Diskursanalyse af folketingsdebat om forslag til ændring ... - itslearning

Charlotte Dvornak BA-projekt 2003
Diskursanalyse af folketingsdebat om forslag til ændring af udlændingeloven
1.0 Indledning
I de senere år er indvandrer- og flygtningespørgsmålet 1 for alvor kommet på den politiske
dagsorden i Danmark. Det diskuteres bredt både i befolkningen og politisk, og mediedækningen har
også været meget omfattende. Ofte bliver medierne bliver beskyldt for mangt og meget, men er det
kun dem som i højere grad lægger linien i det danske samfund, eller bliver det også diskuteret på
det politiske plan, hvori der produceres nogle bestemte diskurser? Og kan man udlede, at politikerne
implicit har en bestemt holdning som lægger sig op ad en bestemt integrationsopfattelse?
Danmark fik sin første politik på indvandrerområdet med Udlændingeloven 3. juni 1983 2 , og der
har selvfølgelig gennem årene være yderligere diskussioner om dette emne. Dette har senest
udmøntet sig i vedtagelsen af Udlændingepakken i juni 1998 3 og ikke mindst i endnu en
Udlændingepakke i 2002, af den nuværende regering, som indeholder yderligere stramninger.
Denne opgaves fokus er, at forsøge at besvare de ovennævnte spørgsmål, og til det formål har jeg
valgt at bruge lovforslag L208 fremsat 29. februar 2000 af daværende Indenrigsminister Karen
Jespersen: ”Forslag til lov om ændring af udlændingeloven med flere love” (Krav om egen bolig
ved familiesammenføring, tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og indsats mod ægteskaber,
der ikke beror på parternes egen fri vilje) 4 som case. Dette lovforslag var på det tidspunkt en del af
den daværende regerings Udlændingepakke.
1.1 Problemformulering
Opgavens problemformulering er:
Hvilke diskurser kommer til udtryk under Folketingets 1. behandling af lovforslag nr. L208, og
kan det udledes, at der er diskurser, som går i retning af en bestemt integrationsopfattelse?
1 Jeg gør opmærksom på, at jeg i denne opgave ikke vil gå ind i en dybere definition af hvem der karakteriseres som
indvandrere eller som flygtninge i Danmark, da jeg ikke mener det er vigtig i denne sammenhæng. Derfor bruger jeg
begrebet indvandrere til at karakterisere gruppen.
2 I april 1983 fremlagde Indenrigsminister Britta Schall Holberg (V) en redegørelse, der ses som det første og mest
omfattende og konkrete forsøg på at formulere en sammenhængende indvandrerpolitik. Den fik Folketingets tilslutning
og har siden dannet grundlag for den danske indvandrerpolitik (Petersen, 1995: p.32)
3 I 1998 vedtog Folketinget regeringens forslag til en ny integrationslov, der skulle fastlægge nogle bedre rammer for
modtagelsen af nyankomne udlændinge og deres introduktion til det danske samfund. (Jespersen, 1. beh. af L208, p. 2).
Denne integrationslov kaldes populært ”Udlændingepakke”.
4 Lovforslag nr. L208, Folketingstidende

1.2 Afgrænsning
For at afgrænse min opgave har jeg indsnævret min problemformulering til at omhandle et bestemt
lovforslag; nemlig L208. 5 Hermed vil jeg gerne bruge selve folketingsdebatten ifm. 1. behandlingen
af dette lovforslag til at analysere på. Det er ikke hensigten med opgaven at kunne konkludere noget
generelt om alle politikeres integrationsforståelse, men derimod at kunne sige noget om et indviklet
fænomen – den/de udtrykte diskurs(er) i en folketingsdebat og i denne sammenhæng en mulig
integrationsopfattelse – i en specifik kontekst.
2.0 Valg af empiri
Jeg har valgt at analysere en debat fra Folketinget, da man kan forvente, at det i kraft af
institutionens lovgivende funktion er centrum for mange forsøg på at ytre og manifestere forskellige
holdninger. Der er her interesse for, at netop deres holdning bliver en del af den ”officielle
holdning”. Endeligt er det min holdning, at de holdninger, og dermed de diskurser som udtrykkes i
Folketinget, er med til at lægge linien i det danske samfund og er med til at legitimere holdninger i
befolkningen.
Valget af Folketinget har dog de svagheder, at det er en lukket institution med en række
institutionaliserede regler og procedurer, hvor regeringen har en dagsordensættende funktion.
2.1 Valg af teori
Til af belyse hvilke diskurser der kommer til udtryk i debatten om L208 har jeg valgt at bruge
Norman Faircloughs Kritiske Diskursanalyse. 6 Indenfor KDA findes der forskellige tilgange, som
ligesom indenfor selve diskursanalysen har både nogle fælles kendetegn og nogle forskelle (jf.
afsnit 2.3 om baggrund for diskursanalysen). Men da KDA giver et godt bud på et praktisk redskab
til analyse af diskurser, finder jeg den egnet til denne opgave. Med henblik på denne opgaves
specifikke analysemetode vil jeg supplere Norman Faircloughs KDA med almindelig tekstanalyse,
5 Ved 1. behandling af L208 foretoges herunder 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72: Forslag til
folketingsbeslutning om ophævelse af indvandreres retskrav på familiesammenføring (af Helge Adam Mølle, KF, m.fl.,
fremsat 25-1-2000) samt 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 73: Forslag til forlketingsbeslutning om, at
indvandrere skal råde over en passende selvstændig bolig som betingelse for familiesammenføring (af Helge Adam
Mølle, KF, m.fl., fremsat 25-1-2000)
6 Kritisk Diskursanalyse benævnes herefter KDA

som den er beskrevet i Leif Becker Jensens 7 bog ”Indføring i tekstanalyse”. Jeg vil ikke følge LBJs
tekstanalysemodel og fremgansmåde slavisk men kun bruge de elementer, som jeg synes er
relevante for min analyse. Da Fairclough selv er lingvistikker, ser jeg ikke noget problem i at
kombinere med traditionel tekstanalyse, og diskursanalysen foreslår selv, at man sammenkobler
med andre teorier. 8 Jeg har også valgt at kombinere KDA med nogle integrationsteoretiske
opfattelser. 9 Indenfor integrationsteorien findes der flere forskellige opfattelser. Jeg har valgt kun at
beskæftige mig med tre af disse, dels pga. opgavens omfang, og da det er heller ikke er relevant for
opgaven at beskæftige sig med dem alle.
Hovedvægten lægges altså på den kritiske diskursanalyse. Integrationsteorien skal kun ses som en
mulighed for at putte resultatet af analysen i en ”kasse”, som kan beskrive hvad det er
diskursen(erne) kan indebære.
2.2 Metode
Jeg har valgt at undersøge hvilke diskurser der udtrykkes vha. en kvalitativ metodetilgang. Dvs. jeg
har valgt en eksplorativ analysestrategi hvor empirien er styrende, og hvor jeg forsøger at arbejde
”nedefra og op” i modsætning til en deduktiv tilgang. Kvalitativ analyse kan karakteriseres som
”en bestræbelse, hvor man på grundlag af løst strukturerede data, der oftest foreligger i form af
tekst, prøver at komme frem til en forståelse af hvad de indeholder, på en sådan måde, at man kan
give denne forståelse videre til andre”. 10 For at finde ud af hvad der er på spil i datamaterialet, er
det nødvendigt med en tilgang, der hele tiden søger ned i og tilbage i materialet, og det er det som
en kvalitativ metodetilgang tilbyder.
I mit forsøg på at analysere datamaterialet systematisk og med et åbent empirisk sigte har jeg ladet
mig inspirere af Strauss & Corbins teknikker om åben kodning og aksekodning. 11 Ved åben
kodning identificerer man begreber, og deres egenskaber undersøges og sammenlignes og grupperes
derefter i forskellige kategorier. Formålet med aksekodning er, at man samler data som blev splittet
ved åben kodning, herefter forbinder man kategorierne til de forskellige hovedgrupper. Som nævnt
har jeg kun ladet mig inspirere og har ikke fulgt Strauss & Corbins metoder fuldstændigt, og derfor
har jeg bearbejdet datamaterialet på følgende måde:
7 Leif Becker Jensen benævnes herefter LBJ
8 Jørgensen & Phillips (1999: p. 12)
9 Det diskuteres om integrationsteorierne er udtryk for egentlige teorier. Nogle mener, at de i højere grad er
begrebsdefinitioner, deskriptive modeller og målsætninger, der er opstået som politisk ideologiske modeller (Gordon,
1970: p. 24). Jeg har dog i min beskrivelse af integrationsopfattelserne valgt at betegne dem som teorier, og vil ikke i
denne opgave gå ind i en nærmere diskussion af, om de er teorier el. ej.
10 Christensen (1996: p. 3)
11 Strauss & Corbin (1998: pp. 101-105 og pp.123-126)

Efter indsamling og gennemlæsning af datamaterialet gjorde jeg mig nogle forskellige overvejelser
omkring hvad debatten overordnet handlede om. Dette var for at få en midlertidig idé om hvilke
emner der var mest fokus på og for at sikre, at det blev empirien som styrede.
Under min gennemlæsning af hele teksten lavede jeg mini-referat af hvert enkelt indlæg i debatten.
Herefter lavede jeg en margin kodning med forskellige kategorier udfra en kombination af delvist
mit mini-referat og delvist selve datamaterialet. Disse emner kom til at udgøre den kategorisering
som teksten er blevet opdelt og analyseret efter. Metoden gav 14 forskellige kategorier, som kan
fordeles i én overordnet hovedgruppe og to undergrupper med forskellige kategorier i hver. 12 Jeg
har via min metode fjernet dele fra deres oprindelige sammenhæng og derefter sammensat dem efter
emne. De udvalgte citater kan derfor optræde i forskellige sammenhænge til at underbygge
forskellige relationer. De tre grupper indeholdende 14 forskellige kategorier dannede baggrund for
analysen.
2.3 Videnskabsteoretisk udgangspunkt
Diskursanalyse som den overordnede teoretiske tilgang har konsekvenser for den måde opgaven er
blevet anskuet på, og samtidigt er de videnskabsteoretiske forudsætninger vigtige for hvilken
forståelse man får af diskursanalysens centrale begreber. Før den kritiske diskursanalyse beskrives,
og de redskaber jeg har valgt ud fra den til at bruge i min analyse i denne opgave, vil jeg, på
baggrund af diskursanalysens ophav i forskellige teoretiske retninger, give en ultrakort beskrivelse
af diskursanalyse og dens baggrund.
Baggrund for diskursanalyse
Diskursanalyse er ikke én tilgang men består af en række tværfaglige og multidisciplinære tilgange,
og der er ikke nogen fuldstændig enighed om, hvad diskurser er el. hvordan man analyserer dem.
Der er forskellige positioner der giver deres bud, og som kæmper om at erobre begreberne ”diskurs”
og ”diskursanalyse” med netop deres definition. De forskellige tilgange har både nogle fælles
præmisser, men også nogle vigtige forskelle.
Der kan nævnes tre tilgange til diskursanalyse, som alle deler det udgangspunkt, at vores måder at
tale på ikke afspejler vores omverden, vores identiteter og sociale relationer neutralt, men spiller en
aktiv rolle i at skabe og forandre dem. 13 Disse tre tilgange er diskursteori, repræsenteret ved
Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, kritisk diskursanalyse, repræsenteret specielt ved Norman
12 Se bilag 1 hvor jeg har opridset alle kategorierne og underopdelt dem i de forskellige grupper.
13 Jørgensen & Philipsen (1999: p. 9)

