Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk
Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk
Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Projekt Børn, Unge o& Rygning | Kræftens Bekæmpelse<br />
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong><br />
<strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Hvorfor er vandpiben blevet så<br />
populær, og hvordan kan vandpiberygning<br />
forebygges?
<strong>Vandpibekulturen</strong><br />
<strong>blandt</strong> <strong>danske</strong><br />
<strong>teenagere</strong><br />
Hvorfor er vandpiben blevet så<br />
populær, og hvordan kan vandpiberygning<br />
forebygges?<br />
Poul Dengsøe Jensen og Ann-Britt Kvernrød<br />
Kræftens Bekæmpelse • Projekt Børn, Unge & Rygning
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og<br />
hvordan kan vandpiberygning forebygges?<br />
Poul Dengsøe Jensen<br />
Ann-Britt Kvernrød<br />
Redigering:<br />
Ida Nymand Ammundsen<br />
Grafisk tilrettelæggelse:<br />
Helle Træholt Wang<br />
Fotos:<br />
Annett Bruhn<br />
Lene Winther Ringgaard<br />
Helle Træholt Wang<br />
Polfoto<br />
Kræftens Bekæmpelse 2008<br />
Forebyggelse og dokumentation<br />
Projekt Børn, Unge & Rygning<br />
Strandboulevarden 49<br />
2100 København Ø<br />
Telefon 35 25 75 00<br />
www.rygning.com<br />
www.liv.<strong>dk</strong><br />
www.xhale.<strong>dk</strong><br />
www.cancer.<strong>dk</strong><br />
Omslag og tryk:<br />
Erhvervsskolernes Forlag<br />
ISBN: 978-87-7082-028-8<br />
Rapporten kan købes ved henvendelse<br />
til Kræftens Bekæmpelse.<br />
Copyright 2008 © af Kræftens Bekæmpelse.<br />
Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold<br />
Forord 7<br />
Sammenfatning 9<br />
Vandpibens udbredelse til Danmark 15<br />
Mellemøstens vandpibekultur 33<br />
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> 43<br />
Anbefalinger til kommunikationsindsatser 63<br />
Summary 67<br />
Bilag 1 Metode til kvalitativ analyse 75
4<br />
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>
”Hvis man kun ryger vandpibe, vil jeg ikke sige man er<br />
ryger. Det virker for underligt at sige det, fordi rygerne<br />
er folk, der ryger cigaretter, mens vandpiben er hygge”<br />
Fie 15 år<br />
5
6<br />
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>
Forord<br />
Denne rapport vurderer, hvorfor vandpiberygning er blevet så populært <strong>blandt</strong><br />
<strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>, og hvad der kræves for at forebygge dette nye fænomen.<br />
Kræftens Bekæmpelse har tidligere udgivet en temarapport om skadevirkninger<br />
og afhængighed af vandpiberygning. Konklusionen var, at stofferne i<br />
vandpiberøgen er den samme som i røgen fra cigaretter, og at vandpiberygning<br />
nedsætter lungefunktionen, påvirker hjertet og dets kredsløb samt øger risikoen<br />
for lungekræft. Dog konkluderes det, at der mangler den nødvendige evidens til<br />
samlet at kunne dokumentere, at risikoen for skadevirkninger er den samme som<br />
ved cigaretrygning.<br />
Alligevel mener Kræftens Bekæmpelse, at den tilgængelige viden, kombineret<br />
med at hyppig vandpiberygning kan føre til et mere varigt cigaretforbrug,<br />
er tilstrækkelig til, at det er nødvendigt at advare børn og unge mod vandpiberygning.<br />
Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse bl.a. en national kommunikationsindsats<br />
over for <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> (13 – 16 år) og deres forældre om skadelighed<br />
og vanedannelse ved vandpiberygning.<br />
Rapporten opstiller anbefalinger til en sådan indsats og giver med sine<br />
analyser en dybere forståelse af vandpibens brug og betydning <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong><br />
<strong>teenagere</strong> samt ikke mindst nogle bud på vandpiberygningens pludselige popularitet<br />
<strong>blandt</strong> helt unge <strong>danske</strong>re. I den sammenhæng anvendes talmateriale om<br />
vandpiberygningens udbredelse i Danmark, en undersøgelse af vandpibetobakkens<br />
tilgængelighed på det <strong>danske</strong> marked, et antropologisk studie af vandpibekulturen<br />
i Mellemøsten samt en kvalitativ analyse af <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>s vandpiberygning.<br />
God læselyst<br />
Per Kim Nielsen, projektchef<br />
Kræftens Bekæmpelse<br />
Projekt Børn, Unge & Rygning<br />
2008<br />
7
8<br />
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>
Sammenfatning<br />
Sammenfatning<br />
Overordnede konklusioner<br />
• Vandpiberygning i Danmark er et ungdomsfænomen, da vandpiben primært<br />
ryges af unge i aldersgruppen 15 – 19 år, men også børn helt ned til<br />
13-års alderen. Rygeformens appel til helt unge og relativt uerfarne tobaksrygere<br />
skyldes ikke mindst vandpibetobakkens søde smag og vandpibens<br />
sociale element<br />
• Vandpiben har ikke mærket samme mo<strong>dk</strong>ultur som cigaretten, og sker det<br />
ikke, vurderes det, at vandpiben i fremtiden vil blive fast installeret som<br />
rygeinstrument i <strong>danske</strong> børn og unges tobakseksperimenterende fase<br />
• Frygten er, at den tobakseksperimenterende fase for børn og unge vil begynde<br />
tidligere, at flere prøver at ryge tobak, fordi de nu også ryger vandpibe,<br />
samt at vandpiben øger risikoen for, at børn og unge bliver regelmæssige<br />
cigaretrygere<br />
• Det antages, at vandpibens udbredelse til Danmark især hænger sammen<br />
med et produktfremstød fra den <strong>danske</strong> tobaksvirksomhed, Mac Baren<br />
Tobacco Company A/S, og en effektiv distribution af vandpiber og vandpibetobak<br />
via detailhandlen og servicestationsbranchen. Fra en situation<br />
med stort set intet salg før 2002 (da Mac Baren introducerede deres vandpibeprodukter),<br />
sælges vandpibetobak i dag bredt på det <strong>danske</strong> marked<br />
inklusiv på nettet, i kiosker og hos grønthandlere<br />
• Danske <strong>teenagere</strong> prøver vandpiberygning pga. en højere tilgængelighed<br />
til produktet end før, en højere social accept i forhold til cigaretter både<br />
<strong>blandt</strong> forældre og unge, myter om den uskadelige røg (at den ikke er<br />
sundhedsskadelig eller afhængighedsskabende), vandpiberøgens lokkende<br />
søde duft og vandpibens orientalske æstetik, der gør den både spændende<br />
og mystisk<br />
• Vandpiben er for de <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> meget andet end et rygeredskab.<br />
Som i Mellemøsten handler det også om at tage sig god tid, slappe af, lege<br />
med røgen, samtale rundt om piben og pleje de sociale relationer i gruppen<br />
• Danske <strong>teenagere</strong>s vandpibekultur er ikke kun en ‘kopikultur’ af praksissen<br />
i Mellemøsten. De <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> går også ind og skaber deres egne<br />
praksisser, f.eks. ved at transformere vandpiben til et ‘festobjekt’, dvs. inddrage<br />
vandpiben i festsammenhænge, hvilket bryder med den traditionelle<br />
vandpibekulturs fokus på tid, ro og nærvær<br />
9
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
• Pga. sin massive udbredelse <strong>blandt</strong> helt unge samt et generelt lavt vidensniveau<br />
om skadevirkninger og afhængighed er der et akut behov for målrettet<br />
og vedvarende oplysning på området<br />
• Ikke kun de unge, men især forældre virker oplagte som målgruppe for en<br />
kommunikationsindsats. Dels fordi ikke alle forældre sidestiller vandpiberygning<br />
med cigaretrygning, dels fordi forældres kommunikation om tobak<br />
smitter af på børn og unges rygevaner, og endelig fordi forældre indtager<br />
en naturlig rolle som dem, der snakker med deres børn om rygning og<br />
udstikker rammer<br />
• Det vurderes dog, at en kommunikationsindsats ikke kan stå alene, hvis<br />
