Nyhedsbrev - fyensstift.dk

K u r s u s k a l e n d e r
:
Ons. d. 11.1 kl. 11-
15.30: Hvordan underviser
vi voksne og
i hvad?. Kantinen,
Fyens Stift (læs
mere s. 12)
Tilmelding senest:
29.12
Ons. d. 1. 2 kl. 11-13:
Opfølgning på CL og
kropslige tilgange til
undervisning af konfirmander.
Kantinen, Fyens Stift
(læs mere s. 12)
Tilmelding senest:
9. 1
Ons. d. 21. 3 kl. 11-15:
Konfirmander med
særlige behov;
Hvordan møder vi
dem og underviser vi
dem?
Kantinen, Fyens Stift
(læs mere s. 12)
Tilmelding senest:
5. marts
INDHOLD
s. 1-2: Kirken i udvikling
s. 3-8: Babysalmesang:
sådan gør du!
s. 9: Brætspil til dine
konfirmander
s. 9: Konfirmandkonkurrence—også
for
dine konfirmander
s. 10-11: Præst for
Gymnasiet
s. 12: Forårets kurser
s. 13: Pigen der skulle
vælge
F r i t z e S t e i n e r -
J o h n s e n :
E-mail: fsj@km.dk
Nyhedsbrev
Å r g a n g 1 , N u m m e r 2
En kirke i udvikling:
fra babysalmesang til konfirmandkonkurrence
til gymnasiegudstjenesteværksted til ….!
Er det bare badutspring
for folket for at lokke
flere kunder ind i den
folkekirkelige butik?
Er det panik før lukketid?
Eller er Folkekirken nu
for alvor ved at blive
kirke for folket?
For mig er der ingen
tvivl; det er nu, det sker.
Det er lige nu, der lyttes
på gader og stræder,
over indkøbsvogne og
på vej ud af kirkedøre.
Der er en rivende og
udviklende dialog i
gang mellem præster,
menighedsråd, kerne
menighed og de kirkefremmede.
Man vil noget med sin
kirke, man længes efter
et tilhørsforhold, efter
meningsfyldt fællesskab,
efter ro, stilhed og
dybde. Og det gælder
alle; lige fra kvinden
eller manden på barsel,
konfirmanden, der har
rod i identiteten, gymnasieeleven,
der slider
med krav og præstationer,
familien, den ensomme,
den ældre.
N o v e m b e r 2 0 1 1
Og søndagens gudstjeneste
er bestemt et
smukt og vigtigt sted at
samles, men hånden på
hjertet; tidspunktet, formen
og mange af teksterne
appellerer nok til
Gud, men ikke til hvermand.
Også inden for Folkekirken
må vi tage begrebet
”den retoriske situation”
alvorlig. Forkyndelse
kan ikke løsrives
fra den retoriske situation.
De forskellige tiltag
inden for Folkekirken er
netop tegn på, at vi som
præster tager begrebet
”den retoriske situation”
alvorlig.
Ganske kort ridset skal
den tekst, vi som præster
frembringer, være
svar på en retorisk situation.
Og der er tre elementer,
der konstituerer
den retoriske situation;
et påtrængende problem
(f.eks. en længsel efter
samhørighed, fællesskab,
tilgivelse, livsmod).
Et påtrængende

S i d e 2
Udvalgsmedlemmer:
Religionspædagogiske Udvalg
Fritze Steiner-Johnsen,
Fåborg provsti
E-mail: fsj@km.dk
Tlf.: 40 20 68 86
Ulrik A. Revsbech,
Bogense provsti
E-mail: uar@km.dk
Tlf.: 64 89 10 36
Mette Sauerberg,
Midtfyn provsti
E-mail: mesa@km.dk
Tlf.: 62 29 10 32
Irene K. Lindegaard,
Kerteminde provsti
E-mail: ili@km.dk
Tlf.: 28 70 95 70
Mette Dolberg,
Svendborg provsti
E-mail: mdo@km.dk
Tlf.: 62 22 44 33
Marie Krejberg,
Middelfart provsti
E-mail: mk@km.dk
Tlf.: 64 41 03 41
Rikke M. Gotfredsen,
Faaborg provsti
Email: rg@km.dk
Tlf.: 64 73 10 88
Anne Birgitte Reiter,
Skt. Knuds provsti
Email: abre@km.dk
Tlf.: 66 12 46 42
Karin Larsen,
Nyborg provsti
E-mail: kalar@km.dk
Tlf.: 65 98 19 85
Susanne Holst,
Hjallese provsti
E-mail: shho@km.dk
Tlf.: 40 75 19 79
Dorthe Terp Dahl,
Assens provsti
E-mail: dtd@km.dk
Tlf.: 64 75 13 17
Agnes Haugaard
Langeland-Ærø provsti
E-mail: ahau@km.dk
Tlf.: 62 58 14 31
Esbern Skovgaard,
Kirke-/skolesamarbejde
E-mail: fkso@mail.dk
1. Generelt om undervisning,
didaktik,
læringsstile m.m:
Fritze Steiner-Johnsen
2. Cooperative Learning:
Esbern Skovgaard,
Mette Dolberg,
Irene Lindegaard
3. Før-skole/
babysalmesang: Rikke
Møller Gotfredsen,
Mette Sauerberg
problem er retorisk, når
det kan ændres til det
bedre og når denne positive
forandring kræver
diskurs eller assisteres
af en diskurs. Det andet
konstituerende element
er de retoriske vilkår.