Fairclough og diskurspsykologi. De tre tilgange ligner hinanden i deres fælles
socialkonstruktionistiske udgangspunkt; deres syn på sproget som stammer fra strukturalistisk og
poststrukturalistisk sprogteori; og i deres individopfattelse der bygger på en videreudvikling af
strukturmarxismen. Udover disse fælles præmisser er der også nogle vigtige forskelle. F.eks. er der
uenighed om diskurserne fuldt ud konstituerer det sociale, el. om de også selv er konstitueret af
andre aspekter af det sociale? Derudover har tilgangene forskelligt fokus i den konkrete analyse,
hvor nogle analyserer folks diskurs i hverdagens sociale interaktion, og andre vægter en mere
abstrakt afdækning af de diskurser, der cirkulerer i samfundet. 14
Selvom det er muligt at bruge alle tilgangene og af og til anbefalelsesværdigt 15 at kombinere
elementer fra flere forskellige diskursanalytiske perspektiver, har jeg valgt kun at koncentrere mig
om den kritiske diskursanalyse. Dette fordi hver tilgang har nogle særlige filosofiske og teoretiske
præmisser herunder bestemte opfattelser af diskurs, social praksis og kritik, som fører til særlige
metoder, empiriske fokuspunkter og formål.
3.0 Opgavens struktur
Opgaven er opdelt i 11 afsnit incl. litteraturliste og bilag. Heraf udgør afsnit 5 og 6 den egentlige
analysedel, der skal gøre det muligt at besvare problemstillingen.
Som det allerede fremgår af opgaven har jeg indledningsvist skitseret det centrale spørgsmål for
analysen og redegjort for min afgrænsning, valg af empiri, teori og min metodiske tilgang. I afsnit 4
fremstilles KDA og LBJs tekstanalyse, og de tre integrationsopfattelser beskrives. I afsnit 5 og 6
behandler jeg selve analysen, og i afsnit 7 konkluderes analyseresultatet. Afsnit 8 kritiserer min
teoretiske og metodiske tilgang, og endeligt giver jeg i afsnit 9 mit bud på en perspektivering.
4.0 Kritisk Diskursanalyse
Kritisk diskursanalyse bruges til at opstille teorier og metoder til teoretisk og empirisk at undersøge
relationerne mellem diskursiv praksis og sociale og kulturelle udviklinger i forskellige sociale
relationer. 16 I dette afsnit vil jeg beskrive hvad Faircloughs KDA indeholder, hvilken model han
opstiller samt hvordan han bruger den til at analysere med. Jeg vil samtidig med min beskrivelse af
KDA også opsummere og redegøre for hvordan den skal bruges til en efterfølgende analyse.
14 Jørgensen & Philipsen (1999: p. 11)
15 Jørgensen & Philipsen (1999: p. 12)
16 Jørgensen & Philipsen (1999: p. 72)

Begrebet diskurs bruger Norman Fairclough som refererende til enten det talte eller det skrevne
sprog. 17 En vigtig pointe i Norman Faircloughs KDA er, i modsætning til andre kritiske
diskursanalytikere, at diskurs ikke bare er konstituerende men også er konstitueret. Det betyder, at
diskurs er en vigtig form for social praksis, der både reproducerer og forandrer viden, identiteter og
sociale relationer, og samtidig formes af andre sociale praksisser og strukturer. Dvs. diskurs er
dialektisk og har herudover også tre funktioner: en identitets-funktion, en relationel og en ideationel
funktion, som senere vil blive beskrevet. I de forskellige sociale strukturer så som klasse, sociale
relationer og institutioner er der indeholdt både diskursive og ikke-diskursive elementer. 18 Ikkediskursive
i form af f.eks. den fysiske praksis ved produktion af en vaskemaskine, hvorimod en
praksis som journalistik og at skrive TV-spil til fjernsynet er diskursiv. 19
Faircloughs tilgang til diskursanalyse er tekst orienteret og et forsøg på at koble detaljeret
tekstanalyse inden for lingvistik, makrosociologisk analyse af social praksis og den fortolkende
mikrosociologiske tradition 20 indenfor sociologien. 21 Ved analyse af diskurs skal man fokusere på
to perspektiver; den kommunikative begivenhed, som f.eks. en avisartikel, en film, et interview el.
en politisk debat, og diskursordnen, som er summen af de diskurstyper, der bruges inden for en
social institution eller et socialt domæne. 22 Begrebet diskurstyper består af diskurser og generer.
En diskurs er sproget brugt til at repræsentere en given social praksis fra et bestemt synspunkt.
F.eks. præsenteres politik forskelligt i en liberal, en socialistisk el. en marxistisk politisk diskurs.
Genre derimod er en sprogbrug, som er forbundet med og konstituerer en del af en bestemt social
praksis, som f.eks. en interviewgenre el. en reklamegenre.
Kritisk diskursanalyse af en kommunikativ begivenhed er en analyse af forholdet mellem tre
dimensioner, som Fairclough opstiller i sin tre-dimensionelle model: 1) tekst, 2) diskursiv praksis
og 3) sociokulturel praksis. Her skal man se på tekstens egenskaber, produktions- og
konsumptionsprocesser, som er forbundet med teksten (diskursiv praksis) og den bredere sociale
praksis, som den kommunikative begivenhed er en del af (sociokulturel praksis).
Det er vigtigt at have sig for øje, at når man beskæftiger sig med en teksts egenskaber, så
beskæftiger man sig også med produktions- og konsumptionsprocesser (diskursiv praksis) og
17 Fairclough (1995b: p. 54)
18 Fairclough (1992: p. 64)
19 Fairclough (1992: pp. 66-67)
20 Der henvises her til fortolkende mirosociologisk tradition, herunder etnometodologi og samtaleanalyse, som hvor
hverdagen betragtes som noget folk selv skaber gennem brug af et sæt fælles ”common-sense” regler og procedurer.
(Jørgensen & Phillips, 1999: p. 78)
21 Fairclough (1992: pp. 71-73)
22 Jørgensen & Phillipsen (1999: p. 79)

omvendt. 23 Det betyder, at analyse af tekster ikke bør kunstigt isoleres fra analyse af de
institutionelle og diskursive praksisser, som teksterne er indlejret i. 24 Men samtidig udskiller
Fairclough også de tre dimensioner i sin model som tre niveauer, der kan adskilles analytisk og
analyseres hver for sig.
Tre-dimensions-modellen til kritisk diskursanalyse
Den første dimension tekst kan være enten mundtlig el. skreven tekst. Mundtlig tekst kan
eksempelvis være i radio, visuelt i fjernsyn, el. som i denne opgave en folketingsdebat. Analyse af
tekst dækker analyse af ordforråd, metaforer og ironi. Tekstanalyse kan også inkludere hvordan
organiseringen af ”tur-fordeling” (turn-taking) i interviews el. debat finder sted. 25
Fairclough arbejder multifunktionalistisk med tekster. Det betyder, at teksten har tre funktioner; en
ideationel, en interpersonel og en tekstuel. Dette harmonerer med den tidligere nævnte opfattelse af
diskurs som værende konstituerende. Ved analyse af en tekst bør analytikeren se på hvordan de tre
aspekter artikuleres. 26 Den ideationelle, består af bestemte repræsentationer og
rekontekstualiseringer af social praksis, måske indeholdende bestemte ideologier. Den
interpersonelle relaterer til hvordan sociale identiteter konstrueres i diskursen og hvordan det
sociale forhold mellem deltagerne i diskursen udspiller sig, f.eks. om det er formelt el. uformelt, tæt
el. distanceret. Den tekstuelle funktion koncentrerer sig om hvordan information fremhæves el.
tilbageholdes, tages for givet el. præsenteres som nyt, udvælges som ”emne” el. ”tema”, og hvordan
en del af en tekst har sammenhæng (koherens) med forudgående el. følgende dele af en tekst og til
den sociale situation ”udenfor” teksten. 27
Når det tekstuelle er kortlagt vil man bevæge sig over i den anden dimension i modellen; diskursiv
praksis. Men før dette skift foretages bruger Fairclough intertekstuel analyse, til at bygge bro
mellem tekst og diskursiv praksis. Intertekstualitet handler om, at finde ud af hvilke genrer og
diskurser der trækkes på inden for diskursordnen ved produktion og konsumption af tekster, og
hvordan tekster transformerer og indlejrer andre tekster som står i kæderelation til dem. 28
Diskurstyper, som er en del af diskursorden, kan indeholde komplekse konfigurationer af flere
genrer og flere diskurser. Derfor finder Fairclough det som en god idé at bruge andre kategorier til
intertekstuel analyse af diskurstyper, som han kalder stil, måde (modus) og retorisk modus). Disse
23 Jørgensen & Phillipsen (1999: p. 80), Fairclough (1992: 73)
24 Fairclough (1995a: p. 9)
25 Fairclough (1995b: p. 57-59)
26 Fairclough (1995b: p. 58)
27 Fairclough (1992: pp. 64-65)
28 Fairclough (1995b: 75)