målet er en kraftig reduktion i antallet af unge, der ryger vandpibe. Indsatsen<br />
bør suppleres med politiske tiltag som f.eks. forbud mod/reguleringer<br />
af mængden af smags- og tilsætningsstoffer i vandpibetobak, og et generelt<br />
rygeforbud der forhindrer en yderligere eskalering i antallet af organiserede<br />
vandpibeetablissementer som f.eks. vandpibecaféer<br />
Omkring hver anden <strong>danske</strong> skoleelev i 9. klasse har prøvet at ryge vandpibe.<br />
Denne rygeforekomst er på niveau med antallet i samme aldersgruppe, der har<br />
prøvet at ryge cigaretter. Dermed er vandpiben på ganske kort tid gået fra at stå<br />
helt uden for dansk tobakskultur til i dag at være en del af den fase, hvor <strong>danske</strong><br />
børn og unge eksperimenterer med tobak.<br />
I forhold til Mellemøsten og andre steder med årelange traditioner for vandpiberygning,<br />
er det for Danmark ikke bare den eksplosive vækst der er speciel, men<br />
også det forhold at der med vandpiberygning er tale om en ungdomskultur. Dvs.<br />
vandpiben er blevet ‘opdaget’ af <strong>teenagere</strong> og de lidt ældre unge, og det er dem,<br />
som i dag typisk ryger vandpibe. I Mellemøsten har vandpiberygning traditionelt<br />
set altid været en voksenkultur.<br />
Der nævnes i litteraturen flere årsager til, at vandpiben er kommet til vestlige lande<br />
som Danmark: Globaliseringen har nedbrudt kulturgrænser, så fjerne traditioner<br />
nemmere adapteres, en årelang mo<strong>dk</strong>ultur i Vesten mod cigaretten afste<strong>dk</strong>ommer<br />
en boomerangeffekt over for nye tobaksprodukter, så f.eks. vandpiben<br />
forekommer mere sund og accepteret end cigaretten, en øget individualisme i det<br />
moderne samfund får os til at opsøge nye fællesskabsformer etc. På baggrund af<br />
den tilgængelige viden der er om salg af vandpibetobak i Danmark antages det<br />
dog, at vandpibens massive udbredelse i Danmark med stor sandsynlighed aldrig<br />
ville have fundet sted, hvis ikke den <strong>danske</strong> pibetobaksfabrikant, Mac Baren Tobacco<br />
Company A/S, valgte at massedistribuere vandpibetobak og vandpiber via<br />
detailhandlen og de større servicestationskæder, dvs. salgssteder som føtex, Shell,<br />
fakta og Kvickly. I dag sælges det således meget bredt, så det kan købes i selv<br />
mindre provinsbyer. Det er derfor denne rapports klare hypotese, at vandpibens<br />
udbredelse i Danmark primært er en kommercielt skabt udvikling, mere end den<br />
er samfundsskabt f.eks. pga. en øget individualisme i det moderne samfund, der<br />
10
Sammenfatning<br />
får os til at opsøge nye fællesskabsformer. F.eks. begynder Mac Baren sit salg i<br />
Danmark i 2002, og to år efter har omkring hver anden 16 – 20-årig prøvet at<br />
ryge vandpibe. Nøglen til denne kommercielle succes er den samme som i Mellemøsten,<br />
hvor tobaksindustrien i 1990’erne udvikler et nyt og sødt smagende<br />
vandpibetobaksprodukt, ‘tabamel’, som supplement til den oprindelige ‘skarpe’<br />
vandpibetobak ‘tumbak’. Især kvinder og unge i Mellemøsten bliver fristet af<br />
denne nye kemiskfremstillede vandpibetobak, og samme tendens, især <strong>blandt</strong> de<br />
helt unge, viser sig lynhurtigt også i Danmark, godt hjulpet på vej af butikkernes<br />
velvilje til at sælge produktet.<br />
Vandpiberygning i Danmark er dog ikke installeret i hverdagslivet på samme<br />
måde som i Mellemøsten, hvor det er mere udbredt og synligt i gadebilledet.<br />
Afgørende er ikke mindst vandpibecaféerne, der tilbyder ydelser organiseret omkring<br />
vandpiben, og som indgår som synlige etablissementer i den sociale organisering<br />
af det arabisk-islamiske bysamfund. En så central rolle vil det begrænsede<br />
antal vandpibecaféer, der er skudt op i Danmark, aldrig få og slet ikke med de tiltagende<br />
rygerestriktioner, som netop nu opleves. Vandpiben har dog ikke i Danmark<br />
mærket samme mo<strong>dk</strong>ultur som cigaretten, og sker det ikke, kan vandpiben<br />
meget vel blive forankret i <strong>danske</strong> børn og unges tobakseksperimenterende faser,<br />
så den ikke længere kan regnes for blot et forbigående modefænomen. Vandpibens<br />
potentielle installation i <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>s ungdomsliv hænger ikke sammen<br />
med synligheden i gadebilledet og antallet af vandpibecaféer som i Mellemøsten.<br />
For <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> er det mere afgørende, at vandpiben og vandpibetobakken<br />
i dag er kommet inden for deres hverdagslige rækkevidde, dvs. er tilgængelige i<br />
form af antal butikker, der sælger det, hvor mange i omgangskredsen der ejer en<br />
vandpibe, og om det må ryges i hjemmet, til fester osv.<br />
Ses alene på hvorfor <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> prøver at tage det første sug af en vandpibe,<br />
peger rapporten både på betydningen af denne høje tilgængelighed, men<br />
også en social accept af vandpiben <strong>blandt</strong> forældre. En accept, der er meget<br />
større end med cigaretter, og som gør forældrekommunikationen om vandpiben<br />
mere ‘løs’ med færre regler og blødere holdninger. Flere af respondenterne<br />
nævner eksempler på venner, som har fået foræret en vandpibe af deres forældre<br />
i fødselsdagsgave og om forældre, som tillader ‘vandpibehygge’ på teenageværelset.<br />
Disse episoder hænger ikke mindst sammen med myterne om vandpibens<br />
uskadelige røg, der også florerer <strong>blandt</strong> de unge selv.<br />
Børn og unge, som ryger vandpibe for første gang, erfarer en sød og ne<strong>dk</strong>ølet<br />
røg, der smager og dufter dejligt, og som ikke kradser i halsen. Dette er lige modsat<br />
teenagernes første erfaringer med cigaretrøgen, der føles varm, kradser i halsen,<br />
og som ikke smager godt. For især uerfarne rygere (som ikke ryger cigaretter<br />
jævnligt) opleves vandpiberøgen derfor langt mere blid og sød i sin smag. Desuden<br />
virker vandpibens æstetik med sine flotte farver og orientalske fremtoning<br />
11
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
tillokkende på de unge. De unge, som senere køber en vandpibe, har den f.eks.<br />
ofte stående hjemme på teenageværelset som samleobjekt eller pyntegenstand.<br />
Vandpibens udbredelse skyldes også vandpibens tiltrækkende og fascinerende<br />
praksis. Da vi til denne rapport interviewede en gruppe 14 – 17-årige om deres<br />
erfaringer med vandpiberygning, nævnte de alle “hyggen” og “det sociale” som primære<br />
årsager til, hvorfor de røg vandpibe. Det sociale eller fællesskabet om piben<br />
rummer hos de <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> tre elementer: tiden, legen og ordet (samtalen).<br />
Tiden handler om at tage sig god tid, rette opmærksomheden mod vandpiben for<br />
en stund gerne mere end ½ time. Deltagerne oplever et rumligt nærvær rundt om<br />
piben og et tidsligt nærvær, hvor de sammen glemmer den normale kvantificerbare<br />
ydre tid målt i dage, timer, minutter osv. til fordel for et samtidigt nærvær.<br />
Legen indgår her som et sjovt og kreativt element, hvor de unge leger med den<br />
tykke, massive vandpiberøg: De laver røgringe, puster røg i hovedet på hinanden<br />
og opfinder sjove selskabslege. Samtalen opstår med den tætte kontakt, hvor man<br />
sidder i et tæt broderligt sammenhold, hvor piben rituelt deles mellem deltagerne.<br />
Med sit nærvær giver vandpiben både anledning til at tale og lytte, og de sociale<br />
relationer plejes og måske forbedres. Således er vandpiben for de <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
meget andet end blot et rygeredskab. Den giver dem også tid og ro og er<br />
et sjovt og kreativt instrument, der giver anledning til en dybere samtale. På den<br />
