Brudstykker af - bedstedsogn.dk

Brudstykker af 

SOGNS HISTORIE 

Samlet, bearbejdet og udgivet af 

Henning Haugaard 

TILLÆG B TIL NR. 20 • DECEMBER 1994

260 

Indhold 

- Foreninger og sammenslutninger 261 

Forsidebilledet 

Sangforeningen i Bedsted på udflugt til Knappen ved Aabenraa omkring 

1940. 

På billedet ses fra venstre: Thomas Brodersen, Kristian Wilkens, Kirstine 

Jessen Hansen, Kirstine Wilkens, Margrethe Damm, Kjestine Marie 

Sørensen, Johanne Brodersen, Anne Nissen, Thilde Brodersen, Gudrun 

Bøje, Peter Bøje og Anne Løbner. 

Siddende fra venstre: dirigent og formand for foreningen, pastor Jørgen 

Høher, søster Marie Christine Andersen, Bitten Høher, Mathias Brodersen, 

Christian Nissen og Alfred Løbner. 

Billedet er lånt at Kristian Wilkens, Bedsted. 

Meddelelser 

Dette tillægshefte omhandler udelukkende de mange foreninger og 

sammenslutninger, der har eksisteret eller stadig eksisterer, og som på en 

eller anden måde har relationer til Bedsted sogn. Under arbejdet med dette 

emne dukkede der hele tiden "nye" foreninger op, således at nærværende 

hefte endte med i alt 141 numre fordelt på 46 sider. Skulle det alligevel vise 

sig, at en eller anden forening er blevet glemt, hører jeg gerne fra jer om 

den. 

I den digitale udgave er alle de mange foreninger logoer udeladt. 

Med venlig hilsen 

Henning Haugaard 

ISSN 1903 – 8828

261 

Foreninger og sammenslutninger 

I midten af 1800-tallet kom det såkaldte folkelige gennembrud, der var resultatet af en lang 

udvikling med rødder tilbage til landboreformernes tid og skoleloven af 1814. Kort efter opstod de 

første folkelige bevægelser med bl.a. krav om frihed, lighed og broderskab, og i forlængelse heraf 

opstod nationalitetsfølelsen. Det udmundede igen i oprettelsen af flere folkelige bevægelser, der 

dækkede stort set alle samfundets områder. 

Inden for landbruget vandt andelstanken frem i form af andelsmejerier og andelsslagterier, og på 

grund af Sønderjyllands indlemmelse i det tyske rige opstod især mange nationale bevægelser, 

såsom Sprogforeningen, Vælgerforeningen og Skoleforeningen. Disse overordnede foreninger 

skabte et tæt netværk af tillidsmænd og medlemmer ud over hele landsdelen. Også efter 1920 

opstod der fortsat nationale foreninger med bl.a. Det Unge Grænseværn og Danske Samfund, der 

også organiseredes i lokalforeninger. En forening som Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere 

var også et resultat af landsdelens specielle forhold. 

På de fleste andre områder ligner foreningsstrukturen i Sønderjylland det øvrige land. Der findes 

foreninger med politiske formål, kulturelle formål, økonomiske formål samt foreninger med 

fritidsaktiviteter som formål, som f. eks. idrætsforeningerne. 

Alle disse mange forskelligartede foreninger spiller endnu en væsentlig rolle i vor hverdag, og 

deres betydning som initiativtagere og igangsættere inden for såvel den private som den offentlige 

sektor har været og er særdeles stor. Ikke med urette kaldes Danmark også foreningernes land. 

Befolkningens store engagement i foreningslivet har været en væsentlig faktor for udviklingen af 

vort politiske system og dets måde at fungere på. 

Alle i den danske befolkning er stort set medlem af mindst en forening. Via dette 

foreningsarbejde lærte og lærer befolkningen de elementer, der er forudsætningen for det 

demokratiske system, såvel i lokalsamfundet som på landsplan. 

I de mange foreninger mødtes og mødes man ofte på tværs af sociale og økonomiske skel, 

hvilket også er medvirkende til en bredere forståelse for samfundets sammensætning. Bedsted sogn 

er her ingen undtagelse. Også her findes mange foreninger og af vidt forskellig karakter. Nogle 

foreninger er ophørt med at eksistere mens andre er af nyere dato. 

Nedenfor er gjort et forsøg på at nævne, så vidt det er muligt, alle de foreninger og 

sammenslutninger, nuværende som nedlagte, og som på en eller anden måde har en berøringsflade 

til Bedsted sogn. Alle foreninger omtales i korte træk med foreningsnavn, stiftelsesåret, 

formålsparagraf, enkelte vigtige historiske træk samt liste over foreningens formænd, så vidt 

oplysningerne haves. 

Foreningerne er nævnt i alfabetisk orden efter stikord: 

1. Afholdsforeningen 

Stiftet på landsplan i Vejle 17. april 1879. Var en frivillig sammenslutning af personer, der afstod 

fra at nyde spiritus, og som gennem agitation og ved forbud søgte at bekæmpe alkoholmisbrug.

262 

Afholdsforeninger blev almindelige i Danmark fra omkring 1840, og navnlig i Slesvig og Holsten 

blev der stiftet et stort antal mådeholdsforeninger, som de blev kaldt i begyndelsen 

Efter 1920 tog det umådeholdne drikken af, først og fremmest på grund af, at al spiritus blev pålagt 

store skatter. 

Der kendes ingen oplysninger om afholdsforeningen i Bedsted sogn. 

2. Biblioteksforeningen for Bedsted sogn 

Blev stiftet i årene omkring 1930 og igen nedlagt i 1950-erne, hvor bibliotekerne da overgik til 

kommunalt regi. 

Formænd: - Harald Lindberg Andersen -1942- 

- Edvin Larsen, Øster Terp -1947- 

3. Bedsted Le Boldklub. (B 1952) 

Stiftet 1952. Formål: At fremme fodboldsporten indenfor Bedsted sogn. Foreningen brød ud fra 

sognets ungdoms- og idrætsforening, da man ikke mente fodboldspillet blev værdsat højt nok. I 

1964 havde foreningen 16 medlemmer, der udgjorde et seniorhold. Samme år blev klubben atter 

sammenlagt med BUIF. (Foreningens protokol). 

Formænd: - Hans Stamp Enemark, Bedsted 1952-1954 

- Peter Brodersen, Bedsted 1954-1964 

4. Bedsted Lø Borgerforening 

I al almindelighed dannedes borgerforeningerne ofte ved sammenlægning af forskellige 

håndværkerforeninger eller lav. 

Borgerforeningen i Bedsted arbejdede bl.a. for gadernes pasning og udsmykning og ved juletid at 

opstille et juletræ med lys i, i anlægget overfor bageren. Pengene indkom bl.a. ved afholdelse af 

andespil. I 1948 bestod bestyrelsen af snedker Peter Bøje, postbud Hartvig Bahnsen, møller 

Hermann Hansen, landmand Anton Godbersen og arbejdsmand Simon Plüger (Jyske Tidende, dec. 

1948). Foreningen eksisterede endnu i 1962, men ellers vides der intet om denne. 

5. Bedsted Sogns Borgerforening 

Stiftet 22. sept. 1983. Formål: På bredest mulig basis at iværksætte aktiviteter og arrangementer af 

bade folkelig og kulturel art, som er med til at styrke og gavne sognefællesskabet. 

Borgerforeningens hovedopgave er med jævne mellemrum at arrangere byfester (p.t. hvert 2. år). 

Derfor benyttede foreningen også i starten navnet: Bedsted Byfestkomite, men det blev ændret i 

1990 for ikke at udsende ”forkerte” signaler. 

For tiden er 10 af sognets foreninger repræsenteret i Borgerforeningen. Da byens posthus i 1992 

blev nedlagt fik foreningen i stedet oprettet et postotek, det første af sin art i Danmark. Det har til 

huse på Bedsted skole og er en blanding af bibliotek og posthus. Af andre ting kan nævnes, at 

foreningen også i 1992 fik overdraget opsynet med genbrugspladsen på Sivkrovej og i 1994 

arrangerede den for første gang en hobby- og sysselmesse med stor succes i Bedsted skole. 

Formænd: - Frederik Birkler, Bedsted 1983-1992 

- Lejf Meyer, Bedsted 1992- 1997 

- Christian Christensen, Bedsted 1997- 

- Hanne Bøhnke 

- Pia Jensen

263 

6. Bedsted Frivillige Brandværn 

Stiftet 17. okt. 1947. De frivillige brandværn er et særligt sønderjysk begreb. Mandskabet er 

uniformeret og dets opgave - er på bedste vis at klare den lokale brandslukning. 

Løgumkloster kommune udgør i slukningsdistrikt med Løgumkloster Brandværn som hovedværn 

med Øster Højst - og Bedsted Brandværn som hjælpeværn. I alt 7 kommuner i det sydvestlige 

Sønderjylland er i fællesskab underlagt Tønder Slangecentral. 

I 1980 kunne Bedsted Brandværn indvi en helt ny og større Brandstation på Nørrevirke til 

erstatning for den gamle, der lå overfor kroen i Kirkegade. (Oplysninger fra Henning Andersen). 

Der kan læses mere om brandværnets historie i et senere hefte. 

Brandkaptajner: 

- Andreas Jensen, Bedsted 1947-1960 

- Thomas Iversen, Bedsted 1960-1963 

- Hans Stamp Enemark, Bedsted 1963-1972 

- Marcus Hansen, Bedsted 1972-1976 

- Hans Enemark, Bedsted 1976-1979 

- Johan Enemark, Bedsted 1979-1984 

- Hans Ejner Hansen, Bedsted 1984-1989 

- Henning Andersen, Bedsted 1989-1999 

- Jens Christian Møller 1999-2002 

- Lasse Kosenaa 2002-2003 

- Hans Sørensen 2003-2006 

- Bent Thomsen 2006- 

7. Forenede Danske Brugsforeninger (DFB) 

Super Brugsen i Løgumkloster. Oprettet på initiativ af Jørgen A. Nissen i 1959. Den første danske 

brugsforening blev oprettet i Thisted i 1866. I dag findes der landet over i alt 953 medlemsbutikker, 

heriblandt Super Brugsen i Løgumkloster, der har til huse i Østergade 25. Super Brugsen blev 

udvidet i 1994, hvorefter den så fik et butiksareal på 1035 m². Samtidigt nævnes det at forretningen 

har 26 ansatte med Arne Lindskov Andersen som butiksleder. (oplysninger fra Peter Gasberg). 

Formænd: - Jørgen A. Nissen, Løgumkloster 1959-1981 

- Peter Gasberg, Bedsted 1981-1986 

- Knud Koudahl, Løgumkloster 1986-1994 

- Jørgen Jørgensen, Løgumkloster 1994- 

8. Bedsted Børnekreds 

Stiftet 8. nov. 1976 på initiativ af Stinne Paulsen og Dorit Christensen, Bedsted. Formål: Et 

kirkeligt arbejde, der bygger videre på det fundament børnene har fået i dåben. Derudover, at skabe 

forståelse for, at også børn kan hjælpe andre børn (Ydre Mission), både med praktisk hjælp samt 

med at fortælle budskabet om Jesus videre. 

Børnekredsen blev i fællesskab fra starten ledet af Stinne Paulsen, Dorit Christensen, Birthe 

Overgaard, Inge Gormsen, Anny Christensen, Karen Margrethe Bjerregaard, Gerda Jensen og 

Cathrine Jensen. Møderne holdtes rundt om i hjemmene, men siden oprettelsen af ”Kik Ind” i 1988 

er de nu henlagt hertil under ledelse af yngre kræfter. Kredsen af børn er ret konstant: 20-30, og 

som samles en gang om ugen. (Oplysninger fra Birthe Overgaard og Dorit Christensen).

264 

9. Danmarks Samfundet 

Stiftet 1908. Formål: At styrke og ved lige holde det danske fædrelandssind, baseret på upolitisk 

grundlag og med Dannebrog som det centrale og nationale symbol. 

Det er en landsdækkende organisation med lokalafdelinger over hele landet. Lokalafdelingen består 

af Tinglev, Skærbæk og Løgumkloster kommuner. Sønderjylland udgør 5 lokalafdelinger. 

økonomien klares først og fremmest af den årlige landsindsamling den 15. juni, der siden starten 

blev kaldt Valdemarsdagen, hvor der sælges små flag. Tilladelsen hertil blev givet af kong Christian 

10. i 1912. De indkomne midler bruges fortrinsvis til anskaffelse af faner og flag, som skænkes til 

foreninger og organisationer efter forudgående ansøgning. Der uddeles gennemsnitligt 6 flag og 

faner om året. En fane koster eksempelvis 4500 kr. 

Det ældste danske flag var ravnebanneret, en rød dug med Odins ravn broderet i sort, kaldt 

Danebroge, dvs. danernes mærke. Efter kristendommens indførelse måtte ravnen vige for det 

kristne korssymbol, og Dannebrog med det hvide kors på rød bund blev sandsynligvis i 

korsfarertiden brugt i forbindelse med forsøg på at kristne det hedenske Estland (Jvf. sagnet om 

Dannebrog). 

Omkring 1375 ses Dannebrog afbildet for første gang, og blev da betegnet som kongen af 

Danmarks flag. ("Sådan bør man bruge Dannebrog" samt oplysninger fra Peter Madsen). 

Formand: - Peter Madsen, Løgumkloster 1965- 

10. De Sønderjyske Danske Samfund 

Lokalafdeling for Bedsted sogn stiftet 18. okt. 1933. Formål: At arrangere nationale 

sammenkomster såsom afstemningsfester, genforeningsfester, kongens fødselsdag, samt afholdelse 

af foredragsaftener med hovedsagelig nationale emner. Foreningen blev organiseret sogns vis i 

lokalforeninger. Ved starten var der 32 lokalafdelinger. I 1942 var samtlige sogne i Sønderjylland 

organiseret med i alt 80.000 medlemmer. 

Den 15. juni 1935 holdt foreningen i Bedsted fx en genforeningsfest på mødepladsen i Tannenhof 

Skov. Af hensyn til skovens vildt bedes deltagerne alene holde sig til vejen dertil, beder forpagter 

Fritz Ulrich. Foreningen i Bedsted sogn blev nedlagt i 1947. (Jyske Tidende, den 12. juni 1935 samt 

oplysninger fra Iver Gubi). 

Formænd: - Jens Møller, Mårbæk 1933- 

- Iver Gubi, Bedsted -1943- 

- Otto Junker, Bedsted Bjerg -1947 

11. Foreningen af Danske i Bedsted Sogn 

Stiftet 27. maj 1937. Formål med forsamlingshuset: At tjene som samlingssted for oplysende, 

kristelige, folkelige og selskabelige sammenkomster. 

Foreningen holder til i, og driver Bedsted sogns Forsamlingshus. I 1979 havde foreningen 250-300 

medlemmer. Se mere om forsamlingshuset side 302-306. (Foreningsarkiver Acc 95 1936-69: 2 

protokoller. Landsarkivet). 

