Medlemsorientering, Juni 2007 - Kolding Herreds Landbrugsforening

Onsdag den 6. juni 2007
17
Svinerådgivning
Zink i
smågrisefoder
Ordningen med dyrlægeordineret
zink fungerer acceptabelt. De fleste
svineproducenter blander selv zink
i smågrisepillerne eller indkøber det
færdig iblandet fra foderstoffabrikken.
Et eksempel fra vores dagligdag
viser imidlertid, at dyrlægeordineret
zink og hjemmeblanding går ikke
godt i spænd sammen.
Er du hjemmeblander må den ordinerede
zink ikke tilsættes i blanderen,
men derimod først ude i krybben.
Fra Plantedirektoratet har vi fået
besked på, at zink er at betragte
som anden medicin, og derfor kun
må blandes i foderet som foderlægemiddel,
hvis man har en særlig
godkendelse fra Lægemiddelsstyrelsen.
Denne tilladelse har ingen landmænd
endnu søgt om!
Når vi sammenholder de gode praktiske
erfaringer vi har med fabriksiblandet
zink vil Jysk Svinerådgivning
benytte denne anledning til at
anbefale dette frem for selv at håndtere
opblandingen.
Bjarke Lassesen,
Jysk Svinerådgivning
Rodemateriale
til slagtesvin
Sidste sommer uddybede Justitsministeriet
kravene til rode- og beskæftigelsesmateriale.
I de fleste stalde
har det været muligt at indrette
stierne fornuftigt, dog ser vi et problem
i slagtesvinestalde med fuldspalter
og vådfoder. Her er der meget
usikkerhed om kravet 2 træklodser
(af blødt træ) pr sti med 18 svin.
Tages dette bogstaveligt, betyder det
én klods til 17 svin/sti og i stier med
19 svin eller flere 3 klodser.
Anbefalingen fra slagterier og Dansk
Svineproduktion er 1 klods pr. 9
grise.
Hvem der har ret arbejdes der på at
finde ud af, men et er sikkert – mange
kæder og klodser i samme sti er
ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt
for hverken grise eller staldpersonale.
Bjarke Lassesen,
Jysk Svinerådgivning
Nybyggeri / Renovering
Igennem de seneste år er der foretaget
mange investeringer inden for svineproduktionen,
og hvis ikke der kommer uforudsete
hindringer, vil dette også ske i de
kommende år, hvor vi må forvente følgende
udvikling:
• Strukturudviklingen fortsætter med nedlæggelse
af mindre besætninger
• Nye og større besætninger kommer til
• Udvidelser i forbindelse med krav om
løsgående søer efter 2012
Som udviklinger er i øjeblikket, ser det ud
til, at der bygges væsentlig flere sostalde
end slagtesvinestalde. Det betyder, at vi må
forvente, at en større del af vores smågrise
skal eksporteres til udlandet, hvilket der
normalt ikke vil være nogle problemer ved.
Investeringsplaner:
Større nybyggerier eller renoveringer bør
planlægges meget omhyggeligt for at skabe
størst mulig sikkerhed omkring investeringen,
da det er en forudsætning for fremtidig
succes.
Planlægningsfasen består af følgende:
• Afklare med dig selv, hvor stor en produktion,
der skal være på sigt
• Skal det ske i etaper eller på en gang
• Hvor stor en produktion, kan der være
på det areal, der er til rådighed
• Er der muligheder for at skaffe yderligere
arealer
• Planlægge byggeriet og størrelse af bygninger
• Gennemføre en budgetfase med økonomikonsulenten
for at afklare rentabilitet
Foderhandel på kontrakt
Inden længe går foderstofsælgerne ud i
marken for at sikre sig det kommende års
omsætning, netop fordi mange svineproducenter
tegner kontrakt på foderkøb for et år
ad gangen.
At vælge foderstofleverandør kan være vanskeligt,
idet der markedsføres et stort antal
foderblandinger, ligesom pris og leveringsbetingelser
varierer. Derfor bør der indhentes
tilbud fra flere firmaer, inden man beslutter
sig.
Man kan frit indhente og vælge imellem
såvel mundtlige som skriftlige tilbud. Men
skal dog tage hensyn til en evt. acceptfrist.
Ved indhentning af tilbud skal man sikre
sig, at det står klart, hvad der er aftalt. Derfor
skal man altid forlange at få en skriftlig
bekræftelse fra sælger, og hvis man ikke er
enig i denne, skal der reklameres straks, ellers
fanger bordet.
Er det en tillidssag?
Alt for mange handler med det samme firma
år efter år, uden at tage tilbud hjem fra andre,
fordi de tror, de har fået et godt tilbud – det
sagde sælgeren, og han er sådan en flink fyr
– men denne tillid kan være kostbar.
Det er ikke ualmindeligt, at der kan spares 5
– 10 kr. pr. hkg. ved at tage flere tilbud hjem.
Hvis man vil sikre sig en rigtig foderpris,
tages der tilbud hjem fra 2–3 firmaer, som
man er indstillet på at ville handle med for
det kommende år. Her er det vigtigt, at man
optræder seriøst og forholder sig til de tilbud,
der gives.
Hvis man har for vane at indhente tilbud blot
for at presse prisen ved sin sædvanlige leverandør,
viser det sig ofte, at andre tilbudsgivere
mister interessen for at afgive et seriøst
tilbud, og så hjælper det ikke så meget.