måde er vandpiben, i en tid hvor der tales om, at unge oplever en mere stresset og<br />
hektisk hverdag, en oase i hverdagen, en slags social helle, hvor de for et øjeblik<br />
kan glemme tiden, slappe af og dyrke de sociale relationer.<br />
Vandpiberygning er dog ikke en generel praksis for de <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>, men<br />
dyrkes på mange forskellige måder afhængig af den sociale kontekst. Denne rapport<br />
indfanger to vandpibearenaer: det åbne rum og det lukkede rum. I det åbne<br />
rum er de sociale relationer lidt ‘løsere’ end i det lukkede rum. I det åbne rum<br />
kender man ikke nødvendigvis dem, man ryger sammen med, der er mange mennesker<br />
til stede, f.eks. til en fest, og vandpiberygning er ikke nødvendigvis anledningen<br />
til, at man er samlet. Til en fest har vandpiben status af et festobjekt på<br />
samme måde som alkoholen og musikken, og da folk går til og fra piben, er det<br />
svært at opnå den nødvendige tid og ro til at opleve et rumligt og tidsligt nærvær.<br />
Derimod egner vandpibens sociale lege og samtalen sig godt til det åbne rums<br />
støj og uro. I det lukkede rum inviteres oftest de nærmeste venner, det foregår<br />
privat, man sætter tid af, og alle er indstillede på at ryge, da vandpiberygning er<br />
selve anledningen til at mødes. Modsat det åbne rum dyrkes alle vandpibens sociale<br />
elementer i det lukkede rum dvs. tiden, legen og ordet.<br />
Vandpiberygere <strong>blandt</strong> <strong>teenagere</strong> deles i rapporten op i to typer. De hardcore<br />
vandpiberygere ryger vandpibe regelmæssigt, i nogle perioder dagligt. Ofte er<br />
vandpiben et supplement til et regelmæssigt forbrug af cigaretter. De hardcore<br />
vandpiberygere ejer selv en vandpibe, de ved, hvordan den skal tændes, og det er<br />
dem, der medbringer den, hvis der skal ryges. Seancen skal helst foregå med de<br />
12
Sammenfatning<br />
nærmeste venner i ‘det lukkede rum’ f.eks. på teenageværelset eller et udendørs<br />
sted, hvor de kan være i fred, men enkelte er også begyndt at orientere sig imod<br />
mere velorganiserede vandpibeetablissementer som vandpibecaféerne i de større<br />
byer. De eksperimenterende vandpiberygere har prøvet at ryge vandpibe flere<br />
gange, men det kan sagtens være ½ år siden, de sidst prøvede. Deres forbrug<br />
afhænger meget af omstændighederne, f.eks. om de kommer til en fest, hvor der<br />
tilfældigvis også ryges vandpibe. De ejer ikke selv en vandpibe, og det er da heller<br />
ikke dem, som organiserer rygeseancerne eller tænder piben. De eksperimenterende<br />
rygere kommer oftest i ‘det åbne rum’. Endelig findes også novicerne – de<br />
som kun få gange eller aldrig har prøvet vandpibe. Novicerne indgår dog ikke i<br />
rapportens analyse.<br />
Overordnet konkluderer rapporten, at forudsætningen for at ændre risikoadfærd<br />
(at man betragter sin adfærd som problematisk) ikke er til stede hos de unge<br />
vandpiberygere og slet ikke de hardcore vandpiberygere. Dette skyldes primært,<br />
at vandpiben forbindes med noget positivt, de unge mener, de kan kontrollere<br />
deres forbrug, røgen virker mere sund (dufter og smager bedre), ligesom hyggen<br />
og det sociale element er langt mere til stede end med cigaretter. Flere af<br />
disse forhold, f.eks. den søde smag og det sociale, er rent kommunikativt svære<br />
at argumentere imod, da de hænger sammen med nogle faktuelle forhold: Vandpiberøgen<br />
er sød, og rygeseancerne finder typisk sted under hyggelige omstændigheder.<br />
Således er der nogle indiskutable, attraktive forhold forbundet med<br />
vandpiberygning, som klart komplicerer sandsynligheden for adfærdsforandring.<br />
F.eks. var det helt tydeligt <strong>blandt</strong> de hardcore vandpiberygere, at de ville opleve<br />
et klart tab, hvis de ikke længere kunne ryge vandpibe, ikke mindst pga. roen<br />
omkring vandpiben.<br />
Anderledes står det til med respondenternes fejlslutninger og misforståelser om<br />
sundhedsskader og afhængighed. Her giver en informationskløft imellem de unges<br />
viden og videnskaben basis for at informere <strong>teenagere</strong> om de reelle risici ved<br />
vandpiberygning. En sådan indsats bør være opmærksom på kommunikationsbarrierer<br />
i form af de unges oplevelse af personlig relevans, hvor de unge spørger<br />
sig selv “kan det overhovedet ske for mig?”. F.eks. var nogle respondenter enige i, at<br />
vandpiberygning kunne føre til cigaretrygning, men troede ikke på, at det kunne<br />
ske for dem, da de mente, de sagtens kunne styre deres forbrug. Ligeledes virkede<br />
oplysninger om, at vandpiberygningens skadevirkninger er de samme som<br />
cigaretrygningens, heller ikke relevante for de unge, da de ryger vandpibe langt<br />
sjældnere end cigaretter.<br />
Pga. det lave vidensniveau om skadevirkninger og afhængighed ved vandpiberygning<br />
er der et akut behov for oplysning på området både over for de unge og<br />
deres forældre. Især forældregruppen virker oplagt som målgruppe for en kommunikationsindsats,<br />
dels fordi den pt. skaber en uhensigtsmæssig social accept<br />
af vandpiben, og dels fordi de i rollen som forældre har en naturlig interesse i,<br />
13
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
at deres barn ikke ryger. Blandt de unge anbefales de eksperimenterende og novicerne<br />
som målgruppe, da de er mere på afstand af kulturen og derfor ikke vil<br />
mærke samme ‘tab’ som de hardcore vandpiberygere ved at droppe vandpiben.<br />
Det handler konkret om i kommunikationsindsatsen at give de eksperimenterende<br />
og novicerne nogle personlige argumenter, der går imod den positive diskurs<br />
om vandpiberygning og gøre dem i stand til at tage et mere reflekteret og<br />
personligt valg.<br />
Supplerende politiske tiltag er dog også nødvendige, hvis målet er, at vandpiberygning<br />
skal begrænses markant. En naturlig anbefaling er en regulering af industriens<br />
muligheder for at producere og sælge tobak med så høje doser smags- og<br />
tilsætningsstoffer, som det er tilfældet med vandpibetobakken.<br />
14
1<br />
Vandpibens<br />
udbredelse til<br />
Danmark
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Vandpiberygning under Roskilde Festival 2006<br />
16
1 • Vandpibens udbredelse til Danmark<br />
1<br />
Vandpiberygning er en flere hundrede år gammel tradition, der især associeres<br />
med Kina, Pakistan, Indien og Mellemøsten (Gupta, Murti, and Bhonsle, 1996,<br />
183-198;Jaleel and others, 2001, 34-36;Lubin and others, 1992, 390-395;Maziak,<br />
Ward, and Eissenberg, 2004, 101-106). Det vurderes, at omkring 100 millioner<br />
mennesker i dag ryger vandpibe, men sådan har det ikke altid været (Wolfram<br />
and others, 2003, 47-53). Frem mod 1990’erne skete der et fald i antallet af vandpiberygere,<br />
ikke mindst i Mellemøsten, hvor nye generationer ikke påskønnede<br />
vandpiben i samme omfang som de ældre (Kandela, 2000, 1175;Shafagoj and<br />
Mohammed, 2002, 953-958). Men siden 1990’erne er der sket en uventet opblomstring,<br />
da kvinder og unge, som ind til da kun i begrænset omfang havde<br />
vist interesse for denne ældre og traditionsbundne rygeform, også begyndte at<br />
fatte interesse for den (Kandela, 1997, 1460;Kandela, 2000, 1175). F.eks. i Syrien,<br />
hvor omkring halvdelen af de universitetsstuderende svarede, at de havde prøvet<br />
at ryge vandpibe, og omkring hver fjerde mandlig studerende røg det mere eller<br />
mindre regelmæssigt (Maziak and others, 2004, 882-889). Samme tendens blev<br />
observeret <strong>blandt</strong> unge i Libanon: 30 % mænd og 23 % kvinder svarede, at de røg<br />
vandpibe ugentligt, og selv <strong>blandt</strong> <strong>teenagere</strong> så man en stigende tendens (Tamim<br />
