ILJÃFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

DET STRATEGISKE 

MILJØFORSKNINGS- 

PROGRAM 

1992 - 1996 

En ny fase af programmet efter 1996? 

I dette nummer lader vi startskuddet gå for debatten om, hvad en 

eventuel ny fase af programmet efter 1996 skal focusere på. Nogle af 

medlemmerne af følgegrupperne under programmets centre lægger ud 

med at give brugersynspunkter på, hvor den strategiske miljøforskning 

skal bevæge sig hen, når det nuværende program slutter ved udgangen 

1996. 

Vi opfordrer til, at flere af følgegruppemedlemmerne og andre brugere 

af miljøforskningens resultater fatter tastaturet og skriver til programmet 

og dette blad, hvis de vil være med til at sætte deres præg på 

miljøforskningen frem mod år 2001. Alle indlæg vil så vidt muligt blive 

bragt i bladet og under alle omstændigheder indgå i det materiale, der 

skal danne baggrund for en beslutning om en evt. ny fase af programmet. 

Næste deadline er 15. december. 

En af programmets centerledere, Jens Morten Hansen fra Grundvandsgruppen, 

har til dette nummer bidraget med sine synspunkter 

på, hvilke temaer og tilgangsvinkler, der efter hans opfattelse må være 

centrale for grundvandsforskningen frem mod årtusindskiftet. I det 

næste nummer vil en række af programmets øvrige centerledere komme 

med deres syn på den strategiske miljøforsknings udviklingsperspektiver 

inden for deres fagområder. 

Processen sat igang 

fortsættes side 2 

På baggrund af de hidtidige positive erfaringer med programmet har 

de deltagende ministerier bedt ledelsesgruppen for programmet om at 

være initiativtager i en proces, der kan tilvejebringe et beslutningsgrundlag 

for en ny fase af Det strategiske Miljøforskningsprogram. 

Hensigten er, at en ny fase af programmet kan iværksættes direkte i 

forlængelse af det indeværende. 

Indholdsfortegnelse - se bagsiden. 

MILJØFORSKNING 

17 

december 1994

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

Fortsat fra forsiden: 

En væsentlig del af dette beslutningsgrundlag vil være et oplæg fra ledelsesgruppen 

om faglige kerneområder for den strategiske miljøforskning 1997 - 2001. I forbindelse 

med udarbejdelsen af dette oplæg har ledelsesgruppen nedsat en skrivegruppe, der 

skal udarbejde et førsteudkast for ledelsesgruppen. Skrivegruppen, der får medlem af 

ledelsesgruppen Ole Olsen som formand, består af en række internationalt anerkendte 

danske miljøforskere samt af ansvarlige fra ministerierne, der har et fagligt overblik 

over de problemstillinger, der set fra en overordnet miljøpolitisk og -administrativ 

synsvinkel bør være centralt placeret i en langsigtet, strategisk miljøforskningsindsats. 

Skrivegruppens medlemmer er: 

Institutleder Katherine Richardson, Danmarks Fiskeri- & Havundersøgelser. 

Professor Bent Christensen, Københavns Universitet. 

Afdelingsleder Arne Jensen, Forskningscenter Risø. 

Professor Jørn Henrik Petersen, Odense Universitet. 

Afdelingsforstander Jørgen Jakobsen, Statens Planteavlsforsøg. 

Vicedirektør Jens Morten Hansen, Danmarks Geologiske Undersøgelse. 

Professor Jørn Olsen, Aarhus Universitet. 

Professor Jens Aage Hansen, Aalborg Universitet. 

Underdirektør Niels Juul Jensen, Miljøstyrelsen. 

Vicedirektør Jens Bjerregaard Christensen, Skov- og Naturstyrelsen. 

Kontorchef Vibeke Hein Olsen, Forskningsministeriet. 

2



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

Strategi, forskning og formidling 

Af ledelsesgruppen 

Det strategiske Miljøforskningsprogram 

lægger afgørende vægt på, at der skabes 

forskningsresultater på et internationalt 

højt niveau. Om dette mål nåes vil vi få 

et fingerpeg om i forbindelse med den 

nært forestående midtvejsevaluering. 

Her vil ledelsesgruppen bistået af de 

sagkyndige faggrupper focusere på, om 

forskningen i centrene har den ønskede 

kvalitet - om det har været de 162 mio. 

kr. værd, der foreløbigt er udbetalt til 

centrene. 

Danske miljøforskere blev i evalueringen 

af dansk miljøforskning i 1989 mindet 

om det ønskelige i at markere sig 

stærkt på den internationale forsknings 

scene. Det er ledelsesgruppens opfattelse, 

at denne påmindelse har båret frugt, 

og at den har medført, at danske miljøforskere 

uanset hvilken institutionstype, 

de er tilknyttet, nu i stigende grad publicerer 

internationalt. Den tendens er 

positiv, og kan den udbygges i kraft af 

Det strategiske Miljøforskningsprogram, 

er det glædeligt. Den internationale dimension 

er fortsat den væsentligste kvalitetssikring 

af indsatsen. 

Forskningen og 

indsatsen for et bedre miljø 

Formidlingen af forskningsresultater til 

andre i det internationale forskermiljø 

er med andre ord af afgørende betydning. 

Dette gælder for al forskning, og et 

strategisk forskningsprogram ikke er 

nogen undtagelse. Når dette er slået 

fast, må det imidlertid også pointeres, at 

ingen forskning - og slet ikke forskning 

under et strategisk forskningsprogram - 

må forholde sig isoleret og udelukkende 

til forskerverdenen. 

Ingen burde være i tvivl om, at Det 

strategiske Miljøforskningsprogram er 

sat i verden for at skabe en øget kompetence 

på områder, hvor der savnes viden 

Hvor løber programmet hen, når det løber ud? Foto: Morten Nilsson, Ragnarok. 

MILJØFORSKNING NR 17 

3

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

og indsigt. Det er vigtigt ved forudseenhed 

at opbygge viden, således at det 

danske samfund opnår det bedst mulige 

grundlag for at håndtere de mange miljøspørgsmål, 

som i de kommende år sættes 

på den miljøpolitiske dagsorden. De 

deltagende ministerier har en berettiget 

forventning om, at de penge, der på vegne 

af de enkelte samfundssektorer er 

lagt i den fælles kasse til programmet, 

ikke blot er med til at sætte forskerne i 

stand til at profilere den danske miljøforskning 

på den internationale scene, 

men også kommer til udtryk i resultater, 

der kan bruges i den overordnede samfundsmæssige 

indsats for at skabe et 

bedre miljø, herunder den indsats som 

ministerierne selv deltager i. 

En to-delt formidlingsstrategi 

Dette betyder, at der stilles andre krav 

til formidlingen af resultaterne end dem, 

som forskerne er stillet overfor fra det 

internationale forskermiljø. Programmets 

forskere må med andre ord i vid 

udstrækning være indstillet på at arbejde 

med en to-delt formidlingsstrategi, 

hvor den ene del retter sig mod forskerkollegerne 

i ind- og udland, mens den 

anden del retter sig mod brugerne. Da vi 

går ud fra, at formidlingen af forskningsresultater 

til forskerkolleger er den 

del, som programmets forskere alle har 

stor erfaring med, vil vi her koncentrere 

os om den anden del af formidlingsstrategien. 

Det er afgørende for programmets 

succes, at de resultater, som forskerne 

frembringer, når ud til brugerne. 

Det betyder, set med ledelsesgruppens 

øjne, at der fra forskernes side skal gøres 

en speciel indsats for at formidle resultaterne 

til disse brugere. Brugerne 

kan hverken forventes at læse (alle) forskernes 

internationale publikationer eller 

at være i stand til at forstå forskernes 

banebrydende arbejde, hvis det overfor 

f.eks. centrets følgegruppe præsenteres 

i det sprog, som forskerkollegerne 

normalt vil være i stand til at afkode, 

men som højtuddannede praktikere på 

miljøområdet kun vanskeligt vil kunne 

trænge igennem. Det handler således 

om, at programmets forskere gør disse 

aftagere af forskningsresultater - og dermed 

sig selv - den tjeneste at bearbejde 

forskningsresultaterne, så de kan forstås 

og anvendes af andre. Forskerne må 

søge at se på deres resultater med potentielle 

brugeres øjne, og være villige til at 

gøre den ekstra indsats - set i forhold til 

den traditionelle grundforskning - der 

skal til for at kommunikere resultaterne 

ud i de sammenhænge, hvor brugere af 

ny miljøviden kommer og hører på eller 

læser om fagligt nyt. Denne opgave har 

været formuleret fra programmets start 

og er blandt andet kommet til udtryk i 

etableringen af følgegrupper til centrene. 

Det er afgørende vigtigt, at disse følgegrupper 

aktiveres maksimalt. Der ligger 

derfor et ansvar hos den enkelte forsker, 

hos projektlederne og ikke mindst 

hos centerledelserne for at dette sker, og 

at der i programforløbet udvikler sig en 

dialog mellem brugere og forskere. 

Hvordan dette aspekt indtil nu er 

håndteret i programmets centre vil blive 

bedømt i midtvejsevalueringen. På forhånd 

er det imidlertid ledelsesgruppens 

forventning, at denne indsats styrkes i 

fasen efter midtvejsevalueringen, hvor 

resultaterne af programmets forskning 

for alvor vil vise sig. 

Formidling er et både/og 

Programmets ambitiøse mål er således, 

at forskningen formidles på disse to 

fronter. Der er ikke tale om et enten/eller 

- der er tale om et både/og. Som 

nævnt er vi imidlertid klar over, at formidling 

til forskerkolleger er det område, 

der falder lettest for de fleste af 

4



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

forskerne, og vi ved, at det ikke altid er 

den mest hensigtsmæssige brug af dyre 

forskningstimer, at den enkelte forsker 

selv udfører denne brugerorienterede 

formidling. Det fritager imidlertid ikke 

programmets forskere for ansvaret for, 

at formidlingen til brugerne sikres evt. 

ved hjælp af extern bistand. Det skal i 

den forbindelse nævnes, at ledelsesgruppen 

i så vid udstrækning som muligt i 

den resterende del af programperioden 

vil bidrage med initiativer, der kan være 

med til at understøtte, at formidlingen 

til specielt brugerne udbygges. Har programmets 

forskere og brugere forslag til 

initiativer, er de meget velkomne. 

Krav til brugerne 

Det skal dog pointeres, at ansvaret for, 

at formidlingen til brugersiden lykkes, 

nok begynder hos forskerne, men ikke 

alene er placeret her. Formidlingen kræver, 

at brugerne sætter tid af til at indgå 

i dialogen med forskerne, selv om resultaterne 

af forskningen ikke kan omsættes 

i praktisk handling i miljøadministrationen 

fra den ene dag til den anden. 

Gennem en aktiv deltagelse i dialogen 

med forskerne kan brugerne af de endelige 

resultater netop medvirke til at den 

ny viden bliver udnyttet hurtigst og 

bedst muligt. Det betyder også, at brugerne 

af forskningsresultaterne i denne 

sammenhæng bør have en forståelse for, 

at forskningsprogramet ikke som udgangspunkt 

skal løse miljøadministrationens 

helt presserende, aktuelle vidensproblemer. 