Formænd: - Christian Andersen. Mårbæk 1937-1957 

- Hans Skou, Øster Terp 1957-1958 

- Gunnar Junker, Visbjerg 1958-1961 

- Peter Jensen, Øster Terp 1961-1966 

- Hans Skou (junior), Øster Terp 1966-1976 

- Peter Brodersen, Bedsted 1976-1987 

- Peter Nielsen, Gravlund 1987-1991

265 

- Anders Schmidt, Øster Terp 1991- 

12. Midtsønderjyllands Elektricitetsforsyning. (MSE) 

Stiftet på Agerskov Kro 22. jan. 1920, hvor 58 interessenter, der repræsenterede forskellige 

midtsønderjyske områder, var mødt op. 

Området blev elektricifiseret i 1925. Området strækker sig fra Askov i nord til Bedsted sogn og 

Korup i syd. Repræsentantskabet består af brugere fra de forskellige distrikter, som området er 

opdelt i. Bedsted sogn udgør distrikterne med numrene 80, 84 og 85. 

Elektricitetsselskabet har hovedsæde i Agerskov, Præstegårdsvej 9. (H. P. Jensen: "Da MSE blev 

til". 1985). 

Formænd: - Martin Refslund Poulsen, Bovlund 1920-1922 

- Jørgen Gram, Gabøl 1922- 

- H. Kronborg Nielsen, Rødekro -1985- 

- Erik Bastrup Olsen -1993- 

Transformatorstationen i Mårbæk ved Hellevadvej. Foto: H. Haugaard, juni 1992. 

13. Kloster Kvadrillen 

Folkedanseforening med hjemsted i Løgumkloster. Stiftet 9. nov. 1960. Formål: At styrke 

folkedans, og arbejde for dens udbredelse og kendskab til den. (Oplysninger fra Peter Mortensen). 

Formænd: - Hans Erik Hansen, Løgumkloster 1960-1968 

- Lassen Hansen, Nr. Hede 1968-1970 

- Hans Jørgen Hansen, Visbjerg 1970-1972 

- Hans Erik Hansen (2. gang) 1972-1978 

- Aage Andresen, Løgumkloster 1978-1980 

- Svend Aage Nissen, Løjtved 1980-1981 

- Jonny Brink, Løgumgårde 1981-1982 

- Eigil Hansen, Løgumgårde 1982-1986 

- Heinrich Edlefsen, Visby 1986-1989 

- Peter Mortensen, Løgumbjerg 1989-

266 

14. Foredragsforening for Agerskov m. fl. sogne 

Stiftet 1889. I oktober 1893 havde foreningen 270 medlemmer, hvoraf nogle stykker var fra 

Bedsted sogn. (Hans Schultz Hansen: ”Det Nordslesvigske Landbrug og Den Danske Bevægelse, 

1880-1914”. 1985). 

15. De Danske Forsvarsbrødre. (D.F.B.) 

Stiftet i Tønder 18. jan. 1921. Formål: At værne og forsvare alt, hvad vi som danskere sætter højt, 

og at DFB knytte medlemmerne sammen i kammeratlig samvær. 

De Danske Forsvarsbrødre er en slags efterkommere af den organisation, der tidligere blev kaldt 

"Våbenbrødrene", og som deltog i de Slesvigske Krige. Forsvarsbrødrene, derimod, kunne optage 

alle danske mænd, som har aftjent deres værnepligt. I 1980 blev vedtægterne ændret således, at også 

kvinder nu kunne optages som medlemmer. 

Den 6. nov. 1927 stiftedes en lokalforening i Løgumkloster. I hele Tønderkredsen, hvortil både 

Bredebro og Løgumkloster hører, var der i 1992 i alt 575 medlemmer. 

Formænd: - Jørgen Andersen, Skovgård -1982 

- Henning Hansen, Løgumkloster 1982- 

16. Deutsche Frauenverein für Gemeinde Bedstedt 

Stiftet i september 1930. Den første bestyrelse i 1930 bestod af Mette Cathrine Schmidt, Øster Terp, 

Marie Johansen, Arndrup, Meta Paulsen, Gravlund og Justine Hermann, Bedsted Mark (Jyske 

Tidende, den 8. sept. 1930). Foreningen er for længst ophørt. 

Formand: - Mette Cathrine Schmidt, Øster Terp 1930- 

17. Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl 

Stiftet 1922 som en lokalforening for Tønderkredsen. Formal: At udbrede interessen for racefjerkræ 

ved afholdelse af udstillinger og kåringsskuer. Foreningen har ca. 50 medlemmer, hvoraf enkelte er 

fra Bedsted sogn. I nov. 1993 blev der afholdt en stor udstilling i skolehallen i Løgumkloster, hvor 

bl.a. Steen Gubi, Bedsted tog en præmie hjem for bedste trio-gæs af racen Toulouse. 

Formænd: - Ejgil Hårby, Tønder -1978 

- Hans W. Petersen, Vennemose 1978-1981 

- Ib Toft, Tønder 1981-1991 

- Jan Lauridsen, Løgumkloster 1991- 

18. Jysk Andels Foderstofforretning. (JAF) 

En organisation, der blev oprettet i Danmark i 1898. Først omkring 1947 stiftedes en lokalafdeling i 

Bedsted. 

Lokalafdelingen stod for indkøb af korn og foderstof, og hvor korn- og foderstofforretningen J. B. 

Møller i Bedsted fungerede som uddeler. Ikke alene husdyrenes antal, men også deres kvalitet 

højnedes med roedyrkningens indførelse omkring århundredskiftet. Desuden bidrog også andre 

importerede foderstoffer til en hurtigere og kraftigere vækst hos dyrene, såsom rabs-, bomulds- og 

hørfrø samt palme og kokos. JAF blev nedlagt omkring 1965. (Oplysninger fra Egon Møller og 

Hans Jessen Hansen). 

Formænd: - Mads Rostgaard Ewald, Bedsted c1947- 

- Hans Jessen Hansen, Bedsted -1965

267 

19. Bovlund Frimenighed 

Oprettedes 1879. Menigheden udsprang af en grundtvigsk præget kreds omkring bonden Bunde 

Refslund (1828-1895), der som ung havde været elev på Rødding Højskole. Til kredsen hørte også 

den unge lærer L. B. Poulsen (1840-1919), Rangstrup, der blev fordrevet efter 1864. Han købte 

derefter en mindre ejendom i Bovlund, hvor han indrettede den første kirkesal. I 1890 bestod 

menigheden af 68 familier. I 1896 opførtes kirken på Bovlundbjerg, men på grund af de tyske 

myndigheders chikane blev kirken først taget i brug i år 1900. ("Bovlund Frimenighed 1879-1979" 

og Poul Nedergaard: ”Om Bovlund Frimenighed”, artikel i ”Ribe Stift”, bind 9B. 1972. Side 997- 

1006, Sjd. Mdrskr. 1998, side 302-08). 

Præster ved kirken: 

- L. B. Poulsen 1879-1919 

- N. A. Jensen 1919-1922 

- Marius Olsen 1922-1951 

- Claus H. Wulff 1951-1971 

- K. J. Bønløkke 1971- 

- Kjeld Kristensen 

- Erling Pallesen 

- Brit Haarløv 1987-1992 

- Steen Kaalø 1992- 

Formænd: - Nis Hansen Refslund, Bovlund 1919-1922 

- Peter Madsen, Roost 1922-1927 

- Ingemann Fredslund, Branderup 1928-1940 

- Laurids Lautrup, Vellerup 1940-1966 

- Troels Refslund Poulsen, Bovlund 1966-1971 

- Poul Holmgaard Jensen, Løbækgård 1971-1974 

- Laust Henrik Jessen, Langelund 1974-1980 

- Hans Skou, Øster Terp 1980-1989 

- Kaj Hansen, Agerskov 1989-1992 

- Mogens Andersen 1992- 

20. Den Tyske Frimenighed 

Stiftet 1925. Menigheden var fra starten på 82 medlemmer. Der afholdtes årligt 6 gudstjenester i 

Bedsted kirke ved tyske præster. Disse havde bopæl i Løgumkloster. I 1974 ophævedes 

frimenigheden. Forhistorie: I 1894 indførtes 5 årlige gudstjenester på tysk. i 1911 udvidedes antallet 

til 12 af den daværende sognepræst i Bedsted, Nicolaj C. Nielsen. De tyske gudstjenester afholdtes 

om eftermiddagen. Ved disse deltog 20-30 personer, i sammenligning med den danske kirkegang, 

hvor der deltog mellem 150-180 personer. 

Ved den samme undersøgelse blev der oplyst, at der i Bedsted sogn fandtes 4 familier, der 

overhovedet ikke forstod dansk. (Sønderjysk Årbog 1913-14, side 194-95 og "Schriften des 

Heimatkundlichen Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig". 1973). 

Præster for den tyske menighed: 

- Harald Boyens 1925-1934 

- Hans N. Ravn 1934-1945 

- Hans Egon Petersen 1948-1956 

- Lorenz Petersen (hjælpepræst) 1956-1957 

- P. P. Bollmann (hjælpepræst) 1957-1959 

- Ove M. Schmidt 1959-1967 

- Gerhard S. Schmidt 1967-1974

268 

21. Løgumklosteregnens Friskole 

Startet 1988. Skolen er beliggende i Løgumkloster, Markledgade 18. Birthe Bundgaard er skolens 

leder. 

22. Bedsted Lø Andelsfryseri 

Stiftet 8. juni 1951. Hos entreprenør Ingvard Abild i Haderslev købtes et Brdr. Gram frostboksanlæg 

med 24 bokse a 180 liter samt 2 lynfrysere, komplet med automatisk kølemaskine med 

påbygget elmotor for 3 x 380 volt vekselstrøm incl, nødvendig automatik på ventiltavle, nødvendige 

forbindelsesrør mellem boksanlæg og kølemaskine, incl, en ny bygning i røde sten med elektrisk 

installation, alt leveret på plads, monteret og igangsat, ekskl., tilslutning til elværket for en samlet 

pris af 25.440,00 kr. 

Frysehuset blev klar til brug I. august 1951 og selve grunden på 112 m², beliggende ved 

Lundbyesvej blev købt af gartner Anton Wind for en pris af 50 kr. 

Ved starten havde andels fryseriet 35 medlemmer. I 1988 blev fryseren lukket på grund af 

nedslidning på isoleringen, som ville betyde øget elforbrug. Samtidigt havde de fleste medlemmer 

da også selv en fryser derhjemme. Fryseriets formue blev ved, lukningen overdraget 

Borgerforeningen til anvendelse til julebelysning. (Foreningens protokol samt oplysninger fra Hans 

Toft og Kirsten Hansen). 

Formænd: - Iver Gubi, Bedsted 1951-1953 

- Jacob Schulz, Bedsted 1953-1965 

- Iver Gubi, Bedsted 1965-1969 

- Hans Toft, Bedsted 1969-1988 

Andelsfryseren på Lundbyesvej. Foto: H. Haugaard, marts 1990. 

23. Marskens Fugleforening 

Stiftet 4. feb. 1974. Formål: At fremme interessen for stuefugle, samt at udbrede kendskab til deres 

rette pleje og pasning, således at fuglenes ydre kår bliver bedst mulige – til glæde og gavn for begge 

parter. 

Foreningen havde i 1994 omkring 60 medlemmer, hvoraf enkelte er fra Bedsted sogn. 

Formænd: - Anthoni Petersen, Løgumkloster 1974-

269 

- Niels Jørgen Probst, Ballum - 

- Niels Thomsen, Døstrup -1986 

- Hans Erik Hansen, Tønder 1986- 

24. Fremskridtpartiet. Lokalforening for Løgumkloster kreds 

Stiftet 1973. 

Formænd: - Thomas Schmidt, Tornskov - 

- Carsten Tygesen, Løgumkloster 

- John Petersen, Løgumkloster 

- Hans Herbert Beck, Bedsted 

25. Gedeavlsforeningen for Hellevad og Bedsted sogne 

Stiftet 19. juni 1930 i Bedsted Kro. Ved starten var der 15 medlemmer. Foreningen konstituerede 

sig med en bestyrelse, bestående af banevagt H. P. Andersen, Bedsted som formand, kirketjener 

Lorenz Knudsen, Bedsted som kasserer og banevagt Martin Christiansen, Hellevad som sekretær. 

(Jyske Tidende, 21. juni 1930). Foreningen er for længst ophørt. 

Formand: - H. P. Andersen, Bedsted 1930- 

26. Grænseforeningen 

Stiftet 2. nov. 1920 som en landsomfattende organisation med rødder tilbage til 1879. Formål: At 

virke til støtte for danske interesser i grænselandet, og især syd for grænsen. 

I 1930 oprettedes i Bedsted sogn en lokalafdeling med lærer Edvin Larsen, Øster Terp som 

tillidsmand. I 1987 var der på landsplan 160 lokalforeninger, der skaffer penge via lotterispil samt 

ved salg af mærker på Dybbøldagen. Medlemstallet i Danmark var i 1993 på 45.000. 

Landsformænd: 

- Frederik V. Kruse 1920-1922 

- Hjalmar Ulrich 1922-1926 

- H. P. Hansen 1926-1942 

- Holger Andersen 1943-1961 

- Frederik Heick 1961-1966 

- Erik Havnstrup Clemmensen 1966-1972 

- Arne Fog Pedersen 1972-1976 

- E. Friehling 1976-1984 

- H. P. Clausen 1984-1986 

- Viggo Witt-Hansen 1986-1993 

- Jørn Buch 1993-1994 

- Bent A. Koch 1994-2000 

-Torben Reichendorff 2000-2005 

- Finn Slumstrup 2005- 

27. Det Unge Grænseværn (DUG) 

Stiftet 26. sept. 1933 på initiativ af lærer i Haderslev, Peter Marcussen. Formål: At styrke og 

fremme danskheden i grænselandet, og ved et kultur- og grænsepolitisk oplysningsarbejde. At 

fremme forståelsen for grænsesagens betydning, samt at fremme samarbejdet mellem nordisk 

ungdom. 

Ved 2. verdenskrigs udbrud i 1939 talte foreningen 30.000 medlemmer, fordelt i lokale foreninger 

landet over. Især i Sønderjylland udførte DUG en mangesidet indsats med foredrag, 

idrætsarrangementer, oprettelse af vandrehjem, husflidskurser m. m.

270 

Formænd: - Peter Marcussen, Haderslev 1933-1950 

- Kai Lænkholm, København 1950-1953 

- Svend A. Hellesen, Sønderborg 1953- 

28. Dansk Andels Gødningsforretning (DAG) 

Blev oprettet i Danmark i 1901. Cirka i 1937 oprettedes i Bedsted en lokal indkøbsforening med 

korn- og foderstoffirmaet J. B. Møller, Bedsted som uddeler. 

Som medlem af foreningen kunne man få dividende, mens andre ikkemedlemmer kunne købe af J. 

B. Møllers andel. Lokalforeningen ophørte omkring 1975 for i stedet i indgå i Dansk Landbrugs 

Grovvareselskab. 

