Medlemsblad december 2006 - Kolding Herreds Landbrugsforening

More documents

Recommendations

Info

14 Onsdag den 13. december 2006 NYT FRA KHL økonomi Landbrugsseminar i samarbejde med Sydbank Den 25. januar 2007 på KHL fra 09.30 til 15.30 Dagsorden: • Velkomst • Anne Villemoes, kommunikationsdirektør Danish Crown • Valgfrie emner: - 1. Penge/formue eller - 2. Nye miljøregler pr. 1. januar 2007 Udvidet adgang til at indtræde i efterlønsordningen Regeringen har fremsat en række lovforslag i november måned om den såkaldte velfærdsreform. Det meste af lovkomplekset går ud på, at efterlønsalderen hæves til 62 år, og at folkepensionsalderen hæves til 67 år. Ud over disse ændringer er det foreslået, at der indføres en fortrydelsesordning til efterlønnen. Denne fortrydelsesordning er rettet mod dem, der i første omgang har fravalgt efterlønsordningen. Tilmelding til efterlønsordningen skal ske senest 15 år før efterlønsalderen. Det betyder, at hvis du endnu ikke er fyldt 48 år, og at du gerne vil med i efterlønsordningen, har du stadig muligheden. Efterlønsordningen er en meget attraktiv ordning, som mange får glæde af, og den kan være en stor lettelse, når der skal laves generationsskifte. • Frokost buffet • Indlæg v. Sydbank • Karen Marie Lillelund, bakkesangerinde og entertainer • Afslutning Karsten Klit, økonomikonsulent Personalenyt Regnskabskontoret har pr. 1. januar 2007 ansat regnskabsassistent Lis Maasbøl. Lis er 39 år. Hun kommer fra en stilling som bogholder hos Den Gyldne Ovn i Kolding. Niels Peter Madsen Leasing og forsikring Det er efterhånden meget udbredt at finansiere køb af maskiner via leasing. Det kan der være gode grunde til og finansieringsformen kan både være oplagt og billigst. Når et aktiv leases, er det ikke landmanden som ejer det leasede, men derimod leasingselskabet. Landmanden betaler altså for brugsretten til aktivet, men det er stadig landmanden som skal sørge for at holde aktivet forsikret, så længe der er tale om en finansiel leasing. Det er altovervejende finansiel leasing, vi ser i landbruget. Når Hvad bestemmer bidragssatsen og hvilke faktorer lægger realkreditinstitutterne vægt på i forbindelse med fastsættelsen af bidragssatsen på dine realkreditlån? Bidraget skal dække realkreditinstitutionens administrationsomkostning og den risiko, der er forbundet med at låne penge ud til dig. Det vil sige: jo højere risiko jo højere bidragssats. Hvis der ingen risiko er på bedriften og realkreditinstituttet er 100 % sikker på at få sine penge, f.eks. hvis der er statsgaranti på lånet, kan man få en indikation af hvad administrationsomkostningerne udgør af den samlede bidragsbetaling. Lån med statsgaranti er f.eks. YJ lånene. Her ligger bidragssatsen generelt på 0,3 %. Det vil sige, at administrationsomkostningerne for realkreditinstitutionerne ca. ligger på dette niveau. Den resterende del af bidragssatsen du betaler, går til risikoafdækning for realkreditinstituttet. Hvilke elementer betyder noget i dit regnskab, når realkreditinstituttet skal fastsatte din bidragssats? Der er som udgangspunkt 3 forhold, der betyder noget: • Gældsprocenten. • Konsolidering. • Volumen det vil sige, hvor meget har du lånt i kr. og øre. For at sætte et mål på disse tal har Kolding Herreds Landbrugsforening ved gennemgang af kundernes bidragssatser regnet på betydningen af ovenstående elementer. Dette er gjort ved hjælp af en statistisk metode. Ud fra beregningerne er vi kommet frem til følgende: Bidrag i forhold til gældsprocent. Der er en tydelig sammenhæng mellem bidragssatsen og gældsprocenten. Jo større gældsprocent, jo højere bidragssats. Da der kun ses på gældsprocenten bevirker det, at der er stor spredning på observationerne. Det skyldes, at også konsolideringen og volumen har betydning. En ung landmand kan godt have en stor gældsprocent, men til gengæld en stor konsolidering