Tilbuddets indhold
For at kunne sammenligne forskellige tilbud,
skal man præcisere, hvad tilbuddet
skal omfatte og selv oplyse, hvad der ønskes
tilbud på.
• Foderstoffets art (færdigfoder slagtesvin,
tilskudsfoder søer mv.)
• Kontraktperiodens længde
Svinerådgivning
• Ansøgning om en miljøgodkendelse
• Afklaring af realkreditlån og pengeinstituttets
muligheder / vilje!
• Tilbud på byggeriet kan hentes ved en
totalentreprise eller en licitation
• Før byggeri kan sættes i gang, skal der
være accept fra miljømyndigheder og
pengeinstitut
I selve planlægningsfasen er det vigtigt at
afprøve tanker og ideer med både økonomikonsulent
og svinebrugskonsulent og
helst, hvor de samtidig sidder sammen med
bygherre, da det vil afklare mange forhold
i starten.
Tilbud ved licitation:
Hvis der ønskes tilbud ved licitation, skal
der udarbejdes et udbudsmateriale med
tegninger og beskrivelser, som fremsendes
til de firmaer, man ønsker at have med i licitationen.
Ved en licitation bliver hele investeringen
udbudt i flere delentrepriser, som så skal
kobles sammen til det færdige byggeri. Det
kræver, at der er løbende byggetilsyn ved
en sagkyndig person, som oftest er den, der
har udarbejdet licitationsmaterialet, f.eks.
et bygningskontor
Ved denne fremgangsmåde er det det tilsynsførende
rådgivningskontor, der har
ansvaret for, at hele byggeprocessen hænger
sammen, da de enkelte delentreprenører
kun har det med, der er beskrevet i udbudsmaterialet.
Tilbud ved totalentreprise:
Ved en totalentreprise beder man et firma
• Kvantum i alt og pr. levering
• Leveringsform (piller, mel eller ekspandat)
• Evt. krav til tilsætningsstoffer (syre, enzymer
mv.)
• Evt. krav til sammensætning (byg, hvede,
raps mv.)
Stil krav til tilbud
For at kunne sammenligne tilbud, bør der
stilles krav til de oplysninger, man vil have,
f.eks.:
• FE pr. 100 kg., samt om det deklareres
på indlægssedlen
• Om FE er med eller uden enzymer
• Hvilke råvarer, der altid indgår, og
hvilke der kan indgå
• Indhold af:
o Fordøjelig råprotein
o Fordøjeligt lysin, methionin, cystin
og treonin
o Calcium og fordøjeligt fosfor
o Indhold af tilsatte vitaminer og mikromineraler
Du bestemmer selv
Det er dig, der bestemmer, hvor mange oplysninger
du vil have om det foder, der skal
tegnes kontrakt på, og det bør fremgå skriftlig,
om blandinger er faste eller variable.
De fleste oplysninger kan fås ved konsekvent
at stille krav om at få udleveret firmaets
sortimentsoversigt, idet den viser de forskellige
blandinger, samt i de fleste tilfælde
også sammensætningen.
Hvornår starter tilbudsgivning?
Sidste år startede firmaerne med at give
tilbud i maj måned, og sæsonen kørte helt
frem til september måned. De tidlige handler
gav i nogle tilfælde uoverensstemmelser
om, hvad der var købt, idet der blev købt
før firmaernes sortiment var lagt fast.
Det betød, at der blev købt blandinger ud
fra det, der blev leveret på købstidspunktet,
og i en del tilfælde blev f.eks. fiskemel taget
ud af smågriseblandinger i det nye program,
hvilket betød en prisforskel på det man troede,
man havde købt og det, man fik leveret
om at give tilbud på det samlede staldanlæg,
så dette er klar til at sætte grise ind i.
Det betyder, at hovedentreprenøren, som
afgiver tilbuddet, er ansvarlig for, at alt er
med, forudsat at han har fået beskrevet projektet
korrekt, og at bygherre har sikret sig,
at det han ønsker skal være med er beskrevet
i byggekontrakten. Forhold, der ikke er
beskrevet i kontrakten, kan man ikke forvente
er med i byggeriet.
Ved denne fremgangsmåde fremsendes en
skitse over det planlagte byggeri til de firmaer,
man ønsker skal give tilbud, og de
vil så komme med en pris på den samlede
investering og skal samtidig komme med en
beskrivelse af, hvad der medfølger.
Selv om et byggeri gennemføres som en totalentreprise,
er det en god ide, at der samtidig
føres et vist tilsyn med byggeriet.
Tidsforløb:
Fra en planlægning af en større investering
starter, til det er gennemført, kan der nemt
gå 2 år, da miljøgodkendelsen skal være i
hus før et byggeri kan sættes i gang. Det kan
være problematisk at lave en byggekontrakt,
før man er sikker på miljøgodkendelsen.
Hvis der er planer om investeringer, så få
dem op på bordet og lad os få set på, om der
ligger nogle miljømæssige begrænsninger i
det ønskede projekt. For så kan man allerede
i den fase få tilpasset sine ønsker til,
hvad der er miljømæssigt muligt.
Et perfekt byggeri kræver grundig planlægning
både økonomisk og teknisk
Henning Vibjerg
svinebrugskonsulent
efter høst på 5–8 ører pr. FE, og som ikke
blev godskrevet køberen.