Formænd: - Iver Gubi, Bedsted 1937-1962 

- Willy Beckmann, Korup 1962-1975 

29. 4 H for Løgumkloster Kommune 

Stiftet 1978 som en forening for børn og unge i kommunen. De fire H’er står for Hoved, Hånd, 

Hjerte og Helbred. Formål: At give kommunens børn og unge naturoplevelser, fx ved pasning af en 

fælleshave, dyrepasning og madlavning. En gang om året afholder foreningen i Løgumkloster et 

børnedyrskue. Der er p.t. ca. 60 medlemmer. (Oplysninger fra Marianne Christiansen, 

Løgumkloster). 

Formænd: - Anne Marie Olesen, Visbjerg 1978- 

- Karen Brodersen, Ellum - 

- Jenny Madsen, Søvang -1992 

- Bjarne Mols, Løgumkloster 1992-1993 

- Birgit Ipsen, Løgumkloster 1993-1994 

30. Løgumkloster Handels- og Håndværkerforening 

Stiftet 1966 som en sammenslutning af de to daværende Løgumkloster Håndværkerforening (stiftet 

28. sept. 1872) og Løgumkloster Handelsforening (stiftet 17. marts 1927). 

Efter kommunesammenlægningen ændredes vedtægterne i 1972 således, at foreningens formål fik 

et bredere sigte. Formål: At. varetage medlemmernes interesser, at virke til fremme for næringslivet 

i byen og at vise aktiv interesse for byens trivsel. Det gøres bl. a. ved at arrangere udstillinger, lave 

udsmykninger til gavn for byen, samt at udarbejde turistbrochurer. 

Som medlemmer kan optages personer, virksomheder og institutioner, der er bosiddende i 

kommunen. I 1991 var medlemstallet på 110. (Handel og håndværk gennem tiderne, en artikel i 

trykt katalog om Kloster Messen i okt. 1973). 

Formænd: - Flemming Hansen, Løgumkloster -1983 

- Günther Brag, Løgumkloster 1983- 

- Jacob Sørensen, Løgumkloster -1990 

- Ronald Larsen, Løgumkloster 1990-1994 

- Freddy Møller, Løgumkloster 1994- 

31. Vestslesvigs Havekreds 

Stiftet ca. 1948. Formål: At fremme interessen, forståelsen og mulighederne for en alsidig 

udnyttelse og brug af jorden omkring vore boliger, og således, at den kan blive til gavn og glæde for 

så mange som muligt. (Oplysninger fra Bent Maybom). 

Formænd: - Claus Clausen, Brede -1955 

- Henrik Petersen, Emmerlev 1955-1957

271 

- Ellen Møller, Vollum 1957-1964 

- Karoline Sørensen, Vollum 1964-1974 

- Olivia Gottlieb, Løgumkloster 1974-1980 

- Bent Maybom, Løgumkloster 1980- 

32. Hesteforsikringsforeningen for troende hesteejere 

Stiftet efter 1920 som en landsdelsforening. I Bedsted sogn virkede til stadighed to landmænd ad 

gangen som syns- og vurderingsmænd for foreningen. To gange om året tog de rundt til 

medlemmerne for at vurdere deres heste og føl til handelspris i tilfælde af. død. Vurderingsmænd 

var bl.a. Martin Kümmel, Mathias Knudsen, Johannes Hansen og Christian Nissen. (Oplysninger 

fra August Knudsen, Bedsted). Foreningen er for længst ophørt. 

Formænd: - Jørgen Brodersen, Søderup -1930- 

- Jens Mailand, Kassø -1940- 

Den ovennævnte forening eller muligvis en anden tilsvarende lokal hesteforsikringsforening indgik 

senere i De Samvirkende Husmandsforeningers Hesteforsikring. 

33. Historisk Samfund for Sønderjylland 

Stiftet 19. dec. 1922. Formål: At vække og nære interessen for sønderjysk historie ved udgivelse af 

Sønderjyske Årbøger, - ved indsamling af historiske optegnelser, og ved at foranledige afholdt 

foredrag med fortrinsvis historiske emner. 

Foreningen var på en måde en fortsættelse af det arbejde, der i 1889 blev påbegyndt med udgivelsen 

af Sønderjyske Årbøger. I nær tilknytning hertil har man siden 1924 også udgivet Sønderjysk 

Månedsskrift. 

Formænd: - H. P. Hanssen, Aabenraa 1922-1936 

- H. Lausten Thomsen 1936- 

- Peter Kr. Iversen, Aabenraa 1956- 

- Troels Fink, Flensborg -1970- 

- Poul Andersen, Gråsten -1986 

- Hans H. Worsøe, Aabenraa 1986-1993 

- Lars N. Henningsen, Flensborg 1993- 

34. Historisk Forening for Løgumkloster Kommune 

Stiftet 22. nov. 1972. Formål: At skabe, opmuntre og nære interessen for kommunens historie, samt 

at samle, bevare og registrere alt hvad der findes af historisk materiale om egnen og dens beboere. 

Foreningen råder over et lokalhistorisk arkiv, der i starten havde til huse på rådhuset, siden i et 

kælderrum på kommuneskolen. Arkivets daglige leder er Frede Gotthardsen. 

I nær samarbejde med foreningen drives Holmen, Østergade 13, der er en ældre ejendom, som i dag 

er indrettet som kunstmuseum med permanente og skiftende udstillinger, især med lokalhistoriske 

og klosterhistoriske emner samt moderne nordisk kirkekunst og kirkearkitektur. 

Formænd: - Frede Gotthardsen, Løgumkloster 1972-1985 

- Peter Madsen, Løgumkloster 1985- 

35. Hjemmeværnsforeningen for Tønder og omegn 

Stiftet 1. apr. 1949. Formål: At fortsætte frihedsbevægelsens arbejde med at styrke den danske 

befolknings vilje og evne til forsvar af landet og af folkets demokratiske rettigheder, samt at sikre 

Danmarks beredskab i NATO-alliancen.

272 

Forhistorie: Den 30. nov. l934.stiftedes Den Frivillige Luftmeldertjeneste som en lokalafdeling for 

Tønder politikreds. Formål: At bidrage til at beskytte civilbefolkningen mod angreb fra luften i 

tilfælde af krig, ved at observere og melde om fly. 

Efter hjemmeværnets oprettelse i 1949 kom det derfor senere til en sammensmeltning og ved 

reorganiseringen kom luftmelderkorpset og flyverstationskorpset til at udgøre en del af flyverhjemmeværnet, 

der sammen med hær- og marinehjemmeværnet udgør en del af Danmarks 

totalforsvar. 

I Løgumkloster området, der udgør en særskilt eskadrille, er medlemmerne især engageret i 

luftmelderkorpset, hvor man fra udkigsposten på Vongshøj observerer og rapporterer om 

overflyvende maskiner. Tidligere var der også udkigstårne både i Mårbæk og i Øster Terp. For tiden 

er der ca. 15 medlemmer fra Bedsted området med Jens Peter Schrøder, Øster Terp som 

sektionsleder. 

Eskadrilleleder: 

- Børge Johnsen, Løgumkloster -1991- 

36. Sønderjyske Hjælpefond 

Oprettet i 1924 på initiativ af folketingsmand I. P. Nielsen, som en social hjælpeorganisation. 

I 1938 stiftedes Ingrid Indsamlingen med oprettelsen af Kronprinsesse Ingrids Feriehjem i 

Bøgebjerg på Nordfyn og Blåvand, hvor sønderjyske skolebørn mindst en gang i deres skoletid 

kunne få et ferieophold. Der eksisterede et vist samarbejde mellem Tønder, Hostrup og Bedsted, og 

hvor der i mange år blev udgivet trykte årsberetninger. I 1964 stoppede hjælpefonden, dog uden at 

blive nedlagt. (Private forenings- og institutionsarkiver nr. 178 på Landsarkivet i Aabenraa). 

Formænd: - I. P. Nielsen 1924-1952 

- Frede Nielsen 1952-1954 

- Peter Gorrsen, Alnor 1954-1964 

37. Husflidsskole for Øster Terp og Omegn 

Stiftet efter 1920 og syslerne foregik i skolen i Øster Terp. Efter en vinters arbejde var der 

afslutningsvis udstilling på skolen. I 1931-32 deltog 20 børn og 12 voksne i husflidsskolen. Samme 

år søgte skolen om støtte hos Det Unge Grænseværn. De bevilgede værktøj og redskaber til en 

værdi af 200 kr., som blev leveret af firmaet A. Lervad i Askov (Jydske Tidende). 

Da forsamlingshuset i 1937 blev opført blev der samtidigt på loftet indrettet en sløjdsal med 

høvlbænke og diverse værktøjsredskaber. Husflidsskolen blev nedlagt hen imod 1960. 

38. Bedsted Husholdningsforening 

Stiftet 16. feb. 1945. Ved starten var der 35 medlemmer, der hver betalte 2 kr. i årlig kontingent. I 

dag er der ca. 80 medlemmer. Af aktiviteter i husmoderforeningen kan nævnes: Virksomhedsbesøg, 

foredrag, demonstrationer, Børne- og motionsgymnastik, kniplingskurser m. v. 

I 1985 fik foreningen i forbindelse med 40 års jubilæet overrakt en dirigentklokke fra den opløste 

Husmandsforening (Notits i Jyske Vestkysten). 

Bedsted Husholdningsforening er en ud af i alt ni foreninger, der samarbejder og er derfor 

medlemmer af Aabenraa Egnens Husholdningsforening. 

Historie: Forløberen for de mange lokale husholdningsforeninger i Sønderjylland var Den 

Nordslesvigske Kvindeforening, der blev stiftet i 1907. (Oplysninger fra Eli Petersen). 

Formænd: - Agnes Junker, Bedsted Bjerg 1945-1949 

- Anne Skou, Øster Terp 1949-1955

273 

- Inge Jørgensen, Frifelt 1955-1970 

- Line Pedersen, Gravlund 1970-1980 

- Andrea Jepsen, Arndrup 1980-1986 

- Eva Abrahamsen, Bedsted Bjerg 1986-1988 

- Hanne Brodersen, Mårbæk 1988-1992 

- Eli Petersen, Bedsted 1992 

39. Bedsted Sogns Husmandsforening 

Stiftet 1929. Formål: At arbejde for medlemmernes faglige og økonomiske interesser samt det 

kulturelle. Foreningen var upolitisk og i mange år afholdtes bl.a. en juletræsfest i forsamlingshuset. 

I 1935 havde foreningen 39 medlemmer. I de første år gik bestyrelsen to gange af i utide på grund 

af uoverensstemmelser, bl.a. fordi, lærer Rasmus Kaae, Bedsted blandede sig i foreningsarbejdet. 

Husmandsforeningen blev nedlagt 19. jan. 1972, hvorefter den indgik i Løgumkloster og Omegns 

Husmandsforening. (Oplysninger fra Anders Schmidt). 

40. Løgumkloster og Omegns Husmandsforening 

Stiftet i 1920-erne. I 1972 blev foreningen udvidet med den nedlagte Husmandsforening i Bedsted, 

og da, ligeledes Ellum Husmandsforening i 1980 blev nedlagt og indgik i Løgumkloster og Omegns 

Husmandsforening omfattede den herefter hele kommunen. 

I 1985 havde foreningen 175 medlemmer. (Oplysninger fra Anders Schmidt). 

Formænd: - Thomas Eichner, Nørre Løgum -1973 

- Peter Petersen, Ellum 1973-1978 

- Anders Schmidt, Øster Terp 1978-1994 

- Svend Rasmussen, Løgumkloster 1994- 

41. Bedsted Sogns Idrætsforening 

Stiftet i de første år efter århundredskiftet. Formålet var at dyrke idræt og at arrangere kampe i 

fodbold med de omkringliggende klubber. I 1941 blev foreningen sammenlagt med Bedsted 

Ungdomsforening. Se denne. 

Formænd: - Johannes Møller, Øster Terp -1909- 

- Peter Thorndahl, Øster Terp -1941 

Historie: Den 15. nov. 1903 stiftedes Nordslesvigsk Idrætsforening, der efter genforeningen 

ændrede navn til Sønderjysk Idrætsforening. Denne bestod i 1942 af i alt 190 lokalforeninger med i 

alt 16.276 idrætsudøvere. 

Sønderjysk Idrætsforening var igen inddelt i amtsforeninger. I den henseende har Bedsted Sogns 

Idrætsforening som sådan altid hørt med til Tønder Amts 

Idrætsforening, i dag ændret til Tønderegnens Idrætsforening. 

På landsplan blev pr. 31. oktober 1992 gymnasterne i De danske Gymnastikforeninger og de øvrige 

idrætsudøvere i De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger sammenlagt til De Danske 

Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) med DGI - Sønderjylland som en underafdeling. 

42. Bedsted Sogns Ungdoms- og Idrætsforening (BUIF) 

Stiftet 21. juni 1941. Formål: At fremme det nationale og kulturelle arbejde ved afholdelse af 

foredrag og deslige, samt at fremme arbejdet med al idræt.

Foreningen har tre underafdelinger. En fodboldafdeling, en håndboldafdeling samt en 

kulturafdeling. I 1979 havde foreningen ca. 400 medlemmer og var hermed sognets største. 

Læs i øvrigt mere om Ungdoms- og Idrætsforeningens historie side 704-17. 

274 

43. Løgum Idrætsforening (LIF) 

Stiftet 10. jan. 1968 som en fælles idrætsforening for 5 tidligere gymnastik- og idrætsforeninger i og 

omkring Løgumkloster: Bl.a. Løgumkloster Gymnastikforening, Ellum Idrætsforening, Nr. Løgum 

Idrætsforening og Bjerndrup Idrætsforening. Samarbejdet kom først og fremmest i stand i 

forbindelse med Klosterhallens opførelse samme år. 

LIF har følgende underafdelinger: Håndbold, fodbold, badminton og tennis. 

I 1989 blev der mellem LIF og BUIF startet et samarbejde i håndbold under navnet Bedsted-Løgum 

(B b 89). Styringsgruppen, der leder denne afdeling, er for nylig blevet udvidet til også at omfatte 

TSV. Samarbejdet i B L 89 gælder herre og damer senior, dame ynglinge samt nogle ungdomshold. 

(Oplysninger fra Henning Gad). 

Formænd: - Hans Jacob Jacobsen, Løgumkloster - 

- Jørn Outzen, Ellum - 

- Jørgen Thomsen, Løgumkloster - 

- Søren Krog, Flesborg. -1992 

- Henning Gad, Alslev Kro 1992- 

44. Turn- und Spielverein, Lügumkloster (TSV) 

Stiftet 1927. En tysk idrætsforening med bopæl i Løgumkloster, med enkelte medlemmer fra 

Bedsted sogn. Foreningen er på topplan i håndbold med i et samarbejde sammen med LIF og BUIF. 

(Oplysninger fra Connie M. Thaysen. 

Formænd: - Heinrich Gebhardt 1948-1952 

- Cornelius Tæstensen 1952-1966 

- Christian Marquardsen 1966-1970 

- Bernd Jessen 1970-1980 

- Christian Marquardsen 1980-1987 

- Franz Holdt, Koldkåd 1987-1991 

- Connie N. Thaysen, Vester Terp 1991- 

45. Indre Missions Samfund i Bedsted sogn 

Stiftet 26. sept. 1903. Formål: At hjælpe med til Guds Riges udbredelse og til styrkelse af det 

kristne fællesskab. 