and others, 2003, 933-939). I en egyptisk undersøgelse af <strong>teenagere</strong>s rygevaner<br />
(gennemsnitsalderen 15 år) havde 19 % prøvet at ryge vandpibe (Gadalla and<br />
others, 2003, 1031-1050). Blandt en endnu yngre gruppe, de 13 – 15-årige, viste<br />
en undersøgelse i fem arabiske lande, at hver tiende havde prøvet at ryge andre<br />
tobaksprodukter end cigaretter - fortrinsvis vandpibe (The Global youth tobacco<br />
survey collaborative group, 2002, 252-270).<br />
Vandpiben kommer til Vesten<br />
Informationer som disse tegner et bekymrende billede af en ny ‘tobaksepidemi’<br />
i den Mellemøstlige region, hvor nye grupper tilsyneladende ‘opdager’ denne<br />
gamle rygetradition, der ellers tidligere var forbeholdt midaldrende og ældre<br />
mænd. Inden for de senere år er det tillige kommet frem, at vandpiberygning<br />
har spredt sig til dele af Vesten med vandpibecaféer i metropoler som Paris,<br />
London og New York (Frey, 2002;Kandela, 2000, 1175;McNicoll, 2002;Werde,<br />
2003). Og med det lader det til, at unge er begyndt at afprøve denne – set med<br />
vestlige øjne – eksotiske rygetradition, selvom nationale undersøgelser på området<br />
endnu er begrænsede. Således er ingen europæiske studier om udbredelsen<br />
af vandpiberygning endnu dukket frem i videnskabelige tidsskrifter. Dog indikerer<br />
europæiske undersøgelser, at vandpiben er begyndt også at sprede sig til det<br />
europæiske kontinent. I Tyskland viste en national undersøgelse i 2007 <strong>blandt</strong> 12<br />
- 17-årige, at mere end hver tredje (38 %) havde prøvet at ryge vandpibe, mens<br />
17
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
det i Sydsverige gjaldt omkring hver anden af gymnasieelverne i 2. g (drenge 59<br />
%, piger 49 %) (Orth B., 2007;Stafström, 2007). En tilsvarende undersøgelser i<br />
2006 <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> 16 – 20-årige bekræfter samme tendens (drenge 69 %, piger<br />
62 %) (Rheinländer, 2008).<br />
Der nævnes flere årsager til denne pludselige popularitet i Vesten: Globaliseringen<br />
har nedbrudt kulturgrænser, så fjerne traditioner nemmere adapteres, en<br />
årelang mo<strong>dk</strong>ultur i Vesten mod cigaretten afste<strong>dk</strong>ommer en boomerangeffekt<br />
over for nye tobaksprodukter, så f.eks. vandpiben forekommer mere sund og accepteret<br />
end cigaretten, en øget individualisme i det moderne samfund får os til<br />
at opsøge nye fællesskabsformer etc. (Chaouachi, 2007). Men uanset hvad forklaringen<br />
er, ville vandpibens udbredelse med stor sandsynlighed ikke have fundet<br />
sted, hvis ikke tobaksindustrien havde valgt at udvide deres produktsortiment.<br />
Vandpibetobak var nemlig oprindeligt noget ganske andet end den søde og milde<br />
frugttobak, som man i dag kender fra tobakshylderne i flere <strong>danske</strong> butikker.<br />
‘Tumbak’ – den ægte vandpibetobak<br />
Den oprindelige mellemøstlige vandpibetobak, kaldet ‘tumbak’, er en ren tobak,<br />
der oprindeligt blev røget af indianere for at opnå en kontrolleret rus (Chaouachi,<br />
2007). Under forarbejdningen kommes den rå tobak i vand, bliver presset<br />
flere gange i hånden for dernæst at blive tørret, renset og til sidst presset sammen<br />
i vandpibens brænder. Denne type behandling forlænger konsumeringen og modificerer<br />
tobakkens indhold af nikotin dog ikke mere end at indholdet af alkaloider<br />
(nikotin) fortsat er højt. En kender af processen beskriver den således:<br />
“På skænken står der bakker helt fyldt med lys tobak fra Tyrkiet. Når man stille gennemvæder<br />
den med vand, udskiller den en mild duft af Orienten. Rygeren skal tilberede tobakken<br />
ved at tage et lille kvantum i sin hånd, som han ruller, til det bliver en fugtig kugle. Derefter<br />
tager han en stærk nål af stål, og stikker den forsigtigt gennem kuglen, så røgen kan trænge<br />
igennem. Til sidst pakkes kuglen ind i et ubehandlet tobaksblad, så det ikke går i opløsning<br />
i varmen. Således placeres kuglen, der er transformeret til en slags rund cigar, i vandpibens<br />
brænder” (Chaouachi, 2007)<br />
18
1 • Vandpibens udbredelse til Danmark<br />
1<br />
Den oprindelige vandpibetobak ’tumbak’ er ren tobak, der kommes i vand, presses, tørres og<br />
renses, inden det kommes i vandpibens brænder.<br />
Smagen af tumbak betegnes som ‘skarp’ og er i dag typisk en tobaksvariant, der<br />
ryges af ældre mænd. Pga. sin historie forbindes den flere steder i Mellemøsten<br />
med den ‘ægte’ og ‘originale’ vandpibetobak.<br />
‘Tabamel’ – den nye vandpibetobak<br />
Blandingen ‘tabamel’, den nye vandpibetobak, adskiller sig væsentligt fra tumbak,<br />
da det er en kemisk blandet vandpibetobak, der med sin søde smag klart distancerer<br />
sig fra tumbakkens skarphed (Chaouachi, 2007).<br />
19
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Tabamel er en kemisk blandet vandpibetobak, der består af melase/honning, glycerol, tobak<br />
og smagsessens f.eks. æble, jordbær, mynte osv.<br />
Vandpibetobak sælges i Danmark i farverige indpakninger, der med frugt og arabisk skrift<br />
signalerer sundhed og Orienten. Myndighedernes krav om en sundhedsadvarsel på fronten<br />
giver dog et andet indtryk.<br />
20
1 • Vandpibens udbredelse til Danmark<br />
I dag udgør den en stor del af den samlede vandpibetobakproduktion i Mellemøsten.<br />
Præcist hvor stor produktionen er vides ikke med sikkerhed, men det<br />
formodes, at alene Kuwait producerer op mod 400 tons om året (Chaouachi,<br />
2007). Tabamel eller ‘mu’essel’, som på arabisk betyder honningsød, kaldes sådan,<br />
fordi den er lavet på basis af melasse (et biprodukt fra sukkerproduktionen)<br />
eller honning, der bruges som klæbemiddel i produktet. Blandingen tobak og<br />
melasse/honning sker i forholdet 1:2½ og tilsættes desuden glycerol (sødestoffer<br />
som fugtgiver) samt forskellige essenser. Sidstnævnte giver de meget forskellige<br />
smagsvarianter og dufte til tobakken (æble, jordbær, mynte osv.). Tobaksformen<br />
antændes ikke direkte, men opvarmes ved hjælp af et stykke kul, der placeres<br />
oven på vandpiben i en kulrist/ovenpå staniol.<br />
1<br />
Kulrist<br />
Pakning<br />
Kop/pibehoved<br />
Mundstykke<br />
Slange<br />
Askebakke<br />
Pibe<br />
Pakning<br />
Glas<br />
Vandpibens opbygning. Tobakken i koppen antændes ikke men opvarmes vha. et stykke kul<br />
placeret øverst på piben.<br />
21
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
En tredje og sidste form for vandpibetobak, som kaldes ‘jurak’, kommer oftest<br />
fra Indien og er en mellemting mellem tumbak og tabamel. Jurak er mest udbredt<br />
på den arabiske halvø.<br />
Indholdet i vandpiberøgen<br />
Det er ikke denne rapports opgave at gå nærmere ind i vandpiberøgens indholdsstoffer<br />
og skadevirkninger. I stedet henvises til Kræftens Bekæmpelses temarapport<br />
om emnet (Mårtensson and Nielsen, 2006). Dog er det værd at bemærke,<br />
at Chaouachi nævner røgens kulilteindhold <strong>blandt</strong> de største risici sammen med<br />
den store mængde af røg fra vandpiben (Chaouachi, 2007). Kullet, tobakken,<br />
melassen og vandpibens størrelse medvirker til at producere kulilte, en gas som<br />
især opstår ved en langsom eller ukomplet forbrænding. Mængden af kulilte målt<br />
i udåndingsluften varierer enormt fra 10 ppm til 60 ppm (parts per million) afhængig<br />
af ventilation og frem for alt forskellige måder at ryge på, især hvor<br />
dybt man inhalerer 1 . Det påpeges, at de nye selvantændende kul, der kan være<br />
nok så praktiske og især bruges af unge brugere, sandsynligvis er mere skadelige<br />
end det, man oprindeligt brugte (Chaouachi, 2007). Kullet kan producere mere<br />
kulilte, og man kender ikke nok til kullenes tilsætningsstoffer. Chaouachi nævner<br />
