Planteavl

Planteavl
Nr. 7 10. juni 2011
Læs i dette nummer:
Bekæmpelse af rodukrudt
Svinemælk næsten som tidslerne
Pletbehandling mod følfod
Skræpper fryses væk
Gråbynke kan stubharves væk
Kvikbekæmpelse
Forårspløjning en god afslutning på
rodukrudtsbekæmpelse
Rengøring af kornlagre VIGTIG!
Bekæmpelse af rodukrudt
Agertidsel er nu tæt på det allermest følsomme
vækststadie, som er når blomsterknopperne
rødmer. Hvor tidslerne endnu
ikke er afhugget som f.eks. i slætgræsmarkerne,
er det derfor snart på tide at få det
gjort. Kolonier i afgrøder til modenhed bør
afhugges i det omfang, at det arbejdsmæssigt
er overkommeligt. Herved hindres tidslerne
også i at modne og kaste frø, som ellers
ville bidrage til spredning af tidslerne.
Den bedste metode til bekæmpelse af tidsler
ser stadigvæk ud til at være 4-5 afhugninger
i løbet af en vækstsæson, som for eksempel
i en slætgræsmark. Især når der er stor genvækst
i græsset, så nye tidselskud får en
hård konkurrence, sker der en kraftig udpining
af tidslerne.
Nogle økologer har god erfaring med topkapning
af tidsler i korn lige inden tidslernes
blomstring. Fidusen er at klippe tidslerne
over kornaksene, hvorved der angiveligt
skulle kunne opnås en bekæmpelseseffekt til
trods for at en stor del af tidselplanten står
tilbage i højde med afgrøden. Den mest rationelle
form for afklipning er ved at anvende
en skårlægger, hvilket selvsagt betyder en
del kørsel i afgrøden.
Stubharvninger kan have effekt på tidslerne,
hvis jordbehandlingen kan iværksættes tidligt
(juli - primo august) efter høst. Det er vigtigt
at der harves med fuld gennemskæring lige
efter høst for at få stoppet væksten hurtigst
muligt. Ved hver efterfølgende harvninger
øges harve dybden hver gang med 2-5 cm.
Anvendes skrælpløjning (evt. som et led i en
samtidig kvikbekæmpelse) sikres (en næsten)
fuld gennemskæring evt. ved at montere
plovskær der er ca. 2 tommer længere
end selve plovlegemet (f.eks. 18” skær til 16”
plov). Skrælpløjning bør altid straks efterfølges
af en fjedertandsharvning i høj fart for at
blotlægge så mange rodstykker som muligt
på jordoverfladen til udtørring. Fjedertandsharvning
kan også overvejes efter gennemskæring
med stubharven især ved brug af de
stubharver, hvor der er monteret efterredskaber,
som i princippet nedmulder rødderne
som for eksempel en pakvalse bagpå som
styrer dybden. Pakvalsen trykker ofte rødderne
til, så de nemmere får jordkontakt,
hvorved udtørringen ikke er så effektiv.
Risikoen ved en mekanisk indsats mod tidsler
er at der fremspirer flere tidselskud fra de
sønderdelte rødder, men disse skud vil være
svagere end hovedskuddene. Derfor er det
vigtigt at den efterfølgende afgrøde bliver
kraftig og konkurrencestærk.
Svinemælk næsten som tidslerne
Svinemælk opfører sig nogenlunde ligesom
tidsler og kan som for tidslernes vedkommende
bekæmpes ved 4-5 afhugninger.
Væksten i svinemælk går dog hurtigere i stå
i eftersommeren end hos tidslerne og vil derfor
være mindre påvirket af mekanisk bekæmpelse
efter høst.
Landboforeningen Gefion Fulbyvej 15 4180 Sorø Tlf. 57 86 5000

Pletbehandling mod følfod
Mekanisk bekæmpelse af følfod er der blandede
erfaringer med. De metoder, der tilsyneladende
er mest effektive, er sønderdeling
af rødderne for eksempel med en fræser
eller en Dyna Drive. Det er dyre løsninger,
men hvis følfoden kun optræder i afgrænsede
kolonier, kan behandling begrænses til
disse pletter, hvorved omkostningerne minimeres.
Ved isolerede pletbehandlinger i
marken sikres også, at følfoden bliver i kolonierne
uden at blive spredt på resten at marken.
Skræpper fryses væk
Skræpper er med deres brede blade og røde
frøstande lette at lokalisere i afgrøderne.