På grund af usikkerhed om korn- og sojaskråforsyning
er det min vurdering, at handlerne
vil starte noget senere i år, så derfor har
vi i Jysk Svinerådgivning fastlagt vores fodermøder
til sidste halvdel af juli måned.
Køb aldrig på grundlag af den nuværende
blanding og før det nye sortiment
er lagt fast, da den kan komme til at se
meget anderledes ud i det kommende års
sortiment!
Priser
Der vil i år være en ekstra god grund til at
være opmærksom på foderprisen, idet der
er megen turbulens omkring kornprisen,
fordi den har været ret høj i det forløbne
år, og der er i skrivende stund en del spådomme
om tørke ned igennem Europa.
Der er ingen tvivl om, at foderstofbranchen
her i starten vil prøve at tale kornprisen op,
men den reelle pris finder vi først, når vi
kommer så langt frem, at vi kan se, hvad de
vil give for korn fra marken.
Sojaskrå vil for det kommende år blive tilbudt
i form af afskallet sojaskrå med navnet
HP-sojaskrå. Det er en vare med et højere
proteinindhold end den traditionelle sojaskrå,
og den koster normalt 15–17 kr. mere
pr. 100 kg, så det skal tages med, når der
sammenlignes med nuværende sojaskråpris.
Det kan være en god ide at holde løbende øje
med sojaprisen, da der er en del rygter om, at
USA tilsår store arealer med majs til biodisel,
på bekostning af arealer med sojaskrå, og så
kan der hurtigt gå spekulation i det.
Brug dine rådgivere
Jysk Svinerådgivning er godt gearet til at
lave reelle sammenligninger af fodertilbud
og derved pege på det tilbud, der er billigst,
når der ses på sammenlignelige blandinger.
Omkostningen ved at få vurderet et fodertilbud
er ganske lille, set i forhold til, at der
ofte kan spares mange tusinde kroner på
årets foderhandel.
Henning Vibjerg
svinebrugskonsulent
NYT FRA KHL
Kolding Herreds Landbrugsforening
Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding
Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01
www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk

18
NYT FRA KHL
en mulighed for den ikke risikovillige investor. Der er dog visse ting, man skal være opmærksom
Ideen er på, at inden man man investerer i investeringsbeviser i disse produkter. Idet baseret det nærmere på både er køb aktie af sovemedicin og obligationer. end køb Til af en
finansiel forsikring.
investeringen er knyttet en sikkerhed som betyder, at man som minimum får sin investering tilbage
efter 7 Ideen år eller er at 80 man % af investerer den højeste i investeringsbeviser kurs der har været baseret i på den både 7 år aktie investeringen og obligationer. løber. Til man kan
således investeringen investere i aktie er knyttet uden en at sikkerhed løbe den som risiko, betyder, der at normalt man som følger minimum med. får sin investering tilbage
efter 7 år eller 80 % af den højeste kurs der har været i den 7 år investeringen løber. man kan
Sandsynligheden således investere for i at aktie miste uden penge at løbe over den risiko, en 7 der års normalt periode. følger med.
De fleste af disse aftaler Økonomi
løber over en længere årrække. Jo længere ens investeringshorisont er, jo
mindre Sandsynligheden er sandsynligheden for at for miste at man penge mindste over en penge. 7 års periode. Med udgangspunkt i tabellen nedenfor kan
De fleste af disse aftaler løber over en længere årrække. Jo længere ens investeringshorisont er, jo
det med 90 % sandsynlighed beregnes, hvad man minimum vil stå med gennem årene. Tallene er
mindre er sandsynligheden for at man mindste penge. Med udgangspunkt i tabellen nedenfor kan
ikke realiserede det med 90 tal % sandsynlighed og skal kun bruges beregnes, til hvad illustration. man minimum vil stå med gennem årene. Tallene er
ikke realiserede tal og skal kun bruges til illustration.
Investering Inv. 1. Inv. 2. Inv. 3. Inv. 4. Inv. 5.
Standardafvigelsen Investering 8,00% Inv. 1. 10,00% Inv. 2. Inv. 12,00% 3. Inv. 14,00% 4. Inv. 16,00% 5.
Afkast
Standardafvigelsen 8,00%
6%
10,00%
7,00%
12,00%
8,00%
14,00%
9,00%
16,00%
10,00%
Afkast 6% 7,00% 8,00% 9,00% 10,00%
Standardafvigelsen er et statistisk udtryk for, hvor meget noget svinger og dermed, hvor
Standardafvigelsen Standardafvigelsen risikabel
er et er statistisk
investeringen et statistisk udtryk
er. udtryk Ud fra
for,
ovenstående for, hvor meget data kan noget nedenstående svinger graf og over dermed, og
minimumsafkastet
fra Ud fra
dermed, hvor hvor risikabel risikabel
investeringen investeringen er. Ud er.
opstilles:
ovenstående data data kan nedenstående graf graf over over minimumsafkastet opstilles: opstilles:
Investering med livrem og seler
Nye produkter med indbygget sikkerhed
ser i denne tid dagens lys fra flere selskaber.
Det kan være en mulighed for den ikke
risikovillige investor. Der er dog visse ting,
man skal være opmærksom på, inden man
investerer i disse produkter. Idet det nærmere
er køb af sovemedicin end køb af en
finansiel forsikring.