Der er med forskningsindsatsen 

tale om en langsigtet, målrettet 

investering, der ikke adskiller sig meget 

fra den - risikofyldte - investering og 

langvarige forskningsindsats en farmaceutisk 

virksomhed accepterer for at udvikle 

et nyt lægemiddel, eller for den 

sags skyld den forskningsinvestering en 

agrokemisk virksomhed satser for at udvikle 

et nyt plantebeskyttelsesmiddel, 

der kan leve op til de miljøkrav, der kan 

forudses at være gældende i år 2000. 

De ministerier, der finansierer dette 

forskningsprogram, har med deres deltagelse 

tilkendegivet, at denne langsigtede 

investering er påkrævet og relevant. Deres 

deltagelse grunder sig på en tillid til, 

at en stor del af investeringen vender 

tilbage som forskningsresultater, der gøres 

tilgængelige i en form, så samfundet 

kan bruge dem i indsatsen for at rette op 

på og beskytte miljøet. 


5

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

Strategisk miljøforskning efter 1996 - ønsker og visioner 

Af fuldmægtig Bruno Sander Nielsen, 

Landbrugsraadet 

Moderne menneskelig aktivitet har stor 

indvirkning på det omgivende miljø. 

Det er derfor en meget væsentlig forvaltningsmæssig 

opgave at sikre, at vores 

behov og krav til kvalitet og sikkerhed 

ved produktion af fødevarer, 

energiforbrug, transportbehov, fritidsaktiviteter, 

affaldsbortskaffelse m.v. - 

fornødenheder og bekvemmeligheder - 

kan opfyldes samtidig med, at det sikres, 

at det ikke medfører uacceptable 

miljømæssige omkostninger. 

Der gennemføres derfor en stadig mere 

detaljeret lovgivning og anden regulering 

på miljøområdet. En forudsætning 

for at kunne gennemføre nødvendige og 

hensigtsmæssige reguleringer er, at 

man har et tilstrækkeligt videngrundlag 

i form af en basal forståelse for de processer 

og samspil, der er i naturen. Derfor 

spiller miljøforskningen en væsentlig 

rolle. 

Miljøforskning er imidlertid ikke en 

veldefineret videnskabelig disciplin. Det 

er en kombination af en meget bred 

samling af fagdiscipliner: botanik, zoologi, 

økologi, fysik, kemi, oceanografi, 

meteorologi, m.v. Tilsvarende kan miljøforskning 

og miljøforhold ikke anskues 

isoleret. De skal integreres i den øvrige 

forskning og forvaltning, herunder de 

rammer der sættes for produktionserhverv, 

transportsektor, energisektor, 

m.v. 

Det strategiske 

Miljøforskningsprogram 

Den danske miljøforskning har været 

meget spredt og ukoordineret, og relevansen 

og kvaliteten har ikke været optimal. 

Dette blev tydeliggjort i forbindelse 

med den internationale evaluering 

af den danske miljøforskning i 1989. Det 

var baggrunden for at iværksætte Det 

strategiske Miljøforskningsprogram som 

en tværministeriel og multidisciplinær 

satsning. 

Iværksættelsen af den strategiske indsats 

har imidlertid givet et hurtigt løft i 

kvaliteten af den danske miljøforskning. 

Det er et vigtigt resultat på såvel kort 

som langt sigt. 

Vi er nu omtrent halvvejs igennem 

programmet. Det er derfor endnu for tidligt 

at evaluere det. Det er derimod ikke 

for tidligt at begynde at skue ud i fremtiden 

og forberede, hvad der skal ske, når 

programmet og dermed de øremærkede 

bevillinger løber ud i 1996. 

Hvor er vi 

Med Det strategiske Miljøforskningsprogram 

er det opnået, at institutter og institutioner, 

der tidligere var individualister, 

nu arbejder tættere sammen. Det 

medfører, at størrelsen af de forskningsmæssige 

enheder er vokset og nu dækker 

bredere vidensmæssige områder. 

Samtidig er der igangsat en betydelig 

forskeruddannelse. Dermed står Danmark 

godt rustet til den videre nationale 

og internationale forskningsindsats og 

de praktiske udfordringer. 

Med iværksættelsen af en målrettet 

forskning inden for en række udvalgte 

forskningsfelter er samtidig opnået en 

ganske betydelig videnopbygning. Vi har 

dog endnu ikke nået den endelige kortlægning 

af miljøproblemerne, og vi 

mangler specielt en afklaring med hensyn 

til, hvilke metoder til afhjælpning af 

miljøproblemerne, der er nødvendige og 

mest hensigtsmæssige ud fra flersidige 

hensyn. 

1996 - og hvad så 

Hvis den danske miljøforskning skal 

have mulighed for at udnytte den kompetence, 

der er under opbygning, er det 

6



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

vigtigt, at der sikres kontinuitet. Det vil 

være meget uheldigt, hvis der kommer 

et slip, som medfører, at kvalificerede 

forskere spredes, og de opbyggede forskningsmiljøer 

forsvinder. 

Opretholdelse af det, der er sat i gang 

med Det strategiske Miljøforskningsprogram, 

kan imidlertid ikke være et mål i 

sig selv, men det kan være et meget vigtigt 

redskab til at fortsætte den forskningsmæssige 

udvikling og vidensindsamling. 

Det er ikke nødvendigt at videreføre 

alle de centre og de forskningsområder, 

der er prioriterede i dette program. 

Forskningsindsatsen må altid - og specielt 

i et strategisk forskningsprogram, 

hvor der i højere grad end for den 

grundlagsskabende forskning sættes mål 

og rammer - være en løbende vurdering 

af, på hvilke områder der er behov for at 

sætte yderligere ind, samt hvilke ressourcer, 

der er nødvendige. 

Jordbrugsområdet 

På jordbrugsområdet er der opnået en 

mængde ny viden i kraft af Det strategiske 

Miljøforskningsprogram - og den øvrige 

forskning. Der er imidlertid en række 

områder, hvor der fortsat erbehov for 

en væsentlig forskningsindsats. 

Det gælder med hensyn til omsætningen 

af næringsstoffer i rodzonen og problemstillingen 

omkring anvendelse af 

gødning og plantebeskyttelsesmidler. 

Hertil kommer behovet for at opnå en 

større forståelse for de økologiske mekanismer 

i landbrugssystemerne: ukrudt, 

skadedyr, nyttedyr. Hvordan kan vi blive 

bedre til at forebygge problemerne og 

evt. udnytte de naturlige reguleringsmekanismer? 

Den forskning, der er behov for, er 

imidlertid ikke en isoleret miljøforskning. 

Den virkelighed, forskningen skal 

rette sig imod, er mere kompliceret og 

består af en række ofte modsat rettede 

forhold. Det gælder produktionshensyn, 

kvalitetshensyn og miljøhensyn. 

❉ Produktionshensyn 

Et af de største problemer, vi fortsat 

står overfor, er befolkningstilvæksten 

og det dermed forbundne behov for en 

øget fødevareproduktion. Det er en 

global udfording. Den vegetabilske 

produktion er gennem årene blevet 

forøget betydeligt, delvis i kraft af udviklingen 

af bedre sorter gennem 

planteforædlingen, men især i kraft af 

muligheden for at anvende gødning og 

plantebeskyttelsesmidler. Samtidig er 

afsætningen af fødevarer meget afhængig 

af prisen. Derfor er reduktion 

af produktionsomkostningerne af meget 

stor betydning af hensyn til konkurrenceevnen. 

❉ Kvalitets- og sikkerhedshensyn 

Forbrugerne stiller store krav til fødevarernes 

kvalitet. Det gælder med 

hensyn til udseende, smag, holdbarhed, 

næringsværdi, indhold af vitaminer 

og sporstoffer, m.v. Det kræver 

ofte anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. 

Der er imidlertid en udvidelse 

af kvalitetsbegrebet på vej, så det ud 

over de målelige parametre også omfatter 

andre forhold såsom miljøhensyn 

og dyrevelfærd. Udvidelsen af 

kvalitetsbegrebet er imidlertid endnu 

ikke særligt udbredt - og specielt ikke 

på eksportmarkederne. 

❉ Miljøhensyn 

De optimale hensyn til miljøet vil 

kræve en minimal jordbearbejdning 

og minimal anvendelse af gødning og 

plantebeskyttelsesmidler. 

Den store udfordring er derfor, hvordan 

man tilgodeser alle tre hensyn - samtidigt. 


7

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

Globalt spiller miljøhensynet endnu ikke 

nogen større rolle. Det indgik ikke i den 

nuværende runde af GATT forhandlingerne. 

Det er imidlertid en vigtig opgave 

for EU at sikre, at miljøhensyn vil blive 

en vigtig parameter i den kommende 

GATT runde. Så længe miljøforhold ikke 

er en reel konkurrenceparameter, vil 

isolerede miljøkrav i højere grad være et 

konkurrenceforvridende element. Derfor 

skal miljøreguleringer helst ske på globalt 

plan - og som minimum gennemføres 

på EU-niveau. 

Inden for jordbrugsforskningen må en 

række faglige mål prioriteres i de kommende 

år. Det gælder med hensyn til 

produktionstilpasning, ressourcestyring, 

reduktion af forbruget af indsatsfaktorer 

med henblik på reduktion af såvel omkostninger 

som miljøbelastningen. Det 

gælder også med hensyn til udviklingen 

af alternative produktionsformer, herunder 

non food anvendelse af biomasse og 

økologisk jordbrug. 

Indsatsen inden for planteproduktionen 

må anskues som en helhed, der lægger 

vægt på forbedring af afgrødernes 

kvalitet målrettet imod en differentieret, 

men integreret anvendelse: levnedsmidler, 

foder, non food (energi, brændstof, 

industrielle råvarer). Gennem anvendelse 

af CO 2 

-neutrale afgrøder til energi 

og transportbrændstoffer og produktion 

af f.eks. biologisk nedbrydelig plast og 

fibermaterialer kan en væsentlig del af 

de problemer, der er forbundet med forbruget 

af fossile råstoffer afhjælpes. 

Hensigtsmæssig ekstensivering, arealudtagning 

og arealforvaltning er også 

vigtige elementer sammen med bestræbelserne 

på at sikre en bæredygtig udvikling 

i landdistrikterne. 

Der vil være mange miljørelaterede opgaver 

at tage fat på i de kommende år. 

Afslutning 

Et væsentligt mål med den fortsatte miljørelaterede 

indsats må være at opretholde 

og videreudbygge de samarbejdsrelationer, 

der er etableret tværfagligt 

og mellem forskellige institutioner. Dette 

er imidlertid ikke blot et nationalt anliggende. 

Internationaliseringen af 

den danske forskning er også et vigtigt 

mål af hensyn til øget kvalitet og relevans 

i forskningen. 

Samtidig må man nok overveje formen. 

Det har været hensigtsmæssigt at 

anvende programmidler for at give 

dansk miljøforskning et tiltrængt løft. 

Det vil imidlertid næppe være den mest 

hensigtsmæssige måde til at sikre en 

langsigtet kompetenceopbygning. På sigt 

må den væsentligste udfordring ligge i 

at integrere miljøforskningen i den øvrige 

forskningsaktivitet.Først da vil miljøspørgsmålene 

kunne sikres en langsigtet 

forsvarlig forskningsbetjening. 

