SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat - Kolding Herreds ...

Nr. 3 MAJ 2006 

24. ÅRGANG 

Tlf. 76 34 17 00 - Fax 76 34 17 01 

e-mail: khl@khl.dk - www.khl.dk 

- VÆRDI - VIDEN - VILJE –

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Side: 

BESTYRELSENS BETRAGTNINGER -------------- 3 

KALENDER ----------------------------------------------- 4 

SOMMERENS ARRANGEMENTER ---------------- 5 

NYT FRA SEKRETARIATET ------------------------- 13 

PERSONALENYT --------------------------------------- 15 

NYT FRA ØKONOMIAFDELINGEN---------------- 17 

NYT FRA PLANTAVLSAFDELINGEN------------- 19 

MILJØ OG VVM ---------------------------------------- 21 

NYT FRA SVINEBRUGSAFDELINGEN ----------- 23 

NYT FRA KVÆGBRUGSAFDELINGEN ----------- 25 

NYT FRA SENIORGRUPPEN ------------------------ 29 

BESTYRELSESOVERSIGT --------------------------- 30

BESTYRELSENS BETRAGTNINGER 

Kornet er sået, gyllen kørt ud og møget spredt. 

Fik vi samlet de tabte klatter møg op? Fik vi sat skilte op, hvor vejen 

var fedtet? 

Vi kan godt blive bedre til det, for sikkerhedens og vores images 

skyld. 

Regnskaberne for 2005 bliver i øjeblikket sendt ud, et broget billede 

af vores økonomiske formåen. 

I takt med at bedrifterne bliver større og mere specialiserede, er vi 

blevet mere sårbare for uforudsete hændelser som Muhammed 

krisen, svinepest og lignende. Den slags kan vi ikke gøre noget ved, 

men der er meget andet, vi kan påvirke. 

Tag f.eks. det tilbud KHL kører i øjeblikket om at få sin planteavl 

kigget efter. Med noget der ligner garanti for, at vi alle kan tjene 500 

kr. mere pr. ha. Det bliver til mange penge, hvis man bare har ha 

nok. Sådan er det hele vejen rundt. De små beløb bliver til store 

summer, når de bliver ganget op. 

Svend Skov Poulsen 

3

KALENDER 

Nærmere 

omtale side: 

24/5 Regnskabs- og økonomimøde .............. 5 

2/6 Markvandring hos Jens Beck............... 6 

14/6 Bedriftsbesøg – kvæg ........................ 7 

Skovvang v/Jens Ole Hjort, Lejrskov 

19/6 Netværksmøde Østjyskesmagsoplevelser 8 

21/6 Forsøgsmarkvandring 2006................. 9 

22/6 Bedriftsbesøg – kvæg ........................ 10 

I/S Bjerregård, Give 

26/6 Økologisk tur .................................... 11 

11/9 Bedriftsbesøg – økologi ...................... 12 

Eigil Madsen, Egtved 

4

SOMMERENS ARRANGEMENTER 

Program: 

REGNSKABS- OG ØKONOMIMØDE 

Onsdag, den 24. maj 2006 kl. 19.00 – 21.30 

Mødet afholdes på KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding 

1. Velkomst ved formanden Svend Skov Poulsen. 

2. Orientering om regnskabskontorets arbejdsopgaver. 

v/ Chefkonsulent Niels Peter Madsen 

3. Årets resultater for de enkelte produktionsgrene. 

v/ Sektionsleder Claus Bech Jensen 

4. Fra Vision til virkelighed – Strategisk udvikling af mælkeproduktion 

på Wissingsminde og etablering af landbrug i Letland. 

v/ gdr. Simon Simonsen, Wissingsminde, Skanderup. 

Af hensyn til kaffe skal der ske tilmelding 

på tlf. 76341700 senest den 22. maj 

KHL's Regnskabsudvalg 

5

SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat ............................. 

Deltag i markvandring hos Jens Beck og se, hvordan det går hos den 

økologiske landmand, som forsøger sig med forenklet jordbearbejdning. 

Vi kommer blandt andet ind på: 

• Hvordan er økonomien i forenklet jordbearbejdning? 

• Hvad sker der med bestanden af kvik og tidsler, når 

ploven bliver i maskinhuset? 

• Hvordan etablerer du bedst afgrøden, når du ikke 

pløjer? 

• Koster det udbytte at undlade pløjning? 

• Har forfrugten en betydning for resultatet? 

I markvandringen deltager økologikonsulent Inger 

Bertelsen, Landscentret, Peter Mejnertsen, Landscentret og 

planteavlskonsulent Lene Sørensen. 

Fredag: den 2. juni kl. 10.00: 

Vi starter hos Jens Beck, Egholtvej 14, Andst, 6600 Vejen: 

Hos Jens er der sået vintertriticale i efteråret. Forfrugten er lupin. I en del af 

marken er der ikke pløjet inden såning af triticale. 

Vintertriticalen er sået på h.h.v. normal og dobbelt rækkeafstand. 

En strategi for ejendommens problemer med kvik, tidsler og følfod vil blive 

drøftet. Der dyrkes rajgræs til frø på ejendommen. 

derefter køres til Peter Martin Staugaard, Gl. Bjert 40, 6091 Bjert: 

Hos Peter Martin er der sået vinterhvede i efteråret. Hveden er sået efter et 

hvidkløverudlæg. I en del af marken er udlægget kun harvet inden såning af 

vinterhveden, så kløveren får mulighed for at gro videre i bunden af hveden. 