Ideen er at man investerer i investeringsbeviser
baseret på både aktie og obligationer.
Til investeringen er knyttet en sikkerhed
som betyder, at man som minimum
får sin investering tilbage efter 7 år eller
80 % af den højeste kurs der har været
i den 7 år investeringen løber. man kan
således investere i aktie uden at løbe den
risiko, der normalt følger med.
Sandsynligheden for at miste
penge over en 7 års periode
De fleste af disse aftaler løber over en
længere årrække. Jo længere ens investeringshorisont
er, jo mindre er sandsynligheden
for at man mister penge. Med
udgangspunkt i tabellen nedenfor kan det
med 90% sandsynlighed beregnes, hvad
man minimum vil stå med gennem årene.
Tallene er ikke realiserede tal og skal kun
bruges til illustration.
Som det fremgår, er alle investeringerne i år
7 over 100 kr. Det vil sige, at man vil få det
investerede beløb tilbage med 90 % sandsynlighed.
Omvendt har man også 10 %
risiko for at få mindre end det investerede
beløb tilbage efter 7 år. Hvis man vil investere
i en længere periode end 7 år vil det
med ovenstående forudsætninger i de fleste
tilfælde ikke kunne betale sig at købe denne
sikkerhed ud fra en økonomisk betragtning.
Det skal kun gøres, hvis man ikke kan sove
om natten medmindre man har denne sikkerhed.
Efter 7 år er sandsynligheden for at
få mere end man har investeret for stor.
Afkast i kr.
120
115
110
105
100
Afkast i kr.
95
90
85
80
120
115
110
105
100
95
90
85
80
Minimumsafkast med 90 % sandsynlighed
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
0 1 2 3 4
År
5 6 7 8 9 10
År
Flere sikkerheder indbygget
I nogle produkter er der indbygget en sikkerhed,
der gør at man får en andel af et
maks. beløb tilbage f.eks. 80 % af den højeste
kurs investeringen har haft gennem investeringens
7 års løbetid. Der betales selvfølgelig
for denne sikkerhed. Om det kan
betale sig afhænger af, om markedet stiger
eller falder. Der skal dog meget til før denne
sikkerhed kan betale sig. Hvis man ser på
ovenstående graf, er værdien ikke på noget
tidspunkt under 80 kr. Derfor vil der med
ovenstående forudsætninger være under 10
% sandsynlighed for, at man vil få 80 % eller
mindre.
Inv. 1
Inv. 1
Inv. 2
Inv. 3Inv. 2
Inv. 4Inv. 3
Inv. 5Inv. 4
Inv. 5
Som det fremgår, er alle investeringerne i år 7 over 100 kr. Det vil sige, at man vil få det
investerede beløb tilbage med 90 % sandsynlighed. Omvendt har man også 10 % risiko for at få
Som det mindre fremgår, end det er investerede alle investeringerne beløb tilbage i år efter 7 over 7 år. Hvis 100 man kr. Det vil investere vil sige, i at en man længere vil periode få det end
investerede 7 år vil beløb det med tilbage ovenstående med 90 forudsætninger % sandsynlighed. i de fleste Omvendt tilfælde har ikke man kunne også betale 10 sig % at risiko købe denne for at få
mindre sikkerhed end det investerede ud fra en økonomisk beløb tilbage betragtning. efter Det 7 år. skal Hvis kun gøres, man vil hvis investere man ikke i kan en sove længere om natten periode end
7 år vil medmindre det ovenstående man har denne forudsætninger sikkerhed. Efter 7 i de år er fleste sandsynligheden tilfælde ikke for kunne at få mere betale end man sig at har købe denne
investeret for stor.
sikkerhed ud fra en økonomisk betragtning. Det skal kun gøres, hvis man ikke kan sove om natten
medmindre man har denne sikkerhed. Efter 7 år er sandsynligheden for at få mere end man har
investeret for stor.
ØKONOMI
Økonomi for de forskellige produktionsgrene
Hvad kan man lære af ovenstående?
Investeringshorisonten er afgørende, og
hvis man har en lang investeringshorisont
er der ikke nogen økonomiske argumenter
for at købe en sikkerhed, HVIS PORTEFØL-
JEN ELLERS ER SPREDT UD PÅ MANGE
AKTIVER. Produktet er selvfølgelig relevant
for de investorer, der ikke kan sove om
natten, hvis de ikke har en eller anden form
for sikkerhed. HUSK DU BETALER FOR
EN RISIKO DER MAKSIMALT VIL SKE
MED 10 % SANDSYNLIGHED.
Martin Hastrup Dyrlund
finans- og formuerådgiver
Økonomi for de forskellige produktionsgrene
I forbindelse med det årlige regnskabsmøde har vi lavet en analyse af den økonomiske udvikling de
seneste år for landmændene fra Kolding området.
I figuren kan man se, at udviklingen i driftsresultatet, beløb til dækning af landmandens løn og
risiko, de seneste år har udviklet sig positivt, hvis der ser på resultaterne som helhed.
Investeringslysten fejler fortsat ikke noget og der investeres således 3 -4 gange mere end beløbet til
investering og afdrag – eller det der tjenes. Det tyder på en stor tro på fremtiden.