8



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

Nytteeffekt og skaderisiko ved brug af pesticider 

Af landskonsulent Hans Kristensen, Landbrugets 

Rådgivningscenter, Skejby 

Økonomisk nytteeffekt for hele samfundet 

skal afvejes med skaderisiko for 

grundvand og omgivende miljø. Dette 

er politikernes opgave, men forskere 

skal levere redskaberne, som sikrer rigtige 

og holdbare løsninger. 

Landbrugserhvervet er mindst lige så 

miljøinteresseret som det øvrige samfund. 

Det hænger sammen med, at ingen 

andre erhvervsgrupper har større 

føling med det åbne land end netop landbrugets 

udøvere og dets konsulenter. 

Landbrugserhvervet har betydelige 

forventninger til, at Det strategiske Miljøforskningsprogram 

kan fremlægge den 

viden, som - indarbejdet i de politiske 

vedtagelser - kan sikre en rentabel produktion 

med en væsentlig mindre miljøpåvirkning 

fremover. 

Forskning på tværs 

I miljøforskningsprogrammet er det hensigten, 

at forskere skal arbejde med fælles 

problemstillinger på tværs af faggrænser 

og institutioner. Også forskellige 

holdninger til en given problemstilling 

vil - bevidst eller ubevidst - påvirke 

processen. De allerede opnåede erfaringer 

synes helt overvejende at være positive. 

Landbrugserhvervets forventninger 

om, at forskningsprogrammet kan fremlægge 

bedre viden om sammenhænge og 

helheder i miljødiskussionen, er ikke 

indfriet endnu. Den seneste tids debat 

om pesticidernes optræden i grundvandet 

har dog været en mere positiv oplevelse, 

end det kunne frygtes. Forskerne 

på området har debatteret emnet på et 

sagligt plan med en erkendelse af, at 

megen viden endnu savnes om, hvorfra 

og hvordan pesticiderne har fundet vej 

til grundvandet. Denne saglige debat 

har kun i ringe grad været påvirket af 

den ophidsede og hetz-lignende omtale, 

som blev emnet til del i medierne. 

Det synes at bekræfte ideen bag Det 

strategiske Miljøforskningsprogram, 

nemlig at forskellige institutioner i samarbejde 

kan løse komplicerede problemstillinger. 

Kun når alle elementer og 

synsvinkler medtages, fremkommer den 

helhedsviden, som giver beslutningstagerne 

mulighed for at opstille regelsæt, 

så tingene kan ændres i en mere positiv 

retning. Det kan samtidig medføre færre 

hovsa-løsninger. 

Kan nytte og risiko afvejes? 

Pesticider er fremmede stoffer for miljøet, 

og derfor udgør de principielt en risiko. 

Når samfundet alligevel har accepteret 

brugen af pesticider, hænger det 

sammen med den økonomiske nytteeffekt, 

som pesticiderne bidrager med. 

Diskussionen om nytte (kroner og ører) 

over for risiko (miljø), har allerede varet 

længe i Danmark. Ingen må dog forvente, 

at diskussionen hører op, selv om de 

mest skadelige stoffer fjernes fra det 

danske marked. Det kan fortsat diskuteres, 

hvorvidt de tilbageværende midler 

er acceptable, eller om en endnu bedre 

„kvalitet“ kan fås. Tydelig miljømærkning 

kunne være en måde at vise, hvilke 

forskelle de acceptable midler besidder. 

Et givet pesticid skal på den ene side 

være meget effektivt til sin egentlige opgave, 

f.eks. at bekæmpe visse planter (ukrudt) 

blandt andre planter (afgrøden). 

Andre pesticider rettes mod visse insekter 

(skadedyr) blandt andre insekter eller 

mod visse svampesygdomme, som 

kan være tabvoldende på en eller flere 

afgrøder. En meget høj - og gerne specifik 

- effekt mod målorganismen skal i 

størst mulig grad kombineres med ringe 

- eller slet ingen - effekt mod miljøets øvrige 

„beboere“. 


9

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

Miljømærkning på pesticiderne 

Erhvervet og hele rådgivningstjenesten 

imødeser, at de enkelte pesticider på en 

bedre måde mærkes med miljødata. 

Den igangværende debat om pesticider 

i grundvand har afsløret, at der blandt 

landmænd er stor interesse for at vise 

større hensyn til miljøet. I første omgang 

har det været hensyn til grundvand og 

ikke mindst det vand, som indvindes til 

drikkevand gennem de mange vandværker. 

Interessen for miljøet i bredere forstand 

ligger i forlængelse heraf. 

Mange landmænd har af den årsag efterlyst 

en bedre mærkning på de enkelte 

pesticider, så eventuelle forskelle kom 

tydeligere frem På denne baggrund gøres 

det muligt at vælge middel til den 

enkelte opgave i lyset af midlets „miljøprofil“. 

Ønsket fra erhvervet skal ikke ses som 

en mulighed for at holde hånden over de 

mest skadelige pesticider. Erhvervet har 

lige siden handlingsplanens vedtagelse i 

1986 støttet, at de midler, som måtte findes 

uacceptable af sundhedsmæssige eller 

miljømæssige årsager, skal fjernes 

fra markedet. Det er således blandt de 

tilbageværende acceptable stoffer samt 

nye produkter, som måtte blive markedsført 

i fremtiden, at de bedre miljøoplysninger 

skal medføre, at forbruget 

ændres til at blive så skånsomt for miljøet, 

som det er muligt. 

Tegning: Peter Rønn 

10



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

En indlysende opgave for den strategiske 

forskning må derfor være at opstille 

de modeller og beregningsmetoder for 

miljøpåvirkning, som giver myndighederne 

mulighed for at afveje nytte og risiko, 

når fremtidige stoffer skal godkendes. 

Flere miljø-værdier 

Det vil derfor næppe være muligt at 

samle alle miljøeffekter hos et givet produkt 

i et enkelt tal, det såkaldte miljøindex. 

I stedet må miljøeffekten opdeles i 

delelementer, som kan omfatte f.eks. udvaskningsrisiko, 

farlighed for vandløbsorganismer 

og farlighed for jordorganismer. 

I Holland har man eksempelvis nu 

udviklet en model, hvor vigtige miljøoplysninger 

værdisættes. Den enkelte 

landmand kan dermed lave et „miljøregnskab“ 

for pesticidanvendelsen (Reus 

og Pak). 

Erhvervet har gode erfaringer med at 

udnytte de data, som foreligger for de 

enkelte pesticiders forskelle i effektivitet. 

Eksempelvis gælder det, at en række 

herbicider (ukrudtsmidler) virker 

helt forskelligt overfor de aktuelle u- 

krudtsplanter. Forskellen i følsomhed 

hos de enkelte ukrudtsarter er ofte meget 

stor. Nogle planter kræver hel dosis, 

andre måske kun 5 eller 10 pct. heraf. 

Oplysningerne kan anvendes, når dosis i 

den enkelte mark skal fastlægges, og de 

håndteres „hjemmevant“ af de fleste 

landmænd. Såfremt miljøoplysninger 

forelå på let tilgængelig facon, ville mange 

landmænd givetvis lade sådanne oplysninger 

spille med ved valget af løsning. 

Erhvervet er rede 

Landbrugserhvervet har støttet arbejdet 

med at revurdere de gamle pesticider, så 

sundheds- og miljømæssigt farlige stoffer 

fjernes fra markedet. 

I maj 1994 vedtog Landsudvalget for 

Planteavl, at den mest miljøvenlige løsning 

bør vælges, såfremt effekt i øvrigt 

er ens. Samtidig opfordrede man til, at 

midlerne i højere grad mærkes med miljødata, 

så miljø-dimensionen kan inddrages, 

når de forskellige skadevoldere skal 

bekæmpes. 

Erhvervet har således erklæret sig 

enig i, at pesticider skal anvendes med 

størst mulig miljøhensyn, men har samtidig 

efterlyst „redskaber“, som skal muliggøre 

en bedre adfærd ved pesticidanvendelse. 

Et forskningsprograms fornemste mål 

er at fremskaffe resultater, som hurtigt 

kan finde anvendelse i praksis. Landbrugets 

Rådgivningstjeneste tilbyder at 

være formidler gennem det vejledningssystem, 

som landmændene har stor tillid 

til. På denne måde kan resultater fra det 

strategiske miljøforskningsprogram meget 

hurtigt finde vej til praksis. 

Referencer: 

Reus, J. A. W. A. og G. A. Pak: An 

Environmental Yardstick for Pesticides. 

Medd. Fac. Landbouww. Univ. Gent, 58/2a, 

1993. 


11

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

Melding fra en miljøpraktikers frontlinie 

Af Alex Sonnenborg, Grundvandschef, 

Storstrøms amt 

I bladet Miljøforskning nr 14 fokuseres 

på begrebet strategisk forskning, og med 

kraftig brug af det militære vokabularium 

redegør programmets ledelsesgruppe 

- generalstaben - for programmets strategi 

og taktik. 

Redegørelsen er meget ordentlig i sin 

natur og udreder i et idealiseret updown 

løb vejen fra regeringens overordnede 

strategiske udmelding om særlig 

forskningsindsats på miljøområdet 

via ministeriernes udpegning af særlige 

indsatsområder til forskernes endelige 

formulering af de enkelte projekter. Herefter 

kan samfundet stille og roligt aftage 

de producerede resultater i form af 

ny viden om miljøområdet. Idet miljøbeslutninger 

bør baseres på viden og ikke 

på fornemmelser og frygt, som rimeligt 

anført af Jens Rostrup-Nielsen i 

samme nummer. 

Kompliceret samspil 

Den således opstillede logiske og hierarkiske 

model for en strategisk videngenerator 

til brug for kunderne i form af beslutningstagere 

og udøvere inden for 

miljøområdet er selvfølgelig for enkel og 

firkantet til at beskrive det faktiske og 

komplicerede samspil mellem de involverede 

og det omgivende samfund. Når 

man ser på de store forskningsprojekter 

inden for jord- og grundvandsområdet 

over de sidste par dekader har rækkefølgen 

egentlig ofte været en anden. Meget 

forskning synes at have været anvendelsesorienteret, 

idet der blev forsket i 

aktuelle og nyerkendte problemstillinger 

for at tilfredsstille konkrete efterspørgsler 

fra beslutningstagere og andre kunder 

i samfundet. 

Suså-projektet midt i halvfjerserne 

blev gennemført med henblik på udflytning 

af vandforsyningen til København, 

NPO-projektet gennemførtes på baggrund 

af en heftig samfundsdebat først i 

firserne om landbrug og nitrat, og lossepladsprojektet 

blev sat i gang et par år 

efter ikrafttrædelsen af lov om kemikalieaffaldsdepoter 

af 1983 for at dække et 

aktuelt videnshul. Ikke mindst på det 

jord- og grundvandskemiske område har 

der gennem firserne været tale om en 

række faglige nyerkendelser, der er dukket 

op i den meget vigtige og krative dialog, 

der har været mellem forskere, administratorer 

og rådgivere. Opmærksomheden 

på forureningen fra de mange 

gamle industrigrunde kan nævnes som 

et eksempel. Nogle år efter, at den første 

lov om kemikalieaffald trådte i kraft i 

1983, blev man opmærksom på den store 

forureningsfare fra de gamle gasværksgrunde. 