egreber er en måde at bruge sproget på i tilknytning til forholdet mellem producent og publikum. 29
En markant form for intertekstualitet er manifest intertekstualitet, hvor tekster åbenlyst trækker på
andre tekster, f.eks. ved en henvisning til dem. 30 Et andet fokuspunkt i den intertekstuelle analyse er
diskursrepræsentationer. Dvs. citeres det direkte el. indirekte hvad der blev sagt. Det har betydning
for den måde som diskursen manifesterer sig hos modtageren, idet at et indirekte citat kan
transformeres og oversættes ind i en diskurs som passer mere med f.eks. journalistens diskurs,
selvom det citerede ikke er direkte ændret men stadigvæk har hovedindholdet af det sagte med. 31
Fairclough ser intertekstualitet som udtryk for både stabilitet og ustabilitet, kontinuitet og
forandring. Der trækkes på eksisterende diskurser på nye måder og derved skabes forandring, men
mulighederne for forandring begrænses af magtrelationer, der bl.a. sætter rammer for forskellige
aktørers adgang til forskellige diskurser. Intertekstualitet kan ikke alene gøre rede for disse
begrænsninger og må derfor kombineres med hvordan magt, ideologi og hegemoni skaber og
skabes af sociale strukturer. 32 Jeg vil i et senere afsnit komme ind på hegemoni, ideologi og magt.
Men først vil jeg gennemgå resten af tre-dimensions-modellen.
Den anden dimension i modellen, diskursiv praksis, omfatter produktionen, distributionen og
konsumptionen af tekst, og har derfor sammenhæng med intertekstualitet. 33 Hvad angår processerne
af tekstproduktion og konsumption kan der være tale om institutionelle processer eller
diskursprocesser i forhold til de transformationer tekster undergår i produktion og konsumption. 34
Analysen af diskursiv praksis handler derfor om, hvordan tekstforfattere trækker på allerede
eksisterende diskurser og genrer for at skabe en tekst, og om hvordan tekstmodtagere også anvender
forhåndenværende diskurser og genrer i konsumption og fortolkning af teksten. 35 Man ser efter
hvordan den kommunikative begivenhed trækker på diskursordenen, konventionelt el. kreativt, og
hvilke effekter den har på den diskursive orden. Den konventionelle diskurs praksis virkeliggøres i
en tekst som er forholdsvis homogen i mening og form, hvor kreativ diskurs praksis virkeliggøres i
tekster som er relativt heterogene i mening og betydning. Kreativ diskurs er en effekt af sociale
forhold og ikke specielle individuelle kreative evner hos aktører. Generelt forventer man en
kompleks og kreativ diskurs, hvor den sociokulturelle praksis er mere flydende, ustabil og
29 Fairclough (1995b: 76-77)
30 Fairclough (1992: p. 117)
31 Fairclough (1995b: p. 81)
32 Fairclough (1992: p. 102-103), Jørgensen & Phillips (1999: p. 85)
33 Fairclough (1995a: p. 135)
34 Fairclough (1995b: p. 59)
35 Jørgensen & Phillips (1999 pp. :81-82)

skiftende, hvorimod en konventionel diskursiv praksis forventes når den sociokulturelle praksis er
relativt fast og stabil. 36
Dvs. at for at analysere den anden dimension i tre-dimensions-modellen, må man se på den
produktion, distribution og konsumption den enkelte tekst har gennemgået. Altså hvilke diskurser
og genrer der trækkes på både ved fremstilling og konsumption af teksten, og på hvilken måde,
kreativt el. konventionelt, der trækkes på diskursordenen samt hvilken el. hvilke effekt(er) den har.
Den tredje og sidste dimension i Faircloughs model, sociokulturel praksis (sociale praksis) 37 ,
omhandler et ønske om at specificere den sociale praksis natur, som den diskursive praksis er en del
af. Dette er grundlaget for at forklare, hvorfor den diskursive praksis er som den er, og hvilke
effekter den diskursive praksis har på den sociale praksis. 38 Med social praksis forstås den kontekst
den kommunikative begivenhed befinder sig i enten institutionelt el. i en bredere samfundsmæssig
el. kulturel ramme. 39 Målet med den sociale praksis er, at specificere de sociale og hegemoniske
strukturer som konstituerer den matrice for dette bestemte tilfælde af social og diskursiv praksis. 40
Diskurs skal derfor i den tredje dimension diskuteres i relation til ideologi, magt og hegemoni. 41
Ideologi for Fairclough forstås som ”betydning i magtens tjeneste”. 42 Mere præcist opfatter han
ideologier som betydningskonstruktioner, der bidrager til produktion, reproduktion og
transformation af dominansrelationer. 43 Magt refererer til asymmetrier mellem deltagere i
diskursive begivenheder og til ulige kapacitet med hensyn til kontrol over hvordan tekster
produceres, distribueres og konsumeres. 44 Magten til at kontrollere diskurs ses som magten til at
understøtte særlige diskursive praksisser med bestemte ideologiske investeringer i forhold af
dominans over andre alternative, herunder oppostionelle, praksisser. 45 Hegemoni er lederskab såvel
som en dominans på tværs af økonomiske, politiske, kulturelle og ideologiske domæner i
samfundet. Det drejer sig om at konstruere alliancer og integrere frem for simpelthen at dominere
underordnede grupper for at vinde deres samtykke gennem indrømmelser el. gennem ideologiske
midler. 46 Hegemoni er ikke bare dominans, men en forhandlingsproces, hvori man skaber en
betydnings-konsensus. 47 Ifølge Fairclough giver hegemonibegrebet os derfor en måde, hvorpå vi
kan analysere, hvordan diskursiv praksis indgår i en større social praksis, hvor magtrelationer
36 Fairclough (1995b: p. 60-61)
37 Den tredje dimension kaldes i modellen sociokulturel praksis men benævnes generelt som den sociale praksis
38 Fairclough (1992: p. 237)
39 Fairclough (1995: p. 62)
40 Fairclough (1992: p. 237)
41 Fairclough (1992 p. 86)
42 Fairclough (1995b: p. 14)
43 Fairclough (1992 p. 87), Jørgensen & Phillips (1999: p. 86)
44 Fairclough (1995a: p. 1)
45 Fairclough (1995a: p. 2)
46 Fairclough (1992: p. 92)

indgår. Man kan se diskursiv praksis som et aspekt af en hegemonisk kamp, som bidrager til
reproduktion og transformation af den diskursorden, den indgår i.
Opsummering
Jeg har nu forsøgt at gennemgå Norman Faricloughs kritiske diskursanalyse og beskrevet hvad den
går ud på, og hvordan man gennem denne når frem til at synliggøre og kritisere forbindelsen
mellem både teksters egenskaber og de sociale processer og relationer. Herunder er Faircloughs
begreber bl.a. blevet kortlagt. Det er blevet fremhævet, at én af de ting som der lægges stor vægt på
er, at diskurs både er konstituerende og konstitueret. Fairclough arbejder multifunktionalistisk med
en tekst og ved analyse af diskurs fokuseres der på to perspektiver: den kommunikative begivenhed
og diskursorden, herunder genrer og diskurser, som bruges inden for en social institution eller et
socialt domæne. Til en kritisk diskursanalyse af en kommunikativ begivenhed opstiller han sin tredimensionelle-model
som indeholder 1) tekst, herunder ses på bl.a. hvilken tekst man har med at
gøre, sammenhæng, organisering og intertekstuel analyse, 2) Diskursiv praksis, som omfatter
produktions-, distribution og konsumptionsprocessen af en tekst. 3) Sociokulturel praksis, der går
ud på at finde ud af hvilken kontekst den kommunikative begivenhed befinder sig i, og samtidig
skal den sociale praksis analyseres og diskuteres i relation til ideologi, magt og hegemoni.
Den tre-dimensions-model som Fairclough opstiller er et vigtigt fundament for hele hans kritiske
diskursanalyse, og er også den, som jeg selv vil tage afsæt i til min egen diskursanalyse af
folketingsdebatten. Det skal slutteligt nævnes, at for at kunne analysere den bredere sociale praksis,
er det ikke nok med KDA, fordi social praksis både har diskursive og ikke-diskursive elementer;
derfor skal man her bruge sociologisk teori el. kulturteori såvel som diskursanalyse. 48 Jeg vil derfor
inden min analyse af folketingsdebatten beskrive den sociologiske teori, der findes omkring
integrationsopfattelse, som jeg har valgt at supplere min kritiske diskursanalyse med, samt beskrive
de elementer fra LBJs tekstanalyse, som jeg vil supplere KDA med.
47 Jørgensen & Phillips (1999: p. 87-88)
48 Jørgensen & Phillips (1999: p. 82)

4.1 Tekstanalyse
I dette afsnit fremstilles LBJs tekstanalyse, og jeg har valgt kun at bruge næranalyse-niveauet til at
supplere den KDA med, da de andre niveauer delvist ville overlappe med KDA.
LBJ opstiller ligesom Fairclough en model indeholdende tre forskellige niveauer som
referenceramme for tekstanalysen. Disse niveauer består af 1) Næranalyse-niveauet, 2)
Kommunikationsanalyse-niveauet og 3) Samfundsanalyse-niveauet. 49 På næranaylse-niveauet
gælder det primært besvarelsen af to overordnede spørgsmål: Hvad siger teksten? Og hvordan
fremsætter teksten sit budskab? Herunder analyseres tekstbegrebet, som opdeles efter forskellige
kriterier. Et af de kriterier der bruges er afsenderens hensigt og formål, hvorunder man kan skelne
mellem orienterende og debat el. propaganda prægede tekster. Orienterende tekster vil beskrive
forhold i omverdenen og er ofte også deskriptiv. Et andet kriterium er relationen mellem afsender
og modtager, hvor der skelnes mellem private og offentlige tekster, dvs. tekster der er forbeholdt en
snæver modtagergruppe, eller som er beregnet til et bredere forum. Det sidste kriterium for
tektsbegrebet er den institutionelle kontekst. Her forstås, at tekster udgår fra eller handler om en
institution eller organisation. Teksten kan være ekstern, dvs. institutionen er afsender, og grupper
udenfor institutionen er målgruppe, eller den kan være intern, dvs. beregnet for institutionen selv og
dens medarbejdere. Udover disse kriterier for tekstbegrebet, er tekstens emne også vigtig for
analysen. Det lyder måske umiddelbart enkelt, men nogle gange kan det være svært entydigt at
definere emnet, da en tekst kommer ind på mange emner undervejs. Herudover er det vigtigt at
skelne mellem formål og budskab. Formål er det afsenderen vil opnå, mens budskabet er den pointe
som bruges til at opnå det med. Mht. argumentationen kan den analyseres på flere niveauer, og
derfor er det vigtigt at få fat i den overordnede påstand og senere prøve at få fat i både den
eksplicitte og den implicitte argumentation. Tekstens disposition omhandler hvilken
fortællestruktur, teksten er bygget op over. I tekstanalysen kan man, udover den kvalitative analyse,
også benytte sig af en kvantitativ. Dvs. sætte teksten på målelige formler el. kategorier så man har et
empirisk grundlag for sammenligning og analyse. 50 Denne kvantitative analyse kan meget fint
kombineres med organiseringen af ”tur-fordeling”, der finder sted i en debat og som tidligere er
nævnt i Faircloughs KDA.
4.2 Integrationsteorier(opfattelse)
49 Jensen (1997: p. 35)
50 Jensen (1997: pp.35-63)