Samfundets tilholdssted er i missionshuset, Sivkrovej i Bedsted. Det blev indviet 25. nov. 1896. 

Forhistorie: I 1861 stiftedes ”Kristelig Forening for Indre Mission i Danmark”. Efter 1864 blev der 

efter dansk mønster stiftet en nordslesvigsk udgave af denne under navnet ”Kristelig Forening for 

Indre Mission i Nordslesvig”. I 1868 stiftedes i Vojens en ”Kristelig Forening til Guds Riges 

Fremme i Slesvig”, der senere efterfulgtes af ”Evangelisk- Luthersk Forening til det Christelige og 

kirkelige livs Vækkelse og Fremmelse i Nordslesvig”. Denne forening blev stiftet i Rødekro i 1875. 

Og endelig stiftedes i nov. 1886 på et møde i Aabenraa Kirkelig Forening for Den Indre Mission i 

Nordslesvig. Dens første formand var præsten Nicolaj C. Nielsen. Han blev i 1907 afløst af Hans 

Tonnesen, Hoptrup. (Sønderjysk Månedsskrift 1961, side 189-192). 

Der findes flere underafdelinger af Indre Missions Samfund i Bedsted sogn. De afdelinger, der ikke 

har egen bestyrelse nævnes derfor her. Disse er: Kvindekredsen, Unge Hjem, Ydre Mission,

275 

Gravlund Kredsen, Nørremark Kredsen, Bibelkreds for Unge samt Samtalekredsen. (Oplysninger 

fra Kirsten Hansen). Se i øvrigt mere om Indre Missions historie, side 307-12. 

Formænd: - Carl Staal, Bedsted 1903-1914 

- Andreas Holm, Bedsted Mark 1914-1942 

- Martin Madsen, Bedsted 1943-1946 

- Hans J. Sørensen, Bedsted 1947-1951 

- Johan Møller, Bedsted 1952-1953 

- Hans Knudsen, Bedsted 1953-1963 

- August Knudsen, Bedsted Mark 1963-1986 

- Kirsten Hansen, Bedsted 1986-1991 

- Martin Christensen, Bedsted 1991-1995 

- Albert Friis, Bedsted Mark 1995- 

46. Kisbæk Jagtforening 

Stiftet i feb. 1977. Formål: Kun at jage vildt to gange om året i fællesskab på det fælles jagtterræn 

for derved at skåne vildtbestanden. (Oplysninger fra Johan Jørgensen). 

Formænd: - Johan Peter Jørgensen, Kisbæk 1977-1986 

- Hans Chr. Nehrkorn, Kisbæk 1986-1988 

- Johan Peter Jørgensen, Kisbæk 1988-1990 

- Erik Sørensen, Kisbæk 1990- 

47. "Julens Glæde", Spareklubben for Bedsted og Omegn 

Stiftet i 1920-erne. En avisnotits fra 1930 fortæller, at formanden blev genvalgt og som opkræver 

nyvalgtes Anne Nielsen, Bedsted. 

I besættelsesårene var Julens Glæde suspenderet og spareklubben kom først i gang igen omkring 

1950 på initiativ af Peter Enemark og Chresten Christensen, Bedsted. Hver anden husstand i sognet 

var med i spareordningen og afleverede penge til opkræverne ca. hver 14. dag. Pengene blev 

udbetalt op mod jul. 

De sidste indsamlere før Julens Glæde blev nedlagt omkring 1960 var Margrethe Christensen og 

Edith Wind. (oplysninger fra Margrethe Christensen). 

Formand: - Peter Enemark, Bedsted 1950-1960 

48. Kanalselskabet for Bedsted, Svejlund og Øster Terp 

Stiftet i 1920. Formål: I fællesskab at varetage Bolbrobækken med dens sluser, med hensyn til 

rensning og vedligeholdelse, fra Svejlund gennem Bedsted Nørrekjær til udløbet i Arnåen. 

Selskabets første opgave var i 1921 at forestå bygning af 38 sluseporte. Medlemsbidraget var i 1938 

2 kr. pr. bidragshektar. Disse penge gik først og fremmest til den årlige oprensning af kanalen. 

Oprensningen blev betalt med 4 øre pr. løbende meter. (Selskabets protokol i Lokalhistorisk arkiv i 

Løgumkloster). Selskabet blev nedlagt i 1947. 

Formænd: - Peter N. Haugaard, Bedsted 1920-1930 

- Niels Mathiesen Højrup, Bedsted Bjerg 1930-1947 

49. Løgumkloster og Omegns Kaninavlerforening 

Foreningen afholder med jævne mellemrum kaninudstillinger. I sept. 1974 blev der afholdt en sådan 

i Bedsted sogns forsamlingshus, hvor i alt 70 kaniner var udstillede. I 1971 vandt fx lærer Peter 

Brodersen, Bedsted en udsat vandrepokal. (Oplysninger fra Peter Brodersen).

I 1979 blev foreningen nedlagt, for derefter at indgå i Tønder og Omegns Kaninavlerforening af 

1979. 

276 

50. Hellevad og Omegns Kartoffelkogerforening 

Stiftet omkring 1942. I øvrigt blev Danmarks første kartoffelkogerforening stiftet i Rødekro 24. feb. 

1940 (Notits i Jyske Tidende). Foreningen ejede selv en kartoffelkoger, som bl.a. Magnus Jensen, 

Klovtoft kørte rundt med for at betjene de enkelte medlemmer. Foderkartoflerne, der blev kogt ved 

damp, blev anvendt til svinefoder. Hvem der var formand og hvornår kartoffelkogningen stoppede 

vides ikke (Foreningsarkiver i Landsarkivet i Aabenraa: Acc 66 1924-1965. 1 pakke). 

51. Bedsted Kirkes Menighed 

Menigheden består af ca. 930 personer. I spidsen for disse står menighedsrådet, bestående af 6 

valgte og i født medlem (sognepræsten). Der er nyvalg til menighedsrådet hver 4. år. Rådet har 

mange forskellige opgaver: At ansætte kirkens personale, forestå kirkens-, kirkegårdens-, 

avisgårdens-, plantagens- samt præstegårdens vedligeholdelse. Når der skal vælges ny præst, biskop 

samt medlemmer til provsti- og stiftsudvalg. Det kan også bistå med at arrangere forskellige børne-, 

ungdoms- og ældrearbejde, og i det hele taget støtte sognepræsten i hans præstegerning. 

Historie: Lige siden middelalderen blev tilsynet med sognets kirkegods forvaltet af sognepræsten i 

samarbejde med to valgte kirkeværger eller jurater. Ifølge kirkeordinansen fra 1542 skulle de 

varetage kirkens tarv og føre kirkens regnskab, som de en gang om året skulle aflægge for provsten. 

Det overordnede tilsyn lå dog hos kirkevisitatorerne, dvs. provsten i samarbejde med amtmanden 

eller dennes skriver. 

I tysk tid blev kirkegodset forvaltet ifølge en forordning fra 1878. Den var karakteriseret ved et 

udtalt selvstyre i forhold til regeringen i Berlin via konsistoriet i Kiel. I spidsen for menigheden stod 

sognepræsten sammen med en kirkeældste. 

Ved lov af 30. jun. 1922 om vedligeholdelse af kirker og præstegårde m.v. skulle kirkesynet nu 

varetages af et menighedsråd, hvis indberetninger tilsendes provstiudvalget. Hvert 3. år deltager dog 

provsten og en af provstiudvalgets valgt bygningskyndig mand i synene. Siden 1903 var præsten 

født formand, men fra 1922 kunne menighedsrådet nu selv vælge sin formand. (Dansk 

Kulturhistorisk Opslagsværk 1991, side 442-457. 

Præster ved kirken: 

-Frederik Birkler 1974-1992 (præster før 1974, se side 104) 

-Heine Holmgaard 1992- 

Menighedsrådsformænd: 

-Markus Christensen, Bedsted 1973-1981 

-Jonna Nissen, Bedsted 1981-1987 

-Georg Knudsen, Bedsted Bjerg 1988-1992 

-Hans Jørgen Lassen, Bedsted 1993- 

-Ole Damm Knudsen - 

52. Deutscher Kindergarten Verein, Oster Terp 

Børnehaven blev indviet 1. juni 1964 og var tilknyttet den tyske skole i Øster Terp. Til afhentning 

af børn blev en skolebus foræret fra fadderskabet i Plön. Den bragte daglig 22 børnehavebørn til 

Øster Terp fra bl. a. Løgumkloster, Øster Højst, Rødekro og Bovlund. Børnehaven blev økonomisk

277 

støttet fra Kiel ved "Foreningen til opbygning af tyske børnehaver i Nordslesvig". Af den grund 

nægtede derfor Bedsted sogneråd at anbefale tilskud til børnehavens drift. 

Børnehaven havde daglig åben fra kl. 8 - 12. I 1974 blev børnehaven nedlagt for derefter at indgå i 

børnehaven i Løgumkloster. (Se denne). 

Formand: - Hanne Meyer, Øster Terp -1974 

53. Deutscher Kindergarten Verein, Lügumkloster 

Den tyske børnehave, der også frekventeres af familier fra Bedsted sogn, har til huse i 

Løgumkloster, Vindmøllegade 2A. 

For tiden har børnehaven ca. 22 børn med Metha Jessen som leder. 

Formænd: - Ellen Blume, Vester Terp -1981 

- Heinrich Carsten Tæstensen, Løg.kl. -1982- 

- Marion Mikkelsen, Løgumkloster -1984- 

- Ingelise Abrahamsen, Svejlund -1992- 

54. Kirkeligt Centrum 

Stiftet i 1899 som en kirkelig landssammenslutning, der på bred basis vil samle alle kirkeligt 

interesserede om folkekirkens budskab. 

Formand: - Svend Aage Kristoffersen, Løgumkl. -1989- 

55. Klosterbadet 

Svømmebad i Løgumkloster, Ved Dammen. Det opførtes på initiativ af Henry Westergaard og blev 

taget i brug i 1971. 

Der er to bassiner: Et stort udendørs på 25 X 12½ m med vipper, samt et mindre bassin indendørs 

på 12½ X 6 m især beregnet til undervisningsbrug og for nybegyndere. Badet benyttes bl.a. i 

forbindelse med svømmeundervisningen af børn fra kommunens skoler og som træningssted for 

Løgumkloster Svømmeklub. (Oplysninger fra Hermann Tarp). 

Formænd: - Henry Westergaard, Løgumkloster 1971- 

- Cornelius Tæstensen, Løgumkloster -1980 

- Hermann Tarp, Løgumkloster 1980-1994 

- Helle Vilmar, Løgumkloster 1994- 

56. Klosterhallerne 

Klosterhallerne er to haller beliggende Ved Dammen i Løgumkloster. 

Der blev holdt stiftende generalforsamling 19. marts 1968, og senere samme år blev Klosterhal 1 

indviet 28. sept. 1968. I 1980-erne blev der yderligere behov for en ekstra hal. Den blev indviet i 

1986. 

Hallerne benyttes til trænings- og turneringskampe for flere idrætter samt til udstillinger, halballer 

m. m. 

Klosterhal 2 blev ved opførelsen i 1986 udstyret med keglebaner og motionscenter. Kegleklubben 

Løgumkloster er en selvstændig forening, stiftet i 1984 med Erling Rasmussen som formand, mens 

motionsklubben kører under Klosterhallens regi. Motionscentret blev i 1994 nødt til at lukke på 

grund af manglende tilslutning. 

Formænd: - Henry Westergaard, Løgumkloster 1968- 

- Ove Nielsen, Løgumkloster -1989 

- Peter Andersen, Løgumkloster 1989-

278 

57. Løgumkloster Konservative Vælgerforening 

Vælgerforening for Løgumkloster kommune, stiftet muligvis 1944. (Landsarkivet i Aabenraa: Den 

Konservative Kredsorganisation i Løgumklosterkredsen, Acc 1. 1944-80 

Formænd: - C. T. Villadsen, Løgumkloster -1970- 

- H. Nørby, Løgumkloster -1978- 

- Reimer Post, Løgumkloster -1987 

- Kenneth Frederiksen, Bedsted 1987-1989 

- Axel Christensen, Løgumkloster 1989- 

58. Øster Terp og Omegns Kontrolforening 

Stiftet i Øster Terp kro 6. okt. 1938. Formål: At undersøge og kontrollere de enkelte køers 

mælkefedtindhold og ydeevne. 

Ved denne foranstaltning kan landmanden basere sin mælkeproduktion på de højstydende dyr og 

sætte de urentable ud. På længere sigt betød det en stigning i malkekøernes ydelse. 

I 1941 havde foreningen 25 medlemmer. Foreningen ophørte 1. dec. 1970. Den sidst ansatte 

kontrolassistent var Carl Larsen. Efter 1970 indgik foreningen i ”De Sønderjyske 

Kontrolforeninger”. (Oplysninger fra Peter Lausten og Peter Jensen, begge Løgumkloster). 

Formænd: - Hans Skou, Øster Terp 1938- 

- Thomas Møller, Øster Terp -1964 


59. Apenrader Kreisbahn Verein 

Stiftet 16. aug. 1906 på initiativ af gårdmand i Sivkro, Lorenz Peter Christiansen. Formål: Dels at 

varetage bestyrerens interesser over for driftsledelsen, og dels ved kvartårlige sammenkomster at 

styrke kammeratskabet. 

Medlemskabet var frivilligt og kontingentet, der hovedsageligt skulle anvendes til velgørende 

formål, var fastsat til 2 mark årligt. Udeblivelse uden gyldig grund ved den årlige generalforsamling 

takseredes til 50 pfennig i bøde. 

Bestyrelsen bestod af 7 mand. Ved krigsudbruddet i 1914 blev foreningen opløst. Se også om 

foreningen side 194. 

60. Sønderjysk Kreditforening 

Oprettet 1920. Nedlagt i 1973, hvorefter den indgik i "Danmarks Kreditforening". (Landsarkivet i 

Aabenraa: Forenings- og institutionsarkiver). 

61. Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere 1914-18 

Stiftet i 1936, mens en lokalafdeling i Bedsted først stiftedes i feb. 1939. De fleste af godt 40 

krigsveteraner fra Bedsted sogn mødte op til det første møde. Kort efter konstituerede bestyrelsen 

sig med Jørgen Nielsen som formand. De øvrige var Johannes Østergaard, Hans Jørgen Tryk, Peter 

Brodersen og Marius Jensen. Som revisorer valgtes Ernst Hybschmann og Mathias Brodersen. 

Hvert år den 11. nov. kl. 11 nedlagde foreningens medlemmer en krans ved mindesmærket for 

sognets 22 faldne på Bedsted kirkegård. Den 28. juli 1940 fik foreningen en fane foræret af 

Danmarks Samfundet. Fanen var herefter altid til stede i kirken ved begravelser af krigsdeltagerne. 