Onsdag den 6. juni 2007
NYT OM MILJØ
Lempelse på vej
ang. miljøgodkendelser
Som det har fremgået af pressen har
kommunerne fortolket den nye husdyrlov
særdeles restriktivt, således
at bygnings- og anlægsarbejder af
stort set enhver art er blevet vurderet
til at kræve miljøgodkendelse af
hele husdyrejendommen.
Miljøministeren i aktion
Problematikken blev forelagt for
Miljøminister Conny Hedegaard på
mødet på KHL den 16. april, hvor
hun lovede at kigge på sagen. Efterfølgende
har der været kontakt mellem
ministeriet og kommunerne og
der har været forhandlinger mellem
Dansk Landbrug og Skov og Naturstyrelsen.
Lempelser for visse
anlægsarbejder
Det har ført til at der nu kommer
nogle tiltrængte lempelser. Således
vil der ikke længere blive krævet
miljøgodkendelse til visse anlægsarbejder,
der ikke medfører ”markante
bygningsmæssige ændringer”. Det
gælder fx betonpladser, fast låg på
eksisterende gyllebeholder, vaskeplads
til sprøjte, læsserampe, udleveringssluse
mv. Ligeledes ventes
det at blive nemmere at få tilladelse
til halmlader, maskinhaller, kornsiloer
mv, men her mangler endnu
noget lovmæssig afklaring.
Miljøkonsulent
Lars Schmidt
I forbindelse med det årlige regnskabsmøde
har vi lavet en analyse af den økonomiske
udvikling de seneste år for landmændene
fra Kolding området.
I figuren kan man se, at udviklingen i
driftsresultatet, beløb til dækning af landmandens
løn og risiko, de seneste år har
udviklet sig positivt, hvis der ses på resultaterne
som helhed. Investeringslysten fejler
fortsat ikke noget og der investeres således
3 - 4 gange mere end beløbet til investering
og afdrag – eller det der tjenes. Det tyder på
en stor tro på fremtiden.
Driftsresultat i 1.000 kr.
800
700
600
500
400
300
200
100
0
-100
2004
2005
2006
Udvikling i driftsresultat
Planteavl:
Positiv fremgang i resultatet der primært
Alle Planteavl Kvægbrug Svinebrug Øvrige
kan henføres til markant bedre priser, mens øre/kg fra 2005 til 2006, men dette er mere således brugt de høje svinepriser til at udhule
udbytterne har været nogenlunde på samme Planteavl: eller mindre udlignet af større kvotekompensation.
fremgang Ydelsen i resultatet er steget der primært med 2%, kan hvil-
henføres på, at til svinebrugerne markant bedre i samme priser, grad mens som udbytterne kvæg-
har
resultaterne en smule, og man kan kun håbe
niveau som foregående år. Planteavlerne har Positiv
formået at holde stykomkostningerne været på ket nogenlunde har været nok på til samme at nulstille niveau stigningen som foregående brugerne år. bliver Planteavlerne i stand til at øge har produktiviteten,
hvorved de kan modstå evt. prisfald.
formået at holde
samme niveau som tidligere, mens kapacitetsomkostningerne
er steget med 4%. kapacitetsomkostninger på 12%. Kvæg-
i stykomkostninger på 8% og stigningen i
stykomkostningerne på samme niveau som tidligere, mens kapacitetsomkostningerne er steget med
4%.
For 2007 tyder det på, at vi kommer til at se brugerne har med andre ord formået at Spredning:
høje priser på afgrøderne, men til gengæld
For 2007 forbedre tyder produktiviteten det på, at vi og kommer holder til dermed at se høje Der priser ses en på enorm afgrøderne, spredning men i resultaterne til gengæld kan vi
kan vi risikere at se meget varierende udbytter
pga. af en mild vinter og et tørt forår. Flere planteavlere er meget positivt, i området da der overvejer har været at mange omlægge Landskontoret til økologi pga. viser af således, meget at høje forskellen priser i der er på
risikere fast at i se udviklingen meget varierende fra tidligere udbytter år. pga. Dette af en inden mild vinter for alle og et produktionsgrene. tørt forår. Tal fra
Flere planteavlere i området overvejer økologiske at bekymringer produkter som i følge øjeblikket. af de varslede Om der mælkeprisfald
skal omlægges driftsresultatet vil afhænge mellem den af den bedste enkelte og dårligste
landmands
til gennem det fremtidige de seneste prisniveau. år.
omlægge til økologi pga. de meget høje forventninger
priser der er på økologiske produkter i øjeblikket.
femtedel er 1,8 mio. kr. for en svi-
neproducent med 200 DE, mens den for
Om der skal omlægges vil afhænge Kvægbrug: Svinebrug:
en kvægbruger med 200 DE er omkring
af den enkelte landmands forventninger Kvægbrugerne til Umiddelbart
har
en
fastholdt
meget
resultatet
gunstig udvikling,
fra 2005. Mælkeprisen
1,1 mio. kr.
er
Jo
faldet
større
omkring
bedrifter
9
desto
øre/kg
større
fra 2005 til
det fremtidige prisniveau.
men virkeligheden er reelt at fremgangen bliver spredningerne, så der stilles således
2006, men dette er mere eller mindre udlignet af større kvotekompensation. Ydelsen er steget med
i produktiviteten nærmest har været symbolsk,
mens har været stykomkostningerne nok til at nulstille er steget stigningen omkring i stykomkostninger på gårdene. på 8% og stigningen i
større og større krav til driftslederne rundt
2%, hvilket
Kvægbrug:
Kvægbrugerne har fastholdt resultatet kapacitetsomkostninger fra med 9%, og kapacitetsomkostningerne på 12%. Kvægbrugerne har med andre ord Claus formået Bech Jensen at forbedre
2005. Mælkeprisen er faldet omkring produktiviteten 9 steget med og 13%. holder Reelt dermed set har svinebrugerne fast i udviklingen fra de tidligere Driftsøkonomikonsulent
år. Dette er meget positivt, da
der har været mange bekymringer som følge af de varslede mælkeprisfald gennem de seneste år.
