Kartoffelrækken - Tekstbog - Emu

Kartoffelrækken består af:
Tekst:
Illustrationer:
Fotos:
Layout:
Tryk:
Tekstbog, kopimappe med lærervejledning og elevopgaver.
Erna Ilkjær og Niels Nørskov Stidsen (red.)
Hakon Lund Jensen
Stidsen&Partnere, m.fl.
Grafisk Design Lemvig
PE offset A/S
1. udgave februar 2006 ISBN 87-90891-40-6
Udgivet med støtte fra:
Kartoffelafgiftsfonden
Kartoffelsektionen Hammerum Herred
Søren Chr. Sørensen og Hustrus Fond/Fællesfonden

Jeppe og Søren på 10 år har været i
skole. På vejen hjem skal de købe ind
hos købmanden.
De skal købe gulerødder, salat, kartofler
og kylling. I grøntafdelingen kigger
de på poserne med forskellige slags
kartofler. Købmanden hjælper Jeppe
og Søren med at finde en pose med
skrælle-kartofler.
Søren kommer til at tænke på, hvor kartoflerne
egentlig kommer fra. Han ved
godt, at de vokser på marken, men ikke
hvordan de kommer ind i butikken.
I denne bog kan du læse om, hvordan
man i dag dyrker kartofler, og hvordan
kartoflerne kom til Danmark for mange
år siden.
4

Familien på gården
På Stenmosegård bor denne familie.
Vi vil følge Jonas på 11 år, som sidder
forrest i billedet. Han har en storesøster,
Mia, og en storebror, som
er voksen. Han er ikke med på billedet.
Forældrene hedder Charlotte og
Johan. De arbejder begge med at drive
deres gård med kartoffelavl. Mia er rigtig
glad for sin kat, og hele familien holder
meget af hunden Buster.
5

6
Det er tidlig forår. Johan er ved at gøre
jorden klar til at lægge kartofler i. Sidste
sommer var der korn på denne mark.
I vinter blev marken pløjet, og nu skal
den renses for sten. Johan bruger den
grønne maskine til at finde stenene og
lægge dem dybere ned i jorden. Hvorfor
tror du, at stenene ikke må være i
jorden sammen med kartoflerne ?

Den grønne maskine kan mere end
samle sten. Den bearbejder jorden, så
den er løs og uden knolde. Det er vigtigt,
for at planterne kan danne nye rødder,
for det er gennem rødderne, planterne
»spiser« og får energi til at gro.
Johan går over marken, roder i jorden
med sin støvle for at mærke, om mulden
nu er i orden. Måske stikker han
sin tommestok ned for at måle, hvor
dybt det løse muldlag er.
7

8
I april måned skal kartoflerne lægges i
jorden. De skal danne nye planter og
give mange kartofler til høsten.
Kartoflerne skal lægges enkeltvis i
cirka 15 centimeters dybde og med
en afstand på cirka 25 centimeter. Det
indstiller Johan maskinen til og spænder
den på traktoren. Hans medhjælper
kører på en anden traktor med en
vogn, som er fyldt med læggekartofler.
Han kan tippe kartofler over i læggemaskinen,
efterhånden som den bliver
tømt.

Læggemaskinen skubber også jord op
over kartoflerne, lige når de er lagt i jorden.
Så er kartoflernes spirer beskyttet,
hvis der kommer nattefrost. Det er dog
endnu vigtigere, at jorden holder på
fugten, så spirerne ikke udtørrer. I løbet
af et par uger viser de første spirer sig
over jorden. Samtidig dannes der masser
af rødder, som går nedad og udad
fra kartoflen.
I tanken, der er foran på traktoren, er
der et sprøjtemiddel. Det sprøjtes på
kartoflerne, lige når de falder i jorden.
Kartoflerne bliver behandlet, for at de
ikke skal rådne eller blive syge, mens
de ligger i jorden og spirer.
9

Næsten alle planter vokser både over
og under jorden. Det vi ser over jorden,
er stængler, blade og blomster. Her sker
fotosyntese, bestøvning og frugtsætning.
Rødderne vokser under jorden.
Kartoffelplanter danner deres »frugter«
på underjordiske udløbere, der ligner
rødder. I modsætning til andre frugter
må de ikke få lys, så danner de nemlig
et stof, som vi ikke kan tåle. Det viser
sig ved, at kartoflerne bliver grønne, og
vi må kassere dem som mad.
I løber af sommeren skal jorden igen
hyppes op om planterne, for at lyset
ikke skal nå ned til rødderne, nu med
kartofler på.
Samtidig renses ukrudt væk, og Johan
giver gødning til planterne med den
sprøjte, der sidder på traktoren.
10

