Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede - Økologisk Rådgivning

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede
I den konventionelle planteavl er vinterhvede
den mest dyrkede afgrøde. Dette skyldes, at
vinterhvede har et meget højt udbyttepotentiale,
hvis den bliver sået tidligt og får optimal
vækstbetingelser såsom tilstrækkelige mængder
næringsstoffer, forhindre skadedyrsangreb
og ikke mindst kan holde afgrøden ukrudtsfri.
På økologiske bedrifter dyrkes vinterhvede
kun på nogle få procent af det samlede areal.
Dette skyldes dels, at der på mange bedrifter
er knaphed på næringsstoffer, og man derfor
vælger en mere nøjsom plante. Desuden er
vinterhvede en spinkel plante, der yder en ringe
konkurrence overfor ukrudtet i den første
tid efter såning. Derfor er der i de seneste år
arbejdet målrettet mod at udvikle ukrudtsstrategier,
som kan begrænse ukrudtsmængden i
tidligt sået vinterhvede, således at det høje udbyttepotentiale
kan udnyttes.
Ved tidlig såning af vinterhvede skal der foretages
mindst en ukrudtsstrigling i efteråret.
Hvis denne strigling foretages på et tidspunkt,
hvor der stadig er varme i jorden, vil det ofte
fremprovokere nye ukrudtsfrø til fremspiring.
Ukrudtsproblemet er således dæmpet men ikke
løst. Alternativet er at så vinterhveden i oktober.
På dette sene tidspunkt er fremspiringen
af ukrudt kraftigt reduceret, og det vil normalt
ikke være nødvendigt at foretage ukrudtsbekæmpelse
i efteråret. Økologisk Rådgivning
har i den forgangne vækstsæson haft flere demoarealer/forsøg,
hvor målet har været at finde
en ukrudtsstrategi, hvor det højere udbyttepotentiale
ved en tidlig såning kunne udnyttes.
Tabel 1 viser bekæmpelsesstrategierne i et
demoprojekt, hvor der indgik tre såtidspunkter
og fire ukrudtsstrategier.
Demonstrationsareal
Forsøget var placeret på en kvægejendom.
Jordtypen var Jb 6, forfrugten var vinterraps, og
der er tilført 25 tons svinegylle/ha, hvilket svarer
til ca. 140 kg total-N/ha. Der er på arealet
ikke de store problemer med tokimbladet
ukrudt, mens græsukrudt er et voksende problem.
Plantetallet/m 2 ved første såtid var 260
(155 kg/ha). Ved anden såtid var det 340 (220
kg/ha) og ved den sene såtid 420 (260 kg/ha).
D. 11. nov. blev der taget billeder af afgrøden
for alle tre såtider, se billede 1.
Resultaterne af projektet er vist i tabel 2 og i
figur 1. Resultatet viser, at i vækstsæsonen
2000/2001 er det højeste udbytte tydeligt nået
ved at så vinterhveden sent. Ved den tidlige
såtid har der været en meget stor konkurrence
fra ukrudtet, som ikke er blevet bekæmpet
med de valgte ukrudtsstrategier. Ved den mellemste
såtid var såbeddet meget dårligt, og det
har formentligt påvirket udbyttet i negativ retning.
Ved den sene såtid har konkurrencen
Tabel 1. Ukrudtsstrategier i vinterhvede ved tre forskellige såtider. Demoprojekt,
ØR 2001.
Led Såtid Rækkeafstand Behandlinger
1. 20. sept. 12 cm Ubehandlet
2. 20. sept. 24 cm Radrensning d. 3. maj st. 31
3. 20. sept. 24 cm Strigling d. 17. april st. 21, Strigling d. 20. april st. 22
4. 20. sept. 12 cm Strigling d. 17. april st. 21, Strigling d. 20. april st. 22
5. 05. okt. 12 cm Ubehandlet
6. 05. okt. 24 cm Radrensning d. 3. maj st. 31
7. 05. okt. 24 cm Strigling d. 17. april st. 21, Strigling d. 20. april st. 22
8. 05. okt. 12 cm Strigling d. 17. april st. 21, Strigling d. 20. april st. 22
9. 18. okt. 12 cm Ubehandlet
10. 18. okt. 24 cm Radrensning d. 3. maj st. 31
11. 18. okt. 24 cm Strigling d. 17. april st. 21, Strigling d. 20. april st. 22
12. 18. okt. 12 cm Strigling d. 17. april st. 21, Strigling d. 20. april st. 22
Økologisk Rådgivning 2001
33

Billede 1. Vinterhvedes udviklingstrin d. 11. november ved 3 forskellige såtider. Venstre: Såning
d. 20 sept, 260 pl/m 2 =155 kg/ha. Midten: såning d. 5. okt. 340 pl/m 2 =220 kg/ha.
Højre: Såning d. 18. okt., 400 pl/m 2 =260 kg/ha.
fra ukrudtet været relativ lav, og dette har givet
afgrøden optimale vækstforhold og dermed
potentiale for et højere udbytte. Den sene såtid
blev i den forgangne vækstsæson også favoritiseret
af et meget mildt efterår, hvor væksten
fortsatte langt ind i de normale vintermåneder.
I tilfælde af et mere koldt efterår ville
den sene såtid ikke kunne kompensere for den
sene såtid med udbyttetab til følge. Som det
ses af tabel 2, har der grundet den højere udsædsmængde
været større udgifter forbundet
med den sene etablering. Disse høje udgifter
har dog tjent sig ind igen ved de højere udbytter
og den nuværende pris på både økologisk
og omlægningshvede.
Tabel 2. Resultater fra demoprojekt. %
ukrudtsdækning er opgjort efter
høst. ØR 2001.
Led Ukrudt Kerneudbytte Omkostning
dækn., % Hkg/ha Rel. kr/ha*
1. 55 62.4 100 0
2. 40 66.1 106 300
3. 25 72.3 116 230
4. 40 69.3 111 230
5. 50 66.3 106 280
6. 25 65.8 105 580
7. 15 66.8 107 510
8. 10 68.9 110 510
9. 20 68.0 109 450
10. 10 75.3 121 750
11. 10 80.3 129 680
12. 20 76.3 122 680
*: radrensning = 300 kr/ha, strigling = 115 kr/
ha + omkostn. til øget udsæd i fht. 1. såtid.
Figur 1. Udbytteresultater fra Demo-projektet
vedrørende ukrudtsstrategier ved 3
forskellige såtidspunkter, ØR 2001
34
Økologisk Rådgivning 2001

Med hensyn til ukrudtsstrategierne er der en
tendens til, at det højeste udbytte opnås ved
såning på 24 cm rækkeafstand og efterfølgende
striglinger. Dette skyldes, at når der sås på
dobbelt rækkeafstand, og udsædsmængden
opretholdes, får man hurtigere en kraftigere afgrøde,
der kan tåle den mekaniske ukrudtsbekæmpelse.
Det lavere udbytte ved radrensning
på dobbelt rækkeafstand skyldes i dette
tilfælde den lavere ukrudtsbekæmpelse ved
radrensning. Problemet ved radrensning er, at
20-35% af marken forbliver ubehandlet. Hvis
ikke man får lavet en kontrolleret "hypning"
ind i rækken, vil der således være rig mulighed
for ukrudtet til at vokse frem fra de ubehandlede
områder og genere afgrøden.
Økologisk Rådgivning 2001
35