Her drejer det sig om
situationsbundne betingelser,
muligheder og
begrænsninger. Og det
tredje element er publikum,
der gerne skal få
lyst til at gå ud i verden
og gøre noget ved det påtrængende
problem.
Med disse korte teoretiske
betragtninger i baghovedet,
ja, så er babysalmesang,
en pizza gudstjeneste
eller gudstjenesteværksted
for gymnasieelever
netop oprigtige svar på
forskellige retoriske situationer;
her tages der hensyn
til forskellige omstændigheder,
situationsbundne
vilkår, ”publikum” og
forskellige påtrængende
problemer.
4. Minikonfirmander:
Karin
Larsen, Irene Lindegaard
5. Udvikling af brætspil
til konfirmander:
Esbern Skovgaard,
Susanne Holst,
Fritze Steiner-Johnsen
Tager man hensyn til alle
disse forskellige retoriske
situationer til en søndagsgudstjeneste,
så skal der
virkelig skydes med spredehagl.
De mange forskellige
gudstjenestelige tiltag
udelukker ikke hinanden,
men supplere hinanden på
autentisk vis.
Men det er klart at både
præster, personale og menighedsråd
meget hurtig
går sukkerkolde og mister
pusten i deres løb fra det
ene til det andet.
Men tager vi et spring
over sognegrænsen og ser,
hvad de laver dér på den
anden side, finder vi måske
ud af at samarbejde
om de mange forskellige
og vigtige tiltag inden for
kirken.
Men har du lyst til at gå i
gang med f.eks. babysalmesang
så tag et kig ind i
dette Nyhedsbrev. Her er
forskellige forslag til,
hvordan man kan gribe det
an.
6. Voksenundervisning
med henblik på
kristen praksis: Anne
Reiter, Mette Gabelgaard,
Dorte Terp
Dahl
7. Konfirmandevent
for Stiftet,: Marie
Krejberg, Ulrik Andersen
Revsbech
Du kan også læse om
gymnasiepræstens arbejdsområde,
om konfirmandkonkurrence
for de
fynske konfirmander i
Domkirken, om nye kurser
og meget mere.
Fritze Steiner-Johnsen
N y h e d s b r e v

Å r g a n g 1 , N u m m e r 2
Babysalmesang; en gave til barn, forældre, præst og
menighed!
S i d e 3
Jeg har hørt sige, at reformationens
tanker spredte sig så
hurtigt og let bl.a. ved at de
blev sunget ind i menigheden,
- salmesangen gav kundskab
og fik stor betydning, for den
enkelte og for menigheden.
Når jeg tænker tilbage på de
syv år, hvor jeg har haft babysalmesang,
så er der elementer
af ovenstående, som jeg bestemt
kan genkende i forhold
til salmesangens betydning.
Men først vil jeg lige kort beskrive,
hvordan babysalmesangen
forløber hos mig: Babysalmesang
tilbyder et pusterum
og frikvarter for både mor (jeg
har endnu til gode at en far
deltager) og barn, hvor fokus
udelukkende er på barnet.
Vi synger et enkelt eller to vers
af forskellige salmer og sange,
og vi nynner melodierne indimellem.
Repertoiret er ret lille,
for er der noget de små kan
lide, så er det genkendelighed.
Måske laves bevægelse, fagter,
dans, bjældeklang, sæbebobler
eller andet til sangen, men hele
tiden har barnet mulighed for
at søge trygheden i mors ansigt.
Der er også tid til stilhed.
Og stilheden giver mulighed
for at være til stede på en ganske
særlig måde. Hver gang
forundres jeg over, hvordan
børnene bliver helt stille, når
der blæses sæbebobler; nærmest
som mange af os oplever,
når vi ser sneen falde fint og
stille.
Til sidst i forløbet samles vi
omkring døbefonten og beder
fadervor samt synger en godnatsalme.
Så er børnene trætte og vi andre
trænger til kaffe og snak.
Det bruger vi 15-20 minutter
på.
I de senere år synes jeg at jeg
har mødt en stor interesse fra
unge forældre i at have et aftenritual
med deres børn, og at
Fadervor er en del af ritualet.
Det er som om bevidstheden
om styrken i gode ritualer er
vokset, og interessen for kristendom
ligeså. Også betydningen
af sang og musik for
det helt lille barn, såvel som
det ufødte barn, er man blevet
mere bevidst om. Og er der
noget de unge forældre gerne
vil, så er det at være nærværende
i deres børns liv.