I dette afsnit vil jeg meget kort skitsere de idealtypiske hovedtræk i assimiliationsteorien, den
kulturpluralistiske integrationsteori og segregationsteorien. Herefter vil jeg meget kort diskutere
teorierne.
Assimilationsteori
Før den sociologiske videnskab opstod, blev race og etnicitet, for en stor del af
samfundsvidenskabens vedkommende, forklaret ud fra biologiske årsager. I begyndelsen af det 20.
århundrede begyndte samfundsforskere at revurdere disse biologiske teorier. Bl.a. den amerikanske
sociolog Robert Park udviklede begyndelsen på den assimilatoriske opfattelse. Park definerede den
sociale forandringsproces, der skulle ende med en assimilation, på følgende måde:
”In the final phase, group members acquire the memories, sentiments, and attitudes of other persons or groups in the
society, and, by sharing their experience and history, are incorporated with them in a common cultural life.” 51
Senere kom andre forskere med deres bud på assimilition hvor følgende model bestående af syv
dele blev opstillet:. 1) kulturel assimilation (ændring af kulturelt mønster til majoritetskulturens), 2)
strukturel assimilation (omfattende deltagelse i majoritetssamfundets sociale, institutionelle og
offentlige liv), 3) høj grad af etnisk blandede ægteskaber, 4) udvikling af følelsesmæssigt
tilhørsforhold til majoritetskulturen, 5) fravær af fordomme, 6) fravær af diskrimination, 7) fravær
af værdi- og magtkonflikt. 52 Tankegangen er, at den strukturelle assimilation vil nedbryde
fordomme, fremme den sociale ligestilling og føre til et betydeligt antal tvær-etniske ægteskaber.
En grundlæggende forudsætning, for at denne kontakt mellem majoriten og minoriteten kan skabes,
er fælles sprogkundskaber. Derfor tillægges indvandrernes indlæring af majoritetens sprog stor
betydning. 53
Kulturpluralistisk integrationsteori
Ligesom assimilationsteorien blev idéerne om kulturpluralisme udviklet på baggrund af konkrete
tendenser i det amerikanske samfund. Der blev her lagt vægt på den faktiske situation med
geografisk afgrænsede etniske grupper, som havde bevaret deres oprindelige kultur, men som
samtidigt havde lært sig engelsk og deltog i samfundets økonomiske og politiske liv.
Dette teoretiske grundlag blev videreudviklet. Man forventede dog en mere omfattende tilpasning
til majoritetskulturen. Her sås det kulturpluralistiske samfund bestående af en række etniske
51 Cornell & Hartmann (1998: pp. 42-43)
52 Gordon (1964 p. 81)
53 Gordon (1970: p.39), Petersen, Tinie Raagaard (1995: pp. 14-15) Speciale 1995

grupper, der har de væsentligste dele af deres oprindelige kultur i behold, samtidigt med, at de
indordner sig under indvandringslandets grundlæggende normer og værdier. 54
Dansk kulturpluralistisk forskning
I begyndelsen af 1980’erne blev den kulturpluralistiske forståelsesramme dominerende indenfor den
danske indvandrerforskning. Denne forskning har samme udgangspunkt som det amerikanske. De
etniske minoriteter kan bevare deres egen kultur samtidigt med, at de tilpasser sig visse dele af
majoritetssamfundets kultur. Der findes imidlertid forskellige opfattelser af hvor store dele af
majoritetskulturen indvandrerne bør indordne sig under:
”Der kræves konsensus og assimilation til storsamfundets retlige grundlag, dets økonomiske system, dets sanktions- og
kontrolforanstaltninger og en respekt for de kulturelle værdier, der udtrykkes gennem disse” 55
Andre går videre og mener, at majoritetssamfundet kan stille flere krav til indvandrerne ifm.
integrationen:
”Integrationsprocesser skal være gensidige. Det vil sige, at indvandrerne dels skal tilpasse sig de krav, det danske
samfund stiller i fx uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og dels at Danmark accepterer indvandrernes
kultur” 56
De krav som indvandrerne skal acceptere er, at de ikke må isolere sig, de skal være indstillet på at
forsørge sig selv, lære dansk, uddanne sig, være i stand til at lære og udvikle sig normmæssigt, samt
deltage i politiske beslutningsprocesser. 57
Segregationsteorien
Idéen om segregation opstod omkring begyndelsen af det 20. århundrede, da asiatiske og syd- og
østeuropæiske indvandrergrupper begyndte at emigrere til USA. Disse mennesker blev af mange
amerikanere opfattet som så fremmedartet, at en tilpasning til det amerikanske samfund ville være
umulig. På baggrund af dette, og med udgangspunkt i europæiske racistiske ideologier,
formuleredes der derfor politiske krav om segregation, som betød total adskillelse mellem de nye
indvandrergrupper og den anglo-saksiske befolkning. Hermed skulle disse grupper kunne opbygge
egne samfund, både fysisk, økonomisk og kulturelt. 58
Diskussion af teorierne
54 Indvandrerforskning i Danmark (1983), Petersen, Tinie Raagaard (1995: pp. 19-20) Speciale 1995
55 Horst (1987: p.20)
56 Moldenhawer (1989: p. 86)
57 Moldenhawer (1989: p. 94)
58 Hansen (1992: p. 42), Petersen, Tinie Raagaard (1995: bilag A) Speciale 1995

Hvis man sammenligner assimilationsteorien og den kulturpluralistiske integrationsteori ser man, at
de begge bygger på en tilpasning til majoritetssamfundet, førstnævnte forventer dog en fuldstændig
opslugning i majoritetssamfundet. Forskellen ligger i hvordan denne tilpasning skal ske og hvor
omfattende den skal være. Ofte afgrænser man med det private overfor det offentlige. I Danmark
har vi tradition for, at en omfattende del af vores liv er reguleret af det offentlige. Denne indgriben i
det private liv opfattes ikke altid ligeså naturlig for indvandrere, som eksempelvis ikke er opvokset i
en moderne velfærdsstat. Eksempelvis opfattes det som krænkende, at der kan gribes ind overfor,
hvem man nu skulle have i sinde og gifte sig med, fordi ægteskabet evt. ikke er indgået på samme
præmisser som man vanligt gør i den danske kultur.
Problemet med assimilationsteorien er, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om der eksisterer en
fuldstændig homogen majoritetskultur? Der er selvfølgelig i Danmark enighed om en vis
fælleskultur, eksempelvis værdier om det parlamentariske system, demokrati, menneskerettigheder
og andre fællestraditioner. Men én bred homogen dansk kultur hvordan skal den defineres? Skal
den defineres ud fra jysk, fynsk, københavnsk el. bornholmsk kultur? Det er nok ikke helt muligt at
udlede en fuldstændig præcist afgrænset dansk kultur, som indvandrere kan overtage.
Mht. segregationsteorien kan det diskuteres om denne i det hele taget er hensigtsmæssig i et
samfund? Kan denne opdeling ikke medføre spændinger og etniske konflikter trods hensigten om
adskillelse?
Med disse spørgsmål i baghovedet vil jeg nu går over til den kritiske diskursanalyse og se på
indholdet i datamaterialet. Herefter vil jeg prøve og se om de forskellige integrationsopfattelser evt.
kan udledes ud af diskurserne.
5.0 Forarbejde til analysen
For at kunne lave selve diskursanalysen finder jeg det nødvendigt at beskrive, hvilke emner, der
umiddelbart er på spil, og hvilke emner der er mest fremtrædende i materialet. Dette har jeg har
fundet frem til gennem min kategorisering af datamaterialet. Fairclough anbefaler selv, at man
kombinerer med en indholdsanalyse. 59 Der fremkom, som nævnt, 14 kategorier i materialet, som er
forskellige emner, der i større el. mindre grad diskuteres af de forskellige politikere. De blev som
tidligere nævnt opdelt i tre forskellige grupper. Disse grupper består af: det overordnede emne ved
diskussion af L208, hvad forslagets hensigt er og diverse diskussioner om forskellige emner
ved evt. indførelse af forslaget.
59 Fairclough (1995b: p. 105)

Først har jeg redegjort for indeholdet af den overordnede hovedgruppe:
Overordnede emner:
Tvangsægteskaber og familiesammenføring
Der er to emner som lovforslaget overordnet handler om og det er tvangsægteskaber og
familiesammenføring (ægtefællesammenføring) og debattens oprindelse. Her er der divergerende
meninger om hvad forslaget konkret går ud på. Den ene side af det politiske spektrum 60 ,
regeringspartierne mener, at forslaget udover at handle om familiesammenføringer også er vigtigt
for et bestemt menneskesyn i Danmark. Modsat mener venstrefløjen, at (tvangs)ægteskaber og
familiesammenføring, er udadskillelige og har sammenhæng, og at man med forslaget vil
diskriminere en bestemt gruppe. Højrefløjen mener, at forslaget ikke drejer sig om stramninger, som
de ellers godt kunne ønske sig, men om at belære udlændinge om danske skikke og holdninger.
Debattens oprindelse
I datamaterialet kommer venstrefløjen med en påstand om, at debatten om tvangsægteskaber og
familiesammenføring har sit udspring hos en række borgmestre på Vestegnen 61 , og at man fra
regeringens side forsøger at tilfredsstille disse borgmestre. Dette nægtes dog fra regeringens side.
I bilag 3 har jeg lavet en kort indholdsanalyse af hvad de andre enkelte kategorier indeholder, og
hvordan de fordeler sig på det de forskellige partifløje. Derudover har jeg også udtrukket citatet fra
debatten til at eksemplificere analysen med (se evt. bilag 4).
Opsummering og delkonklusion
Kort opsummeret er venstrefløjen og midterpartierne meget kritiske over for forslaget og mener, at
det bl.a. vil medføre diskrimination og have menneskerettighedskrænkende konsekvenser. Den
yderste højrefløj og højrefløjen mener derimod, at forslaget er et skridt i den rigtige retning, men at
det ikke er ”stramt” nok. Regeringspartierne tror, at forslaget er en måde hvorpå
integrationsprocessen kan skubbes i den rigtige retning og samtidig være en medhjælpende løsning
til et kulturelt problem.
60 I denne opgave opdeles det politiske spektrum under fløjene: yderste højre, højre, midterpartier, regeringspartier og
venstre – se fordeling af de forskellige deltagene partier i bilag 2.
61 Vestegnen er et område i Storkøbenhavn som har en række kommuner, hvor koncentrationen af indvandrere og
flygtninge er ret høj set i forhold til resten af landet. Der var på et tidspunkt en del debat i disse kommuner omkring de
problemer, som de mente at have i ifm. indvandrere, og nogle af de Socialdemokratiske borgmestre var særdeles
fremtrædende i denne debat.