to tilfælde af forgiftninger i Toulouse i Frankrig, hvor en ung kvinde mistede<br />
bevidstheden efter at have røget tre vandpiber lige efter hinanden. En anden, der<br />
ikke selv røg, men arbejdede med at tænde vandpiberne i en orientalsk café, fik<br />
kronisk hovedpine og kastede op (Chaouachi, 2007).<br />
Vandpibens udbredelse til Danmark<br />
Det har ikke været muligt at kunne angive præcist, hvornår vandpiben kom til<br />
Danmark, da indvandrerbutikker længe har solgt vandpiber importeret fra indvandrernes<br />
respektive hjemlande (Hornbeck, Kay, and Wenzel, 2005). Men skal<br />
man finde et årstal, der radikalt ændrede det <strong>danske</strong> vandpibemarked og var anledning<br />
til den udbredelse, vi ser i dag, regnes 2002 som et afgørende år. Den<br />
<strong>danske</strong> tobaksproducent, Mac Baren Tobacco Company A/S, der igennem generationer<br />
ind til da mest var kendt for sin traditionelle pibetobak, var begyndt<br />
at vise interesse for vandpibetobak og vandpiber. De så her muligheden for en<br />
nicheindtjening på det globale marked, og Danmark blev udpeget som et af testmarkederne<br />
(Hornbeck, Kay, and Wenzel, 2005).<br />
I stedet for selv at producere vandpibetobak og vandpiber på fabrikken i Svendborg<br />
blev der indgået aftaler med mellemøstlige producenter om at levere den<br />
søde tabameltobak og nogle orientalske vandpiber, som Mac Baren ville distribu-<br />
1 Dette er relativt høje ppm værdier set i forhold til cigaretrygning. En storryger, dvs. en der ryger mere<br />
end 14 cigaretter per dag, vil typisk have ppm værdier omkring 15 – 30 ppm i sin udåndingsluft og kun<br />
sjældent over 40 ppm.<br />
22
1 • Vandpibens udbredelse til Danmark<br />
ere på det <strong>danske</strong> marked (Jensen, 2004;www.mac-baren-info.com, 2008). Såvel<br />
tobakken som piberne fik navnet ‘Habibi’, der på arabisk betyder min ven, og<br />
planen for det <strong>danske</strong> salg var, at både vandpiber og vandpibetobak skulle sælges<br />
‘bredt’, dvs. ude i så mange større butikker som muligt. Dette kunne formentligt<br />
lade sig gøre, da Mac Baren i forvejen havde flere af de store <strong>danske</strong> detailkæder<br />
og landsdækkende servicestationer som kunder. Og på kort tid var vandpiben<br />
ikke længere en rejsesouvenir, som <strong>danske</strong> turister kun kunne købe på ferien i<br />
Marokko, men også et produkt de kunne finde på hylderne i selv mindre <strong>danske</strong><br />
provinsbyer.<br />
1<br />
Med sit massive distributionsnet i ryggen steg salget af Habibi produkter hurtigt<br />
for Mac Baren, der fra sommeren 2003 til slutningen af 2004 egenhændigt solgte<br />
30.000 vandpiber og vandpibetobak til omkring 350.000 vandpibestop alene i<br />
Danmark. Tobakssalget kunne endda, ifølge Mac Baren selv, have været endnu<br />
større, hvis det ikke havde været for den hårde konkurrence fra kiosker og grønthandlere,<br />
som de mente – mere eller mindre åbenlyst – solgte indsmuglet tobak<br />
udenom afgifterne. Alligevel havde Mac Baren svært ved at skjule deres begejstring,<br />
da de i december 2004 blev spurgt om den aktuelle salgsstatistik: “Det er<br />
gået over al forventning. Vi havde slet ikke regnet med så stor interesse (…) Vi var på forhånd<br />
lidt forsigtige, fordi det er et helt ukendt fænomen for <strong>danske</strong>rne. Så vi havde faktisk kun budgetteret<br />
med en tiendedel af det salg, der nu har vist sig” (Jensen, 2004). Det har til denne<br />
rapport ikke været muligt at indhente mere præcise salgstal fra Mac Baren for perioden<br />
2002 – 2008 andet end de her angivne tal. I et telefoninterview med Mac<br />
Baren udtaler marketingschefen Erik Mønster dog, at “vandpibetobakssalget har ligget<br />
på et stabilt niveau de sidste tre til fire år”. Det må derfor antages, at førnævnte<br />
niveau også nogenlunde dækker salget i 2005 - 2008. Mac Baren regnes da også<br />
i dag uden sammenligning for Danmarks største importør af vandpibetobak og<br />
altså som det firma med størst indflydelse på salg og distribution af produktet<br />
i landet. Af andre tobaksmærker er det kun den egyptiske ‘Nakhla’ tobak, der<br />
også menes at blive solgt i større mængder i Danmark, og som bl.a. importeres<br />
af firmaet Pleasure Smoking Denmark. Ligesom Mac Baren ønskede Pleasure<br />
Smoking Denmark heller ikke at oplyse deres salgstal til denne rapport.<br />
Vandpibetobakkens tilgængelighed<br />
Selvom vandpibetobakken i dag findes på flere af de <strong>danske</strong> butikshylder, ved vi<br />
ikke præcist, hvor tilgængeligt produktet er, dvs. hvor mange butikker der sælger<br />
det 2 . Markedet har ry for at være lidt mere ‘gråt’ end cigaretmarkedet, fordi<br />
nogle produkter importeres til landet udenom afgiftssystemet, og vandpibetobak<br />
sælges bl.a. i mindre kiosker, grønthandlere og over internettet. Det vil derfor i<br />
2 I denne rapport har vi valgt kun at opgøre tilgængelighed i forhold til antal butikker, der sælger vandpibetobak.<br />
Vi har ikke undersøgt andre forhold som butikkernes overholdelse af aldersgrænsen for køb af<br />
tobak.<br />
23
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
en rapport som denne være umuligt at vide, præcist hvor mange salgssteder der<br />
sælger det.<br />
Men for at få en pejling af tilgængeligheden af vandpibetobak i Danmark kontaktede<br />
Kræftens Bekæmpelse i foråret 2008 nogle af de største supermarkeds- 3<br />
og servicestationskæder 4 samt landsdækkende kiosker for at høre, om de førte<br />
vandpibetobak, hvilke mærker de solgte, og hvor mange af deres butikker der<br />
førte produktet. Desuden blev der lavet en søgning på internettet over <strong>danske</strong>jede<br />
internetsalgssteder samt foretaget en stikprøve <strong>blandt</strong> tilfældigt udvalgte<br />
aviskiosker og grønthandlere i det centrale København.<br />
Detailhandlen: I detailhandlen blev COOP Danmark A/S, Dagrofa A/S, Dansk<br />
Supermarked Gruppen og EDEKA Danmark A/S kontaktet. Tre af disse bekræftede,<br />
at de førte vandpibetobak i nogle af deres butikker. En fjerde ønskede<br />
ikke at oplyse det. Af de tre detailkæder, som indvilgede i at deltage, ville kun<br />
COOP Danmark A/S oplyse, hvor mange af deres butikker der førte produktet,<br />
og hvor mange pakker de solgte på landsplan 5 . De øvrige firmaer afviste at give<br />
yderligere oplysninger med den begrundelse, at salgstallene var en forretningshemmelighed,<br />
eller at tallene ikke kunne fremskaffes. Dog ville de gerne oplyse,<br />
at de alle startede med at sælge vandpibetobak i 2002 eller 2003, og at de primært<br />
sælger vandpibetobak af mærket Habibi.<br />
COOP oplyste, at de kun sælger Habibi vandpibetobak og har gjort det lige siden,<br />
produktet kom frem på det <strong>danske</strong> marked i 2002. I 2005 blev Mac Baren<br />
tobakken distribueret til stort set alle COOP butikker landet over, mens det i<br />
2007 blev ført i 441 butikker, hvilket svarer til godt halvdelen af COOPs salgssteder.<br />
Det nedadgående antal salgssteder er måske årsagen til et dalende salg,<br />
der gik fra 6.072 solgte pakker i 2005 til 5.560 pakker i 2007.<br />
Servicestationer: Blandt landets største servicestationskæder blev Dansk Shell,<br />
Statoil A/S, XY Energi A/S og Q8 Kuwait Petroleum A/S kontaktet. Alle fire<br />
bekræftede, at de førte vandpibetobak i flere af deres butikker. Blandt dem ville<br />
to, hvis de blev anonymiseret, oplyse, hvor mange butikker der reelt solgte vandpibetobak,<br />
og hvor mange pakker der cirka sælges årligt. Som i detailhandlen<br />
skyldtes hemmeligholdelsen, at der var tale om fortrolige salgsdata.<br />
I de to deltagende servicestationskæder sælges kun Habibi tobak - den ene har<br />
gjort det siden, produktet blev introduceret af Mac Baren i 2002, mens den anden<br />