Svinebrug:
Umiddelbart en meget gunstig udvikling, men virkeligheden er reelt at fremgangen i
produktiviteten nærmest har været symbolsk, mens stykomkostningerne er steget med 9%, og
Kolding kapacitetsomkostningerne Herreds steget med 13%. Reelt Landbrugsforening
set har svinebrugerne således brugt de høje
svinepriser til at udhule resultaterne en smule, og man kan kun håbe på, at svinebrugerne i samme
grad som kvægbrugerne bliver i stand til at øge produktiviteten, hvorved de kan modstå evt.
Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding
Telefon
prisfald.
76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01
www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk

Onsdag den 6. juni 2007 19
Seniorgruppen
under khl
SIDEN SIDST
Seniorgruppen har modtaget skrivelse
fra Rødding Højskole, som har
fået nyt forstanderpar.
Landbrugets Seniorgrupper har fået
tilbud om ugekursus for medlemmer.
Det drejer sig om ”Pinsesol over Vadehavet”,
som er et malerkursus.
Kurserne ”Mesterværker – kunst i
farver” og ”Den danske skov”.
Der gives 300 kr. prisnedslag på
ovenstående kurser.
Ring til Gitte, Rødding Højskole, tlf.
74842284.
Den 22. maj afholdt Seniorgruppen
aftenudflugt til Kongeåens Dambrug,
som ejes af Hanne og Knud
Kongsted, Foldingbro.
70 personer, hvilket antal var maksimum,
havde tilmeldt sig.
Dambruget drives meget moderne,
f.eks. benyttes et recirkuleret driftssystem,
hvilket betyder, at der kun
bruges vand fra jorden og ikke fra
åen.
Vejret var med os, så det var en dejlig
oplevelse at gå rundt og se på fiskebassi-nerne
og herregårdsparken
i den lyse aften.
Den spændende aften sluttede på
den bygningshistoriske perle Herregården
Sønderskov, hvor vi drak
aftenkaffen. Herregården er bygget i
1620 af adels-manden Thomas Juel.
Hertha Holst-Gydesen
Økonomi
Nu får landbrug besøg af arbejdstilsynet
Nu er det blevet landbrugets tur til at blive
screenet af arbejdstilsynet. Det vil sige, at
alle landbrug der er registeret i CVR-registeret
som havende en medarbejder vil få
besøg. På disse besøg vil arbejdstilsynet
bla. undersøge, om der er udarbejdet en
Arbejds Plads Vurdering (APV) og øvrige
generelle arbejdsforhold og gællende lovgivning
overholdes.
Da arbejdstilsynet først lige har taget fat på
landbrug, kan de fleste stadig nå at forberede
sig. Man skal bla. sikre, at man er rigtigt
registeret i CVR-registeret vedr. ansatte, at
man har en APV (spørg efter landboungdomskonsulenten)
og så er der på arbejdstilsynest
hjemmeside (www.arbejdstilsynet.
dk) en APV tjek liste, som man kan finde
inspiration fra.
Anders Funch
driftsøkonomikonsulent
ejendomskonsulenttjenesten
Gebyrstigning på 250 %
Hvis der sælges et areal fra en pantsat landbrugsejendom
– hvad enten arealet er stort
eller lille - skal de lån der er i ejendommen,
have en påtegning på pantebrevet om, at
det solgte areal må udgå af pantet (relaksation).
Desværre er det et sted hvor panthaverne
kan tage helt ublu gebyrer, idet valget står
mellem relaksation eller indfrielse af lånet.
Gebyret til Nykredit er på det seneste forhøjet
med 250 % fra 2.000 kr. til 5.000 kr.
for påtegning om relaksation af et areal.
Dette gælder også selv om det er f.eks. 1
ha ud af en ejendom på 100 ha, hvor der
ikke er tvivl om, at det ikke går ud over
pantsikkerheden.
Hertil kommer tinglysningsafgift til statskassen
1.400 kr. samt honorar for ekspeditioner
i forbindelse hermed, herunder
ansøgning om relaksation og tinglysning af
påtegning . Ejendomskontorets honorar for
ansøgning og tinglysning er på fra 800 til
1.200 kr. pr. panthaver afhængig af antallet
af lån mv.
Hvis der er flere forskellige panthavere kan
omkostningerne hurtigt løbe op.
Hvis gebyret bliver meget højere kan det
overvejes om lånet skal lægges om i samme
forbindelse – evt. skift af realkreditselskab
– eller samling af lån i samme selskab.
RD og DLR tager normalt 2.000 kr. i gebyr
- dog mere hvis der skal besigtigelse
til.
Søren Hviid
Ejendomskonsulent
Cand. jur.