De emner der indtil videre er på spil fordeler sig som nævnt i forhold til min allerede opdelte
kategorisering og under de tre hovedgrupper. Nogle emner kan dog karakteriseres som mere
fremtrædende end andre, herunder taldiskussion, menneskerettigheder, diskrimination,
kulturfænomen, integration og selvfølgelig de to overordnede emner.
Indholdsanalysen viste altså, at der er flere forskellige emner på spil. Det ville derfor være oplagt at
analysere teksten nærmere for at finde ud af hvilke(n) diskurs(er) der udtrykkes.
5.1 Analyse
I dette afsnit vil jeg analysere teksten nærmere og se hvad der yderligere fremkommer ved brug af
tekstanalyse og KDA.
Den kommunikative begivenhed i datamaterialet er en Folketingsdebat omkring 1. behandlingen af
lovforslag L208 mellem regeringspartierne og oppositionen. Mit førstehåndsindtryk af debatten er,
at emnet overordnet set handler om tvangsægteskaber og familiesammenføring
(ægtefællesammenføring) af herboende indvandrere i Danmark.
Budskabet er, at man har konstateret, der er et problem i det danske samfund omkring nogle
indvandrergruppers tradition for at tvinge deres unge mennesker til ægteskab med en ægtefælle fra
forældrenes oprindelsesland. Dette vil senere medføre familiesammenføring. Fra politisk side
ønsker man at give de unge mennesker en mulighed for at undgå tvangsægteskab og mener, at L208
kan give den mulighed. Der er dog divergerende meninger om, hvad forslaget konkret går ud på, og
det blev kraftigt diskuteret, hvad hensigten med lovforslaget er eller burde være, og hvordan
problemet skal løses, alt afhængig af hvilke ”ideologiske briller”, der så på det (se bilag 5,
budskabet).
Tekstens hensigt og formål er et mix af at være både orienterende samt debat og agitationspræget.
Den refererer indholdet af debatten om lovforslag L208, og diverse politikere, giver implicit og
eksplicit udtryk for deres holdninger til emnet, og prøver på at overbevise de andre om, at deres syn
på sagen er det rigtige. Formålet med teksten er, at offentligheden og andre interesserede har
mulighed for at læse teksten i Folketingstidende. Teksten kan klassificeres som værende en

offentlig tekst, da alle danskere har mulighed for at få indsigt i Folketingets forhandlinger enten
gennem skriftligt dokumentation el. ved fysisk tilstedeværelse på tilhørerpladser i Folketingssalen.
Den institutionelle kontekst er i dette tilfælde både ekstern og intern. Institutionen, altså Folketinget,
er afsender og befolkningen og pressen udenfor er målgruppe, men samtidig er teksten også
beregnet for institutionen selv og de politisk valgte. Dette har betydning for hvordan debatten
artikuleres mellem debattørerne. Hvis debatten f.eks. blev direkte tv-transmitteret ville det have
indflydelse på hvordan den enkelte politiker taler og profilerer sig, da vedkommende ville være
opmærksom på, at henvende sig både til sine politiske kolleger men også direkte til offentligheden
og medierne. 62 Jeg forudsætter dog at debatten i denne opgave ikke blev tv-transmitteret. 63
Dispositionsmæssigt præsenteres lovforslaget først af Indenrigsministeren, herunder hvad forslaget
indeholder, baggrunden for det og regeringens integrationsplaner og formål med det. Herefter
anskues og diskuteres forslaget. Til slut afsluttes debatten med ønske om fortsættelsen af debatten i
udvalgsarbejdet.
Genren er en politisk debat, og det betyder, at der er nogle bestemte spilleregler for hvordan
debatten foregår, og hvordan diskurserne konstitueres gennem debatten. Med spilleregler forstås
den traditionelle debatteren frem og tilbage med kommentarer til hinandens indlæg, regler omkring
ordførertale, længde af indlæg, og hvordan organiseringen af ”tur-fordeling” finder sted. Fordeling
af ”tur” styres af Folketingets formand, og de forskellige diskurser der er på spil introduceres
løbende af de forskellige politikere. Indlæg i debatten foretages skiftevis af de forskellige politikere,
og de giver hinanden respons på spørgsmål og kommentarer.
Ser man på teksten kvantitativt, er der stor forskel på hvor mange gange hver enkelt politiker
kommer med et indlæg, og længden af indlæggene varierer også. Eksempelvis deltager det yderste
højre og højrefløjen 22 gange tilsammen, midterpartierne og venstrefløjen 35 gange og
regeringspartierne 32 gange. Herunder deltager nogle politikere oftere og har længere indlæg. 64
PK 65 (DF) og HAM (KF) har ikke så mange indlæg, set i forhold til andre i debatten, men deres
indlæg er generelt længere. Venstrefløjen og midterpartierne har forholdsvis mange indlæg af
”almindelig” længde, og det skyldes deres yderst kritiske holdning til forslaget. Regeringspartierne
har mange indlæg af både lang, almindelig og kort længde, hvilket selvfølgelig skyldes, at de er
repræsentanter for forslaget og skal forsvare og forklare det. På den yderste højrefløj og højrefløjen
er det værd at bemærke, at både PK (DF) og BRH (V) deltager med over halvdelen af de totale
62 Fairclough (1995: p. 183)
63 Jeg er klar over at TV-stationen DK4 plejer at transmittere Folketingsdebatterne. Men jeg ved ikke om netop denne
debat, som analyseres i denne opgaven, også blev transmitteret og forudsætter derfor, at den ikke blev det.
64 Se bilag 2 angående den kvantitative fordeling

indlæg, og begge har både, lange, korte og almindelig længde på deres indlæg. Det hænger godt
sammen med det kendskab og den forforståelse man normalt har af de to politikere, som begge kan
karakteriseres ved være ret markante ifm. integrationsemner. Udover politikere som oftere markerer
sig, er der selvfølgelig også en sammenhæng med positionen som ordfører og afholdelse af
ordføretale. Indlæg i Folketingsdebatter må også kun vare max. 2 min., men det sker at enkelte
politikere ikke altid overholder denne max. begrænsning. Jeg vil senere i analysen komme ind på,
hvilken betydning disse assymmetrier mellem deltagere i diskursive begivenheder kan have.
Multifunktionalistiske funktioner
Der findes flere forskellige diskurser i debatten, hvori der er eksempler på hvordan de tre
multifunktionalistiske funktioner udspiller sig. Jeg kan af hensyn til denne opgaves begrænsning
ikke komme ind på dem alle, men har forsøgt at give nogle enkle eksempler. De tre kriterier,
interpersonel, ideationel og tekstuel, er fint vævet sammen i diskurserne.
Ideationel og tekstuel
BRH (V) og SS (EL) kommenterer hinandens indlæg i en meget sarkastisk tone. Samtidig er der, i
diskursen om tvangsægteskab som et kulturelt fænomen, en indirekte forståelse omkring, at BRH
med sine holdninger hentyder til en bestemt gruppe af indvandrere. SS påpeger eksplicit at BRH
implicit prøver at manifestere en bestemt diskurs i den danske befolkning (se bilag 6).
Med ironi kan man skabe ”koherens” og der bruges, i herværende tilfælde, mindre tid på
talerstolen. I stedet for at sige tingene eksplicit kan man trække på læserens, el. i tilfældet her, de
andre debattørers interpretative repetoierer. HAM, bruger en meget ironisk og nedgørende tone
overfor regeringen (se bilag 6). At han bruger udtrykket ”tilbage i sidste årtusinde” understreger en
ironisk og kritisk holdning overfor regeringen om, at de først nu vil ændre på retskravet om
familiesammenføring. Samtidig tages det for givet når HAM indirekte refererer til ” nogle
folketingsmedlemmer og nogle ministre skulle ud i den virkelige verden, ud i kommunerne, hvor
livet leves”, at der her bl.a. er tale om tidligere Indenrigsminister Thorkild Simonsen. 66 Med sidste
65 Jeg vil i denne opgave bruge navne- og partiforkortelse på de politikere, som deltager i debatten, se bilag 2
66 Thorkild Simonsen, var også tidligere socialdemokratisk borgmester i Århus før han, på daværende tidspunkt, blev
indsat som Indenrigsminister. Han har bl.a. været kendt for at tilkendegive sin mening om integration i en skarpere tone
ift. andre medlemmer af socialdemokratiet. Han kan også klassificeres i gruppen sammen med
”Vestegensborgmestrene”, trods den geografiske forskel, da han ligesom alle disse borgmestre har gjort sig bemærket i
debatten i Danmark om integration og indvandrere.