Hvert år omkring den 1. august, der markerede krigens start, holdt DSK sine årsmøder, hvis sidste 

landsformand var Johannes Tjørnelund, Løgumkloster.

279 

I nær tilknytning til DSK var der en speciel Aurillac forening, stiftet 1919 samt en Feltham 

forening, stiftet 1919 og opløst 1975. 

I 1979 var der i Bedsted sogn nu kun 5 medlemmer tilbage. I 1988 blev foreningen nedlagt. Der var 

da kun 88 krigsveteraner tilbage i landsdelen. (Landsarkivet i Aabenraa: Foreningsarkiver nr. 53, 

1936-80). 

Formand: - Jørgen Nielsen, Øster Terp 1939- 

62. Kristeligt Folkeparti 

Vælgerforening for Løgumkloster kommune. Stiftet 1. okt. 1972 på initiativ af diakon, Johannes 

Laugesen, Bedsted. 

Formænd: - Johannes Laugesen, Bedsted 1972-1986 

- Paul Anton Martinussen, Løgumkl. 1986- 

63. Landboforening for Vestslesvig 

Stiftet i 1920 under navnet Løgumkloster og Omegns Landboforening. Historie: I 1852 stiftedes 

”Den Mellemslesvigske Landboforening”, der omfattede Aabenraa og Sønderborg amter, samt den 

nordlige del af Flensborg amt. I 1861 udskiltes en selvstændig ”Aabenraa Amts Landboforening”. 

Ved kommunesammenlægningen i 1970 gik Bedsted sogn ind under ”Løgumkloster og Omegns 

Landboforening”. 

Som medlem af landboforeningen kan man få konsulentbistand og få ordnet sine regnskaber på 

landbrugscentret i Løgumkloster, Aabenraavej 22. (Hans Schultz Hansen: Det Nordslesvigske 

Landbrug og den danske bevægelse 1880 - 1914. 1985). 

Formænd: - Verner Antonius, Landeby -1970- 

- Lauritz Lauritzen, Løgumkloster -1978- 

- Thomas Rodenberg, Vester Terp -1985 

- Carl Martin Olesen, Visbjerg 1985- 

64. Landbrugernes Sammenslutning (LS) 

Stiftet 1932. LS kritiserede landbo- og husmandsforeningerne for at føre en svag erhvervspolitik og 

ønskede bønderne på barrikaderne. LS fik ret stor tilslutning, især i Sønderjylland, hvor bønderne 

havde haft svært ved at klare sig igennem krisen i 1930-erne. I 1935 foranstaltedes et bondeoptog til 

Amalienborg, hvor 40.000 landmænd overfor kong Christian 10. krævede bedre vilkår for 

landbruget. Fra Bedsted sogn deltog fx 27 landmænd. 

Samme år blev LS medstifter af et politisk parti: Bondepartiet, der dog ikke fik den helt store 

tilslutning. 5 mandater i 1935 og 3 mandater i 1939. Under besættelsen gik partiet i samarbejde med 

nazisterne, og ødelagde derved sig selv. 

Bondepartiet såvel som LS opløstes i 1945. (Sønderjysk Månedsskrift 1988, side 200). 

65. Landwirtschaftlicher Verein für Lügumkloster 

En landboforening for det tyske mindretal i Løgumkloster kommune. 

Formænd: - 

- Hans H. Matzen, Tornskov -1993- 

66. Landeværnet 

Stiftet 24. jan. 1927. Formål: At styrke de sønderjyske erhvervsdrivendes økonomiske stilling, 

derunder navnlig at hjælpe danske landmænd til at bevare eller erhverve egen ejendom.

Baggrunden for organisationens oprettelse var først og fremmest krisen i det nordslesvigske 

landbrug, sammenholdt med Slesvigsk Partis store fremgang samt Kreditanstalt Vogelgesangs 

(stiftet 1926) store virksomhed og fremgang til støtte for de tysksindede. 

Som sådan var Landeværnet ikke en forening. (Sønderjysk Månedsskrift 1967, side 8-13). 

Landeværnet er for længst ophørt. 

Formænd: - Hans Andersen, Kongsbjerg 1927-1963 

- J. Refslund Poulsen, Løgumkloster 1963- 

280 

67. Lions Club Løgumkloster 

Lions blev startet i 1917 af amerikaneren Melvin Jones, som en international organisation, der 

virker for løsning af humanitære og andre samfundsmæssige opgaver. Lions i Løgumkloster er af 

nyere dato. I 1971 omfattede organisationen i Danmark 151 klubber med ca. 3700 medlemmer. 

Lions betyder løver, men er også en sammentrækning af Liberty, Intelligence, Our Nations Safety. 

Formænd: - Hans Holt, Løgumkloster -1989- 

- Jørgen Mørk-Jensen, Løgumkloster -1991- 

68. Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) 

Aftenskole i Løgumkloster kommune. LOF blev stiftet i 1945 som et landsdækkende 

oplysningsforbund. Afdelingen i Løgumkloster blev startet i 1977. Formål: At virke for 

undervisning i og om kulturelle, økonomiske og politiske forhold og øvrige emner, der kan 

medvirke til den enkeltes alsidige udvikling og medleven i et demokratisk samfund. I dag er der 212 

afdelinger af LOF fordelt over hele landet. 

Skoleledere: - Preben Hedegaard 1977- 

- Kam Petersen -1981- 

- Andreas Johnsen -1986- 

- Ellen Trip -1991- 

Formand: - Ejner Schmidt, Løgumkloster 1977- 

69. Arbejdernes Oplysnings Forbund (AOF) 

Aftenskole i Løgumkloster kommune. AOF blev på landsplan oprettet i 1924 af fagbevægelsen 

sammen med Socialdemokratiet. AOF afdelingen i Løgumkloster er af nyere dato og sammenlagt 

med Tinglev. 

Formål: At udbrede almen viden om alle sider af samfundslivet og vort arbejde er tilrettelagt på 

arbejderbevægelsens idegrundlag. Gennem øget oplysning søger AOF at medvirke til udvidelse af 

demokratiet i samfundet og at stimulere interessen for aktiv medvirken i samfundets organisationer. 

Skoleleder: - Heinrich Thimsen -1991- 

Formand: - Jørgen Larsen, Løgumkloster -1981- 

70. Kristelig Lytter- og Fjernseerforening 

Stiftet i 1937 som en landsdækkende organisation. En lokal afdeling blev stiftet i Bedsted 24. jan. 

1949. Formål: At fremme kirkelige udsendelser i Danmarks Radio. 

Omkring 1990 blev afdelingen i Bedsted nedlagt, hvorefter den indgik i Løgumkloster afdelingen. 

Formand for denne afdeling er p. t. Kirsten Christensen, Løgumkloster. (Oplysninger fra Hans 

Knudsen). 

Formænd: - Harald Lindberg Andersen, Bedsted 1949-1952 

- Søren Sørensen, Bedsted 1952-1964

281 

- Wilhelm Nielsen, Bedsted 1964-1974 

- Otto Nissen, Bedsted 1974-1979 

- Andreas Bjerregaard, Bedsted 1979-1982 

- Arne Toft, Bedsted 1982-1984 

(Ingen formand i årene 1984-88) 

- Hans Knudsen, Bedsted 1988-1990 

71. Lytterforeningen, Løgumkloster Nærradio 

Stiftet 1993 som en lytterforening for "Radio Sydvest". Radioen er beliggende i Løgumkloster, 

Hedevej 21 A. og sender på 106,8 Mhz. Radio Sydvest startede første gang sine udsendelser 17. 

apr. 1993. og sender hver dag fra kl. 12. 

Formand: - Anders Holm, Løgumkloster 1993- 

72. Den Danske Bank, Løgumkloster Afdeling 

Banken startede 1. feb. 1887 under navnet "Løgumkloster Bank". Den 25. nov. 1963 blev navnet 

ændret til "Handelsbanken", og i 1990 ændredes navnet atter i forbindelse med 

en fusion til Den Danske Bank. Siden 1902 har banken haft til huse i Løgumkloster, Storegade 17. 

I slutningen af 1950-erne fik banken en filial i Bedsted. Den havde først til huse i huset, Sivkrovej 

12, men fra omkring 1970 flyttede filialen ind i større omgivelser i tidligere Christian Sølbecks 

radio og cykelforretning, Kirkegade 2. 

Den 11. feb. 1994 lukkede bankfilialen, hvis sidste daglige leder var Thora Lausten. (Oplysninger 

fra Løgumkloster Avis, 27. jan. 1987). 

Direktører: - L. Lausten -1970 

- Th. Villadsen 1970-1977 

- Ole Israelsen 1977-1981 

- Kristian Iversen 1981-1985 

- Ole G. Andersen 1985- 

Fra omkring 1970 og indtil 11. feb. 1994 havde Handelsbanken / Den 

Danske Bank filial i Bedsted, Kirkegade 2. Billedet er taget af H. Haugaard, 

1976 

73. Bedsted Lø Andelsmejeri 

Stiftet 22. aug. 1941. 

Mejeriets historie går tilbage til 1901, hvor det startede som et privatmejeri. Den 1. okt. 1970 blev 

det nedlagt. Der var da 70 leverandører. De fortsatte herefter leveringen af deres mælk til Hellevad 

Mejeri. Se mere om Bedsted Mejeri side 236-41.

282 

Mejeriejer: - Jes Jessen Bødewadt 1901-1924 

Bestyrere: - Niels Nielsen 1925-1958 

- Hans Peter Rasmussen 1958-1964 

- Thomas Thomsen 1964-1970 

Formænd: - Niels Mathiesen Højrup, Bedsted Bjerg1941-1950 

- Otto Junker, Bedsted Bjerg 1950-1952 

- Iver Gubi, Bedsted 1952-1964 

- Peter Beier, Korup 1964-1970 

74. Hellevad og Omegns Andelsmejeri 

Stiftet 2. sept. 1887. 

Den 1. okt. 1970 blev Bedsted Andelsmejeri nedlagt, hvorefter mejeribestyrer Thomas Thomsen 

sammen med sine ca. 70 leverandører og deres 3, 84 mio. kg mælk flyttede til Hellevad Mejeri. Det 

havde herefter en kapacitet på 189 leverandører med i alt 12 mio. kg mælk. 

I 1985 var mælkemængden steget til 29,5 mio. kg, fordelt på nu kun 137 leverandører. 

Osteproduktionen var 2,3 mio. kg og den samlede omsætning 90,5 mio. kr. (Jubilæumsskrift om 

Hellevad Mejeri 1887-1987). I 1993 var mælkemængden 40,1 mio. kg svarende til 358.000 kg 

mælk pr. leverandør. Omsætningen var samtidig steget til 128 mio. kr. 

Mejeribestyrere: 

- Bahnsen 1887-1889 

- Lorenzen 1889-1892 

- Bonde 1892-1898 

- Møller 1898-1901 

- Marius Tindbæk 1901-1943 

- Jørgen R. Christensen 1943-1970 

- Thomas Thomsen 1970- 

Formænd: - Christian Mathiesen, Hellevad 1887-1897 

- Jes Petersen, Øbening 1897-1899 

- Julius Petersen, Hellevad 1899-1902 

- Jes Terp, Hellevad 1902-1905 

- Christian Hansen, Hydevad 1905-1920 

- Jens Terp, Hellevad 1920-1928 

- Hans N. Christensen, Klovtoft 1928-1946 

- Jens Groth Christensen, Hellevad 1946-1967 

- Jacob H. Petersen, Svejlund 1967-1985 

- Hans Jürgen Schmidt Meyer, Ø. Terp 1985- 

75. Bedsted og Omegns Mergelselskab 

Stiftet 1932. Den første bestyrelse bestod af: Martin R. Hansen, Bovlund; Peter Brodersen, 

Mårbæk; Jens Michelsen, Arndrup; Anthoni Abrahamsen, Mårbæk; Peter Mamsen, Bovlund; Hans 

Skou, Øster Terp og Niels Overgaard, Bedsted. 

I 1935 nævnes, at der er 16 sogne med i det i Bedsted stiftede mergelselskab: Bedsted, Ravsted, Nr. 

Løgum, Branderup, Agerskov, Øster Højst, Bjolderup, Hjordkær, Hellevad, Egvad, Bevtoft, Øster 

Løgum, Rise, Tirslund, Toftlund og Løgumkloster landsogn. (Jyske Tidende 23/2 1932 og 6/9 

1935). Selskabet er for længst ophævet. Dog opstod der i dets kølvand senere en Horsbyg 

Mergelforening. 

Formand: - Martin R. Hansen, Bovlund 1932-

283 

76. Munkemarch Foreningen 

Stiftet 1974, året efter at Løgumkloster som by fejrede sit 800 års jubilæum ved bl. a. at arrangere 

en Munkemarch. 

Foreningen afholder hvert år et par marcher, hvori der deltager mellem 200 og 300. 

Formænd: - Hans Nissen Petersen, Løgumkloster 1974- 

- Dagny Madsen, Løgumkloster -1977 

- Børge Nielsen 1977- 

- Carl Jørgensen, Løgumkloster -1984- 

- Bernd Brinkmann, Arndrup -1989- 

- Lisbeth Kristensen, Visby 1993- 

77. Luthersk Missionsforening 

Til evangeliets fremme i. Danmark. Stiftet på Bornholm i 1860-erne. Foreningen er en vækkende og 

opbyggende bevægelse inden for den danske folkekirke, hvor der specielt i forkyndelsen stilles et 

særligt krav om personlig afgørelse og helliggørelse. 

Luthersk Mission kom i gang før Indre Mission, men tabte efterhånden sit terræn til denne. 

Formand: - Henry Holm Hansen, Løgumgård -1993- 

78. Danmarks Naturfrednings Forening 

Stiftet omkring 1963 som en landsdækkende bevægelse. En lokalkomite for Løgumkloster og 

Tinglev kommuner er af nyere dato. Formål: At arbejde for rent vand, frisk luft, så vi får et land 

uden forurening, med et rigt dyre- og planteliv. Et Danmark med naturoplevelser for hele 

befolkningen. Foreningen er udgiver af bladet "Natur og miljø", der udkommer 4 gange om året. 

I dag består landsforeningen af godt 200 lokalkomiteer. 

Formand: - Susanne Østerlund, Ellum -1993- 

79. Naturgas Syd 

Selskabet står for distribueringen af naturgas i det syd og sønderjyske område. I 1988 blev 

naturgashovedledningen lagt gennem Bedsted, hvorefter mange abonnenter blev tilsluttet. Naturgas 

Syd har hovedkontor i Vejen, Søndergade 50. 

80. Foreningen Norden 

Stiftet 1919 på landsplan, mens en lokalafdeling for Aabenraa by og amt først blev stiftet i 1939. 

Foreningen går ind for nordisk samarbejde og arbejder for udvidelse af kulturelle, sociale, 

økonomiske og politiske forbindelser mellem de nordiske folk. 

81. Den Nyapostolske Kirke 

Stiftet i Bedsted 1949. Formål: At fremme det nyapostolske trosliv. Kirken bekender sig til de i den 

hellige skrift givne evangelier fra Jesus Kristus og står i sin indretning og i sin lære på samme grund 

som den første apostolske kirke i Jesu apostles tid. 

En menighedsaktivitet kan spores tilbage til 1921, og hvor der blev holdt gudstjenester i de private 

hjem. I 1984 fik trosamfundet sin egen kirke, beliggende i Bedsted, Kirkegade 6 B, og som blev 

indviet 15. dec. 1984. Her finder gudstjenesterne sted to gange ugentligt: Om søndagen kl. 9.30 og 

om onsdagen kl. 19.30. 

I 1979 havde samfundet i Bedsted 12 medlemmer. I dag er tallet steget til 24 (Oplysninger fra Peter 

Damgaard). Se mere om den apostolske kirke side 321-24.

284 

Forstandere: - Martin Meyenburg, Bedsted 1949-1978 

- Hans Bahnsen, Bedsted 1978-1990 

- Peter Damgaard, Bedsted 1990- 

82. Forening til gensidig støtte for de til Danmark overskrevne nordslesvigere 

(Det vil sige optanter, der var vendt tilbage til landsdelen som danske statsborgere). 

Stiftet i Bylderup 25. feb. 1875. Formål: At søge ved gensidig understøttelse at komme 

medlemmerne til hjælp i sygdoms- og andre trangstilfælde (Optanter blev af den tyske stat regnet 

for 2. klasses borgere). 

Ved starten var der 101 medlemmer fordelt på 12 kredse: 1-2 var Tinglev sogn, 3 Bedsted og 

Ravsted sogne, 4 Abild og Tønder landsogn, 5-6 Bylderup, 7-8 Burkal, 9-10 Højst sogn, 11 Udbjerg 

sogn og 12 Hostrup sogn. I hver kreds valgtes en kredsformand. Ved optagelse i foreningen skulle 

der betales 3 mark og det årlige kontingent var ligeledes 3 mark. 

Foreningen blev nedlagt i 1902 (Sønderjysk Månedsskrift 1994, side 65-69). 

Formand: - 1875-1888 

- Andreas Peter Nissen, Bylderup 1888-1902 

83. Bedsted Pensionistforening 

Stiftet i bager Petersens cafe 30. apr. 1952 under navnet "Invalide og Pensionistforeningen for 

Bedsted Kredsen". 

Ved starten betaltes 2 kr. i årlig kontingent. I 1984 var medlemsbidraget 20 kr. Siden 1960 har 

foreningens virke været centreret omkring plejehjemmet Solgården. 

Af aktiviteter i foreningen kan nævnes mødevirksomhed, lottospil, underholdning og udflugter. I 

1992 havde foreningen 119 medlemmer (Oplysninger fra Margrethe Christensen og Peter Gasberg). 

Formænd: - Martin Martensen, Bedsted 1952-1963 

- Wilhelm Nielsen, Bedsted 1963-1969 

- Peter S. Bøje, Bedsted 1969-1972 

- Christian Nissen, Bedsted 1972-1982 

- Jørgen Clausen, Bedsted 1982-1984 

85. Bedsted Rideklub 

Stiftet i feb. 1975. Formål: At fremme kendskabet til og brugen af den ædle hest, samt passe og 

pleje den på anstændig vis. 

Bedsted Rideklubs ridebane. Foto: H. Haugaard, juni 1992.

285 

I 1979 var der 19 medlemmer og i 1985 var tallet øget til 22. Der trænes i sommerhalvåret to gange 

om ugen, og ca. to gange om året arrangerer klubben ride-stævner, hvor rytterne mødes i 

konkurrence med ryttere fra de omkringliggende klubber. 

Klubbens ridebane og øvelsesplads er idrætsforeningens gamle sportsplads mellem Bedsted og 

Øster Terp. (Oplysninger fra Walter Plotnikoff). 

Formænd: - Walter Plotnikoff, Bedsted 1975-1989 

- Aage Hansen, Bedsted 1989- 

86. Bedsted Sogns Ringriderforening 

Sandsynligvis stiftet første gang omkring år 1900, men ophørte ved verdenskrigens udbrud i 1914. I 

1930 genstiftedes foreningen, og den første ringridning fandt sted fastelavnsmandag samme år. 

I 1935 opløstes foreningen af nationalpolitiske årsager. 

Formand: - Mathias Hansen, Øster Terp 1930- 

87. Bedsted Sogns og Visbjergs Ringriderforening 

Stiftet i Øster Terp skolesal 8. juni 1935 som en ren dansk forening. Foreningen fik en levetid på 23 

år og ophørte i 1958. Årsagen skyldtes især tilbagegangen i landbrugenes hestebestand. 

(Foreningens protokol). Se også artiklen om ringridningens historie side 700-703. 

Formænd: - Nis Beyer, Visbjerg 1935-1937 

- Andreas J. Haugaard, Bedsted 1937-1944 

- Leonhard Schrøder, Gravlund 1944-1958 

88. Løgumkloster og Omegns Ringriderforening 

Stiftet 10. juli 1944. Blandt medlemmerne i den første bestyrelse nævnes bl.a. landmand Jørgen 

Nielsen, Øster Terp (Jyske Tidende 9/7 1994). 

Formænd: - Sagfører Lund, Løgumkloster 1944-1950 

- Henrik Sandholdt, Bjerndrup 1950-1954 

- Johannes Mathiesen, Landeby 1954-1960 

- Andreas Andersen, Ellum 1960-1970 

- Johan Wittenkamp, Ellum 1970-1972 

- Andreas Andersen, Ellum 1972-1975 

- Anders Andersen, Lemmose 1975- 

89. Dansk Røde Kors 

Landsdækkende forening, der blev anerkendt i 1876. En lokalafdeling i Løgumkloster er af nyere 

dato. Dansk Røde Kors virker i tilslutning til den internationale Røde Kors Komite. Organisationens 

indenlandske opgaver omfatter kurser i første hjælp, elementær sundheds- og sygepleje, barnepleje, 

hjemmehjælp, besøgstjeneste m. m., der gennemføres via omkring 200 lokale afdelinger landet 

over, heriblandt afdelingen i Løgumkloster. 

Udadtil udfører Dansk Røde Kors også et verdensomfattende hjælpearbejde. ved katastrofer, 

hungersnød og krig (Lademanns Leksikon). 

I lokalforeningen lægges der især vægt på besøgstjenesten., hvis formål er at bringe liv og varme 

ind i en ellers isoleret og ensom tilværelse. P.t. har lokalafdelingen 14 besøgsvenner. 

Formænd: - Marie Sørensen, Løgumkloster -1970- 

- Edith Kruse, Løgumkloster -1989- 

- Connie Brønd, Løgumkloster -1991- 

- Esther Petersen, Ellum -1993-

286 

- Johanne Nicolaisen, Løgumkloster -1994- 

90. Sangforening for Bedsted sogn 

Stiftet kort efter 1920 med organist Alfred Huth som leder og dirigent. Kortræningen foregik i bager 

Petersens cafe. Da Alfred Huth i 1932 rejste fra sognet ophørte foreningen. 

91. Bedsted sogns Kristelige Sangforening 

Stiftet omkring 1925 på initiativ af sognepræst Jørgen Høher. Kortræningen foregik i præstegården. 

I 1930 gik den årlige udflugt til Gråsten Slot. Omkring 1940 gik turen til Knappen ved Aabenraa, 

hvorfra forsidebilledet er hentet. (Se dette). 

I 1945 forlod Jørgen Høher sognet. Samtidig hermed menes sangforeningen at være ophørt. 

Formand: - Jørgen Høher, Bedsted c1925- 

92. Bedsted og Omegns Kristelige Sang- og Musikforening 

Stiftet 12. nov. 1962 på initiativ af lærer Otto Nissen, Bedsted. Formål: At opleve et godt fællesskab 

i arbejdet med sangkor og hornorkester, og at bruge det færdige resultat til at formidle evangeliet til 

mennesker, der vil lytte. Stedet for øvninger er missionshuset i Bedsted under ledelse af Otto 

Nissen. Koret og orkesteret har gennem årene medvirket i adskillige arrangementer i omegnens 

kirker, missionshuse og forsamlingshuse samt i hjemsognet. 

I 1979 havde foreningen 49 medlemmer (Oplysninger fra Otto Nissen). 

Formænd: - Alfred Christensen, Bedsted 1962-1971 

- Hedda Hermannsen, Bolderslev 1971-1978 

- Erik Jensen, Bedsted 1978-1980 

- Ejvind Christensen, Bedsted 1980-1982 

- Erik Jensen, Bedsted 1982-1988 

- Kirsten Hansen, Bedsted 1988- 

Bedsted Kristelige sang- og hornorkester. Billedet er taget i forbindelse med fritidsnævnets 

foreningspris for 1987, der blev tildelt dirigent Otto Nissen for i 25 år at have ledet koret og 

orkesteret på dygtig og inspirerende vis.. Hentet fra Løgumkloster Avis, 24. nov. 1987. 

93. IKTUS, Kristen Sang- og Musikgruppe 

Startet på initiativ af Kalli Christensen, Løgumkloster midt i 1980erne, men stiftedes som en 

selvstændig forening i 1990. Formål: At viderebringe glad kristen musik.

287 

IKTUS er græsk og betyder Jesu Kristi, Guds søn Frelseren. Der øves ca. en gang ugentlig i ”Kik 

Ind” i Bedsted. P.t. er der 10 aktive medlemmer i gruppen. (Oplysninger fra Søren Roager). 

Formænd: - Lando Henlow, Landeby 1990-1992 

- Søren Roager, Sønderborg 1992- 

94. Løgumkloster Skakklub 

Stiftet 1969, men der kan dog spores skakklubvirksomhed i Løgumkloster helt tilbage til 1922. 

Foreningens spillested har til huse i Løgumkloster Sparekasse, hvor der øves en gang om ugen. I 

1992 var medlemstallet Ca. 25. 

En af klubbens store spillere inden for det sidste årti var Jesper Mørch Lauridsen fra Bedsted, der 

opnåede at blive bymester. 

Formænd: - Finn Eskildsen -1970- 

- Knud Koudahl, Løgumkloster -1981- 

- Vagn Lauritzen, Løgumkloster -1989- 

- Kjeld Ottsen, Skærbæk -1992- 

95. Dansk Skat Union 

Stiftet i Rødekro 27. marts 1994 med henblik på at organisere spillet gennem klubdannelser og 

starte en kvalifikationsturnering. Skat er et gammelt sønderjysk kortspil, landsdelens nationalspil. 

Det stammer oprindeligt fra Tyskland. 

Skat spilles normalt af 3 eller 4 spillere. Der bruges 32 kort fra syv til es. Hver spiller har ti kort og 

de to overskydende ligger i skaten, og ingen kender dens værdi. Spillerne vurderer nu deres kort og 

afgiver deres bud (melding). Den højstbydende får spillet og dermed retten til skaten, mod at 

deponere to andre kort. Den højstbydende spiller fortæller nu sine to modspillere om der skal spilles 

farve, grand eller nolo. Desuden indgår en lang række af andre variationer og meldinger i 

skatspillet. (Jyske Vestkysten 10/11 1994). 

I 1970 forsøgtes en skatklub startet i Løgumkloster med August Carstens som formand, men ellers 

er det stadig mest almindeligt at spille skat for fornøjelsens skyld under private former. 

Formand: - Fritz Jepsen, Tønder 1994- 

96. Øster Terp Skole 

I 1814 indførtes almindelig skolepligt. Det betød, at der i hvert landsogn blev valgt en 

skolekommission, der bestod af sognepræsten samt to skoleforstandere. Skoleforstanderne blev 

udpeget af amtskoledirektionen blandt sognets hæderligste bønder. I 1860 hed skoleforstanderne 

Peter Petersen og Hans Bruun. 

Skolekommissionens opgave var at føre tilsyn med skolevæsenet. I 1937 blev reglerne i skoleloven 

dog ændret, således, at der skulle vælges en skolekommission i hvert sogn samt et skolenævn for 

hver enkelt skole i sognet. Se mere om Øster Terp skole side 361-89. 

Nævnsformænd: 

- Hans Eski1dsen, Øster Terp 1920-1940 

- Hans Skou, Øster Terp -1949 

- Mathias Brodersen, Øster Terp 1950-1953 

- Hans Jepsen, Gravlund 1954-1962

288 

97. Bedsted Skole 

Fra 1814 og frem til 1970 var der ved Bedsted skole en skolekommission, der skulle føre tilsynet 

med skolen. Den bestod af sognepræsten og to skoleforstandere, der blev valgt blandt sognets 

hæderligste mænd. I 1860 hed de to skoleforstandere Jep II. Toft, Arndrup Mølle og Nis Jørgensen, 

Arndrup. 

Da Bedsted sogn indgik i Løgumkloster kommune i 1970 blev den tidligere skolekommission ved 

Bedsted skole omdannet til et skolenævn. I 1990 ændredes reglerne igen, således, at både 

skolekommission og skolenævn blev nedlagt, mod at der i stedet blev valgt en skolebestyrelse ved 

hver enkelt skole i kommunen. Se mere om Bedsted skole side 361-95. 

Skoleinspektører: 

- Peter Gasberg -1988 

- Bjarne Østerlund 1988-1992 

- Kresten S. Thomsen 1993-2005 

- Kenny Snitgaard 2005-2011 

Formænd: - Poul Andersen, Bedsted 1954-1965 

- Johannes Laugesen, Bedsted 1966-1973 

- Edith Skou, Øster Terp 1974-1981 

- Ally Johannsen, Arndrup 1982-1985 

- Finn Aagaard Larsen, Bedsted 1986-1988 

- Sonja Christensen, Bedsted 1988-1993 

- Morten Nielsen, Kvindlund 1994- 

98. Sønderjysk Skoleforening 

Stiftet 30. nov. 1892. Formål: At fremme folkeoplysningen, navnlig ved på lovlig vis at drage 

omsorg for børnenes og ungdommens undervisning på modersmålets grund. 

Nødvendigheden af at stifte foreningen blev især aktuel, da man i 1889 fra tysk side forbød dansk 

som undervisningssprog i skolerne for børn i den skolepligtige alder, bortset fra 4 ugentlige 

religionstimer. Foreningen manifesterede sig gennem støtte til de unges ophold på danske 

efterskoler og højskoler nord for grænsen af 1864. 

Foreningen er stadig aktiv og yder støtte til nu især sydslesvigske elevers skoleophold i Danmark 

samt til forsamlingshuse, bogudgivelser, ligesom foreningen også giver sin mening til kende i 

aktuelle spørgsmål (Sønderjysk Skoleforening 1892-1942. 1942). 

I 1993 er følgende personer i Bedsted sogn tillidsmænd i skoleforeningen: Lars P. Stigsen og Anne 

Marie Andersen, Øster Terp samt Andreas Bjerregaard, Bedsted. 


- Jens Petersen Jensen, Laurup 1892-1899 

- Andreas Thyssen Hansen 1899-1910 

- H. Jefsen Christensen, Hvidding 1910-1956 

- Hans Lund, Ribe 1956-1969 

- Svend Christensen, Bylderup Bov 1970- 

- Hans Schmidt, Sandet - 

99. Privatschule für Osterterp und Umgegend 

Stiftet i den tyske skole i Øster Terp 6. sept. 1925. Formål: At undervise, uddanne og underholde 

ungdommen blandt det tyske mindretal. Skolen var beliggende i Øster Terp, Visbjergvej 49. I 1974 

blev skolen nedlagt, hvorefter børnene undervises i den tyske skole enten i Løgumkloster eller i 

Øster Højst. (Skolens protokol). 

Se mere om den tyske skole i Øster Terp side 407-15.

289 

Formænd: - Jürgen Schmidt, Øster Terp 1925-1955 

- Anthoni Abrahamsen, Bedsted 1956-1970 

- Elisabeth Brandt, Bovlund 1970-1974 

100. Deutsche Schule, Lügumkloster 

Tysk privatskole i Løgumkloster, Ringgade 1A. 

Skoleleder: - Bernd Jessen 

101. Børnehaven "Myretuen" 

Stiftet 15. marts 1994 som en selvejende institution, normeret til 35 børn i alderen 3-12 år. 

Pædagogisk målsætning: Samarbejde med nærmiljø, så vidt det er muligt. At lære børnene at tage 

hensyn og acceptere hvert enkelt barns personlighed. At give børnene motorisk udfoldelse samt 

stimulere deres sproglige udvikling. Desuden opfordres børnene til aktiviteter, hvormed de bliver 

udviklet til selvstændige individer. 

Børnehaven "Myretuen" på Lundbyesvej. Foto: H. Haugaard, juli 1991. 

Myretuens åbningstid er daglig fra kl. 6.30 - 16.30 og lederen siden 1. juli 1988 er Hanne Bøhnke. 

Historie: En privat Bedsted Legestue blev startet i maj 1983 for 12 børn i alderen 2-6 år med det 

formål, at beskæftige og underholde børnene en eftermiddag om ugen. 

17. sept. 1987 blev Legestuen omdannet til Bedsted Aldersintegreret Institution. Fra 1. jan. 1988 

flyttede den ind i den tidligere lærerbolig i Bedsted, Lundbyesvej 1 A. Børnehaven havde her et 

areal på 124 m², ombygget til formålet under navnet Myretuen. 

Ved starten var der 39 børn. Pris pr. måned i 1995: Legestue 115 kr., heldagsplads 985 kr. og 

halvdags 610 kr. (Oplysninger fra Hanne Bøhnke). 

Ledere: - Herdis Karstens 1983-1986 

- Rita Muus 1986-1987 

- Henrik Boye 1988-1988 

- Hanne Bøhnke 1988- 

Formænd: - Solveig Christensen, Arndrup 1983-l985 

- Anne Brodersen, Øster Terp 1985-1987 

- Helge Petersen, Bedsted 1987-1990

290 

- Ester Jørgensen, Arndrup 1990-1993 

- Anette Damgaard, Gravlund 1993-1994 

- Ketty Paulsen, Bedsted 1994- 

102. Myretuens Støtteforening 

Stiftet 15. marts 1994. Formål: At yde økonomisk støtte til forskellige aktiviteter og diverse 

anskaffelser i Den Selvejende Institution, Myre tuen. 

Formand: - Ernst Meyenburg, Bedsted 1994- 

103. Bedsted Sogns Skytteforening 

Stiftet kort efter 1920. På bakkedraget syd for forsamlingshuset i Terp havde foreningen en 

skydebane. Snedker Peter Bøje fik her til opgave at bygge et klubhus, der kostede 900 kr. 

Bestyrelsen kunne dog ikke godkende byggeriet, hvorfor Peter Bøje måtte rive huset ned igen. 

Forpagter Johannes Jessen, Øster Terp var muligvis foreningens daværende formand. Efter nogle 

års forløb ophørte foreningen. 

Senere blev en ny skytteforening stiftet, men om denne vides der intet, udover at den havde en 

skydestand på sydsiden af Bedsted Bjerg. Foreningen ophørte senest omkring 1950. (Oplysninger 

fra Peter Bøje og Iver. Gubi). 

I 1978 forsøgte man på initiativ af Børge Nielsen at nystifte en skytteafdeling i BUIF - regi. I 1979 

havde foreningen 25 medlemmer. Den eksisterede kun i kort tid. 

Formænd: - Johannes Jessen, Øster Terp -1923- 

- Christian Popp, Bedsted -1950 

- Børge Nielsen, Øster Terp 1978- 

104. Danish Crown 

Europas største slagterikoncern, der i 1994 fusionerede med Slagteri Syd. I 1970 dannedes Slagteri 

Syd som en sammenslutning af flere slagterier i det syd- og sønderjyske område. (Landsarkivet: 

Foreninger, Acc 260 1968-78). Slagtesvin fra Bedsted bliver slagtet i Blans. 

105. Løgumkloster Socialdemokratiske Partiforening 

Vælgerforening for Løgumkloster kommune, stiftet i årene omkring 1930. I 1994 havde foreningen 

ca. 70 medlemmer. (Oplysninger fra Edel Skriver og Jørgen Larsen). 

Formænd: - Jens L. Petersen, Løgumkloster -1956 

- Heine Thimsen, Løgumkloster 1956-1958 

- Jørgen Larsen, Løgumkloster 1958-1978 

- Flemming Brodersen, Løgumkloster 1978- 

- Hans Nissen Petersen, Løgumkloster -1983 

- Niels P. Jensen, Løgumkloster 1983-1988 

- Jørgen Larsen, Løgumkloster 1988-1990 

- Jan Daugaard, Ellum 1990-1992 

- Edel Skriver, Bedsted 1992- 

106. Slesvigsk Parti i Løgumkloster Kommune 

Startet 1988 som en selvstændig vælgerforening. Før den tid blev SP betragtet som en del af Bund 

Deutsche Nordschleswiger i Løgumkloster kommune. (Oplysninger fra Dieter Backmann). 

Formænd: - Emma Ganderup, Løgumkloster 1983-1985 

- Kia Clausen, Vester Terp 1985-1987

291 

- Dieter Backmann, Løgum Bjerg 1987- 

107. Sognefogedforening for Aabenraa Amt 

Stiftet omkring 1920. Nedlagt 1973. (Forenings- og institutionsarkiver: Nr. 304. 1936-73. 

Landsarkivet i Aabenraa). 

Om sognefogedhvervet og sognefogederne i Bedsted sogn, se side 651-56. 

108. Aabenraa Amts Sognerådsforening 

Stiftet 1921. Nedlagt 1970. (Forenings- og institutionsarkiver: Acc 42. Landsarkivet i Aabenraa). 

Om Bedsted sogneråd, sognerådsformænd og kommuneforstandere, se side 327-35. 

109. Andels sostalden i Bedsted 

Stiftet i 1968 af 5 gårdmænd i Bedsted, som var: Hans Jessen Hansen, Hans Knudsen, August 

Knudsen, Alfred Christensen og Peter Haugaard. 

Formål: At forsyne parthaverne med det antal grise, som de hver især havde brug for, og for at 

undgå smitte i besætningerne samt at sælge overskydende grise til anden side. 

Andels Sostalden blev opført i Bedsted ved gården, Sivkrovej 39. Den bestod af fire 

parallelliggende farestier, hver med plads til 30 grise samt en kombineret lade og goldsostald. 

Den 1. juni 1982 opløstes og afhændedes Andels Sostalden til Helmuth Abrahamsen, Bedsted. 

(Oplysninger fra Peter Haugaard). 

Andels Sostalden på Sivkrovej. Foto: H. Haugaard, juli 1991. 

Formand: - Hans Jessen Hansen, Bedsted 1968-1982 

110. Sparekassen Løgumkloster 

Stiftet 12. jan. 1821 på initiativ af pastor Nicolai Iwersen og 5 fremtrædende næringsdrivende i 

byen, der hver indskød 50 mark. 

Sparekassen har i dag til huse i Løgumkloster, Markedsgade

292 

25. Omkring 1970 blev der i Bedsted startet en filialafdeling i det tidligere sognerådskontor, 

Sivkrovej 10. I 1996 kan Sparekassen fejre 175 års jubilæum. Sparekassens direktør er p.t. Claus 

Tæstensen. 

111. Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) 

Startet i sin tid som en fælles Bedsted/Hellevad afdeling. I Bedsted havde afdelingen kontor hos 

arbejdsmand Christian Hansen, Lundbyesvej 24. (Oplysninger fra Chr. Hansen). 

Formænd: - Peter Enemark, Bedsted -1962 

- Christian Hansen, Bedsted 1962-1970 

Bedsted Lø afdelingen blev nedlagt i 1970, hvorefter den blev lagt ind under Løgumkloster 

Afdeling. Denne er senere lagt sammen med Tønder Afdeling under navnet SID 

Tønder/Løgumkloster Afdeling. Forbundet har i dag til huse i Tønder, Grønnevej 6 med René 

Petersen, Tønder p.t. som formand. 

112. KFUM Spejderne i Bedsted Sogn 

Stiftet i 1948 på initiativ af pastor H. Lindberg Andersen. Den første begyndelse til spejdervæsenet 

på landsplan går tilbage til 1919. KFUM spejderne er et kirkeligt børne- og ungdomsarbejde, hvor 

de yngste medlemmer omkring 6-års alderen optages som bævere, som 8-årig bliver man ulv eller 

juniorspejder og seniorspejder som 14-årig. 

Spejderforbundet i Danmark har omkring 590 afdelinger med ca. 32.000 medlemmer. Afdelingen i 

Bedsted er en ud af i alt 11 afdelinger i Aabenraa/Tønder Kredsen, stiftet 4. dec. 1942, hvis formand 

p.t. er Christian Christensen, Bedsted. 

I 1979 var der 23 drengespejdere i Bedsted sogn. De ledes af et grupperåd, bestående af 

forældrerepræsentanter og ledere. Grupperådet er en civil organisation, som hjælper spejderne med 

fx at holde spejderhytten (se billede af denne side 294) i fin stand, ude som inde, samt sørger for 

kørsel og bagning til lejre og spejderfester m. m. 

I 1979 blev drenge- og pigespejderne sammenlagt under navnet KFUM- og K Spejderne i Bedsted 

Sogn (Oplysninger fra Martin Christensen og Jens Overgaard). 

I 1979 var der i alt 34 drenge og pigespejdere i Bedsted. Uniformen er grøn.

293 

113. KFUK Spejderne i Bedsted Sogn 

Stiftet i 1953 på initiativ af søster Inge. I 1979 var der i alt 24 pige-spejdere, der dette år blev 

sammenlagt med drengespejderne. Pigespejderne blev nedlagt da drengespejderne tillod at der var 

piger med i deres organisation. 

Gruppeledere: - Marie Sørensen, Bedsted 1953- 

- Birthe Kragh Sørensen, Bedsted -1979 

114. Sprogforeningen 

Stiftet 10. okt. 1880. Formål: At bevare det danske sprog i Nordslesvig. Efter 1920 blev foreningen 

landsdækkende. De indkomne midler er bl. a. blevet brugt til indkøb af højskolesangbøger til 

sønderjyske konfirmander. Hvert år siden starten har foreningen også været udgiver af en Almanak, 

hvis sidste nummer udkom i 1992. 

I 1942 var der i Sønderjylland 6336 medlemmer. (Foreningsarkiver: Nr 170. 1920-1948. Sager 

vedr. Bedsted sogn. Landsarkivet i Aabenraa). 


- Gustav Johannsen, Flensborg - 

- Jacob Michelsen, Aabenraa -1900 

- M. Andresen, Aabenraa 1900-1916 

- H. P. Hanssen, Aabenraa 1921-1936 

- Jacob Petersen 1936-1952 

- J. Th. Arnfred, Askov 1952- 

- Jørgen Maagaard, Bov -1990- 

115. Løgumkloster Svømmeklub 

Stiftet i 1970-erne, efter åbningen af Klosterbadet i 1971. Svømningen er mere baseret på 

familiesvømning end på konkurrence. (Oplysninger fra Helle V. Hansen). 

Formænd: - Simon Mikkelsen, Løgumkloster - 

- Paul Hansen, Løgumkloster - 

- Pauli Sørensen, Løgumkloster -1990 

- Jetta Outzen, Løgumkloster 1990- 

116. Den Tyske Sygeplejeforening 

Stiftet i november 1930. Den første tyske sygeplejerske hed Ingeborg Andreasen. Hun havde bopæl 

hos skomager Anders Andersen, Sivkrovej 4. Den sidste var schwester Erika (1933-1993), der blev 

gift med frisør Johan Stamp Enemark. 

117. Bedsted Sogns Sygeplejeforening 

Stiftet i september 1930. Foreningen indbetalte årligt 600 kr. til diakonissestiftelsen, der så til 

gengæld aflønnede diakonissen og holdt hende med tøj. Dog skulle foreningen stille en møbleret 

lejlighed med lys og varme til rådighed samt holde hende med cykel. 

Den første sygeplejerske hed Valdine Jørgensen, kaldet søster Dina. Hun blev senere afløst af bl.a. 

søster Marie Kjestine og søster Inge. Som enkelt medlem betaltes 4 kr. i kontingent eller 8 kr. pr. 

familie. Foreningen er for længst ophørt. 

Formand: - Marie Knudsen, Bedsted 1930-

118. Bedsted Sogns Syge- og Hjælpekasse 

Stiftet kort efter 1920. I 1930 var medlemstallet 161 kvinder og 171 mænd. Sygekassen blev 

nedlagt omkring 1960. 

Formænd: - Rasmus Kaae, Bedsted -1925- 

- Ernst Hybschmann, Bedsted -1939 

- Christian Andersen, Mårbæk 1939-1960c 

294 

119. Bedsted Søndagsskole 

Stiftet 18. juli 1920. Formål: At oplære børn fra Bedsted by og opland til den evangelisk-lutherske 

tro, for derigennem at føre børnene ind i det kristne menighedsliv, samt oplæring af nye sange og 

musik og ad denne vej forsøge at udfylde en del af et barns fritid. 

I 1979 havde søndagsskolen 52 elever. (Oplysninger fra Ketty Paulsen). 

Formænd: - Carl Staal, Bedsted 1920-1925 

- Andreas Holm, Bedsted Mark 1925-1939 

- Astrid Høher, Bedsted 1939-1944 

- Harald Lindberg Andersen, Bedsted 1944-1952 

- Jens Sørensen, Øster Terp 1952-1966 

- Martin Christensen, Bedsted 1966-1989 

- Birte Møller, Bedsted 1989- 

120. Den Sønderjyske Fond 

Omkring 30.000 sønderjyder deltog i 1. verdenskrig, hvoraf mere end 5000 faldt. Derfor 

påbegyndtes i 1915 en indsamling til fordel for enker og børn i Nordslesvig. I 1918 dannedes på 

foranledning af den danske politiker I. C. Christensen en komite, der koordinerede den samlede 

indsats under navnet: Den Sønderjyske Fond. Den påtog sig en lang række opgaver af humanitær 

art. Blandt andet blev der ydet understøttelse til krigsinvalider og til de faldnes efterladte. 

