INDHOLD - Farlige Forbindelser - Skoletjenesten
INDHOLD - Farlige Forbindelser - Skoletjenesten
INDHOLD - Farlige Forbindelser - Skoletjenesten
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>INDHOLD</strong><br />
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />
Truslen fra Barbariet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
Danmark og kampen mod de nordafrikanske sørøvere<br />
Kulturmøder og indvandring til en marginal verdensstad. . . . . . . 14<br />
Mennesker strømmer til København<br />
Forførende farlige forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
Om seksualitet og moral<br />
Furier og føjelige fruer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />
Nye kvinderoller og -idealer<br />
Carl von Linné og menneskeaben. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34<br />
Naturen sættes i system<br />
En moderne naturforsker i Det Lykkelige Arabien. . . . . . . . . . . . . . 36<br />
Om videnskabelig nysgerrighed og store opdagelser<br />
Guds vredes riis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44<br />
Pest og statsmagt<br />
Magtens iscenesættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50<br />
Den enevældige danske kongemagt<br />
Trykkefrækheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56<br />
Eksperimenter med ytringsfrihed<br />
Teselskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62<br />
Handel binder verden sammen<br />
Det teknologiske kapløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70<br />
Den hemmelige kanonfabrik<br />
Store ambitioner på fallittens rand<br />
Industrispionage med kongelig tilladelse<br />
Verdenskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78<br />
Kilder, opgaver og undervisningsforløb:<br />
www.farligeforbindelser.skoletjenesten.dk
FARLIGE<br />
FORBINDELSER<br />
Se kort<br />
side 78-79<br />
● ● ● På overfladen ser alting fredeligt og ordentligt ud. Når kærren skrumler over<br />
Valby Bakke i det støvede solskin med bønder på vej til byen, rejser hovedstaden sig i<br />
den flimrende sommerhorisont. Funklende spir og gyldne marker giver et fredfyldt billede<br />
af 1700-talsbyen, hvorfra Helstaten Danmark bliver regeret. Selvom byen er lille, er Helstaten<br />
Danmark stor. Den strækker sig fra Holsten i det nuværende Tyskland til det nordlige<br />
Norge samt Grønland, Island og Færøerne og til kolonierne i troperne med Trankebar<br />
i Indien, De vestindiske øer i Caribien og de danske besiddelser på Guldkysten i Afrika.<br />
Læs mere i<br />
„Magtens<br />
iscenesættelse“<br />
side 50<br />
Læs mere<br />
i „Furier og<br />
føjelige fruer“<br />
side 28<br />
Læs mere i<br />
„Kulturmøder og<br />
indvandring til en<br />
marginal verdensstad“<br />
side 14<br />
I 1700-tallet er Danmark et kongerige, hvor alle kender deres plads i samfundet. Øverst<br />
i hierarkiet er den enevældige konge af Guds nåde, som omgiver sig med pompøse magtritualer.<br />
I princippet er alle andre i samfundet ligestillet, men i praksis forholder det sig<br />
dog ganske anderledes. Befolkningen er opdelt i stænder, og der er stor forskel på stændernes<br />
rettigheder og muligheder. Efter kongen kommer hans nærmeste slægt, grever<br />
og baroner og efter dem adelige embedsmænd, den gamle arveadel, gejstlige og borgere.<br />
Nederst i hierarkiet kommer håndværkere, bønder og tjenestefolk, mens fattige og<br />
hjemløse er helt uden for stand og uden rettigheder. Det samme gælder kvinderne, som<br />
i mange rige familier ender som idealiserede nipsfigurer.<br />
Det er de færreste bønder, som ejer deres egen jord og bolig, og da Stavnsbåndet i 1733<br />
bliver indført, mister de også retten til at forlade egnen, hvor de bor. Godsejeren ved,<br />
hvor han har sine folk – og der er mange af dem, for 80 % af befolkningen bor på landet.<br />
For dem er årstidernes skiften og livets faste gang med fødsel, bryllup og begravelse<br />
rammen om livet. Præster forkynder Guds ord, men er samtidig kongens øjne og ører<br />
ude i landets sogne, hvor han møjsommeligt fører regnskab med, hvor mange der bliver<br />
døbt og begravet. I byerne bor håndværkerne og borgerne, både danske og udenlandske.<br />
Det giver eksotiske islæt når en sort tjenestepige går tur i Kongens Have og rav i gaden<br />
når driftige jødiske købmænd bliver diskrimineret.<br />
Læs mere i<br />
„Teselskabet“<br />
