2 Nummer 3/2013 - Beder-Malling Idrætsforening

Kirke & Sogn • Nr. 103 - juni/juli 2013 • Årgang 25
”Danskerne tænker og tror med maven” –
noget i den retning postulerede den tidligere
biskop i Roskilde, Jan Lindhardt!
Derfor betyder de højtider, der er knyttet mad
til, mest for danskerne.
Julen - hvor vi fejrer Jesu fødsel - forbindes
med gås, and og risalamande.
Påsken - hvor vi mindes Jesu lidelseshistorie
og fejrer hans opstandelse – forbindes med
lam og påskeæg. Men Pinsen, hvad med
pinsen?
Fejringen af pinse – Guds nærvær hos os i
sin Ånd – har ikke nogen stor forankring i det
danske folk. Derfor lancerede Jan Lindhardt i
samarbejde med fiskeindustrien for en del år
siden pinsefisken ud fra den tanke, at der
skulle knyttes mad til pinsen, og det skulle
være fisk!
Fiskeindustrien fik lavet en række
reklameindslag med skuespillerne
Niels Olsen og Kirsten Lehfeldt,
som tonede frem på de danske
fjernsynsskærme som Gunnar og
Minna. Reklamen bestod i, at Minna
serverede en nem tilberedt fiskeret
for den noget fiske-skeptiske
Gunnar, der kvitterede med ordene:
”Det er ikk’ så ringe endda” – og
i en af reklamerne var retten en
Pinsepakke med bl.a. rødtunge.
Pinseberetningen (Apostlenes gerninger
kap. 2) beretter, at Jesu
disciple modtog Helligånden halvtreds
dage efter påske. De oplevede
det i form af tunger af ild, der
satte sig på hver enkelt, og derved
fik de løst deres tungebånd. Fra at
have været nogle værre kujoner,
der havde låst sig inde efter Jesu
korsfæstelse af frygt for repressalier
fra myndighederne, blev de nu med
Åndens komme nogle uforfærdede
vidner - for hvem, det vigtigste blev at for-
Menighedsmøde
Der afholdes menighedsmøde
tirsdag den 28. maj kl. 19.00
Der indledes med aftensang i
kirken, og efterfølgende serveres
et let traktement i sognegården.
Pinsen – en underlig fisk
Fisken som kristent symbol: Ichtys
kynde Jesus Kristus som opstanden - koste,
hvad det ville.
Guds ånd var blevet nærværende hos dem,
som den er nærværende hos os, når vi mødes
for at fejre gudstjeneste. Disciplene risikerede
forfølgelse og dødsstraf pga. deres tro; men
intet kunne standse dem! De prædikede om,
at enhver, der tror på Jesus Kristus, aldrig i
Emil Nolde: Pinse(1909) Nolde-museet i Seebüll
evighed skal gå fortabt, men altid være i Guds
varetægt.
Pinsen er kirkens fødselsdag.
Pinsen er festen for Helligåndens komme til
os mennesker. Festen for Guds kærligheds
nærvær i blandt os – nu – i dag og hver dag.
Uden pinsen ville vi aldrig have hørt om jul og
påske, for det er ved pinsetid, at kirken skabes
og bliver til.
Og kirken er den budbringer, der har gjort
budskabet nærværende for os - længe efter,
at begivenhederne har udspillet sig. Så fra
og med pinsedagen blev kristendommen global,
kan man sige. For pludselig kunne alle i
Jerusalem forstå, hvad nogle ulærte fiskere fra
Galilæa fortalte om Jesu liv og virke, hans død
og opstandelse.
Pinsedagen var således begyndelsen til, at
evangeliet spredte sig ud til alle egne af jorden
og også kom op til os i Norden. Og på
baggrund heraf tog man fat på at bygge kirker
overalt i vort land, i Malling skete det for mere
end 800 år siden. Og kirken står her endnu, og
hver søndag er der åbent hus for enhver, der
har lyst til at komme.
Jan Lindhardts ide med fisk som pinsemad,
var slet ikke så tosset endda.
Om det har slået an og er blevet en tradition,
ved jeg ikke.
Fisken er et ældgammelt kristent
symbol for troen på Jesus Kristus
som Guds søn og vor frelser. Ordet
FISK hedder på græsk ICHTYS.
Hvert bogstav kan ses som en forkortelse
af udtrykket: ”Jesus Kristus
Guds søn Frelser”. Det fortælles
også, at de første kristne brugte
fisken som et hemmeligt tegn, da
de blev forfulgt pga. deres tro. Når
de mødtes to og to, kunne den ene
tegne en halv fisk, hvis den anden
kunne gøre tegningen færdig, var de
ligesindede: Kristne. Fisken optræder
på billeder i katakomberne i Rom
og på gulvmosaikker i gamle kirker.
Man ser også ofte fisk afbilledet i
bunden af dåbsfadet i døbefonten.
Vi lever i et land, hvor naturen, årstidernes
skiften, understreger de kirkelige
højtider.
Og Grundtvig har - om nogen - gjort
sit til, at pinsen er blevet mere forståelig,
idet han i sine salmer binder Guds
ånd, Skaberånden, og naturens livskræfter
sammen til ét hele. I ”I al sin glans nu stråler
solen” (DDS 290) får Grundtvig digtet den
danske midsommernats herlighed, paradisets
have og forkyndelsen af Åndens evige sommer
sammen i en henført helhed. Bedre kan
det næppe gøres!
Glædelig pinse.
Kirsten Ditlevsen,
konst. sognepræst
Nummer 3/2013
23