler 

7.7.1 Beskrivelse af indsatsen 

Som nævnt tidligere er et af helhedsplanens overordnede mål at engagere beboerne aktivt, 

så deres kompetencer udvikles og fremmes bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at der etableres 

et økonomisk ’fri-/råderum’. 

Der ligger en stor udfordring i at engagere denne målgruppe, og det er derfor meget vigtigt, 

at der bliver skabt en målrettet kontakt til netop denne gruppe, og at der sker et gensidigt 

forpligtende samarbejde mellem disse unge og børne- og ungemedarbejderen og andre relevante 

parter. 

Det betyder helt konkret, at der øremærkes et årligt beløb til gennemførelse af endnu ikke 

definerede aktiviteter, som målgruppen – primært unge i alderen 13-18 år – ønsker at arbejde 

med og afprøve; dvs. de skal deltage i alle faser: 

• få idéerne 

• kontakte børne- og ungemedarbejderen 

• medvirke aktivt i planlægning og gennemførelse af aktiviteten 

7.7.2 Tidsramme 

Det er forventningen, at målgruppen på det planlagte ide-værksted og -konference (se pkt. 

6.2) vil blive give udtryk for deres idéer og særlige ønsker, hvorefter projekterne skal planlægges, 

igangsættes og gennemføres. 

7.7.3 Mål 

At der gennemføres flest muligt målgruppe-definerede aktiviteter. 

At der er en bredde i de aktiviteter, der gennemføres, så alle aldersgrupper kan deltage. 

7.7.4 Budget 



– i alt 

LBFs andel 

Aktiviteter, foredrag materialer 

mm. 205.000 kr. 5.000 kr. 200.000 kr. 





8 Kulturel i Kokkedal 

8.1 introduktion til temaet 

Kulturen i Kokkedal skal i fokus. Der bor mange forskellige mennesker med forskellig kulturel 

baggrund, kompetencer og interesser. Denne mangfoldighed er en styrke, hvis den eksponeres 

og støttes i at blive udviklet. Tanken om ressourcebaseret udvikling af området tager 

netop afsæt i de kompetencer eller potentielle kompetencer, beboerne har. 

Gennem de sidste år har der været kulturnat i Kokkedal, her har en række aktive beboere i 

samarbejde med kommunale medarbejdere taget ansvar for en række aktiviteter. Denne 

spire til kulturelt arbejde skal understøttes gennem Helhedsplanen. 

I forbindelse med den områdebaserede byfornyelse og gennemførelsen af en kommunal 

vitaliseringsplan for Kokkedal bliver der de kommende år opført et nyt ”Byens hus” i Kokkedal. 

Helhedsplanens kulturdimension skal ses som en start på udviklingen af de kulturelle netværk, 

der i de kommende år vil få gode rammer i det nye hus. 

8.1.1 Overordnede succeskriterier 

• At der etableres et kulturråd i Kokkedal 

• At der gennemføres 3 fælles kulturelle arrangementer om året 

• At der gennemføres mindst 12 mindre arrangementer planlagt og gennemført af kulturrådet. 

8.2 Kulturrådet 

8.2.1 Beskrivelse af aktiviteten 

Som et centralt led i udviklingen af det lokale kulturliv tages der initiativ til at danne et Kulturråd 

i Kokkedal. Idéen er at invitere de forskellige foreninger, der er i området, til at indgå i et 

samarbejde omkring kulturelle arrangementer og udveksling af erfaringer. 

Koordinering af aktiviteter, som kan danne grundlag for samlede ”åbent hus” arrangementer, 

hvor beboere fra området og gæster kan mødes omkring fælles oplevelser, er et vigtigt element. 

Herigennem skabes stærkere sociale og kulturelle bånd mellem beboerne, og nye 

historier om Kokkedal og dets beboere formidles. 

Fredensborg Kommunes kulturforvaltning, skoler, bibliotek og institutioner inviteres til at indgå 

aktivt i dette kulturråd. 

I budgettet afsættes der midler til at løfte de administrative opgaver, der er i forbindelse med: 

• Betjeningen af kulturrådet 

• Udarbejde fælles aktivitetskalendere 

• Formidling af arbejdet 

8.2.2 Kulturnatten 

Nogle af boligafdelingerne har gennem de sidste år bidraget til kulturnatten i kommunen. I de 

næste år vil der gennem den nye helhedsplan afsættes midler til at videreføre og udvikle 

denne aktivitet. 



8.2.3 Kulturpuljen 

Kulturrådet nedsætter et forretningsudvalg, som sammen med projektkoordinatoren får ansvaret 

for at administrere en ”kulturpulje”. Denne pulje skal sikre, at nye initiativer på kulturområdet, 

som udspringer fra enkelte beboere og/eller foreninger mv., kan realiseres. 

Der altså tale om udviklingsprojekter og ikke om, at hidtidige arrangementer, som er finansieret 

andre steder, nu skal dækkes over denne pulje. 

8.2.4 Målsætning 

• Styrke og udvikle det kulturelle arbejde 

• Skabe et bedre image 

• Udvikle sociale og kulturelle netværk 

• Koordinere det frivillige kulturarbejde 


• Etablere Kulturrådet inden marts 2008 

• Udgive aktivitetskalender hvert kvartal fra sommeren 2008 

• Afholde kulturnat 1 gang om året 


• At mindst 25 foreninger og institutioner tilslutter sig rådet 

• At kulturpuljen støtte mindst 10 nye aktiviteter hvert år. 

8.2.7 Budget 



– i alt 

LBFs andel 

Møder og aktiviteter 100.000 kr. 25.000 kr. 75.000 kr. 

Administrativ støtte 100.000 kr. 25.000 kr. 75.000 kr. 

Kulturpuljen 450.000 kr. 50.000 kr. 400.000 kr. 

Kulturnatten 200.000 kr. 150.000 kr. 50.000 kr. 




8.3 Gadeteater i Kokkedal 

8.3.1 Beskrivelse af indsatsen 

Under ledelse af Helsingør Teater skal Kokkedal indgå i arbejdet med at etablere et netværk 

mellem boligområder. Helsingør Teater er allerede godt forankret i Helsingør og har desuden 

et samarbejde på tværs af sundet med Helsingborg, hvorigennem der også opnås erfaringer. 

Der har været aktivitet tidligere i Egedalsvænge, og det kommer der igen i år til august. 

Helsingør Teater oplever, at det med sine aktiviteter har fået fat i noget væsentligt ved at 

udvikle og styrke kulturelle oplevelser og netværk mellem en række boligområder, blandt 

andet gennem en aktiv inddragelse af børn og unge. 

Gadeteater har nogle unikke sociale kvaliteter, som er dialogfremmende i modsætningsfyldte 

boligområder. Desuden er det nemt at planlægge andre aktiviteter i tilknytning til dette, og 

sprogbarrierer og manglende kulturelle traditioner er INGEN hindring. Gadeteater har en 

meget vigtig socialt integrerende effekt. 

Gadeteater har en flygtig karakter, gadeteater har sin kunstneriske styrke i sin flirt med nuet. 

Derfor er det vigtigt, når man arbejder med en social dimension i forhold til teatrets kunstneriske 

egenskaber at skabe en kontekst/en meningsgivende sammenhæng, hvori teatret finder 

sted. 

Som eksempel på aktiviteten kan nævnes, at der til festivalen 2007 planlægges et koncept, 

som er rettet mod større børn og voksne, som enten i forvejen er engageret i amatørteater 

eller lignende, eller som har deres rod i det boligområde, hvor forestillingerne spilles. 

Børnene skal være med til at reklamere for forestillingerne ved at udarbejde skilte og hænge 

dem op og ved andre lettere pr-aktiviteter. Børn og voksne skal desuden være med til at tage 

imod teatergruppen, vise dem til rette, hjælpe med lettere tekniske opgaver og servicere dem 

med catering m.m. 

Vi opfordrer alle til at anskue dette som en social proces frem for en arbejdsopgave. Der vil 

alene være tale om lettere arbejdsopgaver, men hele tiden med fokus på at gøre oplevelsen 

af teaterforestillingen større og brede dens virkning ud og med den sideeffekt at træne et 

potentielt publikum til at engagere sig i kultur. 

Helsingør Teater er i færd med at finde en sponsor til projektet. Vi forhandler i øjeblikket med 

et tøjfirma. 

