Diskursanalyse af folketingsdebat om forslag til ændring ... - itslearning
Diskursanalyse af folketingsdebat om forslag til ændring ... - itslearning Diskursanalyse af folketingsdebat om forslag til ændring ... - itslearning
egreber er en måde at bruge sproget på i tilknytning til forholdet mellem producent og publikum. 29 En markant form for intertekstualitet er manifest intertekstualitet, hvor tekster åbenlyst trækker på andre tekster, f.eks. ved en henvisning til dem. 30 Et andet fokuspunkt i den intertekstuelle analyse er diskursrepræsentationer. Dvs. citeres det direkte el. indirekte hvad der blev sagt. Det har betydning for den måde som diskursen manifesterer sig hos modtageren, idet at et indirekte citat kan transformeres og oversættes ind i en diskurs som passer mere med f.eks. journalistens diskurs, selvom det citerede ikke er direkte ændret men stadigvæk har hovedindholdet af det sagte med. 31 Fairclough ser intertekstualitet som udtryk for både stabilitet og ustabilitet, kontinuitet og forandring. Der trækkes på eksisterende diskurser på nye måder og derved skabes forandring, men mulighederne for forandring begrænses af magtrelationer, der bl.a. sætter rammer for forskellige aktørers adgang til forskellige diskurser. Intertekstualitet kan ikke alene gøre rede for disse begrænsninger og må derfor kombineres med hvordan magt, ideologi og hegemoni skaber og skabes af sociale strukturer. 32 Jeg vil i et senere afsnit komme ind på hegemoni, ideologi og magt. Men først vil jeg gennemgå resten af tre-dimensions-modellen. Den anden dimension i modellen, diskursiv praksis, omfatter produktionen, distributionen og konsumptionen af tekst, og har derfor sammenhæng med intertekstualitet. 33 Hvad angår processerne af tekstproduktion og konsumption kan der være tale om institutionelle processer eller diskursprocesser i forhold til de transformationer tekster undergår i produktion og konsumption. 34 Analysen af diskursiv praksis handler derfor om, hvordan tekstforfattere trækker på allerede eksisterende diskurser og genrer for at skabe en tekst, og om hvordan tekstmodtagere også anvender forhåndenværende diskurser og genrer i konsumption og fortolkning af teksten. 35 Man ser efter hvordan den kommunikative begivenhed trækker på diskursordenen, konventionelt el. kreativt, og hvilke effekter den har på den diskursive orden. Den konventionelle diskurs praksis virkeliggøres i en tekst som er forholdsvis homogen i mening og form, hvor kreativ diskurs praksis virkeliggøres i tekster som er relativt heterogene i mening og betydning. Kreativ diskurs er en effekt af sociale forhold og ikke specielle individuelle kreative evner hos aktører. Generelt forventer man en kompleks og kreativ diskurs, hvor den sociokulturelle praksis er mere flydende, ustabil og 29 Fairclough (1995b: 76-77) 30 Fairclough (1992: p. 117) 31 Fairclough (1995b: p. 81) 32 Fairclough (1992: p. 102-103), Jørgensen & Phillips (1999: p. 85) 33 Fairclough (1995a: p. 135) 34 Fairclough (1995b: p. 59) 35 Jørgensen & Phillips (1999 pp. :81-82)
skiftende, hvorimod en konventionel diskursiv praksis forventes når den sociokulturelle praksis er relativt fast og stabil. 36 Dvs. at for at analysere den anden dimension i tre-dimensions-modellen, må man se på den produktion, distribution og konsumption den enkelte tekst har gennemgået. Altså hvilke diskurser og genrer der trækkes på både ved fremstilling og konsumption af teksten, og på hvilken måde, kreativt el. konventionelt, der trækkes på diskursordenen samt hvilken el. hvilke effekt(er) den har. Den tredje og sidste dimension i Faircloughs model, sociokulturel praksis (sociale praksis) 37 , omhandler et ønske om at specificere den sociale praksis natur, som den diskursive praksis er en del af. Dette er grundlaget for at forklare, hvorfor den diskursive praksis er som den er, og hvilke effekter den diskursive praksis har på den sociale praksis. 38 Med social praksis forstås den kontekst den kommunikative begivenhed befinder sig i enten institutionelt el. i en bredere samfundsmæssig el. kulturel ramme. 39 Målet med den sociale praksis er, at specificere de sociale og hegemoniske strukturer som konstituerer den matrice for dette bestemte tilfælde af social og diskursiv praksis. 40 Diskurs skal derfor i den tredje dimension diskuteres i relation til ideologi, magt og hegemoni. 41 Ideologi for Fairclough forstås som ”betydning i magtens tjeneste”. 42 Mere præcist opfatter han ideologier som betydningskonstruktioner, der bidrager til produktion, reproduktion og transformation af dominansrelationer. 43 Magt refererer til asymmetrier mellem deltagere i diskursive begivenheder og til ulige kapacitet med hensyn til kontrol over hvordan tekster produceres, distribueres og konsumeres. 44 Magten til at kontrollere diskurs ses som magten til at understøtte særlige diskursive praksisser med bestemte ideologiske investeringer i forhold af dominans over andre alternative, herunder oppostionelle, praksisser. 45 Hegemoni er lederskab såvel som en dominans på tværs af økonomiske, politiske, kulturelle og ideologiske domæner i samfundet. Det drejer sig om at konstruere alliancer og integrere frem for simpelthen at dominere underordnede grupper for at vinde deres samtykke gennem indrømmelser el. gennem ideologiske midler. 