Peter Martin dyrker engsvingel. Hør om hans overvejelse om kløvergræs i 

sædskiftet. 

Læs mere om projektet: Forenklet jordbearbejdning i økologisk jordbrug på 

www.landscentret.dk/okologi/jordbearbejdning 

6


BEDRIFTSBESØG – KVÆG 

Tid: Onsdag d. 14. juni 2006 kl. 19.30 

Sted: Skovvang v./Jens Ole Hjort, Herredsvejen 44, 

Lejrskov, 6640 Lunderskov 

Program: 

120 årskøer i ombygget bindestald til løsdrift med 

robotmalkning 

Automatiseret udfodringssystem, Canadisk system. 

Der vil være indlæg med aktuelt nyt fra kvæg-, 

plante- og økonomirådgiver. 

Tag med til en spændende, gratis og hyggelig aften. 

Kaffe serveres på stedet. 

Tilmelding er ikke nødvendig. 

Arrangør 

Jysk Kvægrådgivning og Kolding Herreds 

Landbrugsforening 

7


2 NETVÆRKSMØDER FOR ØSTJYSKE 

SMAGSOPLEVELSER - 

RESERVER DATOEN ALLEREDE NU!! 

Tema 1. Afsætning: 

Mødedato den 22. juni kl. 17.00-22.00 på Landbrugscentret i 

Vejle. 

Målet er at danne et netværk, der kan fremme den lokale 

afsætning af kvalitetsprodukter. 

Margrethe Therkildsen, afd. for råvarekvalitet, DJF vil give 

ideer og inspiration til det videre arbejde. 

Tema 2. Afgræsning af naturarealer: 

Mødedato er den 19. juni kl. 17.00-22.00 på 

Landbrugscentret i Vejle. 

Målet er at danne et netværk, der kan sikre afgræsning af 

amtets græsarealer med naturværdi. 

Bo Levesen, Vejle Amt, indgår bl.a. i etableringen af dette 

netværk. 

Thyge Nygaard, Agrovi, der har skrevet ” Praktisk guide for 

kogræsserforeninger” vil øse ud af nogle af sine erfaringer 

denne aften. 

Alle der kan have interesse i at deltage og arbejde med at få 

disse netværker op at stå kan melde sig. Det første 

netværksmøde er gratis. Meld dig allerede nu til KHL på tlf: 

76341700 

Lene Sørensen 

Planteavlskontoret 

8


FORSØGSMARKVANDRING 2006 

Igen i år vil vi invitere til en forsøgsrundtur, som foregår 

onsdag den 21. juni 2006 kl. 19.30 

Vi mødes hos Johannes Bengård, Langholtgård, 

Tårnmosevej 20, 6091 Bjert. 

På turen vil vi se sortsforsøg i vårbyg og vinterhvede samt forsøg 

med svampe-, ukrudts- og dyrkningsstrategier i korn. 

Rundvisningen slutter i marken med en øl/vand. 

Oversigtskort: 

9


BEDRIFTSBESØG – KVÆG 

Tid: Torsdag d. 22. juni 2006 kl. 19.30 

Sted: 

Program: 

I/S Bjerregård, Knudevej 17, 7323 Give 

Svar på 100 spørgsmål om paraTB. 

Vil du vide mere om paratuberkulose i det virkelige, 

praktiske liv? Så tag familien med til sommerens 

bedriftsbesøg. Vi skal en tur nordpå til I/S Bjerregård. 

I/S'et er et ganske almindeligt landbrug, som ejes af 

brødrene Thorbjørn og Uffe Bjerregård. Thorbjørn har 

ansvaret for markens 200 ha og Uffe har for staldens 

220 SDM årskøer. 

Aftenen står i paratuberkulosens tegn. Der er 

prøvesvar fra paraTB undersøgelser på bedriften, men 

hvad så? Hvor stort er problemet? Hvor ligger 

smitterisikoen? Hvad gør vi ved det? Hvad koster det 

af arbejde? osv. Dyrlæge Jørgen Olsen fra 

Ejstrupholm-Give-Thyregod dyrlægerne samt to 

kvægrådgivere fra Jysk Kvæg kommer med facts og 

forslag til bekæmpelse af denne sygdom. Du har 

måske selv nogle spørgsmål hertil, - så kom og 

udfordrer os! 

Lidt til ganen er der også, idet Hornsyld 

købmandsgård er vært ved en pølse og noget 

drikkelse. Så tag med til en informativ, gratis og 

hyggelig aften. 

Tilmelding er ikke nødvendig. 

Arrangør 

Jysk Kvægrådgivning og Jysk Landbrugsrådgivning 

10


Gratis bustur med fuld forplejning og faglig inspiration 

-Temaet vil være majs på kamme med og uden brænding 

Mandag den 26. juni kl. 9.30 2006 

I det nye økologisamarbejde mellem planteavlskonsulenterne i Kolding Herreds 

Landbrugsforening, Jysk Landbrugsrådgivning og Sydvestjysk Landboforening har 

vi søgt nogle projektpenge ved Direktoratet for FødevareErhverv til nogle 

demonstrationer af økologiske udfordringer i marken. 

Ideen med projektet er, at økologiske landmænd fra den Østjylland, Midtjylland og 

Vestjylland skal kunne lære af hinandens erfaringer. 