kæde har solgt det siden 2005. Det var ikke muligt at få præcise tal, der kunne<br />
3 COOP, Dagrofa, Dansk Supermarked Gruppen og EDEKA.<br />
4 Shell, Statoil, XY og Q8.<br />
5 COOP Danmark A/S dækker Super-, Lokal- og Daglig Brugsen, Kvickly, Kvickly xtra, fakta, Irma og<br />
Irma City.<br />
24
1 • Vandpibens udbredelse til Danmark<br />
vise en stigning eller fald i antal butikker, der solgte vandpibetobak, men i 2007<br />
kunne det samlet set købes på 182 servicestationer ud af i alt 330 servicestationer<br />
med tilgængelige salgstal. Dvs. på mere end hver anden af de to kæders<br />
servicestationer (55 %), hvor salgstallene var tilgængelige. Tilsammen solgte de<br />
to servicestationskæder i 2007 omkring 16.000 pakker vandpibetobak. Ifølge en<br />
kategorichef ligger det gennemsnitlige salg per butik højere ude i landzonerne<br />
sammenlignet med byzonerne.<br />
1<br />
Landsdækkende kiosker: To landsdækkende kioskkæder, DSB Kiosker og 7<br />
Eleven, blev også kontaktet. Førstnævnte forhandlede ikke vandpibetobak, mens<br />
7 Eleven vurderede, at cirka hver femte af deres kiosker førte vandpibetobak.<br />
Konkrete salgsoplysninger ville de dog ikke oplyse, andet end at salget var meget<br />
begrænset, og at de kun førte Mac Barens Habibi tobak.<br />
Internetsalgssteder: Der blev søgt på hhv. ‘vandpibetobak’ og ‘vandpibetobak<br />
køb’ på www.google.<strong>dk</strong>. Kun <strong>danske</strong> on-line salgssteder indgik i opgørelsen, og<br />
i alt blev seks <strong>danske</strong>jede internetbutikker fundet. Fire af de seks førte Nakhla<br />
tobak, en solgte også Habibi tobak, mens de to andre solgte mindre kendte mærker.<br />
Aviskiosker/grønthandlere i København: I alt 22 aviskiosker/grønthandlere i<br />
det centrale København blev besøgt og spurgt, om de solgte vandpibetobak. Ud<br />
af dem kunne det købes i seks butikker altså i mere end hver fjerde butik. Nakhla<br />
vandpibetobak var det mest udbredte produkt (fire af seks butikker solgte det),<br />
mens to solgte Habibi tobak eller ukendte arabiske mærker.<br />
Som forventet har rundspørgen ikke kunnet give et komplet billede af udbredelsen<br />
af vandpibetobak i Danmark, men kun nogle pejlinger. Overordnet<br />
viser rundspørgen dog, at vandpibetobak kan købes via mange forskellige salgssteder:<br />
landets største detail- og servicestationskæder, flere internetsalgssteder<br />
samt i kiosker og grønthandlere. Der er altså på kort tid sket et boom i antallet af<br />
vandpibetobakssalgssteder, og derved er produktet blevet langt mere tilgængeligt<br />
sammenlignet med for blot 6 – 7 år siden. Med få undtagelser kostede Habibi<br />
tobakken 40 kr. hos de undersøgte salgssteder, mens Nakhla vandpibetobakken<br />
kostede omkring 50 kr. Dvs. markedet har relativt ensartede priser for de større<br />
vandpibetobaksmærker.<br />
Salget i detailhandlen og i servicestationsbranchen virker til at være meget koncentreret<br />
omkring Mac Barens Habibi produkt, mens mere specialiserede mærker<br />
som Nakhla typisk er tilgængelige i mindre butikker eller på nettet. Men som<br />
stikprøven også viste, kræver det som vandpiberyger lidt research at vide, præcis<br />
hvor man kan købe vandpibetobak, da det langt fra sælges i alle butikker.<br />
25
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Endelig skal det nævnes, at vandpibetobak som rekreativt nydelsesmiddel også<br />
er blevet mere tilgængeligt med de flere serveringssteder – restauranter og caféer<br />
– der har vandpiberygning på menukortet. Det nøjagtige antal kendes ikke, men<br />
alene i København henviser hjemmesiden www.aok.<strong>dk</strong> til 8 af sådanne etablissementer.<br />
Det er dog typisk ældre unge, ikke <strong>teenagere</strong>, der frekventerer disse steder,<br />
hvorfor kendskabet til udbredelsen af vandpibeserveringssteder ikke umiddelbart<br />
synes nær så relevant for denne rapport. Man kan da også forestille sig,<br />
at den nye lov om rygning på offentlige steder besværliggør eksistensgrundlaget<br />
for disse vandpibeetablissementer, da indendørs rygning i serveringslokaler på<br />
over 40 m2 kun må foregå i ventilerede rygerum. Dog viser en gennemlæsning<br />
af mediernes omtale af vandpiberygning, at emnet ofte tager udgangspunkt i<br />
netop disse etablissementer – og på den måde positionerer vandpiberygning i en<br />
‘trendy’ og fashionabel ramme med storbyernes hippe restaurant- og cafémiljø<br />
som setting.<br />
Omtalen i den <strong>danske</strong> presse<br />
Den journalistiske vinkel på vandpiberygning som trendy var den samme ukritiske<br />
vinkel, der blev den dominerende i den <strong>danske</strong> presse, da historien om vandpiben<br />
ramte de <strong>danske</strong> medier i 2003/2004. I marts 2004 bragte Jyllands-Posten f.eks.<br />
to artikler, der omtaler vandpibens ankomst som et eksotisk nyt modefænomen,<br />
der for alvor havde fået fat i de unge: “Hver eneste dag køber dusinvis af <strong>danske</strong>re<br />
sig en vandpibe. Det er populært <strong>blandt</strong> især unge studerende at samle sig omkring en lystigt<br />
boblende vandpibe og fylde lungerne med den mildt smagende røg, når de mødes med venner og<br />
bekendte. Rundt om i natte- og cafélivet finder man piberne som en næsten lige så integreret del<br />
af inventaret som cafe latte, Carls Special og Caines cigaretter” (Jensen and Arnth, 2004).<br />
Dertil kom, at flere journalister fejlagtigt udlagde vandpiben som et mere sundt<br />
rygeredskab, som de unge problemfrit kunne benytte. I februar 2004 kunne man<br />
f.eks. i Berlingske Tidende læse denne omtale af en vandpibecafé, Café The à la<br />
Menthe, i det centrale København: “Her kan du flyde ud, mens du deler en pibe æbletobak<br />
på vandpiben med en du godt kan lide. Modsat almindelig tobak er tobakken, som du<br />
får i vandpiben mild (0,05 procent nikotin og slet ingen tjære). Den smager sødt, f.eks. af æble<br />
eller lakrids, alt efter hvilken smagsvariant du vælger” (Bjørn, 2004).<br />
Men 2004 var også det år, hvor der virkelig kom skred i pressedækningen på<br />
vandpibeområdet med en mere kritisk vinkel, der fremlagde en ny sundhedsvinkel<br />
– at det både var skadeligt og afhængighedsskabende (Hornbeck, Kay, and<br />
Wenzel, 2005). Pludselig opstod en situation med to konkurrerende udsagn i mediediskursen:<br />
Den positive, der slog på det fascinerende i at adaptere et eksotisk<br />
element fra en fremmed kultur vs. den negative, der prøvede at nedtone fascinationen<br />
pga. sundhedsfarerne. Vandpiben gik dermed fra at være et blødt kultur- og<br />
livsstilsemne til et mere nyhedsbærende konfliktstof – og med det steg omtalen<br />
fra 55 avisartikler i 2001 til 261 i 2005 (Hornbeck, Kay, and Wenzel, 2005).<br />
26
1 • Vandpibens udbredelse til Danmark<br />
Siden er omtalen af vandpiben faldet, sikkert fordi fascinationen af vandpiben<br />
har lagt sig, og advarslerne om vandpibens skadevirkninger er blevet gentaget<br />
så mange gange, at nyhedsmomentet i dag er mere ‘lunkent’. Vandpibetemaet<br />
synes dog ikke helt uinteressant for pressen. Det lader mere til, at området mangler<br />
nye vinkler og historier, f.eks. videnskabelig dokumentation, der kan skabe<br />
mere vidensbaserede historier om skadevirkninger, afhængighed og unges brug<br />
af vandpiben.<br />
1<br />
Danskernes vandpibevaner<br />
I takt med vandpibens indtog i den <strong>danske</strong> offentlighed blev det – også for tobaksforebyggelsesfolk<br />
– mere og mere åbenlyst, at især <strong>danske</strong> unge havde taget<br />
vandpiben til sig. Cigaretten var fortsat klart det foretrukne tobaksprodukt, men<br />
vandpiben var det nye og alternative, der blev afprøvet flere og flere steder. Hver<br />
10. <strong>danske</strong>r over 12 år svarede således i 2006, at de inden for det sidste år havde<br />