udtalelse i citatet, bruges ironien også ved, at han implicit hentyder til, at politikere i Folketinget,
efter hans mening, ikke altid rigtig forstår, hvad der foregår ”udenfor murene”, men må ty til nogle
der gør. Dvs. han både ironiserer og refererer til den sociale situation ”udenfor” debatten. Via sin
udtalelser får HAM også slået fast, at det tidligere har været et konservativt forslag, men som
adskillige gange er blevet afslået af regeringen. Det betyder, at HAM både prøver at skabe en
sammenhæng mellem regeringens pludselige initivativ på dette område, som værende et udslag af
påvirkning fra andre socialdemokratiske kanaler, samtidig med, at han får fremhævet sit eget parti
som værende dem, der allerede havde visioner på dette område langt tidligere.
Nogle enkelte steder i teksten bruges metaforer (se bilag 6). Et af dem bruges implicit til en
forståelse af, at hvis man ikke vil godtage lovforslaget og argumenterer med, at det eksempelvis er
menneskerettighedskrænkende, så risikerer man modsat sine hensigter alligevel at mennesker
krænkes. Her henvises der altså både til diskussionen om menneskerettigheder, og samtidig får DB
indirekte henvist til en anden debat, som af og til optræder, når debatten handler om udlændinge og
integration, nemlig ”politisk korrekthed”. 67 Ofte anføres det, når debatten handler om udlændinge
og integration, at nogle politikere i deres forsøg på at have de ”rigtige holdninger” alligevel ikke
opnår deres oprindelige intention.
BRH bruger også en metaforisk beskrivelse af, at lovforslaget ikke er så vidtgående, som V kunne
have ønsket sig, men det er alligevel et skridt i den retning de ønsker at gå.
Metaforerne ”vink med en vognstang” og , ”en storm i et glas vand” henviser til diskurserne om
henholdsvis hensigten med lovforslaget og påstanden om at debatten om tvangsægteskaber og
familiesammenføring har sit udspring hos en række borgmestre på Vestegnen. Diskurser som går
igen hos andre politikere, om end ikke i en metaforisk beskrivelse (se evt. også bilag 4 under:
debattens oprindelse).
Metaforer har næsten samme betydning som ironi. Man siger tingene implicit og får sagt meget med
få ord samtidig med, at det forventes, at folk kan fortolke det usagte. De fleste i Folketingssalen var
sandsynligvis klar over hvad de nævnte politikere indirekte sagde, og på denne måde er det
lykkedes dem at få anført deres holdning til emnet, og det er samtidig et forsøg på at få drejet
debatten i den retning de ønsker.
67 Politisk korrekthed er et udtryk som bruges når man mener, at nogle politikere og andre samfundsdebattører forsøger
at have en meget liberal og fordomsfri holdning til eksempelvis udlændinge og indvandrere. En holdning som andre
mener at de evt. kun har for at leve op til idealet om at have ”de rigtige holdninger”. Begrebet bruges også indenfor
andre emner.

Mht. ordforråd bruger DF, V, KF og EL generelt oftere en mere dramatisk, malende og
eksemplificerende beskrivelse end modsat de to regeringspartier, der bruger en mere fakta orienteret
retorik (se bilag 6). Regeringspartierne og delvis højrepartierne giver en helhedsbetragtning af
problemet set ift. et kulturelt samfundsproblem, som de mener skal løses af lovgivningsvejen. At
bruge en udtryksfuld og malende retorik giver den fordel, at man bedst kan manifestere sin holdning
i de andres bevidsthed og dermed sætte dagsorden for diskursen.
Interpersonel
Tiltalen mellem deltagerne er formel, og der tiltales med Hr. og Fru efterfulgt af både for- og
efternavn. Dette skaber en naturlig distance, men er omvendt også en tone, som giver politikerne et
personligt forhold når de debatterer, da denne omgangstone normalt kun finder sted når Folketinget
er det sociale rum. 68 Dette har betydning for omgangstonen, som udover at være formel også kan
være ”hård” og sarkastisk. Sandsynligvis er der nogle politikere som ikke kan lide hinanden,
hverken personligt el. ideologisk. Men den bestemte omgangstone i Folketinget giver en levende
debat.
Opsummering og delkonklusion
Indtil videre kan det konkluderes, at jeg her har at gøre med en kommunikativ begivenhed i form af
en Folketingsdebat. Genren er en politisk debat der både er orienterende, debat og agitationspræget.
De diskurser der indtil nu er udtrykt er, at der for nogle politikeres vedkommende, tænkes på en
bestemt gruppe af indvandrere ifm. integration og udlændinge, at der udtrykkes en holdning om at
politikere af og til lever i et ”elfenbenstårn”, og at hele debatten har rod i de diskussioner og
problemer nogle kommuner har haft med udlændinge. Gennem analysen af det tekstuelle er disse
diskurser fremkommet gennem analyse af ironi, sarkasme, metaforer samt en dramatisk og fakta
orienteret retorik, som bruges til at manifestere og konstituere diskurserne. Endvidere hentydes der
til disse diskurser både eks- og implicit, og på denne måde henvises der også til andre debatter som
eksempelvis ”politisk korrekthed”.
Derudover peger analysen også på en organisering af debatten, der er præget af, at Folketinget er et
politisk forum med en række institutionaliserede regler og procedurer, der også har indflydelse på
hvordan diskurserne konstitueres. Endeligt nævnes betydningen af det interpersonelle som
forklaring på, hvordan det sociale forhold udspilles i debatten.
68 Når det handler om politiske debatter erindrer jeg umiddelbart ikke, at denne tiltaleform bruges andre steder i en lige
så udstrakt form.

Intertekstualitet og Diskursiv praksis
I produktion af teksten trækkes der som nævnt på en politisk debat, der både giver information, er
debatterende og agitations præget. Man kunne forstille sig, at der netop ved dette lovforslag var stor
bevågenhed fra mange sider, bl.a. medierne, offentligheden, og de mennesker som forslaget ville
kunne komme til at berøre. Dette ved politikerne, og det har indflydelse på, hvordan den enkelte
politiker prøver at ”markedsføre” både deres budskab og parti. At genren er en politisk debat, der
foregår i Folketinget, har betydning for organiseringen og konstitueringen af diskurserne.
Ved produktion af teksten, om hvor mange familiesammenføringer der årligt er i Danmark, trækkes
der åbenlyst på statistik, ved at man direkte henviser til dette materiale (se bilag 4 s. 7); herved
foregår der altså manifest intertekstualitet. I denne diskussion er der uenighed om, hvor mange og
hvilke personer det er som familiesammenføres. Samtidig repræsenteres der indirekte to andre
diskurser i diskursen om de statistiske tal. Der henvises til, at udlændinge får dansk statsborgerskab
uden at være integreret, og at man samtidig også på den måde får udlændinge ud af statistikkerne.
Hermed indikeres der indirekte, at det måske er et mål for nogle politikere at ”pynte” på statistikken
(se bla. PK’s udtalelser i bilag 4 s. 7). Tilgengæld udtales det direkte, at familiesammenføringer
gælder flere typer af indvandrere fra andre lande og ikke kun tredjeverdenslande (se bl.a. DB’s
udtalelse i bilag 4 s. 7). Hermed indikeres der indirekte og henvises til en allerede eksisterende
diskurs om, at nogle politikere tænker på bestemte grupper af indvandrere, når emnet handler om
integration og indvandrere i forskellige sammenhænge.
I teksten citeres en udtalelse fra HS (RV) i RV’s ungdomsblad (bilag 4 s.8). Diskursen, om
tvangsægteskaber og familiesammenføring, der præsenteres her har altså ikke været igennem nogen
transformation, som kan oversættes ind i en diskurs der passer med SS (EL). Derimod henvises der
implicit til en diskurs om, at forslaget mest vil gælde for indvandrere med en bestemt baggrund ( jf.
de nævnte navne som Ali, Kemal og Ibrahim; navne som ofte forbindes med indvandrere fra
mellemøstlige lande). Endvidere refereres der eksplicit til diskursen om, at man prøver at
tilfredsstille Vestegensborgmestrene (jf. tidligere forklaring om disse).
Som det indtil nu fremgår af analysen af det tekstuelle og intertekstualitet trækkes der i
produktionen af debatten på allerede eksisterende diskurser. Diskurser om, at det er bestemte
grupper af indvandrere nogle politikere ofte har i tankerne, og som de ønsker at manifestere i andres
bevidsthed; at nogle folketingspolitikere lever i et ”elfenbenstårn” og har ikke et klart billede af,
hvordan det står til i samfundet; at nogle politikere prøver at leve op til idealet om ”politisk
korrekthed”; at hele debatten om familiesammenføring og tvangsægteskaber er skabt af enkelte

estemte borgmestre og er et forsøg på bl.a. at tilfredsstille disse; at udlændinge får dansk
statsborgerskab uden at være ordentlig integreret og kunne dansk; og at der er et ønske om at
”pynte” på statistikken så antallet at udlændinge i Danmark ikke lyder så højt.
I konsumptionsprocessen skal disse diskurser anvendes for at fortolke debatten. Det er dog ikke
muligt for mig i denne opgave, at lave en receptionsundersøgelse.
Det omtales tidligere i opgaven hvordan nogle partier bruger en mere malende og dramatisk retorik.
Her kan stil være en lidt uformel talemåde, og måde (modus) vil sige at teksten, i dette her tilfælde,
er både mundtlige og skriftlige indlæg, som gengives skriftligt i Folketingstidende. Disse begreber
har betydning for det, som producenten prøver at udtrykke, og for den måde det opfattes i
konsumptionen.
Den kommunikative begivenhed, folketingsdebatten, trækker på diskursordnen kreativt og er en
interdiskursiv blanding. Teksten har en høj grad af interdiskursivitet, da der trækkes på mange
forskellige diskurser og forskellige genrer. Diskurser som kommer til udtryk både eksplicit og
implicit og genrer der består af at informere, debattere og agitere. Samtidig bærer teksten også præg
af at have en konventionel praksis, da der er lav grad af interdiskursivitet i form af reproduktion af
diskurser og den måde debatten er organiseret efter bestemte institutionelle rammer. Denne
diskursive reproduktion og forandring kan således undersøges gennem en analyse af relationerne
mellem de forskellige diskurser i diskursordnen.
Sociokulturel praksis
Den interdiskursive blanding af kreativ og konventionel diskurs forstås som en udviskning af
grænsen mellem to diskursordner. På den ene side er der den sociale situation diskurserne befinder
sig i; lovforslaget der debatteres mellem alle repræsenterede partier i Folketinget. På den anden side
er der den institutionelle situation; debatten foregår indenfor bestemte institutionelle rammer
hvorunder diskurser opstår, og der trækkes også på allerede eksisterende diskurser. Diskurserne
foregår i en større samfundsmæssig ramme, hvori der er sket et skift mod mindre formelle politiske
debatter mod en mere konversationslignende diskurs. 69 Konversationalismen viser sig ved brug af
pronominer, f.eks. ”vi” for at signalere fællesskab 70 (se bilag 4 s. 8). Denne stil er medvirkende til at
fremstille politikere som ligeværdige med befolkningen. At de præsenterer ”manden på gaden” og
hans/hendes holdning og er i trit med befolkningens ønsker. Konversationalisering har forbindelse
med markedsgørelse. 71 Der appelleres til publikum gennem en selvpromovering og fremhævelse af
69 Fairclough (1995b: p. 51) & Christensen (2002: p. 13)
70 Fairclough (1995b: p. 145) & Christensen (2002: p. 13)
71 Fairclough (1995b: p. 12) & Christensen (2002: p. 15)