Denne erkendelse førte efterfølgende 

til, at opmærksomheden blev rettet 

mod en lang liste af virksomhedstyper 

med kraftige jordforureninger. 

Set i lyset af at meget af de sidste årtiers 

forskning inden for jord- og grundvandsområdet 

har været funderet i løbende 

nyerkendelser, kunne det være 

interessant at rette opmærksomheden 

på de emner, som vi idag kun akkurat er 

begyndt at erkende. Dette er selvsagt en 

vanskelig operation, værsågod at erkende. 

Man kunne pege på et par trends fra 

nutiden: 

❉ Tingene skal hænge sammen. 

❉ Miljø og sundhed. 

❉ Formidling og involvering. 

Resultater af 

betydning for miljøindsatsen 

Ved at starte med det sidste kan man 

begynde med at rose ideen med at oprette 

følgegrupper for forskningsprogrammet. 

Denne kontakt med brugerne matcher 

godt nok tidsånden, men det vil 

selvfølgelig være forkert at begrænse 

12



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

formidlingen og involveringen til dette 

forum. Jo større dialog mellem forsker 

og praktiker jo bedre for begge. I forbindelse 

med centrenes afrapportering om 

den samlede indsats og de enkelte projekters 

resultater kunne det set i det lys 

være interessant at gennemføre en art 

brugerundersøgelser med henblik på at 

medvirke til udpegningen af de 5 vigtigste 

resultater af betydning for den fremtidige 

danske miljøindsats. 

Samarbejde på tværs 

I Miljøforskning nr. 14 skriver Kjeld 

Rahbæk Møller rigtigt, at formålet med 

programmet ikke er at give hurtige resultater, 

men at give et forsvarligt 

grundlag for de næste 10-20 års udredninger. 

En del af disse udredninger må 

forventes at berøre grænseområderne 

mellem samfund, miljø og sundhed, og 

det virker overraskende, at der tilsyneladende 

ikke fra generalstabens side er 

stillet krav om et spirende samarbejde 

på tværs af de dannede centre. Vel er 

centerdannelsen tværfaglig, men det er 

jo nok kun de få forundt helt at forstå 

den indbyrdes tværfaglighed mellem en 

hydrogeolog og en ingeniør med speciale 

i teknisk geologi. Den virkelige tværfaglighed 

kommer vel, når der springer gnister 

mellem de forskellige centre, og set 

udefra er det vanskeligt at se, om der er 

stillet krav til en sådan tværfaglig dialog. 

Afslutningsvis vil jeg som bruger af 

forskningsresultater rose det informationsmateriale 

der udsendes om Det strategiske 

Miljøforskningsprogram. Vi brugere 

ser frem til involveringen omkring 

projekterne og formidlingen af resultaterne, 

der forhåbentlig kan bevirke, at 

endnu flere brugere af egen interesse 

går i dialog med forskerne. 


Kort kommentar fra programmet: Ledelses 

gruppen har stillet krav om samarbejde 

på tværs af de etablerede centre. 

Dette samarbejde finder da også sted i et 

vist omfang bl.a. omkring fælles værkstedsområder. 

Desuden er der igangsat 

projekter på tværs af centre. Dette samarbejde 

på tværs kan imidlertid uden 

tvivl styrkes i den resterende del af programperioden, 

så der for alvor kommer 

til at springe gnister af samarbejdet. 


13

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

Det strategiske miljøforskningsprograms 

betydning for eksport af dansk miljørådgivning 

Af afdelingsleder, biolog Anders Randløv, 

COWIconsult. Medlem af miljøudvalget i 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, 

F.R.I. Medlem af følgegrupperne for Center 

for Strategisk Miljøforskning i Marine 

Områder og Center for Økotoksikologisk 

Forskning. 

Danmark vil gerne være foran på miljøområdet, 

og Danmark vil gerne eksportere 

sin miljøviden. Det strategiske Miljøforskningsprogram 

støtter den første 

ambition og kunne støtte den anden i 

højere grad. 


(DsM) har - foruden at skulle være strategisk 

- et pålæg om også at skulle bidrage 

til operationel anvendelse af viden. 

DsM er født strategisk, fordi selve pakken 

er udtryk for regeringens strategiske 

valg, og fordi der er gjort strategiske 

valg af programmets delområder. Kravet 

om at være operationel skal opfyldes ved 

at „bidrage til en operationel anvendelse 

af både den eksisterende og ny viden inden 

for politiske, administrative, økonomiske 

og sociale beslutningsprocesser på 

miljøområdet“. 

Der er uden tvivl mange projekter under 

DsM, der har et operationelt sigte, 

men der er også mange, der kræver en 

fleksibel tolkning af ordet operationel for 

at falde i denne kategori. Disse projekter 

giver DsM en karakter af grundforskning 

i en miljørigtig og operationel indpakning. 

Det operationelle aspekt ved DsM 

kunne have været styrket ved - i højere 

grad end det har været tilfældet - at inddrage 

private firmaer, der har konkret 

erfaring med operationel problemløsning 

på miljøområdet. Disse firmaer har i 

Danmark og i udlandet i høj grad været 

med til at levere det faglige grundlag for 

væsentlige samfundsmæssige beslutninger 

på miljøområdet, fra løsning af virksomheders 

miljøproblemer til policyformulering 

for sektorer, regioner og lande. 

Eksport af dansk miljørådgivning 

Finansministeriet har for nyligt analyseret 

de privatejede rådgiveres eksportaktiviteter. 

Finansministeriets rapport slår 

fast, at denne eksport har sin baggrund i 

de private firmaers udførelse af opgaver 

for den offentlige sektor på hjemmemarkedet, 

hvorved der er sket opbygning af 

kompetencer. 

Rapporten peger altså på den væsentlige 

mulighed, den offentlige sektor dermed 

har for at styrke rådgivernes eksportmuligheder 

ved at efterspørge kompetenceopbyggende 

opgaver. 

Deltagelse i projekter under DsM ville 

have været en enestående chance for 

kompetenceopbygning - ikke kun i offentlige 

sektorforskningsinstitutioner - 

men også hos private rådgivningsfirmaer. 

Til gavn for både de private miljørådgiverfirmaer, 

de offentlige sektorforskningsinstitutioner 

og den skrantende 

systemeksport. 

Perspektivet for 

kompetencegivende opgaver 

Ved planlægningen og gennemførelsen 

af Det strategiske Miljøforskningsprogram 

har dækningsbidraget på lønudgiften 

været fastsat til max. 14%. Det 

kræver basistilskud til kapacitetsomkostningerne 

eller stor egenfinansiering 

at deltage på disse vilkår. 

Det er dette forhold, der har virket 

stærkt begrænsende på private firmaers 

deltagelse i DsM. 

Denne de facto udelukkelse af private 

rådgivere fra DsM synes at være del af 

en tendens: Den offentlige sektor står i 

stigende grad selv for løsningen af de 

særligt kompetencegivende opgaver på 

14



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

miljøområdet i Danmark. Denne ændring 

er resultatet af at: 

❉ de statslige sektorforskningsinstitutioner 

(DMU, DGU m.fl.) er blevet udbygget 

og pålagt at påtage sig indtægtsdækkede 

opgaver; 

❉ de statslige forskningspakker - som 

DsM - er reelt forbeholdt de statslige 

og statstøttede institutioner. 

Disse institutioners lette adgang til udviklingsprægede 

opgaver modsvares i- 

midlertid ikke altid af en parathed til at 

medvirke ved udlandsopgaver. De offentlige 

sektorforskningsinstitutioner 

kan være svære at få ud af starthullerne 

til at indgå i samarbejde med danske 

rådgiverfirmaer om konkrete opgaver på 

det internationale marked for miljørådgivning. 

Ingen kan for alvor forestille sig, at 

den offentlige miljøsektor kan erstatte 

den private i rollen som bærer af den 

danske eksport af miljørådgivning. Dermed 

har Danmark et problem: kompetenceopbygingen 

sker isoleret fra eksporten 

af miljørådgivning i privat regi. 

Den offentlige sektor forsømmer den 

mulighed som Finansministeriet skitserer 

for „via sin efterspørgsel at påvirke 

den interne organisation i Danmark og 

hermed tilrettelægge sin efterspørgsel, 

så erhvervsudviklingen på de enkelte 

områder fremmes“ 

Denne generelle udvikling - som DsM 

er en del af - er derfor perspektivløs. 

Den kan på længere sigt skabe afstand 

og manglende samspil mellem den offentlige 

og private sektor og derved komme 

til at svække eksporten af dansk miljørådgivning. 

Nyorientering af DsM 

Ved midtvejsevalueringen af DsM bør 

der åbnes op for deltagelse af private 

rådgivere. Det bør ske som led i en almindelig 

opstramning af begreberne inden 

for den offentligt støttede Forskning 

og Udvikling (FoU) på miljøområdet: 

Der bør skelnes mellem F og U. (Eller i 

DsM-sprogbrug mellem grundforskning 

og forskning, der er strategisk/operationel). 

Universiteter og sektorforskningsinstitutioner 

bør koncentrere sig om „F“. 

Derimod bør „U“ udbydes i fri konkurrence 

på lige vilkår, med en opfordring 

til samarbejde mellem forskningsinstitutioner 

og rådgivere med „operationel“ erfaring. 

Derved kan DsM styrke sit operationelle 

sigte og samtidig vil den offentlige 

sektor via sin efterspørgsel af udviklingsprægede 

opgaver hos private konsulenter 

fremme erhvervsudviklingen og 

mulighederne for, at dansk miljørådgivning 

bevarer sin stærke internationale 

position. 

Referencer 

Eksport af tjenesteydelser fra det offentlige 

aktivitetsområde, systemeksport. Finansministeriet, 

juni 1994. 


15



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

Grundvandet og fremtiden 

- rent vand - et miljøpolitisk hovedmål 

Af lic. scient. Jens Morten Hansen Centerleder 

for Grundvandsgruppen 

Man behøver ikke have særligt skarpe 

lytteorganer for at kunne konstatere, at 

det almindelige drikkevand har høj prioritet 

hos vore dages ansvarlige politikere 

i regering, amtsråd og kommunalbestyrelser. 

F.eks. i Poul Nyrup Rasmussens 

taler ved den nye regerings tiltrædelse 

blev grundvandet og drikkevandet omtalt 

som Danmarks væsentligste miljøsag. 

Imidlertid står disse klare meldinger i 

betydelig kontrast til de ansøgninger, 

som Statens Forskningsråd, sektorernes 

programråd og andre myndigheder indtil 

videre har sendt Folketinget for at få 

stillet de nødvendige midler til rådighed 

for videnopbygning om et af Danmarks 

mest fundamentale forhold: Hvordan får 

vi en viden, der kan sikre Danmarks 

vandforsyning mod forurening, overforbrug 

og dårlig forvaltning? 

Med udgangen af 1996 kan det forudses, 

at både Det strategiske Miljøforskningsprograms 

bevillinger til Grundvandsgruppen 

og Statens Tekniske- 

Videnskabelige Forskningsråds bevillinger 

til Grundvandscentret ved DTU 

ophører. Og det kan forudses, at Miljøstyrelsens 

midler til arbejde på grundvandsområdet 

vil nå sit dybeste nulpunkt 

i de sidste mange år. Dertil kommer, 

at EU’s nye miljøforskningsprogram 

i væsentligt ringere omfang end 

tidligere programmer muliggør finansiering 

af grundvandsprojekter. 