Disse ting synes jeg babysalmesang
er et godt svar på. Ved
at være bygget op om de samme
elementer fra gang til gang
indbyder det til at bruge ritualer
i hjemmet, f.eks. omkring
sengetid. Blufærdigheden ved
at synge og at bede Fadervor
højt forsvinder, når mor har
gjort begge dele sammen med
andre i kirkens rum. At kunne
salmevers udenad, eller kende
melodierne er en god ballast i
livet og helt praktisk anvendeligt,
når f.eks. turen i bilen bliver
for lang eller ulvetimen
sætter ind. Den gode, afslappende
tid i kirken huskes af
barnet, når versene synges i
anden sammenhæng også. En
stor hjælp til at komme i gang
med at synge hjemme er, at
mange menighedsråd ser mulighederne
og afsætter penge
til en af de nye børnesalmebøger
som gave til deltagerne i
babysalmesang.
Mødrene hygger sig også
med at lære andre at kende og
knytte bånd. Den stedlige
præst får mødrene mulighed
for at snakke med under kaffen,
- en snak som er ligetil og
uformel, fordi de lige har været
sammen om noget godt, en
snak som indimellem får karakter
af sjælesorg også. Sådan
møder de menighedens fællesskab
på en meget praktisk facon,
som rækker langt videre.
Og tærsklen til kirkens rum
og til gudstjenesten bliver
mærkbart lavere. De fleste synes,
at indbydelser til og deltagelse
i børnegudstjenester o.a.
er en herlig og kærkommen
opfølgning af samværet. Dermed
har vi være med til at give
de unge familier et rum for
forundring, glæde, sang, musik,
nærvær, ro.
For mig er babysalmesang
først af alt dåbsoplæring (både
af barn og mor), dernæst en
håndsrækning til forældre, som
ikke har kendskab til ritualer
eller kristen praksis hjemmefra,
en indbydelse til menighedens
fællesskab og en chance
for menigheden til at tage
imod børnene og de unge
voksne. Ingen af os er uforandrede
efter det møde.
Jeg håber, rigtig mange menigheder
har lyst og mod til at
tage imod, når nu de unge
voksne har mod til at komme!
Pia Søgaard Hansen

Om babysalmesang
Ideer til babysalmesang
af Mette Sauerberg og Rikke M. Gottfredsen
Babysalmesang
Alder: 0-9 mdr.
Forløb: 6-10 onsdage kl.10
-11
Udviklingsstadie:
Sanselighed ; der fokuseres
på hørelse, syns og følesansen,
gentagelsesglæde
Forberedelser:
Alliér dig med en musikpædagog,
en organist eller
kirkesanger, som kan spille
klaver og evt. orgel. En
måned før: Send invitationer
ud til alle fødte børn 0-
9 mdr. i sognet. Sæt opslag
op i sognet og i vuggestue,
børnehave og skriv til dagplejerkontoret.
Annoncer
sættes i avisen og der skrives
en appetitvækkende
artikel om babysalmesang
i kirkebladet. Anskaf rekvisitter.
På dagen: Lav en base i
kirken af liggeunderlag
med tæpper over og læg
rekvisitterne klar. Lav evt.
kaffe/te til bagefter.
Rekvisitter:
Sæbebobler, stor bamse til
at illustrere alle øvelser,
kræmmerhusdukke, tæppe,
hånddukke/bamse, blød
engel, stort stykke blå chiffon,
et lagen pr. barn, et par
håndklæder, laminerede
sangark med afrundede
hjørner, triangel.

Om babysalmesang, forts.
Forslag til forløb
Et forløb varer ca. 30-40
min., kan varieres fra gang
til gang—mødrene sidder
med børnene på skødet/på
tæppet:
Triangelbedeslag
1. Velkomstsang (synges til
hvert barn)
Mel. Mester Jakob
Hvor er Sine (navn på barnet),
Hvor er Sine?
Hun er her, hun er her!
(Peg på Sine med hånddukken)
Se hvor hun kan vinke, se
hvor hun kan vinke!
(Moren vinker med Sines
arm)
Hej hej hej! Hej hej hej!
2. Morgensang
Første vers af DSS 747 Lysets
engel går med glans
(imens der synges, går
præst/hjælper rundt med
englen og drejer den foran
deres ansigter)
3. Tommelfingersang:
Tommelfinger, tommelfinger,
hvor er du? – her er
jeg, her er jeg – goddag,
goddag, goddag!
(Alle fingre gennemgås –
mødrene griber om børnenes
fingre)
4. Bevægelseslege
A. (mel. Hjulene på bussen)
Benene på kroppen siger
spark spark spark
Spark spark spark,
spark spark spark,
Benene på kroppen siger
spark spark spark,
lige til jeg sover
Find selv på andre dele af
kroppen at synge om
Mødrene bevæger de forskellige
kropsdele på børnene
under sangen.
B. Første vers af DDS 29
Spænd over os dit himmelsejl(evt.
gentaget) Børnene
lægges på tæppet - mødre
og præst/hjælper holder
alle i et stort stykke blå
chiffon, som sænkes op og
ned over børnene, mens vi
synger.