Når kartoffelplanterne blomstrer midt
på sommeren, er der forskellige farver.
Nogle marker er hvide, nogle er lyslilla
og andre er blålilla. Det er, fordi der avles
mange forskellige slags kartofler.
Vi ser de kartofler, vi selv tilbereder til
vores aftensmad, men de fleste kartofler
bliver sendt til fabrikker og anvendt
til mange forskellige ting. Det kan du
læse mere om på internettet, se mere
på side 30.
11

I gamle dage
Når skolen holder ferie i oktober, så
kalder vi det efterårsferie.
I gamle dage hed det kartoffelferie. Når
børnene dengang havde fri fra skole,
så var det ikke for at lege eller rejse på
ferie en uge, så var det, fordi de skulle
samle kartofler. Der var ingen maskiner,
der kunne samle kartoflerne op af
jorden, derfor blev børn og kvinder sat
til arbejdet. Det foregik på den måde,
at mændene først løsnede jorden over
kartoflerne. Så kravlede kvinderne og
børnene på knæ og samlede kartoflerne
i store kasser eller kurve, som
mændene så bar eller kørte sammen i
en stor kule (aflang dynge) ved enden
af marken. Det var hårdt arbejde både
at samle kartoflerne op og bære dem
til kulen.
12

Når kartoffeltoppene er visnet ned, er
kartoflerne modne, og så skal de samles
op af jorden. Det foregår nu med
maskiner, der både løsner jorden, samler
kartoflerne op, ryster jorden af dem
og læsser dem på en stor vogn, så de
kan køres til opbevaring. Det er vigtigt,
at der ikke kommer ridser i kartoflerne,
så holder de sig nemlig ikke så godt.
Maskinen er indrettet således, at der
sidder en sensor, som holder »øje«
med faldhøjden for kartoflerne, så de
ikke falder så hårdt, at de bliver beskadigede.
Kan du huske, at Johan rensede sin
mark for sten i foråret? Det var for at
undgå, at der nu bliver samlet sten op
sammen med kartoflerne.
13

Hvis der smutter en dårlig kartoffel eller
jordknold med gennem optagerens
sortering, så står der et par medhjælpere
oppe på maskinen og tager dem
fra, så der ikke kommer en eneste dårlig
kartoffel med.
Man kan sagtens høre musik imens.
Grønne kartofler skal også kasseres.
Kan du huske, hvorfor de blev grønne ?
14

Indtil spisekartoflerne bliver solgt, skal
de opbevares på gårdens kølelager.
Temperatur og luftfugtighed er helt afgørende
for, om kartoflerne kan holde
sig. Johan forklarer Jonas, hvordan
han har programmeret computeren, så
den kan styre luften i kølelageret.
Der kan være 1000 kilo i hver af de store
trækasser.
Kartofler til fabrik bliver solgt om efteråret
og kommer ikke på lager. De lægges
i en kule på marken, indtil de skal
køres til fabrikken.
15

Vinterarbejde
Om vinteren er der også noget at arbejde
med hos en kartoffelavler. Kartoflerne
står i store trækasser på lageret.
En del skal pakkes i poser, som vi kan
købe i butikkerne. Det er også noget,
Jonas hjælper sin far med. Kartoflerne
bliver lagt i poser med 10, 5 eller 2 kilo.
Jonas står ved vægten, og Johan står
ved den maskine, som syr poserne
sammen foroven.
16

Børnene på gården har en særlig opgave
om vinteren. De pakker læggekartofler
i 2½ kilo kasser, som sælges
fra butikker i februar-marts måned til
folk, som har en urtehave. Det er kartofler,
som i løbet af foråret skal lægges
i jorden og give nye kartofler. De skal
være sygdomsfrie, derfor er der specielle
krav til dem.
De læggekartofler, som de selv bruger
på gården, bliver ikke pakket i små kasser,
men opbevares på kartoffellageret i
de store trækasser.
17

Sorteringskategorier:
• Spisekartofler
• Bagekartofler
• Læggekartofler
• Fabrikskartofler
Kartoflerne skal nu sorteres efter størrelse.
De mindste er læggekartofler eller
pillekartofler, de større er spisekartofler.
Måske er der nogle meget store
bagekartofler, og nogle frasorteres, fordi
de ikke er helt i orden. Jonas hjælper
sin far ved båndet, der hele tiden fører
kartoflerne frem.
18

Johan har brug for mange maskiner.
Han bruger en del tid på at rengøre
og vedligeholde sine maskiner, så han
kan være sikker på, at de er i orden,
når han har travlt i marken og skal køre
med dem. Det er meget dyre maskiner,
derfor skal de også holde i mange år.
Smøring af de bevægelige dele forhindrer
også små sandkorn i at gøre
skade.
Jonas er heldig, han får en tur med
traktoren.
19