Alt i alt vil grundvandsområdet blive 

særdeles hårdt ramt af programmernes 

ophør og nedprioriteringer i løbet af 

1995 og især ved overgangen 1996/1997, 

med mindre der skrides ind meget snart. 

Det skorter som nævnt ikke på politiske 

understregninger af områdets betydning, 

men det er som om, de nødvendige 

initiativer er druknet i velvilje og passiv 

tiltro til, at ‘de andre’ nok vil gøre noget 

ved det. Der bør skabes sammenhæng 

mellem de politiske og forskningspolitiske 

opfattelser af grundvandsområdets 

betydning for det danske samfund. 

På forskningsområdet ville en troværdig 

og meningsfuld indsats være, at der i 

foråret 1995 under de indledende drøftelser 

af finansloven tages skridt til at 

sikre fastholdelsen af den kompetence, 

som landet omsider har fået opbygget på 

grundvandsområdet. Denne kompetence 

vil med stor sandsynlighed begynde at 

søge andre græsgange i løbet af 1995 og 

1996, med mindre grundvandsfolket får 

klare signaler om, at de forskningsansvarlige 

ministerier vil forsøge at skaffe 

økonomisk indhold i de politiske meldinger 

om grundvandsområdets høje 

prioritet. 

Heri må Forskningsministeriet og Miljøministeriet 

have et væsentligt ansvar 

for fortsættelsen af bl.a. Det strategiske 

Miljøforskningsprogram, således at i 

hvert fald grundvandsforskningen kan 

køre videre uden dødbringende bevillingsstop 

vedprogrammets ophør ved udgangen 

af 1996. 

Hovedproblemerne 

Men hvad er det så for problemer, vi har 

og vil få med grundvandet, og hvilke 

videnområder er der navnlig behov for 

at styrke? Jeg har valgt at karakterisere 

problemerne og mulighederne under følgende 

overskrifter: 

❉ Grundvand - et knapt råstof 

❉ Grundvandets kredsløb og vandbalancen 

❉ Fortidens synder 

❉ Fremtidens beskyttelsesstrategi 

Grundvand - et knapt råstof 

Skal man forsøge at give en helt overordnet 

beskrivelse af vandforsyningens 

16



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

situation, kan den bedst beskrives som 

udslag af, at ferskvand ikke hidtil er blevet 

behandlet som et råstof af begrænset 

mængde, men som en uudtømmelig kilde, 

der måske nok kan være blevet forurenet 

her og der, men som grundlæggende 

set er ren og rigelig. 

Imidlertid får grundvandet mere og 

mere karakter af at være et råstof på linie 

med f.eks. byggematerialer, metalmalme, 

industrimineraler og fossile 

brændsler: Den påviste mængde af brugbart 

vand er lille i forhold det forudsigelige 

forsyningsbehov, og det tilbageværende 

råstofs lødighed er dalende. 

Heri adskiller grundvandet sig ikke 

fra andre råstoffer, som er udsat for en 

intensiv unyttelse. I store dele af landet 

er gendannelsesraten af uforurenet 

grundvand mindre end de producerede 

mængder. En sådan situation er naturligvis 

uholdbar. 

Udgangspunktet er derfor, at vi så 

godt som muligt må beskytte grundvandsdannelsen 

mod forurening, og at vi 

skal forvalte det ikke-forurenede, gamle 



17

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

grundvand fra før forureningen for alvor 

begyndte for 30-40 år siden mod overforbrug 

og sammenblanding med ungt, forurenet 

vand. Vi har simpelthen behov 

for kunne bruge den gamle vandreserve 

som et regulært råstof i den periode, der 

vil gå, indtil der om årtier er blevet dannet 

nyt, rent grundvand nok til, at det 

kan danne grundlag for Danmarks 

vandforsyning. 

Forureningsfronten 

Oppefra bevæger en front af mere eller 

mindre forurenet grundvand sig nedad. 

Allerede inden vandet når jorden, dvs. i 

atmosfæren, bliver det forurenet med 

bl.a. svovl- og kvælstofforbindelser og 

andre luftbårne forureninger. Og når 

vandet rammer jordoverfladen, begynder 

forureningen med alle de utallige 

stoffer, som vi udspreder i forbindelse 

med landbrug og andre arealanvendelser, 

eller som vi har deponeret i jorden. 

Udgangspunktet er således, at hovedparten 

af det nydannede grundvand i 

større eller mindre grad er forurenet. 

Gennem sin vej nedad passerer både det 

uforurenede og det forurenede vand gennem 

umådeligt komplicerede aflejringer 

fra istiderne. Lag, som enhver ved selvsyn 

på vore kystklinter kan se, er kaotiske. 

Lagene ligger hulter til bulter som 

resultat af gletschernes skubben og masen 

eller som følge af smeltevandsflodernes 

rasen ved istidens slutning. Det giver 

utroligt komplicerede lagfølgeforhold, 

hvor lagene typisk har vidt forskellige 

egenskaber, er revet over, ligger på 

hovedet eller er gennemsat af revner, 

sprækker og forkastninger. 

Det giver også utroligt komplicerede 

strømningsforhold i undergrunden, og 

resultatet er, at en stor del af den forurenede 

nedsivning blander sig med den 

uforurenede del, som vi ellers havde 

tænkt os at bruge. Resultatet er en omfattende 

både diffus og stedvist koncentreret 

forurening. 

Som et instruktivt eksempel herpå 

kan nævnes et lille hjørne af Grundvandsgruppens 

undersøgelser i værkstedsområdet 

i Grundfør. Her fandt vi 

den normale forureningsfront i få meters 

dybde, og grundvandets alder tiltog 

som forventeligt med dybden. I ca. 20 

meters dybde var vandets alder ca. 50 

år, dvs. fra en periode, hvor forureningen 

var minimal. Under denne relativt 

store dybde ville vi umiddelbart forvente 

kun at finde gammelt, rent vand. 

Men pludselig finder vi så under denne 

store dybde et lag med kun 6 år gammelt 

og forurenet vand. Konklusionen 

er, at forurenet vand p.g.a. pumpning, 

differentiel strømning og jordens komplexe 

struktur kan blive injiceret i ikkeforurenet 

vand selv på stor dybde. Vi løber 

derfor en risiko for, at de gamle uforurenede 

vandressourcer, som mange byers 

vandforsyning bygger på, vil blive 

inficeret med ungt, forurenet vand. 

Saltvandsfronten 

Nedefra bevæger saltvandsfronten sig 

opad. Især omkring vandindvindingsområder, 

hvor der sker en grundvandssænkning, 

vil der både på kort og langt 

sigt ske uheldige forskydninger. Under 

nye boringer vil der på forholdvis kort 

sigt ske en optrængning af saltvandet i 

saltvandskegler. Saltvandkeglerne bliver 

i størrelsesordenen 10 gange så høje 

som grundvandssænkningen er dyb i 

boringernes umiddelbare nærhed. Flere 

og flere steder vil dette give en række 

indvindingstekniske problemer og nødvendiggøre 

væsentlige ændringer i forsyningsstrukturen. 

Men også regionalt vil der ske uheldige 

ændringer, idet den generelle 

sænkning af grundvandsstanden i løbet 

af nogle årtider vil bevirke en regional 

18



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

hævning af grænsen til det underliggende 

saltvand. 

Resultatet af disse overordnede forhold 

vil naturligvis være, at de ferske grundvandsressourcer 

(hvad enten de er forurenede 

eller ej), vil falde ganske betydeligt, 

med mindre vi gør en indsats for 

at forhindre større, regionale grundvandssænkninger. 

Mange andre gode 

grunde for at hæve grundvandsstanden 

kan nævnes, men er ikke formålet med 

denne artikel. 

Grundvandets 

kredsløb og vandbalancen 

Det er fundamentalt for en hensigtsmæssig 

udnyttelse af grundvandet, at vi ikke 

alene har kvalitative idéer om, hvordan 

vandet strømmer i undergrunden, men 

at vi har velbegrundede kvantitative mål 

for udvekslingen mellem overfladevand 

og grundvand og ikke mindst for udvekslingen 

af vand mellem de mest udbredte 

typer af reservoirer i jordlagene. 

Vandbalancen er ikke godt nok kendt i 

de enkelte led. Et afgørende og nødvendigt 

skridt er at supplere regnemodellerne 

med modeluafhængige målinger, 

der kan korrigere regnemodellerne, så 

de bliver mere pålidelige. 

Det gælder bl.a. forholdet mellem på 

den ene side nedsivning og på den anden 

side nedbør, afstrømning, fordampning 

og plantedækkets optag. Det gælder udvekslingen 

af vand mellem øvre og nedre 

reservoirer. Det gælder grundvandets 

regionale strømningsbilleder. Og det 

gælder så fundamentalt et forhold som 

realistiske (målte og ikke kun beregnede) 

bud på mængden af ferskvand, 

som strømmer ud på havbunden. 

Feltundersøgelser som 

fundament for regnemodeller 

Skridtet fra at måle disse forhold i laboratoriet, 

i en enkelt boring eller i lidt 

større skala (f.eks. i værkstedsområder) 

til at kunne give realistiske bud på de 

regionale strømningsmønstre er særdeles 

vanskeligt. Det forudsætter bedre karakterisering 

af de geologiske forhold, og 

det forudsætter, at der anvendes statistiske 

og kaos-teoretiske metoder, som på 

en mere fyldestgørende måde kan beskrive 

den komplexe virkelighed i kvantitative 

termer. 

I Grundvandsgruppen er der taget hul 

på denne vanskelige problemstiling i flere 

af projekterne. Med traditionelle feltmetoder 

og regnemodeller undersøges 

som udgangspunkt de hydrauliske parametre, 

som indgår i traditionelle beregninger 

af vandets infiltration i dybtliggende 

reservoirer. 

Med anvendelse og udvikling af nye 

arealdækkende geofysiske metoder og 

avancerede borehulsundersøgelser kortlægges 

værkstedsområdernes forhold, så 

undersøgelserne kan svare på de mest 

påtrængende spørgsmål omkring forureningens 

spredning og anvise de metoder, 

som kan anvendes i større skala. 

Således er formålet med værkstedsområderne 

bl.a. at udvikle og afprøve boreteknikker 

og kontinuerte borehulsmålinger, 

der kan bestemme lagfølgende, 

jordarternes vigtigste egenskaber og 

grundvandets kemiske sammensætning. 

Ligeledes er det formålet med værkstedsområderne 

at udvikle og afprøve 

overflade-geofysiske metoder, som kan 

fastlægge undergrundens lokale struktur 

og derved give oplysning om, hvordan 

forholdene er mellem boringerne. 

Det sker især ved hjælp af en avanceret 

og effektiv geoelektrisk metode (‘slæbegeoel’), 

som er udviklet af Grundvands 

gruppens medarbejdere på Aarhus 

Universitet, og som giver en enestående 

mulighed for at måle og tolke jordlagenes 

egenskaber og opbygning langs sammenhængende 

profillinier mellem bore- 


19

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

hullernes direkte målte, men kun 

punktvise oplysninger. 