Selvom der kun findes få planter, er det et
problem man skal være opmærksom på. Er
de først etableret i marken, er de meget vanskelige
at komme til livs og da de har en
enorm frøproduktion, kan man hurtigt få opformeret
bestanden. Ofte er det i mere eller
mindre permanent liggende græsmarker
problemer med skræpper opstår. Typisk
spredes de på arealer med hård belægning
eller blød bund hvor der opstår huller i græsplantedækket,
hvorfra spirende skræppefrø
kan etablere sig uden konkurrence fra græsset.
Afhugning er ikke tilstrækkelig som bekæmpelse.
På grund af deres kraftige (amme)rødder
skal skræpperne op, og fjernes
fra marken. Efterlades de øverste 10 cm af
roden, vil planten være i stand til at skyde
igen, selvom de ligger oven på jorden. Frøstandene
er med deres fremskredne udvikling
også i stand til at eftermodne i aflugede
efterladte planter på marken.
En mere rationel løsning på problemet med
skræpper kan forsøges forud for vårafgrøder.
Efter en efterårs-/vinterpløjning trækkes
flest mulige rødder op på jordoverfladen med
fjedertandsharve, Kvik-Up, Kvik-killer, Dyna-
Drive eller en tandfræser afhængigt af hvad
der er til rådighed med henblik på / håb om,
at frostvejr i løbet af vinteren vil kunne slå
blotlagte rødder ihjel.
I permanente græsmarker skal der flere års
intensiv indsats til med afpudsninger for at få
nedbragt en bestand af skræpper.
Gråbynke kan stubharves væk
I forhold til mange af de andre rodukrudtsarter,
har gråbynken ikke et særligt
dybt rodnet. Det er derfor muligt at rykke
hele den levedygtige rodklump fri af jorden
ved den indledende harvning med vingeskær.
Da en fritlagt rodklump vil forsøge at
slå rod igen, er det nødvendigt med gentagne
harvninger for at bremse denne rodsætning
ved på ny at trække dem fri af jorden.
Kvik-Up, Kvik-killer og Dyna-drive harverne
synes at være gode instrumenter til at slå
jord af rodklumpen, så denne bliver mere
sårbar for udtørring.
Kvikbekæmpelse
Til trods for milde efterår er der tydeligvis
mest vækst i kvikken først i august frem for
sent i september/oktober. Det er derfor
nemmere at udsulte kvikken først på efterårssæsonen
end senere. Der er også størst
chance for udtørring af rødderne når indsatsen
sker så tidligt som muligt på efteråret
mens dagene endnu har en tilpas længde
med ”tørre” i luften. Uanset hvilken mekanik
man har til rådighed bør man derfor bestræbe
sig på at få kvikrødderne op at ligge oven
på jordoverfladen tidligst muligt efter høst.
Derved opnås størst mulige chancer for udtørring
og udsultning ved senere stubbehandlinger.
Kvikrødderne underskæres, så de i hel tilstand
nemmere vil kunne trækkes op på
jordoverfladen med en efterfølgende harvning.
Fjedertandsharvning ved høj hastighed
er alt andet lige den mest effektive metode til
at få rystet kvikrødderne fri for jordvedhæftning.
Kvik-Up, Kvik-killer og Dyna-drive harver
kan anvendes hvorved der spares arbejdsgange,
men ofte skal de følges op med
nye opharvninger af kvikrødderne.
Det er vigtigt at der afsluttes med en god
pløjning, hvor de svækkede kvikrødder muldes
helt ned i bunden af plovfuren.
Der er set god effekt af en tromling forud for
nedpløjning af kvikrødder efter intensiv stub-
Planteavl nr. 7, 2011 Side 2

ehandling. Sammenpresningen af jordoverfladen
ved tromlingen bevirker at det øverste
lag, hvor kvikrødderne befinder sig, nemmere
glider på forplovene og dermed placeres
kvikrødderne mere præcist i bunden af plovfuren.
Forårspløjning en god afslutning
på rodukrudtsbekæmpelse
For alle de nævnte rodukrudtsarter gælder
det, at pløjning efter den mekaniske bekæmpelse
først bør ske til foråret, hvis jordtypen
og afgrødevalget i øvrigt tillader dette.
Forårspløjningen forsinker fremspiringen af
nye skud fra de gamle rødder og rodstykker.
Rengøring af kornlagre VIGTIG!
Vi ser og hører desværre hvert år om korn
der bliver afvist på grund af skadedyr eller
fordi det ikke kan overholde kravene til toxinindhold
m.m. En medvirkende årsag til dette
er manglende eller for dårlig rengøring af
kornlagre og transportudstyret på kornlagret.