Demonstrationerne viser, dyrkning af majs på kamme med og uden blindstrigling 

før brænding. Samt ukrudtsbekæmpelse uden brænding. Da ukrudtsbekæmpelsen 

i majsen er en af de største udfordringer ved majsdyrkningen for økologer. 

Program: 

9.30 Opsamling bus ved Korskroen 

10.00 Opsamling i bus ved mortorvejs afkørsel nr. 69 ved Brørup 

10.30 Kaffe og rundstykker. Herefter skal vi se den første 

demonstrationsmark med brænding af majs på kamme og et 

landsforsøg med placering af gylle til majs på flad jord, alt dette sker 

hos Ejgil Madsen, Egtved. 

11.45 I bussen igen 

Frokost, demonstrationsfremvisning hos Mogens Hansen, Bøllund 


14.15 Eftermiddagskaffe hos Kristen Ibsen, her vil se det tredje 

demonstrationsprojekt. Herefter vil der ske en opsamling, og vi kan 

formentlig drage en række konklusion om ukrudtsbekæmpelse af 

majs på kamme. 


15.40 Afstigning ved Korskroen 

16.00 Afstigning ved mortorvejs afkørsel nr. 69 ved Brørup 

Deltagere: Alle er meget velkommen 

Tilmelding: Senest onsdag den 21. juni 2006, til receptionen i en af de tre 

foreninger, på et af følgende telefonnumre: 

• Kolding Herreds Landbrugsforening: 7634 1700 

• Jysk Landbrugsrådgivning: 7660 2100 

• Sydvestjysk Landboforening: 7210 9800 


Planteavlskonsulent, en del af økologi samarbejdet 

Projektet er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv 

11


BEDRIFTSBESØG 

MANDAG DEN 11. SEPTEMBER KL. 19.30 

hos 

økolog Ejgil Madsen, 

Hjelmdrupvej 86, 6040 Egtved 

• Kviehotel som forretning. Mød kviepasseren og 

komanden og hør om deres erfaringer. 

• Økomajs på flad jord og kamme, hvad er bedst. Placeret 

gylle ved etablering. Den optimale renholdelse af majs. 

• Erfaringer med kviegrovfoder: vikke/havre/ært. 

• Vintersædsetablering, hvor, hvornår, hvad og hvordan. 

Sortsvalg mm. 

Arrangementet slutter med kaffe og sandwich 

Alle er velkomne 

Økologisamarbejdet: 

SydvestjyskLandboforening, Jysk Landbrugsrådgivning og 

Kolding Herreds Landbrugsforening 

12

SEKRETARIATET 

FORSIKRINGER TIL UNGE 

Katte har 9 liv 

Hvor mange har du? 

Det er en kendsgerning, at der sker både store og små ulykker i 

erhvervet. Og det er en kendsgerning, at mange især - unge – ikke 

har tegnet forsikring til dækning af ulykke, kritisk sygdom og død. 

Det kan være svært at forstå, derfor teksten her. 

Arbejdsevnen: 

I landbrugserhvervet er selv den mindste del af kroppen en 

forudsætning for at fungere fuldt ud. Der er hårdt brug for det hele! 

Selv mindre skader irriterer eller smerter i hverdagen. Det ved alle de, 

som har spillet hasard med sikkerheden eller ”bare” har været 

uheldige. 

Har du forsikringen, kan du, efter skaden er sket, eller kritisk sygdom 

indtrådt, få udbetaling fra Dansk Landbrugs Gruppelivsordning. Det er 

en billig forsikring, når det tages i betragtning, at begge ægtefæller er 

med i ordningen, selv om kun den ene arbejder i erhvervet. 1995 kr. 

pr. år. 

Når bedriften rammes af ulykker i arbejdsstyrken, er det trods alt ” et 

lille plaster på såret”, at der kan komme en udbetaling. 

Hvis du oveni gruppeliv har tegnet forsikring til tab af erhvervsevne, 

er du også sikret udbetaling for en invaliditet, som skyldes sygdom 

og ikke ”kun” ulykke. 

Kender du unge landbrugere, som forsikringsmæssigt kører uden 

”livrem og seler”, så få dem til at indse, at forsikring hører sammen 

med erhvervet, hvor arbejdsdagene er lange - og hvor kroppen hvert 

minut skal fungere optimalt. 

Det er kun kattene, der har 9 liv – eller har de? 

13

SEKRETARIAT fortsat .............................................................. 

I KHL skal du ringe til Grethe Ovesen eller Mogens Westen for at 

komme med i ordningen og få yderligere oplysninger. 

Er der behov for dobbeltdækning, kan det opnås ved at begge 

ægtefæller tegner forsikringen. 

Af: Socialkonsulent Solvejg Høj. 

Tlf.: 97 35 46 46. 

E mail: soh@post.tele.dk 

PARKERING VED BESØG PÅ CENTRET 

I forbindelse med byggeriet er der få ledige parkeringspladser i 

dagtimerne. 

Det er muligt at holde både på Lærkevej og Nørremarksvej. Derimod 

er der kun begrænsede muligheder for at holde på Niels Bohrs Vej, 

idet Merrild skal have både lastvogne og traktorer forbi mange gange 

om dagen. HVIS der holdes på Niels Bohrs Vej, så er det KUN i østsiden. 

Når begge etaper af byggeriet er færdigt, er antallet af 

parkeringspladser alene reduceret med 2 – 4 stk, men efterhånden 

som der er flere medarbejdere, bliver der også flere biler, og vi vil 

opleve, at der specielt i dagtimerne er fyldt, så brug Lærkevej og 

Nørremarksvej. 

