Medlemsblad december 2006 - Kolding Herreds Landbrugsforening
Medlemsblad december 2006 - Kolding Herreds Landbrugsforening
Medlemsblad december 2006 - Kolding Herreds Landbrugsforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
14<br />
Onsdag den 13. <strong>december</strong> <strong>2006</strong><br />
NYT FRA KHL<br />
økonomi<br />
Landbrugsseminar i samarbejde med Sydbank<br />
Den 25. januar 2007 på KHL fra 09.30 til 15.30<br />
Dagsorden:<br />
• Velkomst<br />
• Anne Villemoes, kommunikationsdirektør Danish Crown<br />
• Valgfrie emner:<br />
- 1. Penge/formue eller<br />
- 2. Nye miljøregler pr. 1. januar 2007<br />
Udvidet adgang til at indtræde i efterlønsordningen<br />
Regeringen har fremsat en række lovforslag<br />
i november måned om den såkaldte velfærdsreform.<br />
Det meste af lovkomplekset går ud på, at<br />
efterlønsalderen hæves til 62 år, og at folkepensionsalderen<br />
hæves til 67 år.<br />
Ud over disse ændringer er det foreslået,<br />
at der indføres en fortrydelsesordning<br />
til efterlønnen. Denne fortrydelsesordning<br />
er rettet mod dem, der i første<br />
omgang har fravalgt efterlønsordningen.<br />
Tilmelding til efterlønsordningen skal ske<br />
senest 15 år før efterlønsalderen.<br />
Det betyder, at hvis du endnu ikke er fyldt<br />
48 år, og at du gerne vil med i efterlønsordningen,<br />
har du stadig muligheden.<br />
Efterlønsordningen er en meget attraktiv<br />
ordning, som mange får glæde af, og den<br />
kan være en stor lettelse, når der skal laves<br />
generationsskifte.<br />
• Frokost buffet<br />
• Indlæg v. Sydbank<br />
• Karen Marie Lillelund, bakkesangerinde og entertainer<br />
• Afslutning<br />
Karsten Klit,<br />
økonomikonsulent<br />
Personalenyt<br />
Regnskabskontoret har pr. 1. januar<br />
2007 ansat regnskabsassistent Lis<br />
Maasbøl. Lis er 39 år. Hun kommer<br />
fra en stilling som bogholder hos<br />
Den Gyldne Ovn i <strong>Kolding</strong>.<br />
Niels Peter Madsen<br />
Leasing og forsikring<br />
Det er efterhånden meget udbredt at finansiere<br />
køb af maskiner via leasing. Det kan<br />
der være gode grunde til og finansieringsformen<br />
kan både være oplagt og billigst.<br />
Når et aktiv leases, er det ikke landmanden<br />
som ejer det leasede, men derimod<br />
leasingselskabet. Landmanden betaler altså<br />
for brugsretten til aktivet, men det er stadig<br />
landmanden som skal sørge for at holde<br />
aktivet forsikret, så længe der er tale om<br />
en finansiel leasing. Det er altovervejende<br />
finansiel leasing, vi ser i landbruget. Når<br />
Hvad bestemmer bidragssatsen og hvilke<br />
faktorer lægger realkreditinstitutterne vægt<br />
på i forbindelse med fastsættelsen af bidragssatsen<br />
på dine realkreditlån?<br />
Bidraget skal dække realkreditinstitutionens<br />
administrationsomkostning og den<br />
risiko, der er forbundet med at låne penge<br />
ud til dig. Det vil sige: jo højere risiko jo højere<br />
bidragssats. Hvis der ingen risiko er på<br />
bedriften og realkreditinstituttet er 100 %<br />
sikker på at få sine penge, f.eks. hvis der er<br />
statsgaranti på lånet, kan man få en indikation<br />
af hvad administrationsomkostningerne<br />
udgør af den samlede bidragsbetaling.<br />
Lån med statsgaranti er f.eks. YJ lånene.<br />
Her ligger bidragssatsen generelt på 0,3 %.<br />
Det vil sige, at administrationsomkostningerne<br />
for realkreditinstitutionerne ca. ligger<br />
på dette niveau. Den resterende del af bidragssatsen<br />
du betaler, går til risikoafdækning<br />
for realkreditinstituttet.<br />
Hvilke elementer betyder noget i dit regnskab,<br />
når realkreditinstituttet skal fastsatte<br />
din bidragssats? Der er som udgangspunkt<br />
3 forhold, der betyder noget:<br />
• Gældsprocenten.<br />
• Konsolidering.<br />
• Volumen det vil sige, hvor meget har du<br />
lånt i kr. og øre.<br />
For at sætte et mål på disse tal har <strong>Kolding</strong><br />
<strong>Herreds</strong> <strong>Landbrugsforening</strong> ved gennemgang<br />
af kundernes bidragssatser regnet<br />
på betydningen af ovenstående elementer.<br />
Dette er gjort ved hjælp af en statistisk metode.<br />
Ud fra beregningerne er vi kommet<br />
frem til følgende:<br />
Bidrag i forhold til gældsprocent.<br />
Der er en tydelig sammenhæng mellem bidragssatsen<br />
og gældsprocenten. Jo større<br />
gældsprocent, jo højere bidragssats. Da der<br />
kun ses på gældsprocenten bevirker det, at<br />
der er stor spredning på observationerne.<br />
Det skyldes, at også konsolideringen og<br />
volumen har betydning. En ung landmand<br />
kan godt have en stor gældsprocent, men til<br />
gengæld en stor konsolidering samt en stor<br />
landmanden leaser et aktiv, skal han underskrive<br />