NYT FRA KHL
Økologi
Turen til Normandiet finder sted
den 10.-17. juni med max. antal
deltagere.
Nyt om MB tilskud - Skal dit tilsagn fornys i år?
Krolfspillet på Brødsgård i Harte er
i fuld gang.
Der har været 44 deltagere, og de
gode faciliteter nyder spillerne. Banerne
vil med tiden blive bedre.
Der spilles hver torsdag kl. 14.00.
Hver især medbringer kaffe.
Ansøgningsperioden for MB tilskud (MiljøBetinget
tilskud), der gives til arealer
i almindelig landbrugsmæssig drift med
begrænset anvendelse af kvælstof og uden
brug at plantebeskyttelsesmidler, bliver
i år 1. juni til 17. juli. Desværre udløber
tilskuddet uden varsel, så den enkelte
landmand skal selv vide, hvornår et givent
tilsagn til en given mark skal fornys. Det
er ligeledes den enkelte landmands eget
ansvar, at der bliver søgt. Jeg, som økologikonsulent
er gerne behjælpelig med at
udfylde og indsende skemaerne. Hvis du er
i tvivl om hvorvidt dit tilsagn skal fornys,
bør du kontakte Direktoratet for Fødevareerhverv
på tlf. 33 95 80 00 og få oplysninger
om dit/dine tilsagn.
Ordningen finansieres sammen med MVJ
af landdistriktsprogrammet 2007-2013, og
pga. nyt landdistriktsprogram har reglerne
været til revidering, og udmeldingerne omkring,
hvordan de to ordninger skal søges i
2007, er derfor trukket ud.
Ændringer med de nye regler
I det nye udkast er der lagt op til, at reglerne
for plantedække og definitionen af
permanent græs under både MVJ og MB
bliver de samme, som vi kender det fra Enkeltbetalingen
– altså 50 % af plantedækket
skal være græsmarksplanter. Det fjerner
forhåbentlig den forvirring, der tidligere
har været med forskellige regler under de
enkelte ordninger.
Satsen for nye MB-tilsagn indgået 2007-
2013 er nedsat en smule og udgør 750
kr./ha. Nedsættelse har ikke indflydelse på
tilsagn indgået tidligere. Disse tilsagn udbetales
efter den tidligere sats på 870 kr./
ha indtil tilsagnets udløb. Der er stadig en
bindingsperiode på 5 år. Hvis man eksempelvis
modtager tilskuddet gennem 3 år og
så det 4. år ikke overholder reglerne, kan
Direktoratet rejse krav om tilbagebetaling
med tilbagevirkende kraft til tilsagnsperiodens
start. – dog kun for det pågældende
areal.
Der bliver nu muligt at modtage MB til
arealer med udtagningsrettigheder. Det betyder,
at der ikke skal tilknyttes (afkrydses)
udtagningsrettigheder til enkelte marker
under Enkeltbetalingen i 2008.
Med overgangen til det nye landdistriktsprogram
bliver det endvidere muligt for bedrifter
med mælkekvote at overtage MB- og
OM-tilsagn ved producentskifte uden risiko
for tilbagebetaling af tilskud. Det betyder
også, at mælkeproducenter fremover selv
kan søge om både OM- og MB-tilskud.
Anne Mette Fruekilde
økologikonsulent
Kolding Herreds Landbrugsforening
Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding
Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01
www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk

20
Onsdag den 6. juni 2007
NYT FRA KHL
sommerenes arrangementer
Sommerbesøg på
mælkeproduktion
Tirsdag d. 12/6-07 kl. 19.30 afholder Jysk Kvæg og KHL gårdbesøg
hos Trine og Thomas Johansen, Hjelmdrupvej 73, Egtved.
Bemærk datoen:
den 12/6, ikke den 16/6.
Aftenen vil omhandle de tanker Thomas og Trine gjorde sig i forbindelse
med udvidelse af besætningen, her i blandt de tanker de
gjorde sig om hvilke ting de skulle vælge til og fra i forbindelse
med investeringen. Desuden vil der blive fokus på dyre velfærd.
AMS-AFGRÆSNINGSDAG
TIRSDAG DEN 12. JUNI 2007
Hør om udfordringer og muligheder når afgræsning er et krav eller
et ønske i kombination med AMS. Temadag med besøg i 2 økologiske
besætninger.
Kontakt Jysk Kvægrådgivning for yderligere oplysninger på
tlf. 76602100.
Beriftsbesøg
Tirsdag den 19 juni 2007 kl. 19.30 afholder Jysk Kvægrådgivning
og Jysk Landbrugsrådgivning bedriftsbesøg hos Jens Aage Jensen,
Skibelund, Kongeåvej 34, Vejen.
Nybygget stald til 110 køer med 2 De-Laval robotter. Stuehus bygget
i 2002 som der bliver mulighed for at se indenfor.
Kontakt Jysk Kvægrådgivning for yderligere oplysninger.
TELEFONTID
K.H.L. - FORSØGSMARK-
VANDRING 2007
Igen i år vil vi invitere til en forsøgsrundtur, som foregår
Fredag den 22. juni 2007
kl. 10.00- 14.00
Vi mødes hos Nis Steffensen, Vargårdevej 55, 6094 Hejls.
Som første punkt på turen vil vi se resultater fra et demonstrationsprojekt
med efterafgrøder forud for vårbyg.
