Genrer, genreskemaer, genrenormer

Genrer, genreskemaer, genrenormer
Når tekster har nogle fælles træk i måden, de fremstår på, tilhører de
samme genre. Trækkene kalder vi genrenormer, genrenormerne bestemmer,
hvad slags tekst - hvilken genre - vi taler om.
Genrer er kulturbestemte. Genrefornemmelse er noget, vi alle bærer
med os. Vi har brug for at ordne vores viden i nogle skemaer, genreskemaer.
Vi har en grundlæggende fornemmelse af, hvilke tekster, der hører
til hvilke genrer. Vores forventninger til en roman styres af vores genrefornemmelse.
Hvis en siger, at han er vild med at læse 'fantasy' -tekster, er det genren,
han taler om. Fantasy-tekster har det til fælles, at de handler om
noget fantastisk, noget eventyrligt, noget magisk, som foregår i en
uvirkelig verden. I en fantasy-tekst kan en tilsyneladende almindelig
dreng have magiske evner, uden at læseren undrer sig. Læser man derimod
en krimi*, vil man finde det mærkeligt, hvis helten har overnaturlige
evner. Personer med overnaturlige evner forekommer ikke i
en traditionel kriminalroman.
Sproget i de to genrer er også forskelligt. Man kan sige, at genren
styrer både indhold og sprog.
8. OPSLAG . 273

Alt kan inddeles i genrer. Man har brug for at vide, hvad der er
reklame, og hvad der er indslag i en nyhedsudsendelse, når man ser tv.
Når du taler med en kammerat i telefonen, vil du bruge en anden talegenre
end den, du bruger, når du ringer og interviewer en person i
forbindelse med din projektopgave. En almindelig samtale og et interviewer
to forskelligere genrer.
I teksttolkningen bruger vi vores genrefornemmelse. Man kan sige,
at genren er styrende for teksttolkningen. Når vi arbejder med genren
eventyr*, ved vi, at tallene tre og syv har en helt speciel funktion. I
arbejdet med genren avisartikel skal disse tal ikke tillægges samme
betydning.
GENRESKEMAER: Alle tekster har en grundform, som de er skrevet
over. Det kaldes et genreskema. Når du skriver, er det godt at kende
disse genreskemaer. De kan støtte dig i en god opbygning af teksten.
Du skal gøre dig klart, hvilket genreskema du kan og vil vælge. På den
måde får du en grundform, som du kan udfylde med dit indhold, din
tekst. Der er især fire grundskemaer, som er bygget op af forskellige
komponenter:
DET FORTÆLLENDE (NARRATIVE) SKEMA er det skema, man skal
bruge, når man fortæller en historie. Vi kender skemaet fra fiktion,
f.eks. romaner*, film, noveller* og eventyr*. Sagtekster, f.eks. reklamer
og nyheder, kan også gøre brug af dette genreskema.
Det fortællende skema har en fremadskridende handling. Den
indeholder disse komponenter:
• Præsentation af personer og miljø.
• Konflikt og konfliktudfoldelse.
• Løsning på konflikten.
• Afslutning.
Afslutningen er ikke lige så hyppig som de andre komponenter. Her
kan det være fortælleren, der ser tilbage på et overstået handlingsforløb.
Afslutningen kan også bestå i, at en person i fortællingen tidsmæssigt
bliver ført frem til fortæller-tidspunktet - 'flash forward'.
Afslutningen kan også pege på de konsekvenser, handlingen får for
fremtiden. Se også under berettermodel* .
. 8. OPSLAG

DET ARGUMENTERENDE SKEMA: I den argumenterende tekst er
det afsenderens ønske at ændre modtagers indstilling til et eller andet
problem. Det argumenterende skema hjælper til at opstille og uddybe
en problemstilling, så argumenterne fremstår velbegrundede og sammenhængende.
Følgende komponenter indgår i skemaet:
• Situation: Du skal give den nødvendige baggrundsinformation om
problemet og tilpasse denne til modtageren.
• Problem: Her skal du komme med dit syn på sagen og klargøre,
hvad du opfatter som problemet. Du skal regne med, at modtageren
er uenig med dig, og at du skal overbevise ham.
• Løsning: Her skal du fremlægge forslag til, hvordan du ser problemet
løst. Det kunne stilles op som modsætninger, f.eks . negative og
positive.
• Evaluering: Du peger på, at din løsning er god, og hvorfor den er
det.
DET BESKRIVENDE SKEMA får man brug for ved mange forskellige
tekster. Ved en anmeldelse* f.eks. skal man bruge dette skema. Det
beskrivende skema indeholder tre elementer:
• Indledende præsentation
• Beskrivelse
• Vurdering eller anden form for afslutning
Den indledende præsentation skal åbne døren, være en indgang, til
teksten. Beskrivelsen skal dreje sig om indholdet, f.eks . handling og
personer. Vurderingen kan være en personlig vurdering eller en perspektivering.
DET INSTRUERENDE SKEMA: Madopskrifter, instruktioner til spil
og vejledninger til tekniske hjælpemidler har alle deres baggrund i det
instruerende skema. Sprogbrugen i det instruerende skema er objektiv.
Der behøver ikke at være indledning eller afslutning, men rækkefølgen
er næsten altid vigtig, og den kan være markeret med tal eller
'bomber'. I denne bog er der mange eksempler på instruerende skemaer.
I en konkret tekst kan der nemt være en sammenblanding af et
beskrivende og instruerende genreskema.
8. OPSLAG . 275