C. Børnene lægges på hver
sit sammenfoldede lagen
og mødrene tager fat i enderne
på lagenet og vugger
nu barnet roligt. Hjælperen
spiller en stille melodi på
klaveret eller orglet.
5. Gåtur i kirken:
A. Børnene tages op og
bæres rundt i kirken, mens
hjælperen spiller alle vers
af DSS 787 Du som har
tændt (evt. på orglet) – og
mødrene nynner med. Præsten
blæser sæbebobler i
den ene ende af kirken.
B. Alle samles omkring
døbefonten, som har vand
i. Vi går rundt om fonten
og synger første vers af
DDS 448 Fyldt af glæde
over livets under, mens
man først går den ene vej,
så den anden vej. Børnene
slutter af med at plaske i
vandet med deres hænder.
(håndklæder til at tørre
med)
6. Afspænding:
Vel nede at sidde svøber vi
børnene stramt i lagener og
trykker blidt, men fast på
dem med begge hænder fra
siden og rundt om dem, og
fra top til tå. Slut af med at
nusse hænder og fødder.
Hjælperen spiller et roligt
stykke musik imens.
7. Bøn:
Kære Gud
Du tog mit barn i favn, da
det kom til verden.
Giv aldrig slip på det.
Du har givet mig en dyrebar
skat at tage vare på.
Når jeg føler mig lille og
hjælpeløs overfor det ansvar,
beder jeg:
Giv heller ikke slip på mig.
Amen.
Triangelbedeslag.
Kilder: Politikens Leg med din
baby, Tumlingebønner, Som fuglen
i skov af Oberborbeck
Anne-Mette Riis: Salmer i dans
og bevægelse - fra babysalmesang
til konfirmanddans

Om babysalmesang, forts.
Kirkerytmik
Alder: 1-3 årige
Forløb: 4 onsdage i træk kl.
10-11
Udviklingsstadie:
Genkendelse: brug samme
mønster i forløbet fra gang
til gang, men med forskelligt
tema, som f.eks. fortællingen
om Noa, den ene
gang og næste gang Babelstårnet.
Kropskontakt: I slutningen
af forløbet nusses barnet
med et blødt tørklæde for
at kropsliggøre roen.
Efterligning: Sange med
bevægelsesefterligning og
fagte sange, som kræver
efterligning.
Selvstændighed: Barnet
opfordres til på egen hånd
at deltage i legene.
Motorisk: Gå, løbe, danse,
trille bolde, kravle
Forberedelser:
Kontakt den lokale dagpleje
eller vuggestue og aftal
et forløb f.eks. fire onsdage
i træk 10-11.
Inddrag gerne musikpædagog,
sognemedhjælper, organist,
kirkesanger, graver
eller menighedsrådsmedlem.
På dagen: Skab en base i
kirkerummet af tæpper,
liggeunderlag eller måtter,
der lægges på gulvet i en
stor firkant. Rekvisitterne
gøres klar.
Rekvisitter:
Rasleæg laves af kinderægbeholdere
– med perler i –
og beklædes med en nylonstrømpe,
der bindes i hver
ende med en knude.
Kræmmerhusdukke (fås i
legetøjsforretninger), legetøjsdyr
(evt. playmobil,
lego el. plasticdyr – fås i
større supermarkeder el.
legetøjsforretninger), chiffontørklæder
el. alm. små
tørklæder gerne i mange
farver, evt. bambuspind til
regnbuen, papir, farver/
tusser (til at tegne regnbuen),
triangel, sangark til
pædagoger/dagplejere.
Forslag til forløb (ca. 25
min.) med Noas ark som
tema:
Triangelbedeslag
1. Velkomstsang (synges til
hvert barn):
Mel. Mester Jakob Hvor er
Sine (navn på barnet),
Hvor er Sine?Hun er her,
hun er her!(Peg på Sine)
Se hvor hun kan vinke, se
hvor hun kan vinke!Hej hej
hej! Hej hej hej!
2. Historien om Noas ark
fortælles enkelt med figurer:
F.eks.: Der var engang en
mand, der hed Noa.
(Kræmmerhusfigur popper
op med Noa) Han var en
rigtig sød og rar mand, men
det var ikke alle, der var så
søde rare som han. Det så
Gud oppe i himlen. Derfor
fik han Noa til at bygge en
ark, som er et skib (vis
dem skibet). Gud sagde til
Noa: ”Tag et han og et hun
dyr af alle dyr i verden og
tag dem med i dit skib. Kan
I hjælpe Noa med det? (En
kurv med dyr tages frem og
hvert barn vælger et). Så
lukkede Gud skibet og lod
det regne og regne og regne.
(Børnene får udleveret rasleæg
til at lave regnlyd
med)
Men en dag holdt regnen
op – Schyyy!
(En tegnet regnbue holdes
op eks. med bambuspind
eller tørklæder i farver bindes
på pind og viftes frem
og tilbage)
Og Noa kiggede ud og så
en regnbue! Der lød en
stemme fra himlen; kom ud
af skibet og se den nye verden.
Se regnbuen, den viser,
hvad jeg lover jer! Jeg
vil altid passe godt på jer
og den nye verden.
3. Sangleg med Noas ark:
børnene holder et dyr fra
skibet, og lederen er Noa.
Man synger derefter sangen,
mens børnene en for
en ledes indenfor alterskranken
af Noa.
Noa skal have alle dyrene
ud af arken – vil I hjælpe
ham?

Om babysalmesang, forts.
Mel. ”Tommelfinger, tommelfinger,
hvor er du”
(Til hvert enkelt barn, som
tager et dyr i kassen)
Kære løve, kære løve, hvor
er du?
Der er du! Der er du! –
Kom frem, kom frem, kom
frem!
4. Nu skal vi ud og kigge
på den nye verden:
Mel. Jeg gik mig over sø
og land
Jeg gik mig over sø og
land, der mødte jeg en
gammel mand,
Han sagde så og spurgte
så, og hvor har du så hjemme?
Jeg har hjemme i hoppe/
vinke/klappe, kravleland,
kravleland , kravleland.
Alle de som kravle kan, de
har hjemme i kravleland!
Man kravler/hopper osv. så
hen til f.eks. orglet og fortæller
kort, hvad det er,
man ser:) det er et orgel –
det spiller organisten på.
(Lad børnene høre de forskellige
toner) – lad dem
evt. selv spille. (Hop, dans,
eller vink jer derefter videre
til næste ting i kirken,
som præsenteres
5. Tilbage til basen synges
første vers af
”Spænd over os dit himmelsejl”
Tørklæder udleveres
og puttes/aes med.
6. Fadervor fremsiges af
præsten – vis børnene
hvordan man folder sine
hænder.
7.”Du som har tændt millioner
af stjerner”
Triangelbedeslag
Kilder: Som fuglen i skov af Ingrid
Oberborbeck, Legestuesalmesang
af Lene Bordoff
Børnegudstjeneste i
Pinsen
Alder: 4-6-årige
Udviklingsstadie:
Kan koncentrere sig i en
halv time ad gangen. Spørgetrang
– et konkret sprog:
svar gerne på de mange
spørgsmål, der kommer,
men hold det enkelt.
Rolleleg: inddrag børnene i
historiefortællingen eller
giv dem roller i sanglegene.
Øget aktivitetsniveau: Lav
sanglege, hvor kroppen
bruges.
Empati: børnene kan nu
forstå enkle etiske problemstillinger,
f.eks. den
barmhjertige samaritaner.
Motorisk: krybe, kravle,
kaste, gribe med begge
hænder, løbe og hoppe, stå
på et ben og hinke.
Forberedelser:
Tidspunkt for gudstjeneste
fastsættes, løb programmet
igennem med de ansatte
ved kirken.
I god tid: opslag hænges op
i børnehaven, supermarkeder
eller andre egnede steder,
der annonceres i kirkebladet,
avisen m.m.
På dagen: I kirken lægges
måtter ud på gulvet – hvis
ikke der er plads, placeres
børn og forældre så langt
oppe i kirken som muligt.
Rekvisitter lægges frem.
Rekvisitter: balloner, tørklæder,
sangark
Forslag til forløb - ca. 25
min.
1. Bedeslagene tælles med
børnene (præsten er under
hele gudstjenesten på gulvet
tæt på børnene)
2. Kort mundtlig velkomst .
Temaet Pinse præsenteres:
f.eks.: Velkommen til alle
jer! I dag skal vi høre om
pinsen, synge og lege nogle
gode lege sammen.

Om babysalmesang, forts.
3. Salme: Vi starter med at
synge første vers af 749: I
østen stiger solen op.
4. Fadervor - Vis dem,
hvordan man folder hænderne.
5. Fortælling om Pinseunderet
– kort og enkelt
sprog, børnene inviteres op
og sidde på måtter tæt ved
præsten:
Nu skal I høre en fortælling
om, hvorfor vi holder Pinse.
(Fortæl Pinseunderet
s.267 fra De mindstes bibel
af Synne Garff)
6. Lege:
Håndpust: I har også en
ånd, for Gud har lavet os
ved at blæse sin ånde ind i
os. Vi kan ikke leve uden
at ånde. Men vi kan ikke se
den. Men vi kan mærke
den. Prøv at holde en hånd
op foran munden og pust
på den!
Ballonpust: Uden vores
ånde, ville vi være ligeså
slatne som denne her ballon.
Vil I hjælpe mig med
at puste jeres ånde ind i
ballonerne? (De får måske
hjælp af forældrene – præsten
puster selv en op som
eksempel).
Ballonleg: Nu er ballonen
blevet fuld af jeres ånde –
tror I de kan flyve? Kom
og rejs jer op, så leger vi
med ballonerne mens vi
synger DSS 13 ”Måne og
sol”.
Tørklædeleg: Vi kan også
se Ånden, når vinden blæser
udenfor. Vil I hjælpe
mig med at lave blæsevejr
med de her tørklæder mens
vi hører sangen? (Del tørklæder
rundt) Organist og
sanger spiller/synger
”Vinden ser vi ikke”
imens.
7. Bøn
Vil I hjælpe mig med at
bede til Gud igen?
Kære Gud i himlen
Tak fordi du blæser din
livsånde ind i os,
så vi er levende mennesker
Tak fordi du fylder os med
din Helligånd og kærlighed
Følg mig, når jeg går ud
i din smukke verden
for at se, hvad du har givet
for at lære mig om livet.
Amen
8. Velsignelsen
Præsten opfordrer børnene
til at hjælpe til med at lyse
velsignelsen.
9. Farvelsang på mel. Bamses
fødselsdag:
Nu skal vi sige pænt farvel
Vi tager hinandens hænder
Vi svinger, hopper, danser
lidt
For vi er gode venner
Her er lille, her er stor
Vi har hørt fra Bibelens
ord
Hej, farvel, vi
ses igen,
For du er jo
min ven!
Kan I nu komme
godt hjem –
tak for i dag!
10. Postludium, hvorunder
alle går ud.
Kilder: Bibel og bønner for tumlinge,
De mindstes bibel af Synne
Garff, Legestue og bibelfortælling,
Børns leg og drømmeuniverser,
Børn og liv i gudstjenesten.
Rikke og Mette

Brætspil til dig og dine konfirmander
kelt spil, som Fritze Steiner
-Johnsen udviklede for år
tilbage.
Her er spørgsmål med sjove
svar muligheder, her er
bevægelseskort, salmejagt
og meget mere.
Et af de afgørende pointer
med dette spil er, at det ikke
må tage mere end ca. 20
min. at afvikle spillet. Spillet
er en arbejdsform blandt
mange andre- f.eks Cooperative
Learning, kropslige
tilgange til konfirmander-
I løbet af efteråret har
Stiftskonsulent Fritze Steiner-Johnsen
og ungdomspræst
Susanne Holst udviklet
et brætspil for konfirmander.
Brætspillet tager
udgangspunkt i et helt enog
kan med fordel bruges
som en sjov afslutning på
en lektion.
Spørgsmål sendes ud på
PDF fil til alle fynske præster
og spillepladen kan
hentes hos din provst. Du
får besked, når spillet er
klar.
God fornøjelse!
Konfirmandkonkurrencen for
konfirmander på Fyn
Januar måned... julen er
overstået og konfirmanderne
er på én gang vintertrætte
og konfirmations kulrede.
Hvordan fastholder
man konfirmandernes
motivation i den brogede
januar stemning?
Prøv noget nyt og anderledes
som er nemt og
sjovt at gå til!
Fyns Stifts religionspædagogiske
konsulent, Fritze
Steiner-Johnsen, er gået i
samarbejde med ungdomspræst
Susanne Holst for at
tilbyde alle fynske konfirmander
at tage del i en
konfirmandkonkurrence.
Konkurrencen består af to
dele:
1: Præsten afsætter de to
første konfirmandforberedelsesdage
i januar til at
arbejde med diakoni. Materiale
og ideer til undervisningsforløbet
sendes til alle
fynske præster i november.
Et billede eller en lille film,
som konfirmanderne har
taget i forbindelse med deres
lokale diakoni projekt i
sognet indsendes til
Facebookgrupppen
Konfirmandkonkurrence
på Fyn”. Biskop
Kresten Drejergaard
udtrækker to billeder
og to film. Dvs. 4 konfirmandhold
går videre
til den endelige konkurrence
i Domkirken torsdag
d. 9. februar 2012
kl. 19.00.
2: Menighedsrådene betaler
selv for at få kørt konfirmanderne
til Domkirken
d. 9. februar. Andre hold er
velkomne denne aften. Af
hensyn til pladsen skal man

Konfirmandkonkurrence, forts.
ken. Konkurrencen tager
udgangspunkt i det brætspil,
Stiftskonsulenten og
ungdomspræsten har udviklet
til de fynske præster.
Det er ikke svært… meld
dit hold til nu!
Konfirmandholdet, der vinder,
skal på bustur til København
sammen med dedog
tilmelde sit hold hos
Fritze Steiner-Johnsen.
Her vil blive tale om en
helt særlig aften, som konfirmanderne
næppe glemmer;
en aften med en spændende
ungdomsgudstjeneste
med teensing, sjov og
nem konkurrence med fup
eller fakta samt vandring til
forskellige stationer i kirres
præst samt Fritze Steiner-Johnsen
og Susanne
Holst. Turen finder sted
torsdag d. 15. marts kl.
8.00 med hjemkomst kl.
19.00.
Meld dit hold til på
fsj@km.dk senest d. 12.
december
”Gymnasiepræster”
Til det religionspædagogiske
felt hører naturligvis
også folkekirkens forhold
til gymnasieskolen.