Landscentret deltager med indlæg.
Herefter går turen til vores sortsforsøg i vinterhvede og vårbyg og
forsøg med bekæmpelse af rajgræs og burresnerre i hvede. Endelig
et forsøg med dyrkningsstrategier vårbyg.
På turen serveres en sandwich og en øl/vand.
Alle er velkomne.
Tilmelding til turen på tlf. 76341700 eller khl@khl.dk
Oversigtskort:
PLANTEPRODUKTION
På planteavlskontoret kan konsulenterne træffes dagligt:
Mandag - fredag kl. 8.00 - 9.00
I vækstperioden 1/4 - 20/6 vil der være bemanding kl. 8-12
Enkelte dage vil det dog ske, at enkelte eller flere af konsulenterne er til møde eller
på efteruddannelse.
Tine Lund
Finn Nørgaard
Lars Schmidt
Aksel B. Ravn
Morten Knutsson
Poul Krabbe Friis
Jette Erichsen
Anne Mette Fruekilde
Lisbeth Møller Kjær
Tlf. nr.
76341712
76341713
76341715
76341716
76341711
76341793
76341717
76341714
76341785
Ring ikke forgæves til planteavlskontoret.
Biltlf.
40116866
40252666
20133325
24412716
40110266
24271793
24845712
40119866
29291785
E-mail
til@khl.dk
fin@khl.dk
las@khl.dk
abr@khl.dk
mok@khl.dk
pkf@khl.dk
jee@khl.dk
amm@khl.dk
lmk@khl.dk
Der kan ALTID lægges en besked i omstillingen, som vi vil besvare så hurtigt som
muligt, eller der kan indtales en besked på mobiltelefonerne eller der kan sendes
e-mail til os.
Morten Knutsson
Grovfodertræf 2007
Sammen med Jysk Kvæg vil Planteavlskontoret
sætte fokus på ”HER&NU grovfoderemner”
ved at indkalde til grovfodertræf
i løbet af sæsonen. Vi lagde ud den 10. maj
hos Line og Ole Lund Jensen i Egholt, hvor
vi især fik en rigtig god snak omkring græsblanding
og udlægsmetoder. Enkelte af de
fremmødte havde allerede overstået 1. slæt
og kunne glæde sig endnu mere over regnen
og vejrudsigten. Kvægrådgiver Ulrik
Simonsen kunne udfra en frisk-græs-analyse
fra henholdsvis blanding 42 og blanding
45 (udtaget hos Line og Ole) berolige de
øvrige med ”at det optimale slættidspunkt
bestemt ikke var forpasset”. Vi gjorde
også stop i majsmarken og fik en snak om
ukrudtsbekæmpelse og ikke mindst rettidighed
mht. sprøjtetidspunkt. I øvrigt var
to lokale maskinstationer repræsenteret til
mødet og der var rig lejlighed til at få vendt
ensilerings-emner som snitlængde og anvendelse
af ensileringsmidler.
Grovfodertræf er alle tiders chance for erfaringsudveksling
og for at høre og se aktuelt
nyt om det der lige rører sig. Derfor; mød
op næste gang vi inviterer til grovfodertræf
og tag din nabo med!
NYT OM MILJØ
Status på IT
ansøgesystemet
Der er nu langt om længe blevet
lavet forbedringer og fejlrettelser i
det nye ansøgesystem, så vi endelig
for alvor kan komme i gang med
bunken af miljøansøgninger. Trods
forbedringerne oplever vi desværre
stadig mange uhensigtsmæssigheder
og forsinkelser i det nye system. Ligeledes
er der mange fortolkningsmæssige
problemer med den nye
lov. Uklarhederne betyder at vi må
påregne en del ”tovtrækkeri” med
myndighederne når sagerne først
kommer under behandling.
Ansøgninger har hobet sig op
Det har i praksis ikke har været muligt
at få behandlet nye ansøgninger
de sidste 6-12 måneder og der ligger
ydermere en del uafsluttede sager
over fra amterne, som i mange tilfælde
kræver ny ansøgning. Det betyder
at der lige nu hos alle rådgivningscentre
er ophobet et betydeligt
antal ansøgninger. Det gør sig også
gældende her i KHL og hos Jysk Svinerådgivning.
Vi forsøger personalemæssigt
at tage hånd om situationen,
så der er sat flere rådgivere ind
på miljøansøgningerne. Men uanset
dette kan vi desværre ikke undgå
ventetid, ligesom det må forventes
at ophobningen på sigt forplanter
sig til kommunerne.
Overvågningsgruppe etableret
Alt i alt betyder det, at vi i de konkrete
sager har svært ved at give
præcise bud på tidshorisonten for
kommunens endelige miljøgodkendelse.
Dette er ikke tilfredsstillende
hverken som rådgiver eller for landmand
og ansøger. Der er derfor nu af
ministeren indsat en ”overvågningsgruppe”
bestående af repræsentanter
for Dansk Landbrug og myndighederne.
Gruppen skal løbende holde
øje med miljøansøgesystemet og
myndighedsbehandlingen. Det betyder
at der nu løbende vil blive taget
hånd om evt. opståede problemer.
Miljøkonsulent Lars Schmidt
Lisbeth Møller Kjær
planteavlskonsulent
Kolding Herreds Landbrugsforening
Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding
Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01
www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk