You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Vi har følt os meget alene<br />
Der er lang vej og en verden til forskel fra Afghanistan til Danmark. Selvom Nadia og Darmal<br />
Mukamil efterhånden er glade for at bo blandt danskerne, har de følt sig meget alene.<br />
Af: Lisa Merete Kristensen<br />
”Jeg savner min familie. Vi er vant til at leve i et samfund, hvor hele familien lever samlet, og <strong>her</strong><br />
er vi helt alene. Vi er fire mennesker, der kun har hinanden,” siger<br />
Nadia Mukamil konstaterende.<br />
Hun og Darmal kom til Danmark fra Afghanistan den 6. juni sidste år. Med sig havde de deres<br />
datter Mariam på fire og en lille ny på vej. Darmal er udstationeret for FN, og familien bor i en<br />
fremlejet lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Her skal de bo i halvandet år.<br />
”Nogle gange, når jeg bliver ensom, sætter jeg et videobånd hjemmefra på,” siger Nadia og<br />
smiler, som om hun selv synes, det er en lidt fjollet måde at gense sit hjemland på. Hun har været<br />
nødt til at sige sit job i en nødhjælpsorganisation op, selvom hun var meget glad for det. Nu går hun<br />
hjemme hele dagen, men håber på snart at kunne gøre brug af sin Mastergrad i Danmark.<br />
Det er lørdag eftermiddag, og Nadia går frem og tilbage mellem køkkenet og stuen for at sikre<br />
sig, at der er te, småkager og frugt nok på bordet. Hun er iført stribet kjole, perfekt makeup og det<br />
lange sorte hår er slået ud. Kjolen er fra H og M, som er blevet én af hendes yndlingsbutikker.<br />
Følte sig alene<br />
Darmal og Nadia er begge højtuddannede, og var velorienterede om livet i Europa, før de tog af<br />
sted. De er vant til at rejse og møde fremmede kulturer, men det har alligevel været en omvæltning<br />
at falde til i det danske samfund.<br />
”Vi er fra en asiatisk kultur, hvor menneskesyn og værdier – alting – er anderledes. Nu, hvor vi er<br />
i Danmark, står vi virkelig ansigt til ansigt med de forskelle,” mener Nadia; ”I starten følte vi os<br />
meget alene, og vidste ikke hvem vi skulle tale med.”<br />
Hun er bekymret for andre medfølgende ægtefæller, som ikke kan engelsk.<br />
”Darmal arbejder hele dagen. Det er mig, der tager børnene til lægen og har kontakt til<br />
børnehaven. Men hvad hvis jeg ikke kunne engelsk; hvordan skulle jeg så klare det?”<br />
Missede en scanning<br />
Og trods gode engelskkundskaber, er sproget den største forhindring.<br />
Da Familien Mukamil ankom til Danmark, var Nadia højgravid, og selvom Darmal kunne spørge<br />
sine kolleger på kontoret om hjælp til praktiske ting, var det ikke alt han følte, han kunne dele med<br />
kollegerne. Han ville ikke være til besvær, og især brevene fra hospitalet var svære at overskue.<br />
Familien var i tvivl om betalingen af lægebesøg, og derudover var alle indkaldelser til scanning og<br />
undersøgelser på dansk.<br />
”Vi missede et par scanninger, fordi vi ikke var klar over, at vi skulle møde op,” siger Darmal<br />
alvorligt. ”De er flinke til at hjælpe på mit arbejde, men der er jo meget travlt sådan et sted, og der<br />
er altså ikke tid til at oversætte alle mine breve.”<br />
De mener begge, at det ville være rart at lære dansk. Ofte kommer der en konvolut fra Mariams<br />
børnehave, eller en rudekuvert fra telefonfirmaet. Det gør dem utrygge, for de ved ikke, om det kan<br />
være noget alvorligt.<br />
Fjernsynet er tændt på Disney Channel og larmer en del, til Nadias store irritation.
”Hvad laver Anders?” spørger Mariam pludselig på dansk, mens hun peger mod den velkendte<br />
and på skærmen. Hun har gået i dansk børnehave i fire måneder nu og blander ind i mellem sit<br />
modersmål med dansk.<br />
”Jeg er så stolt af hende,” griner Nadia og krammer sin datter kærligt.<br />
”Jeg ville ønske, at jeg kunne tale med hende på dansk, så hun kunne øve sig <strong>her</strong>hjemme,” siger<br />
hun. Mariam skal starte i dansk skole til næste år.<br />
Hvad laver I dog i Danmark?<br />
Nadia og Darmal holder kontakt med familie og venner hjemmefra ved hjælp af internettet. Af og<br />
til kan dem derhjemme godt undre sig over, hvordan parret kan holde ud at bo i Danmark.<br />
”Nadia havde en karriere, I havde en Mercedes Benz, et flot hjem og hele jeres familie i<br />
nærheden. Hvad laver I dog i Danmark?” spørger de hende. Nadia griner lidt, for hun kan godt se,<br />
hvad de mener. Den fremlejede lejlighed med de gamle møbler virker langt fra det liv, de havde<br />
hjemme.<br />
Parret er dog glade for oplevelsen, selvom de klart svarer ja til spørgsmålet, om de kunne bruge<br />
mere hjælp.<br />
”Efter seks måneder, har vi fået det lidt nemmere, for man finder lige så stille ud af det. Vi ved<br />
da, hvor man kan købe ind, og vi kan finde hospitalet,” griner Nadia.