samt en stor landmanden leaser et aktiv, skal han underskrive en panthaver deklaration. Jævnfør de gældende regler, har forsikringsselskabet dermed ret til at vælge mellem at udbetale dagsværdien eller restgælden på leasingen, hvis der ikke er aftalt andet. Dette er også gældende, hvis man sælger en af sine egne maskiner til leasingselskabet og efterfølgende leaser det tilbage. Derfor skal man altid få sin forsikringsassurandør til at skrive, at det leasede aktiv er forsikret til dagsværdi og ikke til restgælden. Hvad skal du betale i administrationsbidrag? volumen. Disse faktorer trækker bidragssatsen ned, hvilket ikke kommer frem, når man ser på gældsprocenten alene. Spredningen er ikke større end at modellen stadig holder. Det vil sige at den gennemsnitlige bidragssats kan beskrives som i grafen nedenfor. Her fremgår det, at bidraget skærer Y aksen ved 0,3965 % i bidrag og stopper ved 0,5774 ved en gældsprocent på 100. Det er selvfølgelig kun en gennemsnitslinie, hvilket bevirker at nogle ligger over, andre under linien jf. beskrivelsen ovenfor. Bidrag Bidrag i forhold til gældsprocent 0,9 0,85 0,8 0,75 0,7 0,65 0,6 0,55 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 Gældsprocent Opservationer Tendes Det er en fordel at skylde mange penge væk. Det kan man godt konkludere når man ser på bidragssatsen i forhold til volumen på lånene. Der er rabat på bidragssatsen når man skylder mere. Dette er logisk nok, idet prisen for at administrere et lån er uafhængigt af lånets størrelse. Derfor vil realkreditinstitutionerne gerne give en rabat, når de skal låne mange penge ud. Derfor kan man 1 måske godt sige at de 0,3 %, der blev omtalt 0,8 ovenfor ikke holder 100 %, idet volumenrabatten på en måde tilhører dette grundbe-0,løb. Der er det samme problem for volumen 0,2 0,6 som det tidligere blev beskrevet ovenfor; 0 nemlig at der er andre faktorer, der spiller ind nemlig gældsprocent og konsolidering. Grafisk kan man stille følgende gennemsnitslinie op for bidragssatsen i forhold til volumen: Bidrag Anders S. Funch, driftsøkonomikonsulent Det er dyrt at spise egenkapitalen op. Konsolideringens betydning for bidragssatsen er stor. Realkreditinstitutioner ser meget på konsolideringen, når de vurderer risikoen. Selv om man har en høj egenkapital/lav gæld hjælper det ikke noget, hvis man stille og roligt spiser sin egenkapital op ved negativ konsolidering. Så længe landbrugsejendomme stiger, som de har gjort de seneste år, er det ikke noget problem. Men stigningen vil ikke forsætte uendeligt, og derfor ser realkreditinstitutioner selvfølgelig på den situation, at ejendommene stopper med at stige. Sammenhængen mellem konsolideringen og bidragssatsen kan grafisk fremstilles som nedenfor. Bidrag Bidrag 1 0,8 Bidrag i forhold til Volumen 0,6 1 0,4 0,2 0,8 0 0,6 0 5000000 10000000 15000000 20000000 25000000 30000000 Gældsprocent 0,4 Opservationer Tendes 0,2 0 0 5000000 10000000 15000000 20000000 25000000 30000000 Gældsprocent Bidrag Martin Hastrup Dyrlund, regnskabskonsulent Bidrag i forhold til Volumen Opservationer Tendes Bidrag i forhold til konsolidering 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 -2000000 -1500000 -1000000 -500000 0 500000 1000000 1500000 2000000 Gældsprocent Bidrag i forhold Opservationer til konsolidering Tendes -2000000 -1500000 -1000000 -500000 0 500000 1000000 1500000 2000000 Gældsprocent Opservationer Tendes Vores IT-konsulent, Robert Bliddahl, har søgt nye udfordringer og stoppede hos os den 30. november. Som hans afløser har vi ansat René R.Nielsen. René er merkonom i informatik og informatikassistent og har tidligere været systemadministrator i en større virksomhed. René er startet den 4. december. Mogens Westen Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01 www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk
Onsdag den 13. december 2006 15 Svinerådgivning Projektet + 25 kroner pr. slagtesvin Dansk Svineproduktion har netop igangsat et nyt landsdækkende projekt ”+ 25 kr. pr. slagtesvin”. Projektet har til hensigt at demonstrere, at vi med kendt viden kan forbedre produktionsresultaterne i den danske slagtesvineproduktion. De seneste år er der oplevet en stagnerende udvikling i foderudnyttelsen og en stigende dødelighed i besætningerne. En forbedring i produktiviteten vil øge indtjeningen, give en mindre udledning af næringsstoffer til miljøet samt stimulere lysten til at producere slagtesvin inden for landets grænser. Tidligere erfaringer Er tidligere pilotprojekt danner grundlag for tilgangen til dette projekt, hvor der arbejdes tværfagligt mellem konsulenter, dyrlæger og fagkonsulenter fra Dansk Svineproduktion. Her blev der primært fokuseret på forbedring af foderudnyttelsen, og projektforløbet var en succes i form af forbedrede produktionsresultater og topmotiverede svineproducenter. Projektforløbet Erfaringerne fra pilotprojektet bruges i dette større projekt, som i første fase er målrettet mod 50 besætninger fordelt over hele landet. Anden fase af projektet omfatter yderligere 150 besætninger. I dette projekt vil der tages udgangspunkt i at anvende den kendte viden, som allerede er tilgængelig. Ligeledes er nøgleordene systematisk arbejde og rettidig omhu. Det lyder banalt, men er ikke mindre sandt. Vi kan med kendt viden nå langt blot ved at fokusere på de problemer, der er i besætningerne, og gode resultater kan endda nås uden, at det kræver væsentligt ekstra arbejde. Den brede kreds af rådgivere, der er tilknyttet Projektet + 25 kroner pr. slagtesvin, vil ved hver besætning fokusere på alt fra fodring, management, sundhedsstyring og teknik. Sammen med den enkelte svineproducent vil der blive udarbejdet en handlingsplan, hvor der tages udgangspunkt i de tiltag, som forventes at have den største effekt på forbedringen af produktionsresultaterne. Fra Jysk Svinerådgivning deltager konsulenterne Bjarke Lassesen og Brian Eskildsen i tæt samarbejde med dyrlægerne Johannes Dall og Peter Gram fra S-Vet. Brian Eskildsen, svinebrugskonsulent Sekretariatet Julegaveidé - Glæd en af dine kære Dansk landbrug set fra luften Med udgangspunkt i 140 udvalgte luftfotografier fortæller ”Dansk landbrug set fra luften” historien om de seneste 50 års udvikling på danske gårde og landejendomme. Før-pris 298,- kr. + moms og porto Julepris kr. + moms og porto......................... 199,- Borgmester Per Bødker Andersen og foreningens formand, Asger Christensen talte over emnet: Vi har brug for hinanden og det samarbejde vi har, skal udbygges. Per Kring, Avlscenter Rønshauge, ønskede som medlem og kunde tillykke med lokalerne. Enkelte billeder fra indvielsen af tilbygningen den 14. november Arkitekt Claus Reinholdt på vegne af håndværkere Kontakt KHL på tlf. 76341700 (Berit eller Grethe) eller mail bestilling på khl@khl.dk. § 26 - siger det dig noget? Information om det obligatoriske sikkerhedskursus for alle, der arbejder med metal Siden 1. februar 2005 har der eksisteret et lovpligtigt kursus for alle, der arbejder med metal (skærer, sliber eller svejser) - uanset hvilken form for metal og uanset om man svejser en eller hundrede timer om året. Kurset hedder ”Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring”, og nogle af de landbrug, der har haft besøg af Arbejdstilsynet, har stiftet bekendtskab med § 26 på en uheldig måde. Overhold loven: Tilbring en dag i Kolding Kurset varer en dag, fra kl. 8-15, og gennemføres som udgangspunkt første torsdag i hver måned og derudover efter behov på Metalcentret hos AMU SYD i Kolding. Indvielse af nye lokaler 14. november: Koldings borgmester Per Bødker Andersen Udsnit af gæsterne Forståelsespraktik: Tilbagemelding fra en ”københavner” Det hele startede i toget på vej til Jylland. Jeg