Mogens Westen 

14

PERSONALENYT 

NYANSÆTTELSE PÅ 

PLANTEAVLSKONTORET 

Planteavlsudvalget i Kolding Herreds Landbrugsforening 

har pr. 1. maj 2006 ansat planteavlskonsulent 

Jette Erichsen. 

Jette kommer fra en stilling som planteavlskonsulent 

hos Sønderjysk Landboforening i Vojens, hvor hun har været 

ansat de seneste 13 år. 

Jette skal foruden almindeligt planteavlsarbejde arbejde med udarbejdelse 

af naturplaner. 

Morten Knutsson 

NYANSÆTTELSE 

Pr 1. juni er Anders K. Kousgaard ansat som 

udviklingskonsulent ved KHL. 

Anders er blandt andet uddannet 

projektkonsulent og har de seneste år været 

ansat i Gram kommune og senest i Ny 

Hedensted Kommune. 

Anders skal arbejde med at omsætte de tanker og ideer, som syder 

og bobler rundt om til konkrete projekter og forsøge at sætte ord på 

det og eventuelt få trukket nogle midler hjem til at realisere 

projektet. 

Mogens Westen 

15

PERSONALENYT fortsat ..............................................….…… 

NYANSÆTTELSE PÅ 

REGNSKABSAFDELINGEN 

Pr. 1. juni 2006 er Lone Bendixen ansat i KHL 

som driftsøkonomikonsulent. Hun er 45 år og 

uddannet landmand og regnskabstekniker fra 

1987. 

Efter sin uddannelse var Lone 2 år i det tidligere HNR i Haderslev og 

efterfølgende 13 år hos Patriotisk Selskab i Odense. I år 2002 

flyttede Lone sammen med sin familie til Skartved, hvor de har en 

ejendom med søer. Efter at have været fælles om arbejdet på 

ejendommen et par år blev Lone ansat i Nordeas landbrugsafdeling i 

Vejen, hvor hun har været i 2 år. Lone vil tage del i alle driftsøkonomiafdelingens 

daglige arbejdsopgaver. 

Niels Peter Madsen 

ÆNDRING HOS JYSK SVINERÅDGIVNING 

Efter knap 5 år her i Jysk Svinerådgivning har Jes Klausen valgt at 

holde til fordel for en nyoprettet stilling som projektchef hos ACO- 

Funki, Herning. 

Her fra kontoret ønsker vi Jes tillykke med stillingen, og vil gerne sige 

tak for det store bidrag han har givet områdets landmænd. 

Jeg er helt sikker på, at mange svineproducenter er blevet udfordret 

på deres holdning til hvordan bæredygtig og fremtidssikret svineproduktion 

skal etableres. 

På kontorets og svineproducenternes vegne vil jeg sige tak til Jes for 

det store engagement og lyst til at udfordre i rådgivningen. 

Vi er straks gået i gang med at finde en afløser og vil melde dette ud 

straks det er muligt. 

Bjarke Lassesen 

16

ØKONOMI 

DELTIDSLANDMAND HAR RET TIL DAGPENGE, 

NÅR UHELDET ER UDE 

En af vores landmænd har anket A-kassernes afgørelse til Arbejdsdirektoratet 

og fik retten til dagpenge fra første ledighedsdag. 

Vores landmand sælger sin besætning 100% og har derefter udelukkende 

planteavl. Landmanden påbegynder et fuldtidsarbejde med det 

samme. Uheldet er ude, landmanden mister sit arbejde. 

Praksis er ændret. Således anses landmanden for at have omdannet 

sin selvstændige virksomhed til bibeskæftigelse forud for ledighedstidspunktet. 

Omdannelsen sker med virkning fra første dag med fuldtidsarbejde, 

der kan regnes med til opfyldelse af 26 ugers arbejde inden 

for de seneste 35 uger før ledigheden, og har dermed ret til dagpenge 

fra første ledighedsdag. (Han skal dog modregne de timer, der 

bruges på gården). 

Landmandens A-kasse var af den opfattelse, at omdannelsen først 

skete fra første ledighedsdag fra fuldtidsarbejdet. Først der mener A- 

kassen, at landmandens virksomhed var blevet til bibeskæftigelse. 

Derforuden havde landmanden en del overskydende timer, som A- 

kassen mente, skulle modregnes i hans hovedbeskæftigelse som 

landmand, selv om timerne stammer fra lønarbejdet, før han var berettiget 

til dagpenge. 

(Beskæftigelseskravet var opfyldt ved timer fra lønarbejdet). 

Konklusion: 

Tingene kan hurtigt blive ret indviklet. Spørg din A-kasse hvordan du 

står, hvis du mister jobbet, så er der måske nogle ting, der kan rettes 

til inden uheldet er ude. 

Thorbjørn Pedersen 

17

ØKONOMI fortsat .................................................................... 

BETALINGSRETTIGHEDER OG PANT 

I forbindelse med ansøgningerne om enkeltbetalingsordningen, der 

blev indsendt i april 2006, har mange rettigheder flyttet ejerskab. Her 

oplever vi nu, at de, der har givet banken pant i rettighederne, får 

problemer. 