Tilsammen udgør samlingen af overfladegeofysiske 

metoder og borehulsundersøgelser 

et integreret system. På 

en langt billigere og mere helstøbt måde 

end andre koncepter kan det integrerede 

system danne grundlag for et realistisk 

geologisk input til regnemodellerne. 

Stokastisk modellering 

af geologi og strømning 

Når de tilgængelige hydrauliske og geokemiske 

regnemodeller skal anvendes i 

en større, regional målestok, forudsætter 

de nuværende, tilgængelige regnemodeller 

en simpel geologi og tilstedeværelse 

af geologiske oplysninger i en deltaljeringsgrad, 

som stort set aldrig vil forekomme 

i praksis. Selv i et land som Danmark, 

der har verdens bedste arealdækning 

med digitalt lagrede borehulsoplysninger, 

viser de hidtidige modelberegninger, 

at traditionelle metoder er helt 

utilstrækkelige. 

For at bedre dette forhold er der bl.a. 

mellem Grundvandsgruppens institutioner 

og til dels inden for Grundvandsgruppens 

projekter startet et ambitiøst 

projekt, som primært har til formål at 

nyttiggøre og udvikle statistiske metoder 

til en lithologisk, hydraulisk og geokemisk 

modellering af DGU’s omfattende 

databanker over boringer og grundvand. 

Projektet trækker i høj grad på erfaringerne 

med modellering af flerfasede 

strømninger i oliefelter under produktion, 

idet olieindustrien har udført et 

omfattende grundforskningsarbejde på 

området. 

I princippet går den stokastiske modellering 

af geologien ud på at udvikle statistiske 

og kaos-teoretiske metoder, som 

kan beregne sandsynligheden for, at 

hver enkelt celle i et område af undergrunden 

har denne eller hin egenskab. 

Heri skal beregningerne respektere de 

konkrete observationer (dvs. sætte sandsynligheden 

til 100 %) og udnytte det generelle 

kendskab til de i området forekommende 

jordarter m.h.t. tektonisk 

forstyrrelse, udbredelse, sammenhæng, 

laggrænser, kornfordeling osv. 

Resultatet er 2 eller 3 dimensionale 

modeller, som f.eks. viser sandsynligheden 

for, om de enkelte celler består af 

dette eller hint materiale, eller sandsynligheden 

for, at de enkelte celler har 

denne eller hin hydrauliske ledingsevne. 

Alle mulige andre parametres sandsynlige 

rumlige fordeling kan beregnes tilsvarende. 

En væsentlig forskel på stokastiske og 

almindelige matematiske modelberegninger 

er, at man kan introducere bløde 

parameterværdier som sandsynlighedsspredninger 

for de forhold, som man ikke 

kender konkret fra området, men som 

man kender fra lignende områder. Til forskel 

fra traditionelle regnemodeller tilstræber 

de stokastiske modeller ikke at 

beskrive detaljerne konkret, men at beskrive 

det overordnede billede korrekt. 

En stokastiske sandsynlighedsmodel 

kan således danne grundlag for langt 

bedre skøn over f.eks. grundvandets differentierede 

strømning og forureningens 

spredningsmønstre, end man blot benytter 

de konkrete, observationskrævende 

modeller. 

En anden vigtig anvendelse er identifikation 

af de områder, hvor nye undersøgelser 

- f.eks. nye boringer - vil give 

maximal information. Begynder man 

f.eks. med at modellere eksisterende 

oplysninger i DGU’s databanker, inden 

nye feltundersøgelser iværksættes, vil 

der for de samme udgifter kunne opnås 

langt flere nye og dermed værdifulde op 

lysninger end ved de hidtidige metoder 

til udvælgelse af borelokaliteter. 

Den stokastiske modelleringsmetode 

handler i mere videnskabelge termer om 

20



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

Foto: Niels Vestergaard Knudsen, BIOFOTO 

at sætte tal på virkelighedens fænologi - 

i geologisk sammenhæng om at sætte tal 

på variationsmønstrene i undergrundens 

heterogenitet snarere end om at 

modellere lokalt sikre, men regionalt 

usikre egenskaber ved jorden og grundvandet. 

De foreløbige resultater af de stokastiske 

modelleringer er både positive og 

overraskende. Først og fremmest understreger 

undersøgelserne behovet for, at 

DGU’s databanker for boringer og 

grundvand bliver anvendt i og anvendeliggjort 

for avancerede regnemodeller. 

Kun herved kan der på nationalt plan 

ske en effektiv minimering af de oftest 

prohibitive omkostninger til feltundersøgelser, 

som hidtil har været den største 

hindring for den indsigt i grundvandets 

strømninger, som er forudsætnin- 


21

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

gen for en hensigtsmæssig forsyningsog 

beskyttelsespolitik. 

Aldersdatering af grundvand 

For at kunne give rimelige estimater og 

forudsigelser for grundvandets strømning 

og større jordområders hydrauliske 

ledningsevne er det afgørende vigtigt at 

kunne bestemme vandets transporttid 

fra ét sted til et andet. I sig selv er det 

vigtigt at kende vandets alder, men i forhold 

til kalibrering af regnemodellernes 

parameterværdier er alder og transporttider 

uundværlige oplysninger, som hidtil 

kun har været skønsmæssigt anslået 

ud fra tryk- og permeabilitetsforhold. 

Sammenlignet med f.eks. vandløb svarer 

de muligheder der ligger i grundvandsdatering 

til, at man kan måle og 

ikke kun gætte på, hvor hurtigt vandet 

løber i en å. Geologerne har hidtil måttet 

leve med, at tilsvarende basale oplysninger 

ikke kunne måles nede i jorden. 

Den vanskelighed råder grundvandsdatering 

bod på i væsentlig grad. 

Vandets alder kan måles med ca. 1 års 

usikkerhed, når vandet er ankommet fra 

overfladen inden for de sidste 60 år. Metoden 

til aldersbestemmelse inden for 

dette tidsinterval bygger på kendskabet 

til atmosfærens (og nedbørens) jævnt stigende 

indhold af CFC-gasser i den pågældende 

periode. Grundvand, der er 

dannet indenfor de sidste ca. 60 år kan 

derfor dateres relativt præcist. Desuden 

kan indholdet af tritium fra de atmosfæriske 

atomvåbenforsøg give en idé om 

grundvandets alder, hvis det er mindre 

end 50 år gammelt. 

Der er et betydeligt behov for at CFCdatere 

grundvandet i Danmark, og DGU 

har derfor besluttet at opbygge et laboratorium 

hertil i samarbejde med USA’s 

geologiske undersøgelse. 

For grundvandstyper, som er ældre - 

dvs. fra før den atmosfæriske forurening 

begyndte at sætte spor i grundvandets 

kemi - må der udvikles andre metoder. 

En metode kunne baseres på C-14 datering 

af opløste humusstoffer fra muldlaget. 

En anden metode kunne være at 

C-14 datere indholdet af kuldioxid fra 

rodzonens respiration. C-14 datering af 

de nævnte stoffer vil kun kunne foretages 

på så små prøvemængder, at det forudsætter 

datering på en tandem-accellerator. 

Grundvandsgruppen samarbejder 

derfor med AMS-laboratoriet på Aarhus 

Universitets Fysiske Institut og har 

store forventninger til resultaterne af 

dette samarbejde. 

Fortidens synder 

Når forureningen trods reguleringer og 

forbud alligevel er kommet ned til 

grundvandet, kan vi ikke forbyde eller 

regulere os ud af problemerne. Så har vi 

at gøre med faktiske og ikke-politiske 

forhold, som vi må håndtere på en anden 

måde end vi - med begrænset held - 

håndterer den almindelige grundvandsbeskyttelse. 

Det er vigtigt, at alle involverede forskere, 

embedsmænd og politikere gør sig 

helt klart, at fortidens synder og fremtidens 

grundvandsbeskyttelse er to helt 

adskilte problemkredse, og at vi ikke 

kan nøjes med at bekymre os om den 

fremtidige grundvandsbeskyttelse. Forureningen 

er allerede i grundvandet, 

endnu mere er på vej derned, og de pågældende 

miljøfremmede stoffer spredes 

og omsættes - ofte til mere giftige omdannelsesprodukter 

end udgangsforureningen. 

Omsætning og spredning af forurening 

Kendskabet til de forurenede grundvandsforekomsters 

spredning og omsætning 

er imidlertid alt for ringe. I forbindelse 

med konkrete store forureningssager 

omkring bl.a. lossepladser er der opbygget 

en vis basal viden. Ligeledes er der 

en vis basal viden om spredning og om- 

22



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

sætning af nitrat og andre såkaldte 

makro-ioners forurening af grundvandet. 

Men stofferne spredes og omsættes 

specifikt - de opfører sig ikke ens. Der er 

derfor behov for at forske i langt flere 

stofgrupper, og i hvordan de opfører sig i 

forskellige jordarter, grundvandstyper 

og strømningssystemer. 

Ikke mindst er der behov for i ganske 

alvorlig grad at øge kendskabet til, hvordan 

allerede nedvaskede pesticider og 

deres omdannelsesprodukter metaboliter 

omdannes, spredes og evt. adsorberes til 

forskellige typer af jordpartikler eller 

nedbrydes af mikroorganismer. 

Især er det væsentligt at få bedre 

kendskab til den mikrobiologiske omsætning 

af de værste forureningstyper inden 

for pesticiderne og de klorerede kulbrinter. 

Uden et basalt kendskab til, 

hvordan og hvor hurtigt stofferne nedbrydes 

i forskellige geologiske og geokemiske 

miljøer, kan vi ikke vurdere, hvor 

der er særlige behov for oprensning og 

afværgeforanstaltninger. Samfundets 

udgifter til disse foranstaltninger kan 

blive gigantiske sammenlignet med at 

fremskaffe den viden, der er nødvendig 

for at kunne fastslå, hvor naturen selv 

kan klare problemerne, inden f.eks. en 

forurening når frem til et vandværk. 

Kendskabet til bakterier og andre mikroorganismers 

liv i undergrunden er 

forsvindende lille. Vi ved stort set blot, 

at de er der og har en ganske stor betydning. 

Når der f.eks. i Nordsjælland og 

dele af Nordjylland kun er fundet ganske 

få pesticider i grundvandet, er en af 

DGU’s teorier, at der i disse områders 

grundvand findes en særlig mikrobiologisk 

flora, som primært næres af disse 

områders metanholdige grundvand, men 

som også er særlig egnet til nedbrydning 

af pesticider. 

Andre forhold, som er af meget stor betydning 

for indsigten i de farlige giftstoffers 

omsætning og spredning, er strømningsforholdene 

i jordarternes mikrokosmos, 

dvs. porerne mellem sedimentkornene, 

og i de talrige sprækker og revner, 

som gennemsætter de fleste lerlag. 

Sprækkerne ses næppe med det blotte 

øje, men ikke desto mindre er sprækkerne 

primære transportkanaler for forureninger 

gennem de lerlag, som man 

tidligere anså for at være forureningsstandsende.Yderligere 

forskning i disse 

forhold er særdeles påtrængende, men 

desværre kostbar. 

Fremtidens beskyttelsesstrategi 

Der er langt fra politisk enighed om, 

hvordan grundvandet skal beskyttes i 

fremtiden. Synspunkter varierer fra 

70’ernes og 80’ernes strategi, om at alt 

grundvand er ‘helligt’, til at vi bare kan 

give los for alle kemikalier m.m. og så 

lade vandværkerne rense sig ud af problemerne. 