Derfor er det vigtigt at kunne få tømt lagret
så tidligt som muligt og foretage en grundig
rengøring då det kan stå tomt i nogle måneder.
Ved rengøringen skal alt gammel korn- og
melstøv fjernes fra såvel silo, lagerrum og
luftkanaler, som fra de tilhørende transportog
indtagningsfaciliteter. Kornsnudebiller og
melmider kan overleve i gamle kornrester og
opformeres hurtigt, når den nye høst kommer
i hus. Særlig opmærksomhed bør rettes
mod sprækker og revner, hvor det er svært
at gøre ordentligt rent for skadedyrene og
kornrester.
Lad være med at bruge kompressor da det
kan medføre at støv der er inficeret med
toxindannede svampe bare hvirvles rundt og
ikke bliver fjernet. Brug helst en støvsuger.
Er der skadedyr på lageret og der samtidig
opstår lommer i kornet med 25 grader kan
det gå uhyggeligt stærkt med udvikling af
skadedyr. Snudebiller kan således udvikle
sig med 5-6 generationer pr. år i sådan et
tilfælde, mod normalt 1-2 generationer pr. år
i nedkølet og tørt korn.
Afgrøder med angreb af lagersvampe
og/eller skadedyr er ikke nogen god handelsvare
og kornopkøbere er som regel meget
opmærksomme på de nævnte lagerskader
ved handel og afhentning af afgrøderne.
Hvad kan der gøres hvis man har uønskede
gæster i form af bl.a. kornsnudebiller
i kornlagret? Økologer kan anvende et
præparat der hedder kiselgur (uden at søge
tilladelse hos Plantedirektoratet). Kiselgur
kaldes også kvartssand, silikat eller diatomejord
og stammer fra encellede alger i havene.
Effekten af midlet formodes at være en
udtørring af skadedyrene ved behandling.
Derfor er det vigtigt, at korn der skal behandles
er tørt (helst maks 13,5 % vand). Kiselgur
virker kun på insekter, der kravler frit rundt i
kornet mens effekten på larver inde i kernerne
er minimal.
Der findes i dag et kiselgurpræparat som
er godkendt af miljøstyrelsen: Midlet kaldes
Silico-Sec og forhandles af firmaet
”Miljøfluen”, tlf 9825 9900. Der er i praksis
set rigtig god effekt af en behandling med
dette middel mod akutte angreb af biller i
lagret korn.
Det kan også være meget relevant, at anvende
midlet som desinfektion/forebyggelse
efter en grundig rengøring af kornlageret –
især hvis man tidligere har konstateret forekomst
af kornsnudebiller eller andre lagerskadegørere.
Ved behandling i tomme lagre
skal der bruges 2 gram silico-Sec pr. kvm.
overflade i lageret. Til sammenligning af forbruget
skal der anvendes 1 kg Silico-Sec pr.
tons korn når et akut angreb skal bekæmpes.
Minisommerbrak kan være aktuel hvis rodukrudtet
er kommet helt ud af kontrol. Ved
denne metode høstes afgrøden snarest muligt.
Kan der findes anvendelse for afgrøden,
er det selvfølgelig at foretrække. Det kan
være som grønkorn eller helsæd. Er det ikke
muligt, snittes den og efterlades på marken.
På grund af denne tidlige ”høst” opnås bedre
Planteavl nr. 7, 2011 Side 3

tid til bekæmpelse af rodukrudtet i en i periode,
hvor disse stadig er i god vækst. Dette
gælder for alle rodukrudtsarterne. Desuden
er der større sandsynlighed for tørvejr. Forsøg
udført ved Statens Planteavlsforsøg har
vist, at jordbehandling mod tidsler fra midten
af juli har givet en rigtig god effekt.
Ved tidlig start på minisommerbrak, kan det
være en fordel at etablere en god efterafgrøde
senest medio august. Kan jordbehandlingen
påbegyndes inden for den næste måned,
kan etablering af efterafgrøder som gul
sennep og/eller olieræddike være aktuelt.
For alle de nævnte rodukrudtsarter gælder
det, at pløjning efter den mekaniske bekæmpelse
først bør ske til foråret, hvis jordtypen
i øvrigt tillader dette. Forårspløjningen
virker som en yderligere hæmning/bekæmpelse
og forsinker/hæmmer
desuden fremspiringen af nye skud fra de
gamle og svækkede rødder og rodstykker.
Planteavl nr. 7, 2011 Side 4