De der, inden rettighederne blev nummererede, gav en bank eller andre 

pant i en eller flere af sine rettigheder, har givet dem pant i alle 

de rettigheder, man er blevet tildelt på tildelingsbrevet fra direktoratet 

i december. I direktoratet kan man ikke skelne mellem rettigheder for 

ejet jord og forpagtet jord, når de ikke er nummererede og derfor skal 

den der har fået pantet frigive det igen, når de rettigheder der stammer 

fra forpagtede arealer skal tilbageleveres. Det er vigtigt, at være 

opmærksom på og hvis man er i tvivl om, hvorvidt der er pant i rettighederne, 

skal man ringe til Direktoratet og spørge. 

Får man brev fra direktoratet, om at der er overført rettigheder, hvori 

banken eller andre har pant. Skal man få det vedlagte brev underskrevet 

af den der har pantet og returnere brevet til direktoratet. 

Efter rettighederne nu er blevet nummererede, kan der gives pant i de 

specifikke numre. Det vil sige, at man nu kan give sin bank pant i de 

rettigheder, der vedrører sit ejede jord, ved at opgive de specifikke 

numre man skal beholde. Det koster 575 kr. at få noteret pant og 

575 kr. hver gang pantet ændres. Direktoratet fraråder, at man giver 

pant i udbetalingen, da det kan betyde forsinkelser i udbetalingen. 

Banken kan derimod få transport i udbetalingen. Det koster ikke noget 

og forsinker ikke udbetalingen. 

Det er vigtigt, at være opmærksom på problemstillingerne omkring 

pant, hvis man allerede har givet nogen pant eller påtænker at gøre 

det. 

Anders S. Funch 

18

PLANTEPRODUKTION 

TELEFONTID 

På planteavlskontoret kan konsulenterne træffes dagligt: 

Mandag - fredag kl. 8.00 - 9.00 

I vækstperioden 1/4 - 20/6 vil der være bemanding kl. 8-12 i 

ugens 4 første dage. 

Enkelte dage vil det dog ske, at enkelte eller flere af konsulenterne 

er til møde eller på efteruddannelse. 

Tlf.nr.: Biltlf.: e-mail: 

Tine Lund 


Finn Nørgaard 

Lars Schmidt 

Ditte Clausen 

Aksel B. Ravn 


Poul Krabbe Friis 

Jette Erichsen 

76341712 

76341714 

76341713 

76341715 

76341792 

76341716 

76341711 

76341793 

76341717 

40116866 

40119866 

40252666 

20133325 

20491792 

24412716 

40110266 

24271793 

24845712 

til@khl.dk 

les@khl.dk 

fin@khl.dk 

las@khl.dk 

dic@khl.dk 

abr@khl.dk 

mok@khl.dk 

pkf@khl.dk 

jee@khl.dk 

Ring ikke forgæves til planteavlskontoret. 

Der kan ALTID lægges en besked i omstillingen, som vi vil 

besvare så hurtigt som muligt, eller der kan indtales en besked 

på mobiltelefonerne eller der kan sendes e-mail til os. 


19

PLANTEPRODUKTION fortsat ................................................. 

BEKÆMPELSE AF KÆMPE BJØRNEKLO 

Nye regler: 

Bekendtgørelsen om bekæmpelse af bjørneklo er blevet revideret. 

Hermed bliver det lettere for kommunerne at sikre, at Kæmpe 

Bjørneklo bekæmpes, da forholdene for den enkelte lodsejer skærpes. 

Der kan i værste tilfælde udstedes bøde til dem, der ikke 

efterkommer et påbud om bekæmpelse. 

Bekæmpelse: 

Afgræsning er den mest effektive bekæmpelse. Afslåning gennem 

sæsonen kan modvirke frøsætning, men det er tidskrævende, og 

kræver gentagelse. Kemisk bekæmpelsse med glyphosat er derfor 

ofte den mest overkommelige metode. 

Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller 

ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 8-12 ml pr. 10 m 2 

svarende til 8-12 l pr. ha. Tilsæt sprede-klæbemiddel. Undgå så vidt 

muligt at ramme den øvrige vegetation. Det vil give mindre plads til 

fremspiring af nye bjørnekloplanter. 

Etiketten på glyphosatmidler indeholder krav om, at alm. 

bredsprøjtning ikke må ske nærmere end 2 meter eller 10 meter fra 

vandløb og søer afhængig af produktet. Behandling med Roundup Bio 

og Glyfonova Plus må dog ske nærmere end 2 m fra vandløb og søer 

ved pensling eller ved sprøjtning med rygsprøjte, hvor sprøjtevæsken 

påføres direkte på planterne. 

Aksel B. Ravn 

20

MILJØ OG VVM 

HVAD SKER DER PÅ MILJØOMRÅDET? 

Fremtiden på miljøområdet kan synes noget usikker, og der er ikke 

klare billeder for, hvordan sagsbehandlingen vil komme til at køre, når 

amterne nedlægges fra 2007, og kommunerne skal stå med ansvaret. 

Et er, at personalet skal flyttes og skal finde sig til rette et nyt sted. 

Noget andet er de elektroniske problemer. Registre skal køres sammen, 

og beregningsmetoder og kort skal synkroniseres, så vi som 

brugere ikke mærker store forskelle. Det er en stor opgave, som 

utvivlsomt vil tage tid og skabe problemer i begyndelsen. 

De første to år skal alle ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug 

endvidere ind over staten, der som en kontrolinstans skal sikre en 

ensformig sagsbehandling kommunerne imellem. Argumentet er som 

sådan udmærket, men det bliver en forlængelse af en i forvejen langsommelig 

sagsbehandling, som vil kunne tage modet fra de fleste. 