Børn, der medvirker i konceptet, vil modtage: 

- T-shirt med sejt logo i street-art stil 

- Hættetrøje med logo 

- Trafikvest 

- Nøglesnor med festival VIP-tag 

- Fribilletter til hiphop forestilling i Helsingør i efterårsferien 

- Invitation til åbning af Helsingør Gadeteaterfestival med Jytte Abildstrøm 

8.3.2 Målsætning 

At udvikle en aktiv og spændende kulturtradition som både aktiverer beboerne i Kokkedal og 

sætter dem i forbindelse med andre aktive beboere fra andre boligområder. 


• Der afvikles mindst et arrangement i Kokkedal hvert år de næste 4 år 

• En gruppe af beboere deltager i mindst 2 arrangementer årligt i andre boligområder 

eller byer. 




• At mindst 30 beboere deltager aktivt i afviklingen af arrangementerne i Kokkedal 

• At mindst 20 beboere deltager i arrangementerne i andre områder 

• At mindst 200 deltager som tilskuere i det lokale arrangement. 

8.3.5 Budget 



– i alt 

LBFs andel 

Arrangement i Kokkedal 400.000 kr. 50.000 kr. 350.000 kr. 

Udgifter til ekstern deltagelse 

100.000 kr. 20.000 kr. 80.000 kr. 




9 Organisering 

9.1 Formål 

Der ønskes etableret en organisation, som sikrer: 

• at der sker en koordineret, helhedsorienteret indsats 

• at der sker koordinering og samarbejde mellem alle interessenter 

• at beboere og institutioner i området inddrages 

• at beboerne kan få overblik over, hvad der foregår i området 

• at der er en lokal tilstedeværelse under projektet, som tilfører projektet den fornødne 

handlekraft 

• at initiativer afpasses i forhold til hinanden og hænger sammen 

• at der sker en systematisk opfølgning på initiativerne 

• at der er størst mulig effekt af indsatserne. 

9.2 Forberedelse af områdeorganisering 

De tre boligafdelinger i Kokkedal har med den nye helhedsplan fået en ramme til en ny fælles 

organisering indbyrdes og i forhold til kommunen. Egedalsvænge har gennem nogle år 

haft en partnerskabsaftale med den tidligere Karlebo Kommune. Der er etableret en arbejdsgruppe, 

som med udgangspunkt i helhedsplanen skal udarbejde skitse til en matchende 

partnerskabsorganisation. 

Det er vigtigt, at parterne har en grundig og bred forberedelse til en ny partnerskabsaftale. 

En forberedelse som skal sikre, at der er enighed om mål, midler, styring og organisation. 

Der vil derfor så hurtigt som muligt (i bedste fald efter sommerferien 2007) blive iværksat en 

proces, som sigter mod, at der kan udarbejdes en ny fælles aftale om den fremtidige organisering 

af indsatsen i Kokkedal. Udgifterne til denne proces indgår i det samlede budget for 

helhedsplanen. 

Processen støttes af eksterne konsulenter; der dels virker som direkte processtøtte og arrangører 

af forløbet, dels står for kompetenceudvikling og kurser for afdelingsbestyrelserne 

og andre centrale nøglepersoner efter nærmere aftale. 

Processen vil have 3 milepæle, som hver især kræver en forberedelse og et afklaringsforløb: 

1. Forberedelse og gennemførelse af kompetenceudvikling og kurser med fokus på: 

a. Metoder i lokalsamfundsarbejde 

b. Samarbejdsrelationer i lokalområdet 

c. Konflikthåndtering og arbejde med kriser 

2. Forberedelse og udarbejdelse af forslag til ny partnerskabsaftale omfattende: 

a. Vision og målsætning for samarbejdet de kommende år 

b. Beskrivelse af projektorganisationen herunder endelig fastlæggelse af sammensætningen 

af styregruppen m.v. 

c. Fastlæggelse af kompetencer i projektorganisationen 

d. Fastlæggelse af øvrige samarbejdsrelationer f.eks. omkring miljøforbedringer, 

udlejningspolitik mv. 