personlige kvaliteter. De ”personlige” kvaliteter DF står for er, ifølge DF, lig med vælgernes ønsker
og holdning.
Udviklingstendenser som disse er en hegemonisk kamp om hvilke diskurser der er mest
dominerende. Bl.a. mellem den konventionelle og traditionelle præsentation af politik versus den
populistiske præsentation og retorik. Den diskursive praksis påvirker den sociale praksis ved, at
eksempelvis at gengive diskurser om, det er bestemte grupper af indvandrere, der oftest hentydes til.
Samtidigt reproduceres de institutionelle rammer, hvori den politiske debat foregår på traditionel
vis. Indenfor disse rammer er det nogle magtrelationer, der refererer til asymmetrier mellem debat
deltagerne. Asymmetrier som opstår ved at der er ulige kapacitet mht. hvor ofte den enkelte
politiker er på talerstolen. Selvfølgelig er der også sammenhæng med den enkeltes position som
ordfører, men derudover er nogle politikere længere på talerstolen. De får dermed sagt mere og får
bedre manifesteret deres budskab. Til trods for at højre og yderste højre har mindst antal af indlæg,
er deres indlæg generelt længere og deres ”ideologi” bliver derfor mere dagsordensættende.
5.2 Delkonklusion
I kapitel 5.0, Forarbejde til analysen, blev indholdet af debatten om lovforslag L208 analyseret ud
fra min kategorisering af materialet. Det fremkom, at der var flere emner på spil i debatten. Emner
som blev opdelt i én hovedgruppe og to undergrupper. Nogle emner var mere fremtrædende end
andre, bl.a. de to overorndede emner: tvangsægteskaber og debattens oprindelse samt taldiskussion
mv.
På baggrund af indholdsanalysen blev emnerne dybere analyseret ved hjælp af tekstanalyse og
KDA. Her viste analysen, at den kommunikative begivenhed, Folketingsdebatten, bestod af
forskellige genrer og diskurser. Den tekstuelle analyse pegede på, at der blev brugt forskellig retorik
til både at manifestere og konstituere diskurserne. Der fremkom seks forskellige diskurser, som
kom til udtryk både eks- og implicit i materialet. Dette medførte både høj og lav grad af
interdiskursivitet. Der blev trukket på forskellige genrer og allerede eksisterende diskurser og
samtidigt reproduceredes organiseringen af debatten indenfor de institutionelle rammer. Analysen
af den sociale praksis konkluderede, at den interdiskursive blanding viser en udviskning mellem to
diskursordner. Endeligt gav analysen det resultat, at der er sket et skift mod konversationalisering
og markedsgørelse af diskurs. De diskurser som kom til udtryk kan indeholde mere end ”bare” end
diskurs. Måske er nogle diskurser mere i tråd med en bestemt opfattelse i den ene eller den anden
retning, og hvordan kommer det til udtryk?

5.3 Diskurser i retning af integrationsopfattelser
Der er som nævnt flere forskellige diskurser i debatten. Det som ikke fremkommer eksplicit men
som jeg via min fortolkning af materialet finder kommer til udtryk, er hvordan man ser diskurserne
går i retning af en bestemt integrationsopfattelse, og følgende afsnit vil derfor omhandle dette.
Det nævnes selvfølgelig ikke eksplicit, at politikerne ønsker at gå i retning af en bestemt
integraionsopfattelse. Men ikke desto mindre gives der udtryk for det gennem deres argumentation
(se bilag 7). Eksempelvis at man ønsker, at indvandrere skal blive danske, og samtidig trækkes der
på en anden diskurs om, at dette vil lette indvandrernes adgang til arbejdsmarkedet og samværet
med andre danskere. Sproget bliver fremhævet som nøglen til at blive optaget i det danske samfund.
Derudover anses det næsten for en skændsel, at man kan blive dansk statsborger uden at kunne
dansk. Disse holdninger er fint i tråd med assimilations opfattelsen, som jeg har beskrevet den
tidligere. At man skal lade sig opsluge i majoritetssamfundets kultur og have en omfattende
deltagelse i det strukturelle i samfundet.
Det bliver tilkendegivet, at indvandrerne må acceptere både den danske kultur, og det menneskesyn
som er fundament for det danske velfærdssamfund. Derudover ytres det også, at vi samtidig må
acceptere andres kulturer, og at en ændring ikke skal forgå med bureaukratiske midler (se bilag 7).
Disse udsagn passer godt til en kulturpluralistisk opfattelse at integration. Majoritetssamfundets
kultur og værdier skal accepteres og minoritetens kultur skal ligeså accepteres.
Mht. segregationsopfattelsen er der ikke nogen direkte eksempler på, at nogle politikere ønsker en
total adskillelse. Tværtimod udtrykkes der snarere en frygt for at der kunne opstå ghetto-dannelse
og social marginalisering (se bilag 7). Man mener, at dette kunne være en uheldig konsekvens som
kunne ske hvis der ikke bliver taget hånd om integrationsproblemerne nu.
Integrationsopfattelserne, asimmilation og kulturpluralisme, kommer som nævnt til udtryk i
debatten. Her afspejles det også hvordan holdningerne fordeler sig på de forskellige fløje. Højre og
yderste højre ligger sig i retning af en asimilationsopfattelse. Venstre og midterpartierne går i
retning af en kulturpluralistisk opfattelse og regeringen bevæger sig mellem begge opfattelser (se
bilag 7).
6.0 Diskussion

I dette afsnit vil de udtrykte diskurser blive diskuteret, og jeg vil se på, hvilken betydning de har.
Endvidere vil jeg diskutere de forskellige integrationsopfattelser sammenholdt med nogle af de
udtrykte diskurser.
Diskursen om bestemte grupper af indvandrere bliver reproduceret og konstitueret via negativ
omtale af bestemte udlændinge. En reproduktion sker også når politikere fremhæver bestemte navne
og oprindelsessted, når de med sådanne eksempler vil hentyde til, at andre politikere tænker på
bestemte grupper af indvandrere.”… Hvad med Ali, hvad med Kemal, og hvad med Ibrahim? Kan
de få deres kærester fra Iran, Tyrkiet eller Pakistan hertil?...”(s. 33 i debat). I henhold til mit
kendskab til SF og SS holdning til indvandrere vil jeg postulere, at SS ikke er hans hensigt eller
overbevisning. Trods hensigten er en fremhævelse som denne alligevel med til at bekræfte
diskursen. Negativ omtale af en bestemt gruppe af indvandrere er medvirkende til at udskille
mennesker med en bestemt religion og kultur som værende noget dårligt for det danske samfund.
Samme tanker kan man gøre sig om diskursen om at ”pynte” på statistikken. Her betragtes
indvandrere at medføre omkostninger for samfundet. Der er givetvis nogle omkostninger forbundet
med indvandring, men at det ligefrem gælder alle er vel ikke helt sandsynligt. Desuden kunne man
også vælge at se indvandring som et plus for samfundet. Det er efter min opfattelse ikke særlig
integrationsfremmende at udskille og negativisere bestemte grupper i et samfund.
Diskursen om, at nogle politikere prøver at leve op til idealet om ”politisk korrekthed”, er en
påstand fra regeringens side mod venstrefløjen og midterpartierne. Det er dog min opfattelse, at det
mere handler om disse partiers eget standpunkt. Regeringens påstand kan legitimere en
gennemførsel af deres eget lovforslag. Det samme gør sig gældende ved KJs (S), udtalelse om et
bestemt menneskesyn (se evt. bilag 7). Dette syn er ikke kun en forklaring af lovforslaget, men også
en legitimering af en stramning i udlændingepolitikken. Menneskesynet der hentydes til, er set ud
fra et dansk synspunkt. Hvem siger at det danske synspunkt er det rigtige for alle mennesker?
Tager man diskursen om, at nogle Folketingspolitikere lever i et ”elfenbenstårn” og ikke har et
klart billede af hvordan det står til i samfundet, bruges den bl.a. til at fremhævelse af et parti.
Samtidig reproducerer den også den udbredte holdning, der er i samfundet om dette. Muligvis er
ikke alle politikere altid helt i ”trit” med befolkningen, men i forsøget på at være det bliver
retorikken ofte populistisk og kan medføre den konversationalisering og markedsgørelse, som blev
omtalt i afsnit 5.1, sociokulturel praksis s. 23. Dette er ikke nødvendigvis en ulempe og negativt.
Men kan ofte tendere i retning af fokus på form i stedet for indhold, og eventuelle langsigtede
visioner bliver overset i kampen om at vinde vælgernes opmærksomhed. Omvendt kan diskursen

være medvirkende til at gøre politikere opmærksomme på, at der er samfundsproblemer, de ikke er
helt klar over hvor stort et problem det er (hvis det da er et udbredt problem?).
Venstrefløjens og midterpartiernes diskurs om, at debatten om familiesammenføring og
tvangsægteskaber er skabt af enkelte bestemte borgmestre og samtidig er et forsøg på bl.a. at
tilfredsstille disse, er et rent postulat fra deres side. Et postulat som de ikke har direkte beviser for,
og som jeg i denne opgave heller ikke har mulighed for at bevise. Ikke desto mindre ved jeg fra min
eksisterende viden på dette felt, at der foregik diskussioner i nogle kommuner om det pågældende
emne. At denne debat kan have haft sin indflydelse på regeringen er derfor sandsynligt. Man kunne
måske få den idé, at de bare prøvede at komme ud af ”elfenbenstårnet”? Herudover kunne det også
være blevet brugt til at legitimere et lovforslag som bevæger sig på kanten af EMK, idet der kunne
refereres til ”problemerne på Vestegnen”.
Den måde partifløjene fordeler sig mellem de forskellige integrationsopfattelser afspejler det
kendskab jeg har til dansk politik. Diskursen om at udlændinge får dansk statsborgerskab og uden
at være ordentligt integreret og kunne dansk udtales specielt af en konservativ politiker, som
implicit hentyder til vigtigheden af at kunne det danske sprog. Sprog er en vigtig forudsætning for
at kunne begå sig et nyt land. Men spørgsmålet er, om det virkelig er løsningen på en indvandrers
problemer? Der er eksempler på indvandrere, som trods deres gode sprogkundskaber, uddannelse,
antal leveår i Danmark og rimelig tilpasning til det strukturelle liv i det danske samfund, alligevel
har svært ved, f.eks. at komme ind på det danske arbejdsmarked. Kort sagt en asimmilatorisk
tilpasning har ikke gjort livet lettere. Men udtalelser fra de forskellige politikere i en asimmilatorisk
retning er med til at legitimere og bekræfte dette synspunkt.
Den kulturpluralistiske opfattelse blev som nævnt repræsenteret ved venstre- og midterfløjen samt
delvist af regeringen. Ifølge kulturpluralismen skal minoritetsgruppers kultur bevares, og samtidig
skal de indordne sig under indvandringslandets normer og værdier. Men kan dette altid lade sig
gøre? Paradokset er meget synligt i tilfældet med tvangsægteskaber. På den ene side krænkes
menneskerettigheder hvis det offentlige skal bestemme om man kan indgå ægteskab. På den anden
side krænkes menneskerettigheder ved, at det eksempelvis er familien, som vælger ægtefælle for det
enkelte individ. At have et kulturpluralistisk syn på integration er derfor ikke altid den endelige
løsning.
Analysen viste en høj og lav grad af interdiskursivitet, og dette havde indflydelse på de udtrykte
diskurser. De institutionelle rammer indenfor Folketinget ifm. debat blev opretholdt og allerede