Der har i efterhånden nogle
år bestået et netværk af
”gymnasie-præster”; udnævnt
i alle landets stifter,
og udnævnt med det formål
at komme med et bud på
hvordan vi kan være en
levende og aktiv folkekirke
også indenfor ungdomsuddannelserne.
Ordningen er stadig ”i sin
vorden” og derfor er der
stor forskel på hvordan det
er grebet an i stifterne:
nogle steder er der udnævnt
1 præst pr. gymnasium,
nogle steder er forpligtigelsen
overfor gymnasieskolerne
lagt ind i en særlig
stilling, fx. hos en ungdomspræst,
andre steder er
den lagt hos SUKrepræsentanten.
Her i Fyns stift er der pt.
udnævnt 1 gymnasiepræst,
nemlig undertegnede.
Alt sammen selvfølgelig ud
fra den betragtning, at folkeskolen
mange steder har
et rigtig godt og veletableret
skole-kirke samarbejde,
og universiteterne har deres
studenterpræster, men ungdomsuddannelserne
mangler
et formelt samarbejde
med folkekirken.
Der er for mig at se ingen
tvivl om at gymnasierne
kan få rigtig meget godt ud
af at have et samarbejde
med en dertil udnævnt
gymnasiepræst.
For lærerne vil der være
mulighed for sparring
omkr. religionsundervisningen
/ fællesprojekter i
forbindelse med AT forløb
– man kan også forestille
sig projekt-forløb i samarbejde
med billedkunst- eller
musik-undervisningen
eller nationale begivenheder
som 200-året for Kierkegaard
i 2013.
I forhold til den almindelige
religions-undervisning
kunne præsten være det
”levende feltarbejde”, som
gymnasieeleverne kunne få
lov til at spille bold op ad
osv.
Og hvis det også kunne
lade sig gøre, at den foreløbige
vision for gymnasiepræste-arbejdet
blev opfyldt,
nemlig at se folkekirkepræster
med en jævnlig
gang på gymnasierne, så
kunne også eleverne få stor
nytte af sjælesorgssamtaler,
krisehjælp og
hjælp i det hele taget til at
blive fastholdt i studiet, så
de ikke dropper ud og ikke
får gennemført deres uddannelse.
Det sidstnævnte
er i allerhøjeste grad også i
gymnasiernes interesse,
efter de økonomisk er blevet
selvejende institutioner.

”Gymnasiepræster”, forts.
Gymnasie-præsterne mødes
en gang årligt på TPC i
Løgumkloster til inspirationsdage
og erfaringsudveksling.
Har du gode ideer til - eller
måske allerede - et veletableret
samarbejde med det
lokale gymnasium hører
jeg meget gerne om det.
Karen Blauenfeldt Dam,
Ringe.
kbd@km.dk
Gudstjenesteværksted for gymnasiets 2.d.
Men det lykkedes; de unge
følte virkelig ejerskab og
de blev mere og mere bev.
Fritze Steiner-Johnsen
Det var bestemt lidt af et
kaosprojekt! Det var udfordrende,
det stillede store
krav at træde ind i en 2 g
som præst med beskeden:
vi skal sammen lave en
gudstjeneste. Det er en del
af jeres pensum i år! Med
et brag ramte diverse underkæber
bordet!
Forud var gået et par møder
med rektor og religionslærer
på Faaborg Gymnasium
og vi blev sammen
enige om, at jeg skulle bruge
et par timer på at indvie
de unge i gudstjenestens
univers samt diskutere kirke,
gudstjeneste og unges
brug af kirken.
Herefter tog vi fat på projekt
”gymnasiegudstjeneste”;
projektet var tværfagligt
således at dansk, historie,
religion og musik blev
tænkt med ind og de unge
blev delt ind i grupper, der
stod for kreative indslag,
musik, tekster, bønner,
prædiken.
De unge kom på besøg i
kirken og hørte om kirkens
spændende munkehistorie
og denne historie blev en
del af selve gymnasiegudstjenesten.
Projektet blev så at sige
sluppet fri og de unge tog
fat i de forskellige grupper.
Jeg fungerede nærmest
som en coach i grupperne.
Man skal jo nødig være alt
for bestemmende over for
unge gymnasieelever. Men
de synes vist, at jeg var lidt
styrende. Det var virkelig
en balancegang at give projektet
helt frit, som de unge
ønskede og så samtidig få
en helstøbt gudstjeneste ud
af projektet.
gejstrede i deres arbejde
med projektet.
Samarbejdet med gymnasiet
fandt sted i november
måned og sluttede med en
flot, anderledes og på samme
tid egentlig meget traditionel
ungdomsgudstjeneste.
Året efter var temaet ”Jul
og gudstjeneste”; og det
endte med at blive en meget
smuk og stærk gudstjeneste.
Det kræver meget tid at
kaste sig ud i et projekt
som dette og derfor bør
man i et provsti, hvor et
sådan projekt skal finde
sted give præsten fri for
visse andre opgaver i perioden,
hvor gymnasieprojektet
står på.