side 62<br />
Sidste halvdel af 1700-tallet er en rolig tid for Danmark. Landet er ikke i krig, men neutralt,<br />
hvilket giver optimale muligheder for internationale handelsforbindelser. Mens englænderne<br />
blokerer for nederlandske og franske handelsskibe, sejler de danske uhindret forbi.<br />
Og der er nok at sejle efter, for uden for landets grænser er der utallige fristelser – eksoti-<br />
4
ske varer som te, chokolade og kulørte papegøjer kan pludselig findes i finere danske stuer.<br />
Det giver status at omgive sig med møbler og porcelæn fra Kina, iklæde sig silke eller servere<br />
lemonade eller kaffe. Handlen med udlandet kan indbringe enorme summer, men<br />
den er bestemt ikke uden farer – skibet kan forlise eller blive bytte for barbariske sørøvere,<br />
og handlen er derfor nødvendig at beskytte, nogle gange på drabelig og risikabel vis.<br />
Læs mere i<br />
„Truslen fra<br />
Barbariet“<br />
side 6<br />
I såvel Europa som Danmark opstår der i 1700-tallet en ny og voldsom interesse for naturvidenskab.<br />
Denne interesse hænger nøje sammen med tidens rationalistiske tanker,<br />
hvor fornuften kommer i centrum, og den verdslige verden i stigende grad bliver adskilt<br />
fra den guddommelige. Man nærer et brændende ønske om at få kontrol over naturen,<br />
over egen tilværelse og over samfundet. Videnskaben er en vej til at tiltvinge sig magt og<br />
aflure naturen dens hemmeligheder. I oplysningstidens ånd skal verden i bogstavelig forstand<br />
indsamles, dokumenteres, kategoriseres og beskrives i sin mangfoldighed. Det er<br />
dog ikke kun gennem opdagelsesrejser og handel, at Danmark møder verden. Teknologien<br />
kører på højtryk, og dampmaskiner, kanonfabrikker og andre nye tendenser kommer<br />
til landet – nogen gange via industrispioner, der sniger sig til oplysninger, der kan<br />
gavne Danmark. At spion- og industrieventyrene ofte ender grueligt galt, er en anden sag.<br />
Det er let at få øje på de mange fordele, som kontakten med udlandet bibringer. Men<br />
landet oplever også bagsiden af medaljen af den store kontakt med omverdenen, da den<br />
dødbringende pest raser i sommeren 1711.<br />
Kradser man lidt i overfladen, står det hurtigt klart, at ikke alt er så roligt og ordentligt i<br />
kongeriget Danmark, som det umiddelbart kunne se ud på en doven og varm sommerdag.<br />
For 1700-tallet er også gennemsyret af magt, gossip og grådighed. Tiden er fuld af<br />
farlige forbindelser og fatale flirterier, der bliver indgået i mørke saloner, ved røgfyldte<br />
handelsborde, bag svirrende vifter og under pudrede parykker. Meget er i gærde, og under<br />
overfladen lurer farer, oprør og fristelser i samfundet selv. Selvom borgerne både politisk<br />
og socialt står over bønderne, har de samfundsmæssigt ikke meget at skulle have<br />
sagt, til trods for at nogle af dem er meget velhavende. Den fastlåste samfundsorden og<br />
begrænsede ytringsfrihed kommer til debat, og internt i det danske samfund arbejder reformvenlige<br />
kræfter inspireret af de nye politiske, filosofiske og ideologiske vinde, som<br />
blæser over Europa. Det er i 1700-tallet, at kimen til vores demokratiske samfund bliver<br />
lagt, og væsentlige debatter om ytringsfrihed, demokrati og ligestilling bliver ført.<br />
I 1700-tallet møder Danmark for alvor verden. Alle, rig som fattig, bliver i et eller andet<br />
omfang udsat for kontakt med omverdenen i form af nye varer, vaner, tanker og opdagelser.<br />
De fremmede, fristende og farlige forbindelser er allestedsnærværende: Når øjnene<br />
slår smut, når spioner lusker rundt, når tænderne bliver sat i et saftfyldt stykke appelsin,<br />
når den sorte tjenestepige serverer teen, og når rotterne piler gennem de pestfyldte<br />
gader. Antologien her tager et kig ind bag periodens pæne facade. Så lad dig friste,<br />
og bliv forført tilbage til 1700-tallet og til dengang, Danmark mødte verden.<br />
Læs mere i<br />
„Carl von Linné og<br />
menneskeaben“<br />
side 34<br />
Læs mere i<br />
„En moderne naturforsker<br />
i Det lykkelige<br />
Arabien” side 36<br />
Læs mere i<br />
„Det teknologiske<br />
kapløb“ side 70<br />
Læs<br />
mere i<br />
„Guds vredes riis“<br />
side 44<br />
Læs mere<br />
i „Forførende<br />
farlige forbindelser”<br />
side 22<br />
Læs mere i<br />
„Trykkefrækheden“<br />
side 56<br />
God læselyst!<br />
5