46 Hegemoni er ikke bare dominans, men en forhandlingsproces, hvori man skaber en betydnings-konsensus. 47 Ifølge Fairclough giver hegemonibegrebet os derfor en måde, hvorpå vi kan analysere, hvordan diskursiv praksis indgår i en større social praksis, hvor magtrelationer 36 Fairclough (1995b: p. 60-61) 37 Den tredje dimension kaldes i modellen sociokulturel praksis men benævnes generelt som den sociale praksis 38 Fairclough (1992: p. 237) 39 Fairclough (1995: p. 62) 40 Fairclough (1992: p. 237) 41 Fairclough (1992 p. 86) 42 Fairclough (1995b: p. 14) 43 Fairclough (1992 p. 87), Jørgensen & Phillips (1999: p. 86) 44 Fairclough (1995a: p. 1) 45 Fairclough (1995a: p. 2) 46 Fairclough (1992: p. 92)
- Page 1 and 2: Charlotte Dvornak BA-projekt 2003 D
- Page 3 and 4: som den er beskrevet i Leif Becker
- Page 5 and 6: Fairclough og diskurspsykologi. De
- Page 7: omvendt. 23 Det betyder, at analyse
- Page 11 and 12: 4.1 Tekstanalyse I dette afsnit fre
- Page 13 and 14: grupper, der har de væsentligste d
- Page 15 and 16: Først har jeg redegjort for indeho
- Page 17 and 18: offentlig tekst, da alle danskere h
- Page 19 and 20: udtalelse i citatet, bruges ironien
- Page 21 and 22: Intertekstualitet og Diskursiv prak
- Page 23 and 24: personlige kvaliteter. De ”person
- Page 25 and 26: I dette afsnit vil de udtrykte disk
- Page 27 and 28: eksisterende diskurser blev reprodu
- Page 29 and 30: Svagheder ved anvendelse af teori o
- Page 31: Kodeliste Hovedgruppe: Overordnede
egreber er en måde at bruge sproget på i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> forholdet mellem producent og publikum. 29<br />
En markant form for intertekstualitet er manifest intertekstualitet, hvor tekster åbenlyst trækker på<br />
andre tekster, f.eks. ved en henvisning <strong>til</strong> dem. 30 Et andet fokuspunkt i den intertekstuelle analyse er<br />
diskursrepræsentationer. Dvs. citeres det direkte el. indirekte hvad der blev sagt. Det har betydning<br />
for den måde s<strong>om</strong> diskursen manifesterer sig hos modtageren, idet at et indirekte citat kan<br />
transformeres og oversættes ind i en diskurs s<strong>om</strong> passer mere med f.eks. journalistens diskurs,<br />
selv<strong>om</strong> det citerede ikke er direkte ændret men stadigvæk har hovedindholdet <strong>af</strong> det sagte med. 31<br />
Fairclough ser intertekstualitet s<strong>om</strong> udtryk for både stabilitet og ustabilitet, kontinuitet og<br />
forandring. Der trækkes på eksisterende diskurser på nye måder og derved skabes forandring, men<br />
mulighederne for forandring begrænses <strong>af</strong> magtrelationer, der bl.a. sætter rammer for forskellige<br />
aktørers adgang <strong>til</strong> forskellige diskurser. Intertekstualitet kan ikke alene gøre rede for disse<br />
begrænsninger og må derfor k<strong>om</strong>bineres med hvordan magt, ideologi og hegemoni skaber og<br />
skabes <strong>af</strong> sociale strukturer. 32 Jeg vil i et senere <strong>af</strong>snit k<strong>om</strong>me ind på hegemoni, ideologi og magt.<br />
Men først vil jeg gennemgå resten <strong>af</strong> tre-dimensions-modellen.<br />
Den anden dimension i modellen, diskursiv praksis, <strong>om</strong>fatter produktionen, distributionen og<br />
konsumptionen <strong>af</strong> tekst, og har derfor sammenhæng med intertekstualitet. 33 Hvad angår processerne<br />
<strong>af</strong> tekstproduktion og konsumption kan der være tale <strong>om</strong> institutionelle processer eller<br />
diskursprocesser i forhold <strong>til</strong> de transformationer tekster undergår i produktion og konsumption. 34<br />
Analysen <strong>af</strong> diskursiv praksis handler derfor <strong>om</strong>, hvordan tekstforfattere trækker på allerede<br />
eksisterende diskurser og genrer for at skabe en tekst, og <strong>om</strong> hvordan tekstmodtagere også anvender<br />
forhåndenværende diskurser og genrer i konsumption og fortolkning <strong>af</strong> teksten. 35 Man ser efter<br />
hvordan den k<strong>om</strong>munikative begivenhed trækker på diskursordenen, konventionelt el. kreativt, og<br />
hvilke effekter den har på den diskursive orden. Den konventionelle diskurs praksis virkeliggøres i<br />
en tekst s<strong>om</strong> er forholdsvis h<strong>om</strong>ogen i mening og form, hvor kreativ diskurs praksis virkeliggøres i<br />
tekster s<strong>om</strong> er relativt heterogene i mening og betydning. Kreativ diskurs er en effekt <strong>af</strong> sociale<br />
forhold og ikke specielle individuelle kreative evner hos aktører. Generelt forventer man en<br />
k<strong>om</strong>pleks og kreativ diskurs, hvor den sociokulturelle praksis er mere flydende, ustabil og<br />
29 Fairclough (1995b: 76-77)<br />
30 Fairclough (1992: p. 117)<br />
31 Fairclough (1995b: p. 81)<br />
32 Fairclough (1992: p. 102-103), Jørgensen & Phillips (1999: p. 85)<br />
33 Fairclough (1995a: p. 135)<br />
34 Fairclough (1995b: p. 59)<br />
35 Jørgensen & Phillips (1999 pp. :81-82)
Change language