Kartoflens historie
Da folk fra Europa kom til Sydamerika
omkring år 1500, så de mange ting,
som de slet ikke kendte eller havde set
før. Blandt andet så de, at der blev gravet
nogle knolde op af jorden, som folk
tilberedte og spiste.
Når der blev sendt skibe tilbage til
Europa, sendte man også ukendte ting
med, blandt andet kartofler. Det tog
mange år, før man rigtig lærte at dyrke
og anvende kartofler, men med tiden
nåede de også til Danmark.
I 1700-tallet var hele det indre af Jylland
hede. Den danske regering inviterede
i 1760 nogle tyske familier til at
bosætte sig på heden og opdyrke den
til agerjord. De kendte kartoflerne og
havde dem med sig, og det viste sig, at
kartofler voksede udmærket i den sandede
hedejord. De nye tilflyttere kaldte
man kartoffeltyskere.
I løbet af nogle år blev kartofler en
daglig spise i alle danske hjem.
20

Kartoffelplantens
udvikling
En kartoffel lægges til forspiring.
Når »øjnene« bliver tydelige, lægges
kartoflen i jorden.
»Øjnene« begynder nu at danne stængler,
som vokser opad. Samtidig dannes
der tynde rødder, som vokser nedad
og ud til siderne.
Stænglerne skal op i lyset og danne
grønne blade, så planten kan udnytte
lyset til at vokse. Rødderne skal holde
planten fast i jorden og danne små
knolde, som udvikler sig til de nye kartofler.
Der må ikke komme lys til rødderne.
Derfor »hypper« man jord op
omkring planten.
Når der kommer blomster i toppen af
planten, kan man grave planten op og
ryste kartoflerne af. Læggekartoflen,
som blev lagt i jorden i foråret, skal
kasseres. De nye kartofler skal vaskes
og koges, og de smager rigtig godt.
21

Konsulenten hjælper
kartoffelavleren
Jens er konsulent for kartoffelavlere.
Han hjælper landmanden med at dyrke
så gode og sunde kartofler som muligt.
Når der er problemer, hjælper han med
at løse dem.
Hvis nogle af kartoflerne er syge, hjælper
konsulenten med at finde ud af,
hvad der er i vejen med dem.
22

Konsulenten kommer på besøg både i
kartoffelmarken og hjemme på gården.
Han hjælper også landmanden med at
finde frem til det bedste sprøjtemiddel,
der kan beskytte planterne mod kartoffelsygdomme.
23

Når man bor på en gård, har man ofte
langt til skole. Derfor cykler Jonas hver
dag en frisk tur i skole. Når han kommer
hjem om eftermiddagen, skal han,
ligesom dig, læse lektier og rydde op
på sit værelse. Nogle gange hjælper
han sin far i marken, nogle gange spiller
han på sin computer.
24

Landmandens kontor
Johans kontorarbejde er mest at passe
mobiltelefonen. Men han bruger også
tid ved computeren – på den kan han
se vejrmeldingen og læse om kartoffelpriser.
En del af Charlottes arbejde foregår ved
computeren. Alle udgifter og indtægter
skal føres i et regnskab. Charlotte og
Johan får ikke udbetalt løn. Det er salg
af kartofler, der i årets løb skal udgøre
det samme, som andre får udbetalt i
løn fra deres arbejdsplads. De skal udbetale
løn til deres medhjælpere, og de
skal betale alle de ting, de skal bruge
for at dyrke kartoflerne.
25

Familiens fritid
Jonas glæder sig til weekenden. Da
skal familien nemlig på tur med campingvognen.
Det kan de allesammen
godt lide. Han hjælper sin far med at
gøre campingvognen klar til turen.
26

Hvad bliver kartoflerne brugt til?
Optagning af spisekartofler Sortering Supermarked
Fabrikskartofler Kartoffelmelsfabrik Supermarked
Læggekartofler sorteres Sundhedskontrol Eksport til EU og Nordafrika
27

I Danmark produceres ca. 1,4 mio. ton
kartofler om året. Det er nok til at fylde
35.000 store lastbiler.
Hjemmemarked
Den største del bruges i Danmark.
Eksport
En lille del eksporteres til andre lande.
28

Kan du huske ?
29

Her kan du finde flere oplysninger om
kartoffelproduktion og kartoffelprodukter:
www.tofler.dk
www.kartoffelinfo.dk
www.kmc.dk
www.lkfvandel.dk
Prøv også at søge på disse søgeord:
kartofler
chips
kartoffelretter
kartoffelmel
kartoffelstivelse
kartoffelhandel
Om landbrug og landbrugsprodukter i øvrigt:
www.landbrug.dk
www.landbrugsraadet.dk
30

Tag klassen med på besøg hos en landmand
Landbruget har et landsdækkende netværk af skolekontaktlandmænd, der
gerne tager mod besøg – eller kommer ind på skolen som gæstelærere.
Kontakt:
www.landbrug.dk/skoler
31