KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FRA ORDBOGEN:<br />
Historicismen er en fællesbetegnelse for en<br />
europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede<br />
tidligere stilarter. I Europa blomstrede<br />
den i perioden ca. 1820-1900. I Danmark især<br />
i perioden 1850-1910 og i kirkearkitektur helt<br />
frem til omkring 1940. I historicismen blev<br />
samtlige klassiske stilarter blandet efter forgodtbefindende,<br />
en slags ”katalog-arkitektur”,<br />
og i modsætning til funktionalismen, der tog<br />
afstand fra det overpyntede og gik mod enkelheden,<br />
var historicismen nærmest at betegne<br />
som stilforvirring.<br />
EN MASKERADE AF STILARTER<br />
Historicismen, som opstod omkring 1830, var<br />
på mange måder et afgørende brud med den<br />
tidligere stilhistoriske udvikling i dansk arkitektur.<br />
Klassicismen var ikke længere den mest<br />
moderne stil, tværtimod. I løbet af 1800-tallet<br />
blev arkitekterne mere bevidste om de arkitekturhistoriske<br />
stilarter, og for første gang i<br />
historien begyndte man at analysere arkitektur.<br />
<strong>Byg</strong>ningerne blev klassificeret efter deres<br />
forskellige stilarter, og mange arkitekter brugte<br />
nu arkitekturhistorien som et opslagsværk, alt<br />
efter hvilken type bygning der skulle bygges.<br />
I denne periode lod man sig altså inspirere af<br />
tidligere perioder og deres stilarter som f.eks.<br />
gotik fra England og Tyskland, renæssance og<br />
barok fra Italien og græsk og romersk antik arkitektur.<br />
I starten byggede man kun i en stilart<br />
afhængig af bygningen. For eksempel skulle en<br />
bank bygges i italiensk renæssancestil, fordi<br />
bankvæsnet opstod i Firenze under renæssancen.<br />
En kirke skulle bygges i gotisk stil, fordi<br />
gotikken blev forbundet med de store katedraler<br />
fra middelalderen. Efterhånden begyndte<br />
arkitekterne dog mere frit at blande de forskellige<br />
stilarter. Et motiv fra én stilart blev blandet<br />
med et motiv fra en helt anden stilart, og meget<br />
rammende blev historicismen af en samtidig<br />
kritiker kaldt ”en let og festlig maskerade af<br />
forskellige stilarter”. Resultatet blev bygninger<br />
med mange forskellige stilarter og motiver blandet<br />
sammen.<br />
En sådan bygning er Søetatens Pigeskole. En<br />
maskerade af stilarter – med alt fra romansk<br />
facadeudtryk og murværksdetaljer, over gotiske<br />
træk i naturstensdekorationerne til en rent<br />
klassicistisk frontispice. Og alt dette og meget<br />
mere fik klubbens medlemmer rig lejlighed til<br />
at se, da de efter foredraget blev guidet rundt i<br />
den gamle pigeskole.<br />
HISTORICISME SET UDEFRA<br />
<strong>Byg</strong>ningen, der er opført i 1854 af den danske<br />
arkitekt Bernhard Seidelin, er et usædvanligt<br />
helstøbt eksempel på tidens kvalitets-, men<br />
også funktionsbevidste institutionsbyggerier.<br />
Fra forgården præsenterer bygningen sig stateligt<br />
og strengt symmetrisk med en markant<br />
facade, store murflader, regelmæssig facadeinddeling<br />
og et fremskudt midterparti, der tilmed<br />
er markeret med en trekantfronton. På de<br />
oprindelige tegninger er porten sågar placeret<br />
præcis midt for hoveddøren og har på den måde<br />
understreget symmetrien yderligere.<br />
Skolen, portnerboligen og den omkransende<br />
mur er opført af gule teglsten, og denne fælles<br />
brug af materiale giver bebyggelsen et stærkt<br />
helhedspræg. Oprindeligt var skolen udstyret<br />
med jernvinduer, men disse blev på et tidspunkt<br />
udskiftet til trævinduer, som dog i dag<br />
har fået den oprindelige mørkegrønne farve.<br />
Skolens bageste del vender ud mod en lille<br />
lysgård, hvor der i sin tid var brændeskure,<br />
vaskehus og gennemgang til gymnastiksalen.<br />
FRA PIGESKOLE TIL KADETSKOLE<br />
Indvendig er ejendommen præget af en overdådig<br />
detaljerigdom – ikke mindst i aulaen, der er<br />
pigeskolens hovedrum, udført i dobbelthøjde og<br />
fornemt udstyret med gallerigang på 1. sal og<br />
tagkonstruktion i udskåret træ. På gallerigangens<br />
træværk, i tagværket og i dørene, der fører<br />
til rummene omkring aulaen, ses detaljeret<br />
snedkerarbejde med blad- og blomsterdekorationer<br />
og med både ensrettede og slyngede bånd.<br />
Murværket er ligesom udenfor inddelt i felter<br />
af en række pilastre, afsluttet med murede<br />
buefriser og med brug af Thorvaldsens relieffer.<br />
Oprindeligt stod væggene i blank mur med<br />
mønstermuring af sten i grå og gule nuancer,<br />
men i dag er væggene malet hvide. Loftet i aulaen<br />
har synlige, profilerede bjælker med brædder<br />
oven på, mens vestibulen er domineret af et<br />
imponerende kuppelloft. Hovedtrappen har trin<br />
af granit og balusterværk med det gotiske motiv<br />
’firpasset’.<br />
<strong>Byg</strong>ningen fungerede som pigeskole i knap ti<br />
år, og herefter blev den hjemsted for Søværnets<br />
Kadetskole – en funktion den beholdt helt frem<br />
til efter 2. verdenskrig. Huset blev fredet i 1992<br />
– ganske enkelt på grund af den gennemførte<br />
funktionalitet og det tidstypiske historicistiske<br />
udtryk med en enestående håndværksmæssig<br />
kvalitet.<br />
Fra 1903-1932 var Søetatens Pigeskole indrettet som Kadetskole.<br />
Som en del af gymnastikundervisningen skulle kadetterne gå på hænder gennem aulaen.<br />
■<br />
■ Originaltegning: Tværsnit igennem skolestuer og aula. Snittet viser bygningens tre parallelle tage.<br />
74 / REALEA ÅRBOG 10 EFTERÅR / 75