Ud fra en geologisk og forsyningsteknisk 

betragtning ligger det imidlertid 

klart, at den hidtidige strategi er brudt 

sammen. Drømmen om, at grundvandet 

overalt skal være så rent, at det efter en 

lettere behandling (luftning o.l.) skal 

kunne drikkes af borgerne, er urealistisk 

i de næste mange år. Men ikke nødvendigvis 

urealistisk om nogle årtier, 

hvis der nu sættes ind med meget betydelige 

begrænsninger på arealanvendelsen. 

Den nødvendige strategi for ‘minedrift’ 

Sagt på jævnt dansk handler det om, at 

gendannelsesraten for uforurenet 

grundvand i de områder, der danner basis 

for vandforsyningen, er mindre end 

forbruget. Det siger sig selv, at denne situation 

er uholdbar. Den hidtidige strategi 

har i praksis været enten at flytte 

indvindingsboringerne eller at bore dybere. 

Men det hjælper ikke på ressourcesituationen. 

Det gør blot rent grundvand 


23

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

til et råstof, der udnyttes på samme måde 

som andre råstoffer, indtil der ikke er 

mere tilbage. 

Sådan bliver vi imidlertid også nødt til 

at opføre os i mange år endnu. Vi kan 

ikke bare skrue vandhanerne i, og vente 

på at nye, rene ressourcer opstår, når de 

positive virkninger af vore dages forbud 

mod pesticider o.l. begynder at melde sig 

i grundvandet om nogle årtier. 

Indtil disse gyldne løfter indfries, skal 

vi kunne bruge vand omtrent som vi plejer. 

Det indebærer, at vi uanset hvilken 

idealløsning vi foretrækker, hurtigst 

muligt må se at få udviklet de metoder 

der skal til, for at vi kan foretage en 

hensigtsmæssig ‘minedrift’ på de gamle, 

uforurenede grundvandsforekomster. 

Nødvendigheden heraf viger de fleste 

uden om at forholde sig til. Tanken er 

ubehagelig, men ikke desto mindre en 

teknisk nødvendighed, som ikke løses af 

selv de mest omfattende forbud mod forurening. 

Man kan forbyde alt, hvad 

mennesker foretager sig, men man kan 

ikke fjerne forureningen nede jorden 

med forbud. Fortidens synder banker på 

døren, nogle steder mere end det. 

Den nødvendige beskyttelsesstrategi 

Ved siden af udviklingen af metoderne 

til de næste 4-5 årtiers nødvendige ‘minedrift’ 

på vand, skal vi samtidig udvikle 

de strategier for arealanvendelse, 

som kan sikre, at nyt og rent grundvand 

igen begynder at blive dannet i tilstrækkelig 

mængde. 

Hvor omfattende denne sag er, gør 

heller ikke mange sig klart. I al sin ubehagelige 

enkelhed betyder de vandbalancer 

og vandforbrug, som kendetegner 

Danmark, at 1/4 eller mere af Danmarks 

areal skal bruges som ‘nedsivningsområde’ 

for uforurenet vand. Det vil sige, 

at på mere end 1/4 af landets areal skal 

der indføres en eller anden form for 

brugsbegrænsning, som effektivt forhindrer, 

at grundvandet bliver forurenet så 

meget, at det ikke kan bruges, når det 

før eller senere kommer frem til 

indvindingsboringerne. 

Her spiller det naturligvis en rolle at 

kunne anvende det kendskab til bl.a. 

vandets alder, pesticidernes omsætningshastigheder 

og vandets spredningsmønstre, 

som er nødvendig for 

minedriften i ‘overgangsperioden’ indtil 

effekterne af brugsbegrænsningerne på 

arealerne begynder at vise sig i grundvandet. 

Men vi kommer ikke uden om, 

at der allerede nu skal udlægges så store 

arealer som muligt til egentlige grundvandsbeskyttelseszoner. 

Dvs. områder, 

hvor traditionelt landbrug, skovbrug, 

lossepladser, grundvandssænkning, forurenende 

industri m.m. simpelthen ikke 

er tilladt. 

Gør vi ikke det, vil vi uundgåeligt 

skulle til at rense drikkevandet for de 

hundreder af stoftyper, som vil dukke op 

i vandet. Om dette overhovedet er teknisk 

muligt og sundhedsmæssigt forsvarligt, 

aner vi ikke på nuværende tidspunkt. 

Ét er dog sikkert: Vandrensning 

og løbende giftkontrol vil blive overordentlig 

meget dyrere end alle andre 

tænkelige løsninger. 

Nødvendigt med nye arealprioriteringer 

Disse grundvandsbeskyttelseszoner vil 

skulle være så store, at man vanskeligt 

kan forestille sig, at det kan gennemføres, 

med mindre alle de nye arealprioriteringer 

indgår med grundvandsbeskyttelse 

som et af hovedformålene. EU’s 

braklægningsordninger, skovrejsningsplanerne, 

naturgenopretningsprojekterne, 

landskabsfredningerne, statens arealer 

m.m. må alle bidrage til, at vi kan 

gennemføre en hensigtsmæssig grundvandsbeskyttelse. 

Disse nye arealpriorieringer vil derfor 

blive hovedtemaer i en ansvarlig tilrettelægning 

af de næste årtiers natur-, mil- 

24



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

jø-, og jordbrugsforskning. Om denne erkendelse 

trænger igennem i år, næste år 

eller om 3 år er ikke afgørende, blot fordyrende. 

Det afgørende er at gøre sig 

klart, at Danmarks unikke situation, 

hvor vi stort set overalt i landet hidtil 

har kunnet finde rigeligt og rent vand, 

er en teknisk konkurrence- og produktionsparameter, 

som vi ikke har råd til 

at sætte over styr. Det behøver man ikke 

være råstofgeolog for at kunne se. 

Foto: Claus Haagensen, Chili foto 


25

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

Faggruppernes rolle i programmet 

Efter at vi i sidste nummer af Miljøforskning 

bragte en oversigt over medlemmerne 

af programmets 8 faggrupper, 

har flere gjort os opmærksom på, 

at det ville være nyttigt også at repetere 

faggruppernes funktioner. Det gør vi 

naturligvis gerne. 

Indledningsvist skal det slås fast, at faggrupperne 

udelukkende er rådgivere for 

programmets ledelsesgruppe. Ledelsesgruppen 

er m.h.t. tildelinger af forskningsbevillinger 

og evt. ophør af bevillinger 

den eneste besluttende myndighed. 

Dette er præciseret i de deltagende 

ministeriers grundlag for deltagelse i og 

gennemførelse af programmet. Faggruppernes 

funktion er præciseret i kommissorier 

udarbejdet af ledelsesgruppen. 

1. udbudsrunde 

Umiddelbart efter at regeringen i november 

1991 havde fastlagt det endelige 

grundlag for programmet, nedsatte programmets 

ledelsesgruppe i samarbejde 

med de deltagende ministerier en faggruppe 

for hvert delprogram. Faggrupperne 

udarbejdede et oplæg til det faglige 

udbudsmateriale for delprogrammerne. 

Med mindre justeringer blev dette 

udbudsmateriale godkendt af ministerierne, 

der herefter overlod styringen af 

programmet til programmets ledelsesgruppe. 

Faggrupperne bestod på dette tidspunkt 

af fra 5 til 10 danske eksperter. 

Disse faggrupper var også involveret 

som rådgivere for ledelsesgruppen i forbindelse 

med bedømmelsen og udvælgelsen 

af ansøgningerne til den første 

udbudsrunde. 

Programmets driftsfase 

Efter udformningen af udbudsmaterialet 

og afviklingen af den første ansøgningsrunde 

i 1992 blev faggrupperne i 1993 

reorganiseret. Reorganiseringen indebar, 

at faggrupperne som udgangspunkt 

kom til at bestå af en dansk formand 

samt to udenlandske (primært nordiske) 

faggruppemedlemmer. Den nye sammensætning 

af faggrupperne var begrundet 

i, at faggrupperne nu i vid udstrækning 

skulle følge udviklingen inden 

for de respektive delprogrammers 

centre med særligt henblik på at rådgive 

ledelsesgruppen om betingelserne for 

den fortsatte bevilling til centrene. Ud 

fra den betragtning var det afgørende, 

at faggrupperne fik en sammensætning, 

der sikrede en solid international ekspertise 

inden for det pågældende delprogram, 

ligesom det af hensyn til habilitetsspørgsmål 

var afgørende, at faggrupperne 

fik udenlandske medlemmer. 

2. udbudsrunde og 

programmets internationale pulje 

De nysammensatte faggrupper kom i- 

midlertid også til at spille en central rolle 

som ledelsesgruppens rådgivere i forbindelse 

med programmets 2. udbudsrunde 

i 1993, her blev der dels indkaldt 

ansøgninger til programmets internationale 

midler og til temaer inden for delprogrammerne 

Marine og ferske vande 

og Miljøfarlige stoffer i terrestriske og 

akvatiske økosystemer. 

Til programmets anden ansøgningsrunde 

indkom der imidlertid ikke et tilstrækkeligt 

antal kvalificerede ansøgninger 

til, at der kunne disponeres over 

programmets resterende midler. Derfor 

har programmet siden opereret med en 

løbende ansøgningsmulighed til disse 

midler primært til internationale projekter 

i tilknytning til de etablerede centre. 

I forbindelse med sin stillingtagen til sådanne 

ansøgninger, har ledelsesgruppen 

i de fleste tilfælde bedt om en udtalelse 

fra faggruppen eller fra faggruppens formand. 

Det har medført, at nogle af fag- 

26



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

grupperne har haft en større løbende 

rådgivningsopgave for ledelsesgruppen 

end oprindeligt forudset. 

Derudover skal det bemærkes at centerledelserne 

i forbindelse med fremsendelsen 

af disse ansøgninger til den internationale 

pulje selv har udarbejdet indstillinger, 

der redegør for de pågældende 

projekters relevans for centrets 

arbejde. Nogle af centerledelserne har 

desuden foretaget en egentlig faglig bedømmelse 

af ansøgningerne samt givet 

ledelsesgruppen forslag til faglige og 

budgetmæssige justeringer. 

Faggrupperne og midtvejsevalueringen 

I forbindelse med nysammensætningen 

af faggrupperne blev det pointeret, at 

disse ville blive inddraget i midtvejsevalueringen, 

der som bekendt gennemføres 

i starten af 1995. Hovedparten af den 

forskning, der blev igangsat i centrene i 

slutningen af 1992 og begyndelsen af 

1993, vil her blive gjort til genstand for 

en omfattende evaluering. I denne midtvejsevaluering 

kommer programmets 

faggrupper til at spille en fremtrædende 

rolle, idet det er faggrupperne, der skal 

foretage evalueringen og på baggrund af 

evalueringen rådgive ledelsesgruppen 

med hensyn til eventuelle justeringer i 

centrenes videre arbejde. I forbindelse 

med evalueringen kan faggrupperne 

suppleres med yderligere ekspertise, såfremt 

faggruppen selv eller ledelsesgruppen 

finder dette hensigtsmæssigt. 