I sidste ende må vi dog forvente en bedring i sagsbehandlingen, da 

der kun bliver én myndighed der skal rådføres inden en eventuel udvidelse. 

Som det er i dag skal amt og kommune begge fodres med 

oplysninger. Ofte de samme, men i forskellig forklædning, og efterfølgende 

skal man afvente to afgørelser. Nu samles det hele i en. 

Henriette Lemvig Ulnitz 

21

MILJØ OG VVM fortsat .......................................... 

LAVERE GRÆNSE FOR MILJØGODKENDELSESPLIGT 

Ny lov om regulering af husdyrbrug sænker grænsen for miljøgodkendelsespligt 

fra 250 DE til 75 DE. Udgangspunktet er at alle husdyrbrug 

over 75 DE skal miljøgodkendes i forbindelse med udvidelse, 

ændring eller etablering. Det vil sige, at der ved VVM-screeninger for 

husdyrbrug over 75 DE også skal laves en miljøgodkendelse. Det forventes 

at reglerne for VVM-screening, vil blive indarbejdet i miljøgodkendelsen 

for husdyrbrug mellem 75 DE og 250 DE, det vil sige at 

der formentlig også bliver lavet nye fremgangsmåder for ansøgning af 

VVM-screeninger. 

Denne skærpelse af screeningsreglerne vil medføre, at det efter den 

1. januar 2007 bliver mere omfattende, at få lavet en VVM-screening 

af sin ejendom, og det bliver derved også mere omkostningsfuldt. 

Henriette Lemvig Ulnitz 

22

JYSK SVINERÅDGIVNING 

FARESTALDSMANUAL 

Sådan passer du farestalden til 30 grise/årsso. ”Ikke her hos os”, vil 

flere mene. 

At vores udsagn ikke er ren fantasi, viser regnestykket i en 

besætning med 13 levendefødte, 12% døde indtil fravænning og 

2,25 kuld pr. årsso. Her vil det ellers rimelige resultatet på 26 

grise/årsso enkelt kunne ændres til 30 grise/årsso ved 14 

levendefødte pr. kuld, 7% døde indtil fravænning og 2,30 kuld pr. 

årsso. 

Redskabet til at få dette flotte resultat kan være oplæring og brug af 

”Farestaldsmanualen”. 

Farestaldsmanualen sætter fokus på alle væsentlige arbejdsgange i 

farestalden ved at standardisere og optimere disse. 

Manualen er oplagt at bruge i besætninger med sektionerede 

farestalde, men har man en usektioneret farestald, kan den også 

bruges i udpluk. 

Kort fortalt får du besøg her fra kontoret, får gennemgået og 

diskuteret alle dine procedurer. Herefter får du forslag til ændringer 

og udarbejdet en oversigtsplan for netop din farestald. 

Kunsten er så at følge planen, dvs. hvordan klargøres stierne, 

hvordan tildeles foderet omkring faring, hvornår tændes 

varmelamperne og hvordan kuldudjævnes mm. 

For at sikre at planen følges anbefaler vi opfølgningsbesøg som tjek 

på at planen bruges, opdager utydeligheder og ændrer planen, hvis 

det er nødvendigt. 

Farestaldsmanualen kan anvendes i alle besætninger, men er oplagt i 

besætninger med flere ansatte. Hvem vil ikke gerne sikre, at 

weekendvagten passer farestalden lige så godt som én selv? 

23

JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat .......................................... 

Til sidst – hjælp dig selv, hjælp dine ansatte og forbedre dine 

resultater. Vores påstand er, at rettidig omhu og systematik er 

hemmeligheden hos langt de fleste med 30 grise/årsso. 

Dorte Bertelsen 

Jysk Svinerådgivning 

FODRER DU DINE GRISE OPTIMALT ? 

Skal du bruge normtal eller egne tal for fodereffektivitet til 

gødningsåret 2007? 

Kun via et dokumenteret lavt foderforbrug pr. kg. tilvækst kan der 

blive mulighed for supplerende indkøb af handelsgødning. 

For at kunne bruge egne tal for fodereffektivitet til gødningsåret 

2007 kræves en troværdig E-rapport. E-rapporten skal minimum 

dække en periode på 12 måneder inden for perioden 15. sep. 2005 

til 15. okt. 2006. 

Er du ikke allerede i gang med at udarbejde en E-rapport, så bør du 

hurtigst muligt komme i gang. Har du behov for hjælp til udarbejdelse 

af en E-rapport kontakt da venligt Jysk Svinerådgivning. 

Dorte Bertelsen 

Jysk Svinerådgivning 

24

JYSK KVÆGRÅDGIVNING 

JYSK KVÆG TIL VARDE DYRSKUET 

Så er vi her – os der arbejder med køer og landmænd - Jysk Kvæg. 

Normalt kommer vi i stalden til jer, hvor jeres køer og økonomien 

diskuteres i forhold til jeres ønsker og forventninger til tilværelsen. 

Det handler om drømme og muligheder kombineret med cool 

business, - det er den barske, udfordrende og spændende hverdag for 

danske kvægbrugere. 

Men til Varde dyrskuet mødes vi ved ’ringen’. Som jeres nære 

samarbejdspartnere vil vi være, hvor I er. Derfor dropper vi alle 

foderplaner, budgetopfølgninger m.m. et par dage, for at møde jer 

under mere uformelle omstændigheder. Vi inviterer jer på en hyggelig, 

god, faglig og social snak; individuel snak til individuelle landmænd. – 

Og så er det vist vores tur til at give kaffe og kage. Vi ses ved 

’ringen’ i Varde. 