3. Forberedelse og gennemførelse af konsensuskonference, hvor 



a. samarbejdsaftalen gennemgås for alle beboerdemokrater og andre nøglepersoner 

fra kommunen, og boligorganisationerne 

b. partnerskabsaftalen underskrives 

9.3 Skitse til organisering 

Som ovenfor nævnt er der et indledende arbejde med at udvikle en ny organisation. Nedenfor 

er angivet det fundament dette forberedelsesarbejde vil bygge på. 

9.3.1 Styregruppen 

På overordnet niveau ønskes et samarbejde mellem boligforeningerne Egedalsvænge, Skovengen 

og Byengen/Nordengen, samt Fredensborg Kommune om at løfte den boligsociale 

indsats i Kokkedal. 

Det 4-årige projekt skal ses som en god mulighed for at udvikle samarbejdet om en helhedsorienteret 

indsats for tre boligafdelinger, som skal fungere i samspil med bydelen Kokkedal. 

Projektet kan ses som et eksempelprojekt, hvorfra der kan drages erfaringer i forhold til et 

generelt samarbejde mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer i 

kommunen om den boligsociale indsats. 

Der indgås en samarbejdsaftale mellem boligorganisationerne og Fredensborg Kommune, 

som sikrer rammerne for samarbejdet og gennemførelsen af den helhedsorienterede indsats 

i Kokkedal. 

Der nedsættes en styregruppe, som er projektets ”politiske forum”. Et politisk forum som ikke 

bare skal sikre mål, rammer og retning for Kokkedal, men som også på baggrund af den løbende 

opfølgning fra projektet kan perspektivere politikken for kommunens almene boliger, 

herunder boligsociale indsatser generelt – for eksempel retningslinjer for boligsocialt arbejde, 

regler for boligsocial anvisning mv. I styregruppen sidder folkevalgte og/eller ledende administratorer 

i kommunen og boligorganisationerne. 

Endvidere kan inviteres ledende parter fra erhvervsliv, foreninger og interesseorganisationer, 

som kan have indflydelse på en positiv boligsocial udvikling i Kokkedal. 

Mødefrekvens: Kvart- eller halvårligt. 

9.3.2 Tovholdergruppe 

Tovholdergruppen er en tværfaglig ledergruppe, som har ansvaret for den faglige og administrative 

styring. Tovholdergruppens medlemmer har den daglige beslutningskompetence i de 

involverede organisationer. 

Det vil typisk være relevante ledende medarbejdere fra boligorganisationen og fra kommunens 

forvaltninger, som har kendskab til dagligdagen i delprojekterne og personaleansvar for 

udøvende parter i projekterne. Gruppen skal sikre en god løbende dialog på administrativt 

niveau og sikre, at de beslutninger, der træffes, er forankrede i de respektive organisationer. 

Mødefrekvens: 4 gange årligt. Her drøftes status for arbejdet på baggrund af kvartalsvise 

statusnotater afgivet af Projektkoordinatoren. 

9.3.3 Projektsekretariatet 

Den daglige styring af indsatserne foregår i Projektsekretariatet. Det er afgørende for samarbejdet 

med beboere og institutioner i området, at den daglige koordinering og driftsansvar 

kommer til at ligge hos folk, som befinder sig i Kokkedal. 

Derfor etableres et Projektsekretariatet, hvorfra Projektkoordinatoren, den opsøgende medarbejder, 

beboerrådgiver m.v., har mulighed for at koordinere det daglige arbejde med indsatserne. 



Der bliver brug for en administrativ medarbejder på deltid for eksempel en deltids ansat person 

fra området. Projektsekretariatet er ”den åbne dør” for beboere, frivillige og institutioner i 

området. Beboernes møde med projektets organisation er alene Projektsekretariatet. 

Organisationen omkring helhedsplanens indsatser må ikke af beboerne opleves bureaukratisk. 

Derfor må der defineres klare rammer og uddelegeres ansvar til medarbejdere i Projektsekretariatet, 

så beboerne oplever, at der er kort vej til samarbejde og ”plads” til at realisere 

og udvikle ideer. 