Imidlertid er det vigtigt at slå fast, at 

det er programmets ledelsesgruppe, der 

på basis af råd fra faggruppen og på basis 

af sin egen vurdering af centrenes arbejde, 

træffer beslutninger om justeringer 

af centrenes aktiviteter. 

Faggruppen for Bæredygtig 

udnyttelse af naturgrundlaget i ulande 

Dette delprogram er først igangsat i 

1994. Faggruppen, der for ledelsesgruppen 

skrev udbudsmaterialet, og som 

gennemførte en evaluering af de indkomne 

ansøgninger, bestod af danske 

eksperter, idet denne faggruppe i første 

fase var identisk med Rådet for Ulandsforskning. 

Efter iværksættelsen af de tre 

centre under dette delprogram er faggruppen 

nu som for programmets øvrige 

delprogrammer reduceret til en tremandsgruppe 

bestående af 1 dansk og 2 udenlandske 

eksperter. Denne faggruppes 

hovedopgave bliver at rådgive ledelsesgruppen 

med hensyn til udviklingen i 

centrenes forskningsindsats specielt i 

forbindelse med en midtvejsevaluering 

af disse centre. 


27

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

Fik du temanummeret om „Økotoksikologisk forskning“? 

Af tekniske årsager var det desværre ikke alle på vores postliste, som fik tilsendt dette 

nummer (15). Kontakt os venligst hvis du vil have bladet tilsendt. 

Tidligere temanummre: 

Nyhedsbrev nr. 7 Tema: „Atmosfæreforskning i Danmark“ 

Nyhedsbrev nr. 8 Tema: „Grundvandsforskning i Danmark“ 

Nyhedsbrev nr. 9 Tema: „Jordbrugsvidenskabelig miljøforskning i Danmark - 1“ 

Nyhedsbrev nr. 10 Tema: „Jordbrugsvidenskabelig miljøforskning i Danmark - 2“ 

Nyhedsbrev nr. 12 Tema: „Miljøforskning i ferske vande - 1“ 

Nyhedsbrev nr. 13 Tema: „Miljøforskning i ferske vande - 2“ 

Nyhedsbrev nr. 14 Tema: „Strategisk forskning“ 

Nyhedsbrev nr. 15 Tema: „Økotoksikologisk forskning“ 

Temanumrene kan fås ved henvendelse til programsekretariatet. 

Tlf.: 86 20 20 11 # 2305; fax.: 86 13 59 10 

Opslag 

Menneske, Landskab og Biodiversitet 

Forskningsrådene opslår i fællesskab et tværvidenskabeligt forskningsprogram for „Menneske, Landskab og 

Biodiversitet“. Ansøgningerne skal være Forskningsrådene i hænde senest 

mandag den 23. januar 1995, kl. 12.00 

Der ønskes en tværfaglig forskningsindsats, der på grundvidenskabelig basis belyser de kulturelle forhold og 

naturlige processer, som påvirker landskabsudformningen og reguleringen af økosystemerne samt den biologiske 

diversitet. Denne forskningsindsats bør anlægge en helhedsbetragtning og kræver deltagelse fra naturvidenskabelige, 

jordbrugsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske dicipliner. 

For at opnå den ønskede sammenhæng mellem de forskellige fagdicipliner og nå frem til en helhedsanalyse af 

de rejste problemer, skal forskningsindsatsen fra de involverede fagområder fokusere på samme problemkreds. 

Udgangspunktet kan være enten et enkelt større geografisk område eller et bestemt landskabselement/struktur. 

Der kan også arbejdes med en fælles problemstilling af mere grundlagsorienteret art. Her kan temaanalyser 

af natursyn, æstetik, etik og værdier være på tværs af de traditionelle fagområder rejse problemstillinger, 

der kan føre til teoretisk nytænkning af mere grundlæggende karakter inden for de etablerede fagområder. 

Programmet er 5-årigt med start i 1995 og indeholder en midtvejsevaluering. Den samlede indsats er 40 mio. 

kr. Satsningen vil blive koncentreret om få store initiativer. Mindre projekter kan undtagelsesvis støttes. 

Der kan søges om tilskud til udgifter i henhold til den generelle vejledning, samt om tilskud til varetagelse af 

samarbejdet og formidling af resultater m.v. 

Det er et krav, at ansøgere går sammen på tværs af institutions- og faggrænser i ansøgninger om større projekter. 

Det anbefales, at projekterne så vidt muligt organiseres inden for rammerne af såkaldte „centre uden 

mure“ eller rammeprogrammer med en central ledelse. Projektforslaget skal gøre rede for ledelsesstrukturen 

med en klar placering af det faglige og økonomiske ansvar. Projektforslaget skal indeholde en redegørelse for 

formidlingsstrategi af resultater. 

Der må påregnes ca. 2 måneders behandlingstid. 

Projektstart kan tidligst planlægges til medio april 1995. 

Ansøgning og bilag indsendes på skema 1 i 16 eksemplarer til Forskningsrådene, H.C. Andersens Boulevard 40, 

1553 København V. Ansøgningsskema, vejledning, udbuds- og baggrundsmateriale kan rekvireres hos fuldmægtig 

Aase H. Thylstrup på telefon: 33 11 43 00 lokal 206, som også besvarer eventuelle spørgsmål. 

28



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 

Nyt fra programmet 

Projekter støttet af 

den internationale pulje 

Ledelsesgruppen har besluttet at støtte 

følgende projekter under de igangsatte 

centre: 

Grundvandsgruppen 

★ Klaus Hinsby, Danmarks Geologiske 

Undersøgelse. Transport og nedbrydning 

af CFC gasser i umættet og mættet 

zone. Bevilling: 700.250 kr. 

Dansk center for 

økotoksikologiske forskning 

★ Bjørn Jensen, Vandkvalitetsinstituttet. 

Microbial growth and survival in 

soil exposed to PAHs - joint Danish- 

Canadian field study. Bevilling: 

384.060 kr. 

★ Niels Nyholm, Danmarks Tekniske 

Universitet. Development and evaluation 

of algal bioassays for screening 

and interpretive risk assessments of 

metal mining wastes and combustion 

residues. Bevilling: 500.000 kr. 

★ Ulrich Karlson, Danmarks Miljøundersøgelser 

med. Driftsmidler i forbindelse 

med gæsteforskerophold for 

Dr. Pritchard. Bevilling 210.000 kr. 

Center for Biokemisk og 

Arbejdsmedicinsk Epidemiologi 

★ Thomas Schneider, Arbejdsmiljøinstituttet. 

Exponering for luftforurening 

i transportsektoren - metodeudvikling. 

Bevilling: 1.259.100 kr. 

Samfund, Økonomi og Miljø - Et åbent 

forskningscenter 

★ Bjarne Madsen, Amternes og Kommunernes 

Forskningscenter. Forskningsophold 

i USA i tilknytning til projektet: 

Miljøøkonomi og regulering, trafik 

og energi. Bevilling: 60.610 kr. 

★ Alex Dubgaard, Den Kgl. Veterinærog 

Landbohøjskole. Afholdelse af 

workshop i tilknytning til projektet 

Problemer ved prisfastsættelse af herlighedsværdier. 

Bevilling: 108.000 kr. 

Center for Miljø- og Samfundsøkonomi 

★ Peter Rørmose, Danmarks Statistik. 

Metodologiske problemer ved konstruktion 

af miljøjusterede nationalregnskaber. 

Medfinansiering af deltagelse 

i EU projekt. Bevilling: 405.000 kr. 

Center for Agerlandets Biodiversitet 

★ Søren Toft, Aarhus Universitet, 10 

mdr. ophold v. College of Agriculture, 

University of Agriculture, University of 

Kentucky, USA. Bevilling: 131.000 kr. 

★ Jørgen Eilenberg, Den Kgl. Veterinær- 

og Landbohøjskole, Biologiske 

studier af infektionsparametre mm. af 

insektpatogene svampe på bladlus. 

Samarbejdsprojekt med Rothamsted 

Experimental Station og Eidgenössische 

Forschungsanstalt für Landwirtschaftliche 

Pflanzenbau. 


★ Søren Toft, Aarhus Universitet, 6 

mdr. gæsteforskerophold på Aarhus 

Universitet for Ferenec Samu, Plant 

Protection Institute, Budapest. Bevilling: 

221.160 kr. 

★ Jørgen Eilenberg, Den Kgl. Veterinær- 

og Landbohøjskole, Udvikling af 

model for specifikke svampe-bladlus 

interaktioner. Samarbejdsprojekt med 

Biological Control Laboratory, Texas. 



29

december 1994 



PROGRAM 

1992-96 

Database på engelsk 

Databasen med miljøforskningsprofiler 

over 219 danske forskningsinstitutter, - 

afdelinger, m.v. er nu tilgængelig i en 

engelsk udgave. 

Databasen, der er gratis, kan bestilles 

på diskette fra sekretariatet, tlf. 86 20 

20 11 # 2305, fax 86 13 59 10. 

Ny Centerleder 

Fra 1. januar 1995 overtager afdelingsforstander 

Bent T. Christensen, Statens 

Planteavlsforsøg, hvervet som centerleder 

for Rodzonecentret efter Søren Mikkelsen. 

Publikationer 

Lars Gårn Hansen, Price Impacts on 

Residential Water Demand in the 

Copenhagen Metropolitan Area, SØM 

publikation nr. 4, AKF-Forlaget september 

1994. 

Conference Report Governing Our 

Environment, Copenhagen, November 

17-18, 1994, organized by SØM - Society, 

Economics and Environment and CeSam 

- Centre for Social Science Research on 

the Environment. Conference Report, 

536 sider, November 1994. 

Foto: Niels Westergaard Knudsen, BIOFOTO 

30



PROGRAM 

1992-96 

december 1994 


31

Indholdsfortegnelse 

Forsiden 

En ny fase af programmet efter 1996? 

side 3 

Ledelsesgruppen 

Strategi, forskning og formidling 

side 6 

Bruno Sander Nielsen 

Strategisk miljøforskning 

efter 1996 - ønsker og visioner 

side 9 

Hans Kristensen 

Nytteeffekt og 

skaderisiko ved brug af pesticider 

side 12 

Alex Sonnenborg 

Melding fra en 

miljøpraktikers frontlinie 

MILJØFORSKNING 

Nyhedsbrev for 

Det strategiske Miljøforskningsprogram, 

nr. 17 , december 1994 

Tekst, hvor ikke anført: 

Lars Stigel (ansv.red.) 

Layout: 

Pia Abrahamsen 

Tryk og sats: 

Handels-Trykkeriet, Aarhus a/s 

Oplag: 

1600 trykt på 100 g Cyclus genbrugspapir 

side 16 

Jens Morten Hansen 

Grundvandet og fremtiden 

side 26 

Faggruppernes rolle i programmet 

side 28 

Fik du temanummeret om 

"Økotoksikologisk forskning"? 

side 28 

Opslag: Menneske, 

Landskab og Biodiversitet 

side 29 

Nyt fra programmet 

Returadresse: 


Forskerparken 

Gustav Wieds Vej 10 

8000 Århus C. 

Tlf.: +45 86 20 20 11 # 2305 

+45 86 20 20 00 (omstilling) 

Fax: +45 86 13 59 10. 

INDHOLD MILJØFORSKNING - NR. 17 

ISSN 0907-4678

ILJÃFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

ILJÃFORSKNING - Info - Aarhus Universitet