Kursus i voksenpædagogik; teori og praksis
Det er sin sag at komme ud som 28 årig ny udklækket præst og stille sig op
foran en gruppe garvede og erfarne kirkegængere for at undervise dem i Matthæusevangeliet
eller måske i synd, skyld og tilgivelse.
Hvad griber man i? Hvordan gør man? Jeg følte mig som 28 årig nyuddannet
præst bestemt ikke klædt på til denne undervisningsopgave, så jeg gemte mig
bag katederet og en bunke alt for teologiske skrifter og så docerede jeg på
bedste universitets vis.
Mon ikke det kan gøres lidt bedre…? Få inspiration til efterårets studiekreds,
gudstjenesteværksted eller KirkeKursus for voksne.
Onsdag d. 11. januar kl. 11-15.30 vil Mette Stange, cand. pæd. på sin helt
egen inspirerende måde give et indblik i pædagogik og voksne. Sognepræst
Anne Reiter har også beskæftiget sig med kateketik for voksne og hun vil
denne dag komme med praktiske eksempler på efterårets studiekredse og kristen
praksis for voksne.
Det er desuden tanken med denne dag, at præster kan finde sammen for i fællesskab
at forberede efterårets kristne undervisning for voksne.
Tilmelding senest: 29. december
Opsamlingskursus i CL og andre arbejdsformer
Med udgangspunkt i efterårets kurser i Coorperative Learning og kropslige
tilgange til undervisning for konfirmander følger der en opsamlingsdag onsdag
d. 1. februar kl. 11-13.
Alle er velkomne til at deltage! Vi vil hver især fortælle om vores erfaringer
med CL og komme med praktiske eksempler, som vi vil indsamle og kopiere.
Man behøver ikke at have været med på efterårets kurser for at deltage i opsamlingsdagen.
Tilmelding senest: 9. januar
Konfirmander med særlige behov
Konfirmander kan være urolige og uoplagte og disse dagligdags udfordringer
kan forskellige læringsstile afhjælpe.
Men flere og flere konfirmander lider af psykiske sygdomme såsom adhd,
boarderline m.m. Hvordan kan vi bedst nå disse unge i undervisningen?
Onsdag d. 21. marts kl. 11-15 vil sognepræst Line Rudbeck, som er særpræst
på området, berige os med sine erfaringer.
Kursusdagen er stadig under udvikling, så det er muligt, der bliver flere foredragsholdere.
Tilmelding: 5. marts
Tilmelding til kurser og konfirmandkonkurrence: fsj@km.dk eller 40206886

Pigen, der skulle vælge
Hvis Døden bad dig vælge,
hvem han skulle ta’ – din
far eller din mor – hvem
ville du så pege på? Det er
dette dilemma den 7-årige
Sara står overfor i forestillingen
”Pigen der skulle
vælge”. Mor går op i nullermænd,
og Far har fodbold
på hjernen. Ingen af
dem har tid eller overskud
til at se, hvem Sara i
virkeligheden er.
Heldigvis har hun sin
bror, Christian, og
sammen finder de
måder at tackle livet
på. For hvem kan
vælge mellem sin
mor eller far, når
man elsker dem lige
højt?
Baseret på billedbogen
”Pigen der skulle
vælge” af Kim Fupz
Aakeson, Gyldendal.
Hugga Bugga Teatret
laver musikalske nyskrevne
forestillinger
med et budskab og
karakterer, som børnene
kan identificere
sig med. Her er tid til
fordybelse i et nærværende
og jordnært
univers, der åbner op
for en større bevidsthed for
nogle emner, som måske
ikke er så lette at tale om.
Efter alle forestillinger inviteres
børnene til at udforske
scenografien og få en
snak med skuespillerne.
Kontakt pr-koordinator
Mads Lisby for yderligere
spørgsmål på telefon
51944955 eller email:
mads@huggabugga.dk.
Med venlig hilsen
Hugga Bugga Teatret
Funder Bygade 15
DK - 8600 Silkeborg
Tlf.: +45 31 33 33 05
www.huggabugga.dk
mail@huggabugga.dk
”Det er sjældent at man
kan høre en knappenål falde
til jorden hvor 100 børn
er forsamlet.
Men det kunne vi da Hugga
Bugga Teatret besøgte Vipperød
Sognegård og både
fik børnene til at le så taget
(næsten) lettede men også
fik stilheden til at brede
sig. Altsammen fordi
Rikke og Mads formåede
at berøre et
så alvorligt emne
som døden med stor
indlevelse. Det var
en stærkt rørende
oplevelse at se forestillingen
"Pigen der
skulle vælge"for både
børn og voksne.
Kirkerne i Vipperød
vil hermed varmt
anbefale forestillingen
til alle de kirker,
der gerne vil tage fat
på emner som død
og skilsmisse.
Forestillingen er for
børn, men alle aldre
kan få meget med
hjem - meget at tænke
over.
Kirkerne i Vipperød”
”Utrolig nærværende og
vigtig forestilling, som giver
anledning til frugtbar
dialog med minikonfirmanderne”
Religionspædagogisk konsulent
Fritze Steiner-
Johnsen