Projektsekretariatet er en central og synlig fysisk enhed i bebyggelsen, som kan rumme de 

nødvendige faciliteter for tilknyttede medarbejdere, mødefaciliteter mv. Ved projektets start 

etableres Projektsekretariatet i en af bebyggelsens lejligheder. I projektperioden vil man se 

på muligheden for at etablere en base i forbindelse med etablering af for eksempel et ”kulturhus” 

for området. 

9.3.4 Projektkoordinatoren 

En hel central rolle i Projektsekretariatet og i projektet er Projektkoordinatoren. 

Der skal ansættes en person med en bred profil, som kan holde fokus på projektets overordnede 

mål og rammer, og som samtidig kan holde fingeren på pulsen i boligområdet og sørge 

for fremdrift og handlekraft i indsatserne. Der er tale om en særdeles udadvendt personprofil 

med gennemslagskraft og samarbejdsevner på såvel overordnet som lokalt niveau. 

Projektkoordinatoren taler Kokkedals interesse og arbejder for Kokkedals beboere. 

Projektkoordinatoren fornemste opgave er at få ressourcerne i spil i området – såvel aktivering 

af den enkeltes ressourcer som kobling af ressourcer og netværksdannelser. Dette skal 

ske i tæt samarbejdet med beboerne, boligorganisationen og kommunens medarbejdere i 

området. 

Projektkoordinatoren har altså det overordnede ansvar for: 

• At initiativer sættes i gang 

• At der er fokus på aktivering af ressourcer 

• At der sker en koordinering af og samarbejde om initiativerne 

• At beboerne og institutioner inddrages 

• At beboerne kan få overblik over, hvad der foregår i området (formidling) 

• At der er fremdrift i projekterne 

• At der sker en systematisk opfølgning og løbende afrapportering til Tovholdergruppen 

og Styregruppen 

• At der sker en synliggørelse af aktiviteterne i og udenfor området. 

På lokalt niveau skal Projektkoordinatoren sørge for, at der sker en daglig koordinering af 

indsatserne i området. Beboerne og institutionerne i området skal vide, hvad der foregår, og 

der kan være tale om opsøgende virksomhed i forhold til skole eller andet for at få koordineret 

eller igangsat aktiviteter. 

Der kan også være tale om opsøgende aktiviteter i forhold til virksomheder eller foreninger 

uden for området, som kunne få en rolle i ’Kokkedal på vej’. Projektkoordinatoren er kontaktpersonen 

i og uden for området. 

Projektkoordinatoren skal arbejde som ambassadør for Kokkedal og sørge for at skabe opmærksomhed 

omkring projekterne i Kokkedal. Den indsats kan være med til at trække ressourcer 

til udefra – enten fordi folk får lyst til at flytte til området eller at der tilføres yderligere 

ressourcer i form af medfinansiering på projekter fra virksomheder eller puljer. 



Projektkoordinatoren skal i samarbejde med afdelingsbestyrelser, afdelinger og kommunen 

udvikle netværkene i området. Målet er blandt andet at finde en måde, hvor etablerede organisationer, 

foreninger mv. kan udvikle et samarbejde om sociale netværk i området. 

Der skal ligeledes ske samarbejde og erfaringsudveksling med både børne- og ungemedarbejderen, 

og de kommunale beskæftigelseskonsulenter, der er ’udstationeret’ i området som 

et led i indsatsen om ’Fremskudt beskæftigelse’ (se pkt. 5 og 6). 

Endelig skal der ske et samarbejde med diverse tilknyttede opsøgende medarbejdere i området 

om udvikling af metoder til at opsøge og få den enkeltes ressourcer i spil. 

På overordnet niveau har Projektkoordinatoren en række administrative og opfølgende opgaver. 

Projektkoordinatoren skal stå for indkaldelse og gennemførelse af Tovholdergruppemøderne, 

og stå for den nødvendige opfølgning på møderne, samt levering af nødvendigt statusmateriale 

til Styregruppens halvårlige møder. 

Der skal udvikles en skematik til løbende selvevaluering for de enkelte delprojekter, som gør 

det muligt for Projektkoordinatoren på en enkelt måde at samle statusrapporter til Tovholdergruppe 

og Styregruppens møder. 