prøvet at ryge vandpibe (PLS Rambøl, 2006). Ud fra besvarelserne at bedømme,<br />
var der dog ikke tale om et vedvarende forbrug, men en ganske kortvarig ‘vandpibeflirt’.<br />
Kun 1,2 % svarede, at de røg det en gang om måneden eller oftere.<br />
Undersøgelsen understreger også, at <strong>danske</strong>rnes adaption af vandpiberygning<br />
ikke er et generelt fænomen, men et ungdomsfænomen. For mens 6 % af de 30 –<br />
39-årige, 4 % af de 40 – 49-årige og kun 2 % af de 50 – 59-årige i 2006 prøvede<br />
at ryge vandpibe var forekomsten 31 % <strong>blandt</strong> de 20 – 29-årige og hele 48 % i<br />
den yngre aldersgruppe, de 15 – 19-årige. Se Figur 1.<br />
27
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Figur 1. Har prøvet vandpiberygning i 2006 (Monitorering af <strong>danske</strong>rnes rygevaner 2006,<br />
PLS Rambøl)<br />
Netop de 15 – 19-årige er ikke kun den gruppe, som oftest prøver at ryge vandpibe,<br />
det er også den der ryger det langt hyppigere end alle andre aldersgrupper.<br />
I alt 14 % havde således prøvet vandpibe flere gange inden for det seneste år, 7<br />
% røg det mindst en gang om måneden, og 2 % røg det mindst en gang om ugen<br />
(PLS Rambøl, 2006). Se Figur 2.<br />
Figur 2. 15 – 19-åriges vandpibeforbrug i 2006 (Monitorering af <strong>danske</strong>rnes rygevaner<br />
2006, PLS Rambøl)<br />
28
1 • Vandpibens udbredelse til Danmark<br />
Det er to til tre gange hyppigere, end hvad man ser i aldersgruppen 20-29 år,<br />
mens de øvrige aldersgrupper stort set ikke er repræsenteret i opgørelsen.<br />
1<br />
Teenageres vandpiberygning<br />
Hvor denne monitorering af hele befolkningens vandpibeerfaringer klart placerer<br />
vandpiberygning i Danmark som et ungdomsfænomen, belyser en anden<br />
undersøgelse forekomsten af vandpiberygning <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>. Den internetbaserede<br />
kohorteundersøgelse ‘Ungeshverdag.<strong>dk</strong>’, fra Statens Institut for<br />
Folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet, følger omkring 3.000 folkeskoleelever<br />
og deres sundhedsvaner fra 7. – 9. klasse. Den første måling finder<br />
sted i 2005 i 7. klasse og den sidste i 2007, hvor eleverne går i 9. klasse.<br />
I 7. klasse har omkring hver fjerde af drengene prøvet vandpibe (25 %), mens<br />
pigerne endnu er mere afventende (16 %) (Hansson and Vinther-Larsen, 2008). I<br />
8. klasse ses en klar stigning <strong>blandt</strong> pigerne (31 %), hvilket fortsætter med næsten<br />
samme styrke frem mod 9. klasse (43 %). Hos drengene ses også en klar stigning<br />
med alderen, da mere end hver anden dreng i 9. klasse svarer, han har prøvet at<br />
ryge vandpibe (51 %) (Hansson and Vinther-Larsen, 2008). Se Figur 3.<br />
Figur 3. 7. – 9. klasseelevers vandpiberygning (særkørsel fra ungeshverdag.<strong>dk</strong> undersøgelsen,<br />
Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet)<br />
29
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Mere forskning om unges vandpiberygning<br />
Pga. vandpibens eksplosive fremgang i Danmark, de høje rygeforekomster især<br />
<strong>blandt</strong> børn og unge og den generelt begrænsede viden er der et åbenlyst behov<br />
for mere forskning på området. Ny forskning burde ikke kun kigge på sundhedskonsekvenserne<br />
af vandpiberygning, men også hvilken betydning vandpiberygning<br />
har fået for <strong>danske</strong> børns og unges generelle tobaksadfærd i dag, f.eks. om<br />
den tobakseksperimenterende fase begynder tidligere end før, om generelt flere<br />
unge prøver at ryge tobak, fordi de nu også ryger vandpibe, og om det på sigt<br />
øger <strong>danske</strong> unges risiko for at blive regelmæssige cigaretrygere. Ligeledes virker<br />
det oplagt, at kommende monitoreringer af børns og unges rygevaner som standard<br />
medtager vandpiberygning som tema. Til dette formål er der behov for udvikling<br />
af mere validerede standardspørgsmål, så fundene er sammenlignelige.<br />
Referencer<br />
1. Bjørn, E. MYSTIK: Læs her om hvor du kan finde dit eget 1001 Nats<br />
eventyr i København. Berlingske Tidende . 2004.<br />
Ref Type: Newspaper<br />
2. Chaouachi, K., 2007, Tout savoir sur le narguilé. Societé, culture, historie et<br />
santé.<br />
3. Frey, C. The Hookah habit. Los Angeles Times . 29-5-2002.<br />
Ref Type: Newspaper<br />
4. Gadalla, S., boul-Fotouh, A., El-Setouhy, M., Mikhail, N., bdel-Aziz, F.,<br />
Mohamed, M. K., Kamal, A. A., and Israel, E., 2003, Prevalence of smoking<br />
among rural secondary school students in Qualyobia governorate:<br />
J.Egypt.Soc.Parasitol., v. 33, p. 1031-1050.<br />
5. Gupta, P. C., Murti, P. R., and Bhonsle, R. B., 1996, Epidemiology of cancer<br />
by tobacco products and the significance of TSNA: Crit Rev.Toxicol., v.<br />
26, p. 183-198.<br />
6. Hansson, LN and Vinther-Larsen, M. Ungeshverdag.<strong>dk</strong> undersøgelsen.<br />
2008.<br />
Ref Type: Report<br />
7. Hornbeck, JL, Kay, K, and Wenzel, K. Ikke bare det rene vand - formidlingsetisk<br />
analyse af Kræftens Bekæmpelses kommunikation om vandpiberygning.<br />
2005.<br />
Ref Type: Report<br />
8. Jaleel, M. A., Noreen, R., Hameed, A., Hussain, A., Rauf, S., Ali, L., and<br />
Tanoli, T., 2001, An epidemological study of smoking at Abbottabad:<br />
J.Ayub.Med.Coll.Abbottabad., v. 13, p. 34-36.<br />
9. Jensen, BH and Arnth, L. Trend: Et sug af Østens mystik. Jyllands-Posten<br />
. 2004.<br />
Ref Type: Newspaper<br />
10. Jensen, E. Vandpibe-succes i vintermørket. Fyns Amts Avis . 2004.<br />
30
Ref Type: Newspaper<br />
11. Kandela, P., 1997, Signs of trouble for hubble bubble: Lancet, v. 349, p.<br />
1460.<br />
12. Kandela, P., 2000, Nargile smoking keeps Arabs in Wonderland: Lancet, v.<br />
356, p. 1175.<br />
13. Lubin, J. H., Li, J. Y., Xuan, X. Z., Cai, S. K., Luo, Q. S., Yang, L. F., Wang,<br />
J. Z., Yang, L., and Blot, W. J., 1992, Risk of lung cancer among cigarette<br />
and pipe smokers in southern China: Int.J.Cancer, v. 51, p. 390-395.<br />
14. Mårtensson, S and Nielsen, PK. Vandpiberygning: Udbredelse og skadesvirkninger<br />
(Water pipe smoking; prevalence and harmful effects). 2006.<br />
Copenhagen, Danish Cancer Society.<br />
Ref Type: Report<br />
15. Maziak, W., Fouad, F. M., Asfar, T., Hammal, F., Bachir, E. M., Rastam, S.,<br />
Eissenberg, T., and Ward, K. D., 2004, Prevalence and characteristics of<br />
narghile smoking among university students in Syria: Int.J.Tuberc.Lung<br />
Dis., v. 8, p. 882-889.<br />
16. Maziak, W., Ward, K. D., and Eissenberg, T., 2004, Factors related to<br />
frequency of narghile (waterpipe) use: the first insights on tobacco dependence<br />
in narghile users: Drug Alcohol Depend., v. 76, p. 101-106.<br />
17. McNicoll, T. A new generation of young smokers pass the peace pipe.<br />
Newsweek International . 4-11-2002.<br />
Ref Type: Newspaper<br />
18. Orth B., Töppich J. Förderung des Nichtrauchens bei Jugendlichen 2007<br />
(Nonsmoking promotion among youth 2007). 1-5-2007. Köln, Bundeszentrale<br />
für gesundheitliche Aufklärung.<br />
Ref Type: Report<br />
19. PLS Rambøl. Monitorering af rygevaner 2006. 2006.<br />
Ref Type: Report<br />
20. Rheinländer, T. Nielsen GA. Unges livsstil og dagligdag 2006 (Lifestyle<br />
and everyday life of young adults 2006). 2008. Danish Cancer Society and<br />
Danish National Board of Health.<br />
Ref Type: Report<br />
21. Shafagoj, Y. A. and Mohammed, F. I., 2002, Levels of maximum end-expiratory<br />
carbon monoxide and certain cardiovascular parameters following<br />
hubble-bubble smoking: Saudi.Med.J., v. 23, p. 953-958.<br />
22. Stafström, S. Skolungdomars drogvanor 2007 in Skåne (School youths<br />
drughabits 2007 in Skåne). 2007. Malmö, The University Hospital MAS.<br />