Med venlig hilsen 

Jysk Kvægrådgivning 

25

JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat …........................................... 

AFGRÆSNING - KAN DET STYRES? 

Den dygtige driftsleder har fingeren på pulsen og styrer 

afgræsningssituationen uden, at mælkeydelsen falder. Man skal have 

lyst til afgræsning og tro på, at det kan lykkes. Den nemme løsning 

er at fylde mere på foderbordet. Det er her det går galt for de fleste, 

hvis der ønskes en høj græsoptagelse. Hvis afgræsning skal være 

effektiv, skal arealerne tilses næsten dagligt, og arealet gøres større 

og mindre efter behov, og kvaliteten vurderes jævnligt. April/maj og 

til dels juni måned kan det næsten ikke gå galt, hvor der kan hentes 

maksimalt afgræsning i marken. Fra sidst i juni måned kræves der 

ofte en virkelig god driftsledelse. Det er her det går galt for mange, 

og det billige foder kan blive dyrt. 

Afgræsning er i mange større malkekvægsbesætninger fravalgt, fordi 

det er besværligt. Det er ikke til at holde mælken - fodringen er mere 

afhængig af vejret – drivveje kan være problematiske at holde i 

orden. Arondering – i relation til besætningsstørrelserne. Mange 

forhold for ikke at lukke køerne på græs kan have sin berettigelse. 

Fordelene ved at køerne kommer på græs er nu også til at få øje på. 

Afgræsning giver mulighed for at hente det absolut billigste foder. Er 

der problemer med klove og ben, digital dermatitis er afgræsningsperioden 

også muligheden for at afhjælpe det, med et tørt miljø for 

klovene. Ved at vælge afgræsning i sommerperioden sendes der også 

positive signaler til samfundet omkring os, som ikke skal undervurderes. 

Miljømæssigt kan det være et paradoks at have køerne på græs. Det 

der ser så godt ud, er ikke nødvendigvis miljø rigtigt, hvis man fodre 

dem på stald og groft sagt stiller en ”skide-fold” til rådighed, som 

køerne går ud og lægger sig i. Køerne skal være effektive når de er 

på græs. Minimal gødning på græsarealerne skal tilstræbes. De skal 

som hovedregel ikke være på græs mere end den tid, der svarer til en 

fe. i timen. Køerne skal ud i marken for at hente græs – det skal 

man, som driftsleder også tro på. Koen skal have de bedste betingelser 

herfor. Frisk vand, gerne flere steder i marken, og ”friske” 

marker. 

26


Dvs., at der ikke må være vraggræs, og det ikke er den samme mark, 

som de har gået på hele sommeren. Foderrationen skal afstemmes, 

så den passer til den afgræsningsstrategi man vælger. Man skal selv 

tro på og have lyst til afgræsning for at det lykkes – og kende 

signalerne. Den opmærksomme driftsleder ser de fleste signaler 

allerede før køerne lader sig påvirke, ved at kende udviklingen på 

marken flere dage frem. Den dygtige driftsleder har fingeren på 

pulsen og styrer afgræsnings situationen med høj græsoptagelse 

uden at mælkeydelsen falder. Det er der kun få der virkelig mestre. 

Tildeles for meget foder inde på stald for tidligt i sæsonen, er slaget 

om høj andel afgræsning ofte tabt. Den nemme løsning er at fylde 

mere på foderbordet. Men det er her det går galt for de fleste, hvis 

man gerne vil have høj græsoptagelse. Det kan undertiden være 

nødvendigt at acceptere enkelte dage med en lille nedgang i 

mælkeydelse for at udnytte markens potentiale. Det skal dog ved 

hurtig og effektiv styring hentes – hvis du reagere på køernes 

signaler. Køernes almene tilstand, gødning, ædelyst på stald, og 

mælkeproduktion. 

Hvis afgræsning skal være effektiv, skal arealerne tilses næsten 

dagligt, og arealet gøres større og mindre efter behov, og kvaliteten 

vurderes jævnligt og beslutning om evt. veksling mellem slæt og 

afgræsning tages. 

Mange praktiserer en form for storfold, men med rotation i arealet. 

Inddeling af arealet i 3 eller 4 marker har ofte begrundelse i naturlige 

skel ol. Det sikre også, at køerne kan styres hen på de arealer, som 

trænger til afgræsning. Busk græs er ikke noget for den højtydende 

malkeko. Afpudsning kan være en mulighed, men at bytte slæt og 

afgræsningsarealerne giver ofte det bedste resultat, med den højeste 

ædelyst. Rotation mellem slæt og afgræsning sikrer, at der er frisk 

bid. 

April/maj og til dels juni måned kan der hentes maksimalt afgræsning. 

Fra juni måned kræves der virkelig god driftsledelse. Manglende 

styring ved afgræsning kan virkelig koste mange penge, i form af 

manglende mælkeydelse, som ikke kan hentes før næste laktation. Så 

kan det billige foder blive for dyrt. Derfor fristes de fleste til den 

nemme løsning på foderbordet, og tillader at acceptere en dårlig 

udnyttelse af græsmarken. 