Projektkoordinatoren skal agere bindeled til Styregruppen og Tovholdergruppen på den ene 

side og på den anden side til medarbejdere projektsekretariatet, arbejdsgrupper, nøglepersoner 

og frivillige, som opererer i boligområdet; dvs. at projektkoordinatoren skal stå til rådighed 

som kontaktperson for alle parter, som agerer i området. 



9.3.5 Organisationsdiagram 



9.4 Fællesudgifter 

9.4.1 Beskrivelse 

Selve arbejdet med at igangsætte helhedsplanen forudsætter en særlig indledende indsats 

omkring en række definerede opgaver – jf. nedenstående: 

• udarbejdelse af nærværende helhedsplan 

• planlægning og iværksættelse af organisationen – herunder sikre forankring af samarbejdet 

mellem de involverede parter – blandt andet gennem et samarbejdsseminar 

• varetage ansættelse af projektkoordinator 

• ekstern konsulentbistand – blandt andet deltagelse i den overordnede projektstyring 

og sparring 

• løbende evalueringer af helhedsplanens fremdrift og udvikling, der skal indgå i LBFs 

afsluttende evaluering af hele 600 mio. kr. puljens effekt. 

9.4.2 Budget 



– i alt 

LBFs andel 

Udarbejdelse af helhedsplan 

(engangsudgift) 300.000 kr. 60.000 kr. 240.000 kr. 

Planlægning og afholdelse 

af konsensuskonference 

(engangsudgift) 100.000 kr. - 100.000 kr. 

Procesudvikling, studierejser 

mm. (engangsudgift) 100.000 kr. 25.000 kr. 75.000 kr. 

Ekstern konsulentbistand/- 

koordinering (fireårig periode) 

200.000 kr. - 200.000 kr. 

Evaluering - løbende (fireårig) 

200.000 kr. - 200.000 kr. 




10 Evaluering 

Organiseringen som beskrevet ovenover skal på den ene side sikre en effektiv gennemførelse 

af indsatsen, således at midlerne benyttes med størst mulig effekt, på den anden side 

skal fleksibiliteten sikres, således at de forskellige projekter kan udvikle sig indenfor rammerne 

af indsatsen, og de involverede parter løbende kan lære af deres konkrete erfaringer og 

samarbejde. 

Derfor skal der ske en løbende evaluering af både helhedsplanens proces og de projekter, 

der igangsættes som led i planens gennemførelse. 

10.1 Logbog 

For at understøtte processen skal der undervejs i hele forløbet føres en ’logbog’, dvs. en 

’bog’ – i fysisk eller digital form, hvor der som minimum ugentligt men meget gerne hyppigere 

noteres om blandt andre følgende emner: 

• Igangværende og kommende aktiviteter 

• Dialog og samarbejde med diverse parter – primært beboerne, men også eksterne 

relationer af enhver art 

• Fremdrift og/eller vanskeligheder m.v. i diverse delprojekter, der arbejdes på eller 

som planlægges 

• Opnåede erfaringer – både gode og dårlige 

Erfaringsmæssigt er der store fordele ved at arbejde med en ’logbog’; dels kan den fungere 

som et styringsværktøj, erfaringsbank og inspiration til løsningsmetoder for gennemførelse af 

de forskellige delprojekter. 

’Logbogen’ kan således fungere som både styringsværktøj undervejs i gennemførelsen af 

nærværende helhedsplan og som inspirations- og erfaringskatalog for andre tilsvarende projekter 

efter gennemførelse af helhedsplanen. 

Den kan også tjene som generel dokumentation i forbindelse med udarbejdelsen af den afsluttende 

evaluering. Det er vigtigt for beskrivelsen og forståelsen af effekten af de mange 

delprojekter/tiltag, at vurderingerne af de forskellige delprojekter kan belyses og underbygges 

på baggrund af en løbende og detaljeret registrering. 

Landsbyggefonden har afsat midler til en overordnet evaluering af 600 mio. kr. puljen. Ved 

projektperiodens begyndelse er det derfor vigtigt at få udviklet en systematik for den løbende 

dokumentation og registrering til brug for den endelige evaluering, og ’logbogen’ skal indgå 

heri. 

10.2 Formidling 

Et vigtigt mål med helhedsplanen ’Kokkedal på vej’ er også – gennem de mange varierede 

initiativer – at ændre den negative opfattelse, der er af området – såvel lokalt som i landsdækkende 

medier mm. 