eksisterende diskurser blev reproduceret. Herved skete der ikke nogen fornyelse og emnerne blev
anskuet ud fra partiernes ”sædvanlige” ideologiske tilgang. Ændringen skete først ifm.
konversationaliseringen og markedsgørelsen af diskurserne. Her fik retorik og den
agitationsprægede genre betydning. I fremtiden vil det måske være lettere for politikere, som kan
selvpromovere og fremstille sine holdninger populistisk, at vinde vælgernes gunst? En udvikling
som set fra en politikers synspunkt ikke ville være dårligt, hvis det lykkedes at få flere vælgere. Set
fra et andet synspunkt ville den markedsgørelse medføre en politik uden visioner, der kun tænker på
”her-og-nu” løsninger og ifm. politiske emner.
7.0 Konklusion
I starten af opgaven lød min problemformulering: Hvilke diskurser kommer til udtryk under
Folketingets 1. behandling af lovforslag nr. L208, og kan det udledes, at der er diskurser, som
går i retning af en bestemt integrationsopfattelse? For at kunne besvare disse spørgsmål brugte jeg
i første omgang en kvalitativ metodetilgang hvor jeg forsøgte at arbejde ”nedefra og op” i
datamaterialet. Jeg lod mig inspirere af teknikker om åben kodning og aksekodning, men brugte
også min egen metode til at analysere materialet. Herefter anvendte jeg Kritisk Diskursanalyse i
kombination med LBJs tekstanalyse som redskab til at finde de udtrykte diskurser. Til sidst så jeg
på om de udledte diskurser gik i retning af de tre udvalgte integrationsopfattelser.
Overordnet kan det konkluderes, at der umiddelbart var flere emner på spil i debatten, og at der blev
udtrykt seks forskellige diskurser hvoraf nogle gik i retning af to af de tre integrationsopfattelser.
De seks diskurser er: at det er bestemte grupper af indvandrere nogle politikere ofte har i tankerne;
at nogle folketingspolitikere lever i et ”elfenbenstårn”; at nogle politikere prøver at leve op til
idealet om ”politisk korrekthed”; at hele debatten om familiesammenføring og tvangsægteskaber er
skabt af enkelte bestemte borgmestre og er et forsøg på bl.a. at tilfredsstille disse; at udlændinge
får dansk statsborgerskab uden at være ordentlig integreret og kunne dansk; og at der er et ønske
om at ”pynte” på statistikken så antallet at udlændinge i Danmark ikke lyder så højt.
Flere af de seks diskurser er allerede eksisterende diskurser der er på spil også udenfor Folketinget.
Det kan derfor konkluderes, at de diskurser der kom til udtryk handlede om mere end holdninger til
lovforslaget. Det handlede om politik i et større perspektiv, om indbyrdes beskyldninger, og om at
agitere for sit parti og sit synspunkt. Analysen pegede på, at der blev brugt forskellig retorik til både

at manifestere og konstituere diskurserne, og de institutionelle rammer debatten foregik under blev
også reproduceret. Endeligt viste analysen, at der var både høj og lav grad af interdiskursivitet og
denne interdiskursive blanding var en udviskning mellem to diskursordner. Der var sket et skift
mod konversationalisering og markedsgørelse af diskurs.
Det kan slutteligt konkluderes, at der var diskurser der gik i retning af to integrationsopfattelser. Her
kunne man også se en afspejling af det politiske spektrum. Yderste højre og højre gik i retning af en
asimmilatorisk opfattelse. Venstre og midterpartierne hældte til den kulturpluralistiske opfattelse og
regeringen bevægende sig indenfor begge opfattelser. Segregationsopfattelsen var der ingen udtryk
for, derimod blev der udtryk frygt for ghetto-dannelse og social marginalisering, der kunne være i
en slags overensstemmelse med den opfattelse.
8.0 Kritik af den teoretiske og metodiske tilgang
Mit valg af teori og metodisk tilgang indebærer både nogle fordele og ulemper. I begyndelsen af
opgaven begrundede jeg mit valg af teori og metode. Efter at have brugt disse teoretiske og
metodiske tilgange til at besvare min opgave kan jeg nu se, om det har været frugtbart eller kan
udsættes for kritik. Jeg har valgt at opdele kritikken i styrke og svagheder.
Styrke ved anvendelse af metode og teori
Anvendeligheden af den teoretiske og metodiske tilgang er blevet vist ved, at jeg har fundet hvilke
diskurser der kom til udtryk i debatten og kunne udlede om de gik i retning af forskellige
integrationsopfattelser. Kritisk Diskursanalyse i kombination med LBJs tekstanalyse viste sig som
et fint redskab til at komme godt ned i teksten.
Selve metoden til at redegøre og analysere materialet var også frugtbar, idet den via
kategoriseringen skabte et godt overblik over hvad der umiddelbart var på spil i materialet.
Kombinationen med metoden som helhedsindtryk af materialet og KDA som det dybere gravende
redskab har også været et plus. Suppleringen med at udlede om diskurserne gik i retning af
integrationsopfattelser var fint i tråd med KDA, og diskurserne kom på denne måde ikke til bare at
være ”luftige” abstrakte diskurser.
Endeligt er det efter min opfattelse en styrke at arbejde med empirisk materiale. Det giver mulighed
for at kunne konkludere på noget fra den ”virkelige” politiske verden i stedet for at være en abstrakt
teoretisk beskrivelse af nogle udtrykte diskurser.

Svagheder ved anvendelse af teori og metode
En af de mest iøjenfaldende svagheder ved at bruge specielt Norman Faircloughs KDA er, at den
bedst kan bruges til analyse af få tekster. Han har selv en idé om at det er bedst at analysere få
tekster, men hvis man skulle behandle et større materiale kunne det blive uoverskueligt. Ligeledes
ville det blive for detaljeret (specielt i denne opgave) hvis man fulgte hans meget detaljerede
linguistiske analyse, som jeg allerede har skåret en del fra. En anden svaghed ved KDA er, at der
ikke lægges særligt meget vægt på konsumeringen af en tekst. Dette ville dog, som tidligere nævnt i
opgaven, kræve en receptionsanalyse, som også kan være meget omfattende.
Kombinationen med at bruge LBJs tekstanalyse har den ulempe, at den delvist overlapper med
KDA. Jeg mener alligevel, at det blev formået at skære den ned til det, som jeg anså for relevant til
brug i opgaven.
Man kunne også indvende, at det er ensidigt kun at bruge Faircloughs KDA og ikke bruge flere
diskurstilgange. Men både pga. af de forskellige videnskabsteoretiske tilgange, som kan have
betydning for den måde man angriber og analyser materialet på, og pga. jeg mener at Fairclough
giver et bedre redskab til at arbejde med, og ikke er nær så abstrakt som f.eks. Laclou og Mouffe
kan være det (udfra det kendskab jeg har til deres forfatterskab om diskurs), fandt jeg, at dette var
det bedste valg for opgaven.
9.0 Perspektivering
Som det fremgår af opgaven kan kritisk diskursanalyse udmærket anvendes til at finde ud af hvilke
diskurser der udtrykkes i en Folketingsdebat. Resultatet af analysen kan også perspektiveres i
forhold til den nuværende debat om integration, hvor det bl.a. diskuteres hvordan indvandrere bedst
bliver integreret i Danmark. Debatten handler i høj grad om nogle af de samme emner som
udtrykkes i diskurserne. Der er fokus på modersmålsundervisning og dansk, der henvises stadigvæk
både eks-og implicit til en bestemt gruppe af indvandrere og familiesammenføring diskuteres også.
Derudover kunne det på baggrund af opgavens resultater og diskussion også være interessant at
undersøge følgende projekter:
- Hvordan påvirkes befolkningen af de diskurser som politikerne udtrykker?
- Hvilke diskurser kommer oftest til udtryk i befolkningen når emnet handler om
tvangsægteskaber og andre anderledes kulturelle normer i forhold til den danske kultur?

- Hvilken integrationsopfattelse vil man læne sig op ad?
Og:
- Kan man lave fælles politik på udlændingeområdet når man dybest set har forskellig opfattelse
af hvordan indvandrere skal integreres?
Kritisk diskursanalyse med kobling til integrationsopfattelse kan altså bruges til at analysere andet
end en Folketingsdebat. Og resultatet af en diskurs der kommer til udtryk står ikke bare alene ”i
luften” men bliver forklaret vha. social teori.

Kodeliste
Hovedgruppe:
Overordnede emne ved diskussion af lovforslag L208 er:
• Tvangsægteskaber og familiesammenføring
Herunder blev det diskuteret hvad lovforslaget gik ud på.
• Debattens oprindelse (Vestegnsborgmestre)
Undergruppe:
Diskussion om hvad forslagets hensigt er:
• Signalværdi
• Integration
• ”Et håndtag/åndehul”
• Lovforslag for stramt el. for slapt
Undergruppe:
Diverse diskussioner om forskellige emner ved evt. indførelse af lovforslaget:
• Kulturfænomen
• Diskrimination
• Menneskerettigheder
• Alternative forslag
• Bolig
• Taldiskussion
• Sociale goder
• Problematisering af ”bevis” på kærlighed