27


For at styre optimalt afgræsning hen over sommeren kan 

græsmarksprognoserne anvendes som en hjælp til vurdering af den 

aktuelle situation, så man kan få en pejling af, hvad der sker med 

græsset de næste dage. For at kunne styre mælkeproduktionen er det 

vigtigt, at der foreligger en prognose for mælkeproduktionen, som 

kan anvendes aktivt i styringen hen over sommeren. Desuden er 

EFK’en et godt redskab til vurdering af den aktuelle produktion, og 

løfter sløret for køernes reelle optag i marken, med mulighed for at få 

justeret kursen. 

John Erik Jørgensen 

28

SENIORGRUPPEN under K.H.L. 

SIDEN SIDST 

Når dette indlæg læses, er busturen til Brunkulslejrene i Søby (18. 

maj) nok løbet af stabelen. 

Interessen for at komme med var så stor blandt vore medlemmer (der 

var 18 på venteliste), at bestyrelsen ved et ekstraordinært 

bestyrelsesmøde besluttede at bestille 2 busser. 

At ændre en tur fra 1 til 2 busser er ikke kun 

et spørgsmål om buskapacitet og pris, men i 

lige så høj grad et spørgsmål om besøgsstederne 

kan modtage flere gæster end først 

aftalt – i dette tilfælde tænker jeg på Maria 

Sohl's firma og Mjødbryggeriet Gl. Blåhøj. 

Vi overvejede at sætte prisen lidt op pr. 

person, da 2 busser jo er væsentlig dyrene 

end 1 bus, men lod alligevel være. 

72 medlemmer deltog på busturen. 

Fredericia og Hindsgavl arrangementet er fuldstændig optaget. 

Krolfspillet er i fuld gang på Seestbanerne, der spilles hver torsdag kl. 

14-16. 

Alle medlemmer er velkomne. 

"Nu lyser løv i lunde, grønt ligger Danmarks land ...." 

Hertha Holst-Gydesen 

29

Oversigt over bestyrelse ved Kolding Herreds Landbrugsforening 

Fax nr. Biltlf. Tlf. 

Formand: 

Asger Christensen, Nørupgård, Fynslundvej 59, 6064 Jordrup 

e-mail: acis@post.tele.dk 75558192 20208169 75558169 r 

Næstformand: 

Hans Gert Jacobsen, Lindegård, Stilundvej 4. 6621 Gesten 

e-mail: famjacobsen@hotmail.com 21699264 75557172 r 

Øvrige bestyrelse: 

Lone Bendixen, Toftedal, Gl. Skartved 48, 6091 Bjert 

e-mail: loga.bendixen@post.tele.dk 62624358 61558951 75577242 

Lars Frandsen, Sandkærhuse, Nygårdsvej 3, 6580 Vamdrup 

e-mail: sandkaerhuse@mail.tele.dk 40921142 75598466 d p k 

Jens Hansen, Kærgård, Hovedgaden 41, 6064 Jordrup 

e-mail: jenhans@rd.dk 75556114 21422627 75556259 r 

Søren C. Hansen, Herslevgård, Herslev Kirkevej 67, 7000 Fredericia 

e-mail: clemmentin@get2net.dk 75560449 40166188 75560188 s p 

Thomas Hansen, Højgård, Højgårdsvej 6, Ågård, 6040 Egtved 

e-mail: hojgaardth@hotmail.com 40523816 75553816 s 

Svend Skov Poulsen, Brakker Nygaard, Sletmadevej 18a, 6040 Egtved 

e-mail: spdg@post7.tele.dk 75553189 20923147 75553147 R p 

Nis Jørgen Steffensen, Østergård, Vargårdevej 55, 6094 Hejls 

e-mail: njs@post9.tele.dk 75575125 20451410 75575125 P 

Olav Uth, Rødbækgård, Dons Landevej 121, 6000 Kolding 

e-mail: ok.uth@mail.tele.dk 51642317 75568641 d 

Lisbeth Aamand, Elkjærgård, Egelandvej 53, 6040 Egtved 

e-mail: elkjaergaard@mail.tele.dk 75863918 22662082 75863218 v 

Stort bogstav: Formand for det pågældende udvalg. 

r: regnskabsudvalg 

p: planteavlsudvalg 

s: svinebrugsudvalg 

k: kvægbrugsudvalg 

v: vikarordningen 

d: deltidsudvalg 

Udvalg for "Åbent Landbrug" har følgende sammensætning: 

Olav Uth, Rødbæksgård, Dons Landevej 121, 6000 Kolding, formand 75 56 86 41 

Mikkel Sørensen, Follerupvej 35, 7000 Fredericia 75 56 02 22 

Kaare Vind Thomsen, Vejstruprød Landevej 5, 6093 Sjølund 75 57 57 92 

Asger Christensen, Nørupgård, Fynslundvej 59, 6064 Jordrup 75 55 81 69 

Birgit Thomsen, Spillinggård, Egtved Holt 4, 6050 Egtved 75 55 17 60 

Torben Mikkelsen, Riglandsegvej 2, 6580 Vamdrup 75 59 85 87 

Thomas Hansen, Højgård, Højgårdsvej 6, Ågård, 6040 Egtved 75 55 38 16 

Eva Brokholm, Vejstruprød Landevej 5, 6093 Sjølund 75 57 57 92 

Lene Rifbjerg Erichsen, Parcelvej 7, 6580 Vamdrup 40 61 34 20 

Lone Bendixen, Toftedal, Gl. Skartved 48, 6091 Bjert 75 57 72 42 

Nis Jørgen Steffensen, Østergård, Vargårdevej 55, 6094 Hejls 75 57 51 25 

30

SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat - Kolding Herreds ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?