Der skal derfor udarbejdes en strategi for, hvordan der kan skabes opmærksomhed omkring 

de succeser, der opnås undervejs i gennemførelsen af helhedsplanen. Dette kan ske ved en 

målrettet formidling i flere retninger – nedenfor oplistes flere mulige formidlingsstrenge: 

• Historier på afdelingernes hjemmesider 

• Udgivelse af kvartalsvise nyhedsbreve til samtlige beboere (børn/unge fra området 

kan inddrages i omdelingen) 

• Målrettet kontakt til pressen – såvel den lokale som i et udvidet område. 



11 Økonomi 

11.1 Samlet budget 

Indsatsområde 1 'KOKKEDAL I JOB' (4 år) 

LBF 

Fredensborg 

Kommune 

Boligafd. 

/org. 

I alt 

Kr. Kr. Kr. Kr. 

Fremskudt beskæftigelse 400.000 3.375.000 0 3.675.000 

’Kick off' seminar 70.000 0 0 70.000 

Frie midler' 660.000 0 0 660.000 

I alt 1.130.000 3.375.000 0 4.505.000 

Indsatsområde 2 'BARN OG UNG I 

KOKKEDAL' (4 år) 

Idé-værksted og konference 110.000 0 10.000 120.000 

Børne- og ungemedarbejder 1.589.760 0 0 1.589.760 

Filmklub 210.000 0 10.000 220.000 

Rollespil i landskabet 180.000 100.000 20.000 300.000 

’Erhvervskundskab' 110.000 0 10.000 120.000 

Melodi Grand Prix 150.000 0 5.000 155.000 

Skøjtebane og -ambassadører (1 år) 125.000 300.000 0 425.000 

Pigeklub 280.000 0 20.000 300.000 

Drengeklub 280.000 0 20.000 300.000 

Frie midler' 800.000 0 20.000 820.000 

I alt 3.834.760 400.000 115.000 4.349.760 

Indsatsområde 3 ' KULTUREL I 

KOKKEDAL' (4 år) 

Kulturrådet 600.000 250.000 0 850.000 

Gadeteater 430.000 70.000 0 500.000 

I alt 1.030.000 320.000 0 1.350.000 

Fællesudgifter (både engangsudgifter og 

4-årige) 

Udarbejdelse af helhedsplan 240.000 0 60.000 300.000 

Udarbejdelse af forprojekt 200.000 0 30.000 230.000 

Planlægning og afholdelse af konsensuskonference 

150.000 0 0 150.000 

Procesudvikling, studierejser mm. 75.000 0 25.000 100.000 

Ekstern konsulentbistand/koordinering i 4 år 200.000 0 0 200.000 

Evaluering løbende i 4 år 200.000 0 0 200.000 

I alt 985.000 0 115.000 1.100.000 

Samlet budget for helhedsplanen 6.979.760 4.095.000 230.000 11.304.760 

Område- og projektsekretariat (4 år) 

Sekretariatsleder 2.517.120 0 0 2.517.120 

Kontorhold 647.713 0 0 647.713 

Drift og leje af lokaler 430.000 0 0 430.000 

Administration & økonomistyring 280.000 280.000 

Projektmedarbejder halvtid 794.880 794.880 

I alt 4.669.713 0 0 4.669.713 

Samlet budget – alt inkl. 11.649.473 4.095.000 230.000 15.974.473 



11.2 Delbudget for ’Kokkedal i job’ 

BUDGETOVERSLAG – 

indsatsområde 1 

LBF 



Boligafd. 

/org. 

I alt 

KOKKEDAL I JOB Kr. Kr. Kr. Kr. 

Fremskudt beskæftigelse (4 år) 

Lønudgifter - kommunale medarbejdere 3.375.000 3.375.000 

Lokaleleje 400.000 300.000 

I alt 400.000 3.375.000 0 3.775.000 

Kick off seminar (engangsudgift) 

Lønudgifter 50.000 50.000 

Lokaleleje 20.000 20.000 

I alt 70.000 0 0 70.000 

Frie midler (for perioden) 

Mentor-ordninger 160.000 160.000 

Rådgivningsbazar 60.000 60.000 

Månedens medarbejder' 100.000 100.000 

Sponsoraftaler 40.000 40.000 

Værkstedsfaciliteter 300.000 300.000 

I alt 660.000 0 0 660.000 

I ALT 1.130.000 3.375.000 0 4.505.000 



11.3 Delbudget for ’Barn og ung i Kokkedal’ 



LBF 



Boligafd. 