Hjemvendte krigsfanger blev iklædt ved ankomsten til Danmark, og desuden fik børn af de 

krigsdræbte soldater hvert et smukt ur til deres konfirmation. 

121. Tele Sønderjylland 

Startet i 1920 som et statsdrevet aktieselskab med hovedkontoret beliggende i Aabenraa, H. P. 

Hanssens Gade 21.

295 

Ved Haderslevvej har Telefonselskabet en rødstensbygning med automatiseringsudstyr. Den blev 

opført i forbindelse med automatiseringen i 1954. I 1920 var der i Bedsted sogn 7 abonnenter. I 

1980 var tallet øget til godt 300. Se mere herom side 242-43. 

122. Post- og Telegrafvæsenet, Løgumkloster Posthus 

Oprettet 1. jan. 1844. Posthuset havde fra starten til huse, Storegade 13. I 1907 flyttede posthuset til 

Vestergade 9, og siden 1989 har posthuset ligget på Dravedvej. 

Der er ved postkontoret i Løgumkloster i dag tilknyttet 27 ansatte og det dækker hen ved 3000 

husstande. Løgumkloster har postnummer 6240. Se også om postvæsenet i Bedsted side 213-14. 

123. Bund Deutscher Nordschleswiger, Ortsverein Hoist/Bedsted 

Det tyske mindretals organisation i Nordslesvig blev stiftet 22. nov. 1945, mens lokalafdelingen i 

Øster Højst/Bedsted blev stiftet i den tyske skole i Højst 20. apr. 1951. I 1991 var medlemstallet ca. 

160. 

Formænd: - Metha Jessen, Øster Højst - 

- Ella Kirchübel, Øster Højst - 

124. TV Syds Støtteforening 

TV Syd startede og udsendte den første udsendelse 1. nov. 

1983. TV Syd har til huse i Haderslev, Laurids Skausgade 12, hvor lederen siden starten hedder 

Helge Lorenzen. 

Samtidig med TV Syds start blev der oprettet en støtteforening, hvis årlige kontingent er 60 kr. 

125. Den Kommunale Ungdomsskole 

Aftenskole i Løgumkloster. I skoleåret 1993-94 deltog i alt 232 elever, hvoraf de 85 % kom fra 

kommuneskolens overbygning. 

Skoleledere: - Erik Nielsen, Løgumkloster -1984- 

- Jørn Hansen, Løgumkloster -1988- 

- Preben Radoor, Løgumkloster -1991- 

- Erling Andresen, Løgumkloster -1994- 

127. Bedsted Sogns Ungdomsforening 

Stiftet omkring århundredskiftet som en selskabelig forening. Formål: At arrangere sammenkomster 

af forskellig art for ungdommen, såsom høstfester, dilettant og foredragsaftener. 

I 1941 blev foreningen sammenlagt med Bedsted Sogns Idrætsforening, da de to foreninger kaldte 

på de samme unge. Se Ungdoms- og Idrætsforeningens historie side 704-17. 

128. Bedsted KFUM og KFUK 

Stiftet 24. nov. 1919 som en ren Bedsted KFUM med Chresten Larsen som den første formand. 

Nogle få år senere stiftedes naturligvis også en Bedsted KFUK. De to foreninger 

blev først sammenlagt i midten af 1960-erne. 

Formål: Gennem forkyndelse af Guds ord i overensstemmelse med den hellige skrift at føre børn og 

unge til tro på Gud Fader den Almægtige, Jesus Kristus, hans enbårne søn og på Helligånden. 

Af tidligere formænd fra dengang de to foreninger var adskilte, kan nævnes: Hans Sørensen, Chr. 

Nissen, Hans Toft, Paul Paulsen, Christine Hansen, søster Marie Kjestine Andersen og søster Inge 

Andersen.

296 

Siden 1988 har foreningen haft fast tilholdssted i Kik Ind, Lundbyesvej 28, der p. t. har Lars 

Knudsen som formand. Her i Kik Ind har de unge organiseret sig i en Teen klub for 6.-8. kl. og en 

ungdomsklub, et værested, der er åbent 3 aftener om ugen. (Oplysninger fra Bent Møller). 

Formænd: - Kirsten Hansen, Bedsted - 

- Benno Christensen, Bedsted - 

- Christian M. Christensen, Bedsted - 

- Sonja M. Christensen, Bedsted - 

- Mathias Knudsen, Bedsted Mark 1987-1992 

- Helle Jensen, Bedsted 1992-1993 

- Bent Møller, Bedsted 1993-1994 

- Anne Marie Høst Andersen, Bedsted 1994- 

129. Arnå Vandløbs Laug 

Oprettet 1993 som et ud af i alt fire udvalg under Løgumkloster kommunes udvalg for teknik og 

miljø. Vandløbs laugets arbejdsområde vil især være afvandingen, miljøet samt gennemførelsen af 

bræmmer langs åløbene. (Notits i Jyske Vestkysten). 

Formand: - Peter Haugaard, Bedsted 1993- 

130. Kisbæk Vandværks Interessentskab 

Stiftet 8. aug. 1963. Formål: På billigste måde at levere det fornødne vand til medlemmerne, til brug 

i husholdningen og i driften, dog er markvanding undtaget. 

I 1967 udvidedes vandværket med en rentvands-beholder. Vandet var i 1987 tilfredsstillende, med 

et lavt nitratindhold, men med lidt rigelig mangan. I 1988 var 31 husstande tilsluttet vandværket. 

(Oplysninger fra Johan Lunding og Jens Lykou Petersen). 

Formænd: - Peter Boldt, Kisbæk 1963-1970 

- Tage Schack, Kisbæk 1970-1979 

- Johan Lunding, Gravlund Mark 1979-1991 

- Jens Lykou Petersen, Kisbæk 1991-

297 

131. Andelsselskabet Bedsted Lø Vandværk 

Stiftet 18. aug. 1939. Formål: At forsyne borgerne med rent drikkevand til den billigste pris. 

Ved starten i 1939 var der 38 interessenter. I dec. 1984 var der nu 226 husstande tilsluttet 

vandværket, der ligger 

ved Sivkrovej mellem husene med numrene 21 og 23. Prisen for vandværkets opførelse i 1939 var 

39.993 kr. I begyndelsen var vandværket småt kørende og det måtte derfor låne penge af byens 

borgere uden renter. 

I 1980 blev vandværket fuldstændig moderniseret og samtidigt blev 32 husstande tilsluttet fra Øster 

Terp. I 1984 blev der konstateret et alt for højt indhold af nitrat i vandet, hvilket bl.a. bevirkede, at 

nitratsagen blev taget op i folketinget. Det blev omgående foretaget en ny og dybere (87 m) boring. 

Nitratproblemet i Bedsted var dog ikke kun et isoleret tilfælde. (Oplysninger fra Svend Aage 

Jacobsen). 

Formænd: - Johannes Østergaard, Bedsted 1939-1942 

- Anton Godbersen, Bedsted 1942-1946 

- Alfred Løbner, Bedsted 1946-1965 

- Hans Thomsen, Bedsted 1965-1976 

- Svend Aage Jacobsen, Bedsted 1976-

298 

132. Løgumkloster og Omegns Centralvaskeri 

Stiftet i Løgumkloster 20. marts 1948. Formål: At udføre vask for foreningens medlemmer så billigt 

og så godt som muligt ved brug af alle moderne tekniske midler. 

Vaskeriet blev indviet 14. maj 1949 og ligger i Løgumkloster, Tønder Landevej 25. (Løgumkloster 

Avis 16. maj.1889) 

Formænd: - C. F. Lund, Løgumkloster 1948- 

- Jens Refslund Poulsen - 

- Ole Israelsen, Løgumkloster - 

- Frede Andersen - 

- Jens Kjær Jensen - 

133. Venstre, Vælgerforening for Bedsted sogn 

Stiftet i Bedsted 8. sept. 1953 på initiativ af landmand Carl Hansen. I 1972 havde foreningen 50 

medlemmer. (Oplysninger fra Edith Skou). I 2001 blev Børge Buhl æresmedlem. 

Formænd: - Carl Hansen, Bedsted 1953-1957 


- Edith Skou, Øster Terp 1987-1993 

- Svend Aage Jacobsen, Bedsted 1993- 2001 

- Mathias Knudsen 2001-2007 

- Hans Jørgen Lassen 2007- 

I Løgumkloster kommune er der i alt fire lokale Venstre-foreninger. Venstrevælgerforeningen for 

Bedsted sogn er en ud af i alt 17 lokalforeninger under Venstre i Løgumkloster Valgkreds. (H. 

Madsens papirer: Acc 142. 1924-1948. Landsarkivet i Aabenraa). 

Kredsformænd: 

- Peter Madsen, Løgumkloster -1975 

- Børge Buhl, Bedsted 1975- 

- Lorenz J. Worthmann, Frøslev -1988- 

- Hardy Knudsen, Jyndevad -1992- 

134. Venstres Ungdom i Løgumkloster Kommune 

Politisk Ungdomsorganisation. 

Formænd: - Gunnar Hattesen, Ellum -1975- 

- Karsten Lausten, Øster Terp -1978- 

- Hans Chr. Schmidt, Landeby -1982- 

135. Vestslesvigs Vikarordning 

Stiftet 4. feb. 1970. Formål: At yde vikarbistand til medlemmerne ved disses sygdom, 

efteruddannelse, ferie og fridage. Vikarordningen har ikke noget forretningsmæssigt formål. 

Vikarordningen omfatter hele det gamle Tønder amt samt hele Løgumkloster kommune. I 1985 var 

der 540 medlemmer i vikarordningen. I 1991 benyttede 516 ud af 806 medlemmer sig af den 

såkaldte vikarordning eller husbondafløsning. Landmandens egen betaling for en afløser var 56 kr. i 

timen. (Oplysninger fra Anders Schmidt). 

Vikarordningen har kontor i Løgumkloster, Aabenraavej 22. 

Formænd: - Thomas Rodenberg, Vester Terp 1970-1973 

- Christian Christensen, Nr. Løgum 1973-1985 

- Anders Schmidt, Øster Terp 1985-

299 

136. Den Nordslesvigske Vælgerforening 

Stiftet 10. juli 1888. Formål: At sikre flest mulig danske stemmer ved de tyske valg. 

Bedsted sogn udgjorde en lokalafdeling, og hvor tillidsmændene i 1919 var: Hans Hybschmann, 

Bedsted; Mathias Eskildsen, Øster Terp og Christian Brodersen, Mårbæk. (Sønderjysk Månedsskrift 

1988, nr. 9). Vælgerforeningen ophørte ved genforeningen i 1920. 


- P. Reimers -1901- 

- J. N. H. Skrumsager -1909- 

137. De Danske Våbenbrødre 

Stiftet 10. apr. 1859. Formål: At holde krigens herlige minder i hævd for derved at vække og styrke 

folkeånden. - At arbejde til gavn såvel for invaliderne som for selskabets øvrige medlemmer ved 

oprettelsen af en hjælpekasse og begravelseskasse. - At tilvejebringe midler til dannelsen af en 

pensionsfond for trængende våbenbrødre og enker, - samt at knytte selskabets medlemmer sammen 

ved hjælp af et tidsskrift og ved selskabelige sammenkomster. 

Foreningen bestod af de medlemmer, der i krigen 1848-50 hørte til hæren eller flåden. (Se 

foreningens efterfølger, tillægget side 266.) 


- Instruktør Holst 1863-1882 

- General Glahn 1882-1896 

- General Freiesleben 1896-1906 

- General Lemvigh 1906- 

138. Løgumkloster Y’s Mens Club 

Stiftet i 1922 som en støtteforening for KFUM’s børne- og ungdomsarbejde i kommunen. 

Organisationen er et verdensomspændende kammeratskab af personer af enhver tro, som arbejder 

sammen i gensidig respekt og hengivenhed. Formål: At holde medlemmerne orienterede om og 

aktiv engagerede i religiøse, samfundsmæssige, økonomiske, sociale og internationale spørgsmål, 

idet klubben altid holder sig fra partipolitisk stillingtagen. 

I Danmark er der p.t. 113 klubber med i alt ca. 3000 medlemmer. Klubben i Løgumkloster havde i 

1990 24 medlemmer. Indkomne pengebeløb fremskaffes ved afholdelse af bankospil og ved 

salgsboder ved fx det årlige Kloster Mærken. 

Præsident: - Else Dalgaard, Løgumkloster -1991- 

139. Ældre Sagen 

Stiftet ca. 1989. Formål: At skabe et netværk af samvær mellem mennesker, der føler sig ensomme. 

Konkret kan det være at få en person at tale med, gå tur med, gøre indkøb sammen med, spise med 

eller have telefonopkald med. 

Lokalafdelingen dækker Løgumkloster, Bredebro og Skærbæk kommuner. 

Formænd: - Jens Berg, Løgumkloster -1989- 

- Maja Philipp, Skærbæk -1993- 

140. Solgårdens Ældrecenter 

Plejehjemmet Solgården er beliggende i Bedsted, Lundbyesvej 36. Det blev opført i 1960 af diakon 

Johannes D. Laugesen. I 1983 blev hjemmet omdannet til en selvejende institution.

300 

Solgårdens kapacitet består i dag af 31 ældreboliger, 12 pensionistboliger og 7 lejeboliger. Se mere 

om Solgården side 515-26. 

Ledere: - Johannes D. Laugesen, Bedsted 1960-1989 

- Peter Damgaard Laugesen, Bedsted 1989- 

- Mette Nissen 

Formænd: - Johannes Madsen, Højer 1983- 

141. Vennekredsen for Solgårdens Ældrecenter 

Stiftet 29. apr. 1991 som en støtteforening for Solgårdens Ældrecenter. 

Formål: At være medvirkende til, at ældrecentret fungerer som et hjem, hvor man er selvstændige 

mennesker med egne ønsker, interesser og sociale behov, og at udnytte Solgårdens lokaliteter 

optimalt til fælles gavn for beboere, familie, personale og venner. 

Fra starten i 1991 havde vennekredsen 42 medlemmer. (Oplysninger fra ”Beboernyt”). 

Formænd: - Inger Beck, Alslev Kro 1991-1993 

- Paul Paulsen, Bedsted 1993- 

Kilde: 

• Peter Fransen: ”Foreninger og foreningsliv”, artikel i Sønderjysk Månedsskrift 1990, side 317-19. 

• Jacob Petersen: ”Foreninger og forsamlingshuse”, artikel i ”Kulturelle forhold i Sønderjylland 1920-42”, 

udarbejdet af dagbladet Dannevirke og Sprogforeningen 1943, side 131-50. 

• Private Forenings- og Institutionsarkiver. Landsarkivet i Aabenraa. 

• Diverse avisnoter hentet fra Jydske Tidende, Vestkysten, Jyske Vestkysten og Løgumkloster Avis. 

• Oplysning: Se i øvrigt også i tillægget side 33-69, angående Bedsted sogns forenings liv.

Brudstykker af - bedstedsogn.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?