sad sammen med nogle piger fra min klasse og talte om, hvad det egentligt var vi skulle over til. Jeg kan huske, at vi sad og snakkede om, at nu skulle vi til ”bondeland”, og vi skulle have undertekster på, hvad de sagde, at vi skulle sove på træbænke, og vi skulle drikke mælk med fedt på lige fra koen. Men der tog vi fejl. Det var smadder hyggeligt derovre. Den seng man skulle sove i var nærmest 10 gange bedre end ens egen. De talte slet ikke værst. Faktisk kunne jeg godt forstå det, og mælken var bare en helt normal skummetmælk. Den gård jeg var på, var en rigtig flot gård, som havde en stald med 2300 grise ca. 1 km væk fra gården. At være hos grisene var meget grænseoverskridende, især fordi jeg aldrig havde prøvet det før og at de var så store. Jeg havde aldrig Spar kr. 99,- Indhold: Teoretisk gennemgang På kurset vil underviseren gennemgå relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning af rustfrit stål. Endvidere gennemgås de nøjagtige regler og krav i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Økonomi: Du får penge med hjem Kurset koster 100 kr. i deltagergebyr; til gengæld modtager deltageren (eller vedkommendes arbejdsgiver) den såkaldte VEU-godtgørelse på 667,- kr. (pr. dag for fuldtidsansatte). Personer, der har mere end tænkt mig, at de kunne blive så store, men det der var mest grænseoverskridende var alt det, vi skulle gøre mod dem. Jeg prøvede både at føre slagtegrisene ud i en gård, hvor de blev hentet. Den fornemmelse at gå imellem dem og vide de skulle dø, og nogle gange stå og skubbe dem, der havde jeg det ikke så godt. Jeg følte nærmest jeg skubbede dem i døden. Jeg prøvede også at tage små grise fra deres mor. Jeg synes det var rigtigt ubehageligt, men prøvede da at være lidt sød mod dem. Jeg tog dem op som et lille barn og lagde dem stille ned i vognen, hvor bondemanden tog dem og lagde dem op på hinanden. Jeg troede, jeg skulle få tinitus, for de små hylede og skreg. Jeg var rigtig bange for de store grise, især dem der havde børn, som skulle fodres hver dag alligevel, så jeg tog min blå kedeldragt og gummistøvler på og ind i hver og en bås for 24 km t/r til skolen, kan desuden få kørselsgodtgørelse efter statens takster. Tilmelding Tilmelding skal ske til Metalcentrets kursussekretær Marie Gull: Ring 76 37 55 00, eller på e-mail: mg@metalcenter.dk For de videbegærlige tilbyder AMU SYD en lang række korte kurser på samme favorable vilkår. Blandt svejsekurserne i Metalcenteret vil vi for ”fritidssvejseren” anbefale et kursus i CO2 svejsning. Af andre interessante kursusemner kan f.eks. nævnes IT-kurser for både begyndere og erfarne, brug af motorkædesav og gartnermaskiner m.v. Se hele kursuspaletten på www.amusyd.dk Foreningens formand Per Kring, Avlscenter Rønshauge at give grisene mad. Selv om mit hjerte sad oppe i halsen, så gjorde jeg det alligevel. Men min dag gik ikke kun ude hos grisene. Jeg prøvede også at køre traktor. Jeg synes selv, at jeg gjorde det OK, men det var vist meget godt Hans Gert sad ved siden af, jeg sad også nogle gange ved siden af. Det gjorde lidt ondt i hovedet, for man dunkede hovedet op i loftet, av. Det var en helt anden hverdag og komme ud til end her hjemme i Valby, men det var smadder hyggeligt, og jeg fik slappet meget af om aftenen og gik i seng ved ni- halvtitiden, for jeg skulle op næste dag meget tidligt om morgenen og ikke noget med at sove lige 5 minutter ekstra, for man skulle ud til grisene. Jeg havde en rigtig fed uge på bondegården og savner det faktisk lidt. NYT FRA KHL Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2 . 6000 Kolding Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01 www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk
Page 1: Onsdag den 13. december 2006 13 NYT

Medlemsblad december 2006 - Kolding Herreds Landbrugsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?