/org. 

I alt 

BARN OG UNG I KOKKEDAL Kr. Kr. Kr. Kr. 

Idé-værksted og konference (1 gang) 

Planlægning og afholdelse 100.000 100.000 

Lokaleleje 10.000 10.000 20.000 

I alt 110.000 0 10.000 120.000 

Børne- og ungemedarbejder (4 år) 

Løn 1.589.760 1.589.760 

I alt 1.589.760 0 0 1.589.760 

Filmklub (4 år) 

Leje af film og udstyr 200.000 200.000 

Lokaleleje 10.000 10.000 20.000 

I alt 210.000 0 10.000 220.000 

Rollespil i landskabet (4 år) 

Lønudgifter - særlig medarbejder 100.000 100.000 200.000 

Materialer 60.000 60.000 

Lokaleleje 20.000 20.000 40.000 

I alt 180.000 100.000 20.000 300.000 

Erhvervskundskab (4 år) 

Aktiviteter 100.000 100.000 

Lokaleleje 10.000 10.000 20.000 

I alt 110.000 0 10.000 120.000 

Melodi Grand prix (2 gange 4 år) 

Lønudgifter – særlig medarbejder 40.000 40.000 

Aktiviteter 80.000 80.000 

Lokaleleje – øvning og opvisning 30.000 5.000 35.000 

I alt 150.000 0 5.000 155.000 

Skøjtebane og – ambassadører (1 år) 

Lønudgifter - særlig medarbejder (kun i skøjtesæson) 

25.000 25.000 

Skøjtebane 100.000 300.000 400.000 

I alt 125.000 300.000 0 425.000 

Pigeklub (4 år) 

Lønudgifter - særlig medarbejder 120.000 120.000 



Materialer mm. 80.000 80.000 

I alt 280.000 0 20.000 300.000 



Drengeklub (4 år) 

Lønudgifter - særlig medarbejder 120.000 120.000 



Materialer 80.000 80.000 

I alt 280.000 0 20.000 300.000 

Frie midler (4 år) 

Aktiviteter, materialer mm. 800.000 20.000 820.000 

I alt 800.000 0 20.000 820.000 

I ALT 3.834.760 400.000 115.000 4.349.760 



11.4 Delbudget for ’Kulturel i Kokkedal’ 



LBF 



Boligafd. 

/org. 

I alt 

KULTUREL I KOKKEDAL Kr. Kr. Kr. Kr. 

Kulturrådet (4 år) 

Møder og aktiviteter 75.000 25.000 100.000 

Administrativ støtte 75.000 25.000 100.000 

Kulturpuljen 400.000 50.000 450.000 

Kulturnatten 50.000 150.000 200.000 

I alt 600.000 250.000 0 850.000 

Gadeteater (4 år) 

Arrangement i Kokkedal 350.000 50.000 400.000 

Udgifter til ekstern deltagelse 80.000 20.000 100.000 

I alt 430.000 70.000 0 500.000 

I ALT 1.030.000 320.000 0 1.350.000 



11.5 Delbudget for Sekretariatet for Kokkedal på Vej 

Sekretariatet for Kokkedal på Vej Budget 

Sekretariatsledelse 2.517.120 

Børne- og ungemedarbejder 1.589.760 

Projektmedarbejder halvtid 794.880 

Administration & økonomistyring 280.000 

Drift og leje af lokaler 430.000 

Kontorhold; herunder 647.713 

- Kontorartikler 60.000 

- IT 60.000 

- Anskaffelser herunder IT 50.000 

- Kopi 68.000 

- Alarm 22.400 

- Rengøring 180.000 

- Porto 4.800 

- Information og annoncer 76.000 

- Telefon 26.513 

- Møder herunder årlige konferencer 100.000 

I alt 6.259.473

Fredensborg Kommune - kokkedal på vej

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?