en panthaver deklaration. Jævnfør de<br />
gældende regler, har forsikringsselskabet<br />
dermed ret til at vælge mellem at udbetale<br />
dagsværdien eller restgælden på leasingen,<br />
hvis der ikke er aftalt andet. Dette er også<br />
gældende, hvis man sælger en af sine egne<br />
maskiner til leasingselskabet og efterfølgende<br />
leaser det tilbage. Derfor skal man<br />
altid få sin forsikringsassurandør til at<br />
skrive, at det leasede aktiv er forsikret til<br />
dagsværdi og ikke til restgælden.<br />
Hvad skal du betale i administrationsbidrag?<br />
volumen. Disse faktorer trækker bidragssatsen<br />
ned, hvilket ikke kommer frem, når<br />
man ser på gældsprocenten alene.<br />
Spredningen er ikke større end at modellen<br />
stadig holder. Det vil sige at den gennemsnitlige<br />
bidragssats kan beskrives som i<br />
grafen nedenfor. Her fremgår det, at bidraget<br />
skærer Y aksen ved 0,3965 % i bidrag<br />
og stopper ved 0,5774 ved en gældsprocent<br />
på 100. Det er selvfølgelig kun en gennemsnitslinie,<br />
hvilket bevirker at nogle ligger<br />
over, andre under linien jf. beskrivelsen<br />
ovenfor.<br />
Bidrag<br />
Bidrag i forhold til gældsprocent<br />
0,9<br />
0,85<br />
0,8<br />
0,75<br />
0,7<br />
0,65<br />
0,6<br />
0,55<br />
0,5<br />
0,45<br />
0,4<br />
0,35<br />
0,3<br />
0,25<br />
0,2<br />
0,15<br />
0,1<br />
0,05<br />
0<br />
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115<br />
Gældsprocent<br />
Opservationer Tendes<br />
Det er en fordel at skylde<br />
mange penge væk.<br />
Det kan man godt konkludere når man ser<br />
på bidragssatsen i forhold til volumen på<br />
lånene. Der er rabat på bidragssatsen når<br />
man skylder mere. Dette er logisk nok, idet<br />
prisen for at administrere et lån er uafhængigt<br />
af lånets størrelse. Derfor vil realkreditinstitutionerne<br />
gerne give en rabat, når de<br />
skal låne mange penge ud. Derfor kan man<br />
1<br />
måske godt sige at de 0,3 %, der blev omtalt<br />
0,8<br />
ovenfor ikke holder 100 %, idet volumenrabatten<br />
på en måde tilhører dette grundbe-0,løb.<br />
Der er det samme problem for volumen 0,2<br />
0,6<br />
som det tidligere blev beskrevet ovenfor; 0<br />
nemlig at der er andre faktorer, der spiller<br />
ind nemlig gældsprocent og konsolidering.<br />
Grafisk kan man stille følgende gennemsnitslinie<br />
op for bidragssatsen i forhold til<br />
volumen:<br />
Bidrag<br />
Anders S.<br />
Funch,<br />
driftsøkonomikonsulent<br />
Det er dyrt at spise egenkapitalen op.<br />
Konsolideringens betydning for bidragssatsen<br />
er stor. Realkreditinstitutioner ser<br />
meget på konsolideringen, når de vurderer<br />
risikoen. Selv om man har en høj egenkapital/lav<br />
gæld hjælper det ikke noget, hvis<br />
man stille og roligt spiser sin egenkapital op<br />
ved negativ konsolidering. Så længe landbrugsejendomme<br />
stiger, som de har gjort de<br />
seneste år, er det ikke noget problem. Men<br />
stigningen vil ikke forsætte uendeligt, og<br />
derfor ser realkreditinstitutioner selvfølgelig<br />
på den situation, at ejendommene stopper<br />
med at stige. Sammenhængen mellem<br />
konsolideringen og bidragssatsen kan grafisk<br />
fremstilles som nedenfor.<br />
Bidrag<br />
Bidrag<br />
1<br />
0,8 Bidrag i forhold til Volumen<br />
0,6<br />
1<br />
0,4<br />
0,2<br />
0,8<br />
0<br />
0,6<br />
0 5000000 10000000 15000000 20000000 25000000 30000000<br />
Gældsprocent<br />
0,4<br />
Opservationer Tendes<br />
0,2<br />
0<br />
0 5000000 10000000 15000000 20000000 25000000 30000000<br />
Gældsprocent<br />
Bidrag<br />
Martin<br />
Hastrup<br />
Dyrlund,<br />
regnskabskonsulent<br />
Bidrag i forhold til Volumen<br />
Opservationer<br />
Tendes<br />
Bidrag i forhold til konsolidering<br />
1<br />
0,8<br />
0,6<br />
0,4<br />
0,2<br />
0<br />
-2000000 -1500000 -1000000 -500000 0 500000 1000000 1500000 2000000<br />
Gældsprocent<br />
Bidrag i forhold Opservationer til konsolidering<br />
Tendes<br />
-2000000 -1500000 -1000000 -500000 0 500000 1000000 1500000 2000000<br />
Gældsprocent<br />
Opservationer<br />
Tendes<br />
Vores IT-konsulent, Robert Bliddahl,<br />
har søgt nye udfordringer og stoppede<br />
hos os den 30. november.<br />
Som hans afløser har vi ansat René<br />
R.Nielsen.<br />
René er merkonom i informatik<br />
og informatikassistent og har tidligere<br />
været systemadministrator i en<br />
større virksomhed.<br />
René er startet den 4. <strong>december</strong>.<br />
Mogens Westen<br />
<strong>Kolding</strong> <strong>Herreds</strong> <strong>Landbrugsforening</strong><br />
Niels Bohrs Vej 2 . 6000 <strong>Kolding</strong><br />
Telefon 76 34 17 00 . Fax 76 34 17 01<br />
www.khl.dk - e-mail: khl@khl.dk