Ref Type: Report<br />
23. Tamim, H., Terro, A., Kassem, H., Ghazi, A., Khamis, T. A., Hay, M. M.,<br />
and Musharrafieh, U., 2003, Tobacco use by university students, Lebanon,<br />
2001: Addiction, v. 98, p. 933-939.<br />
24. The Global youth tobacco survey collaborative group, 2002, Tobacco use<br />
among youth: a cross country comparison: Tob.Control, v. 11, p. 252-270.<br />
31
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
25. Werde, B. A sad ballad for the water pipe Cafes of Astoria. The New York<br />
Times . 23-2-2003.<br />
Ref Type: Newspaper<br />
26. Wolfram, R. M., Chehne, F., Oguogho, A., and Sinzinger, H., 2003, Narghile<br />
(water pipe) smoking influences platelet function and (iso-)eicosanoids:<br />
Life Sci., v. 74, p. 47-53.<br />
27. www.mac-baren-info.com. Habibi vandpibetobak. 2008.<br />
Ref Type: Internet Communication<br />
32
2<br />
Mellemøstens<br />
vandpibekultur
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Vandpiberyger på vandpibecafé i Qatar<br />
34
2 • Mellemøstens vandpibekultur<br />
2<br />
Selvom vi i dag ved, at flere <strong>danske</strong>re, især unge, har prøvet at ryge vandpibe,<br />
så er vandpiben dog langt mere allestedsnærværende og synlig i den arabiskmuslimske<br />
kultur end i den <strong>danske</strong>. Alligevel findes der stort set ingen sociologiske,<br />
etnologiske eller antropologiske studier om vandpiberygning i Mellemøsten.<br />
Vandpiberygning som isoleret forskningsfelt begrænser sig til få videnskabelige<br />
artikler om dens skadevirkninger og udbredelse, mens undersøgelser om dens<br />
brug og anvendelse som et kulturelt fænomen glimrer ved deres fravær (Chaouachi,<br />
2007;Mårtensson and Nielsen, 2006, 1-52).<br />
Eneste undtagelse, som vi har kendskab til, er bidraget Tout savoir sur le narguilé (På<br />
dansk: Få alt at vide om vandpiben) (Chaouachi, 2007), der bl.a. opridser interessante<br />
antropologiske analyser af Mellemøstens brug af vandpibe før og nu. Udvalgte<br />
passager fra bogen vil her blive gennemgået, da vi antager, at ‘vandpibens praksis’<br />
<strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> har Mellemøsten som primær reference, samt at det<br />
derfor i vid udstrækning er den reference, de <strong>danske</strong> unge søger inspiration fra,<br />
når de danner et vandpibefællesskab. Derfor vil et begrebsapparat hentet fra et<br />
studie af den mellemøstlige brug af vandpibe med fordel kunne anvendes som<br />
teoretisk afsæt for en senere analyse af <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>s vandpiberygning (se<br />
Kapitel 3). Det formodes dog også, at de <strong>danske</strong> unge – foruden at blive inspireret<br />
af den mellemøstlige vandpibekultur – selv aktivt går ind og skaber deres<br />
egen praksis på området, og at de på den måde adskiller sig fra den dominerende<br />
kultur i Mellemøsten. Og måske ligefrem (på afstand) udfordrer den?<br />
Brugen af vandpibe i Mellemøsten<br />
Når man skal forsøge at opridse hovedtrækkene ved vandpibekulturen i Mellemøsten,<br />
er det vigtigt at slå fast, at vandpiben ikke overraskende er langt mere<br />
udbredt i lande som Syrien og Libanon end i Danmark (Chaouachi, 2007;Maziak<br />
and others, 2004, 646-654;Tamim and others, 2003, 933-939). Derfor er vandpiben<br />
også meget mere synlig i gadebilledet, ikke kun i de specialiserede boder, men<br />
også i f.eks. Jordans moderne supermarkeder, hvor den ikke længere betragtes<br />
som et forældet objekt forbeholdt ældre mænd, men også opfattes som de unges<br />
og kvindernes rygeredskab. Her betragtes vandpiben – modsat i Vesten – ikke<br />
som et eksotisk og fjernt objekt, men mere som en naturlig del af hverdagslivet.<br />
Et eksempel ses i denne observation:<br />
“I Mellemøsten ser man ofte vandpiber langs vejene, som fx vejen mellem Damas og Homs, i en<br />
lysning, på stranden, i parker for børnene, eller endda i Cairos zoo. For at få en ide om denne<br />
sociale praksis’ omfang, skal man bare gå en tur torsdag aften, dagen før helligdagen i de mel-<br />
35
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
lemøstlige byer eller stoppe i en af de specialiserede boder i Aden eller andre byer i Yemen, i Syrien<br />
eller i den egyptiske hovedstad. Disse steder kan man kende på deres udstillinger af tobak<br />
og tabamel, af forskellige slags, af forskellig oprindelse fra Indien over Tunis og Iran. Deres<br />
butiksvinduer bugner af utallige mængder af tilbehør: tænger, propper, og sammenføjninger i<br />
gummi. Kulbækkener, trækul, brændere af brændt ler og metal etc. Bundter af slanger hænger<br />
ned fra loftet, som var de bundter af rigtige levende slanger. I huler i dunkle butikker findes<br />
dusinvis af vandpiber lavet af glas, træ, kobber og aluminium, sat op som soldater på vagt, der<br />
byder velkommen til den besøgende. Man bør også skridte rækkerne i de moderne supermarkeder<br />
i Jordans hovedstad af, for at se scener, som godt ville kunne overraske dem, som for nogle år<br />
tilbage hurtigt “begravede” vandpiben som et forældet objekt, eller som var sure over en sådan<br />
genkomst af brugen af vandpibe. Dér diskuterer både unge og lidt ældre kvinder de forskellige<br />
slanger, deres udseende, kvaliteten af forskellige slags kul, beholderens finish, for endelig at<br />
beslutte sig og tage den vandpibe med, som de har valgt” (Chaouachi, 2007, p. 12).<br />
Chaouachi beskriver videre, hvordan vandpiben nydes ikke kun på de orientalske,<br />
men nu også på neo-orientalske caféer, hvor caféindehaverne i f.eks. Yemen<br />
åbner dørene og tilbyder ydelser organiseret omkring vandpiben. “Deres kunder,<br />
særligt de unge, foretrækker vandpibens convivialitet, i fri luft og tobakken, der er mild og<br />
parfumeret” (Ibid., p. 14). Vandpiben indgår som et strategisk objekt til at tiltrække<br />
kunder til disse cafeer, der som etablissementer, ifølge Chaouachi, udgør et væsentligt<br />
element i den sociale organisering af “den arabisk-islamiske by” (Ibid., p.<br />
17). Som objekt spiller vandpiben på den måde en central og synlig rolle i Mellemøstens<br />
bysamfund.<br />
36
2 • Mellemøstens vandpibekultur<br />
2<br />
Flotte vandpiber klar til brug på en vandpibecafé i Dubai.<br />
Vandpiben skal dog ikke betragtes som et stationært rygeinstrument, der kun<br />
hører til på caféer, men også som et transportabelt element, man kan tage med<br />
hjem, bruge i vejsiden, i skoven, på stranden osv. Som rekreativt redskab indgår<br />
den på den måde <strong>blandt</strong> de ting, som mange familier tager med sig, når de skal<br />
på picnic (Ibid., p. 12). Og som det her antydes, er vandpiberygning noget, man<br />
gør med andre, selvom mange også ryger den alene. Men ifølge Chaouachi sidder<br />
selv den, der ryger alene, og venter på, at der kommer en og sætter sig og lytter<br />
og deler (Ibid., p. 76).<br />
Rygesituationen<br />
Selve rygeseancen foregår som regel på en stol eller et tæppe med benene over<br />
kors, ofte samtidig med at der spises frugt. Mens røgen indtages, manipulerer<br />
rygeren de forskellige dele af udstyret, så vandpiben bliver vedligeholdt i timevis:<br />
Specielle tænger anvendes til at tage det glødende trækul, en vifte bruges til at få<br />
ilden til at gløde, slange og mundstykke for at inhalere røgen osv. Samtidig drikker<br />
man kaffe eller te, hører musik og lytter til vandets blide mumlen, ser på røgen,<br />
der i spiraler snor sig op i luften, mens samtalen begynder. Kort sagt beruser man<br />
sig i alle fem sanser: Synet, vandpiben er en genstand, et udtryk for et håndværk,<br />
følesansen, man kan håndtere de forskellige elementer, slangen, tængerne til træ-<br />
37
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
kullet etc., smagen og duften, ved indtagelsen af den duftende og krydrede røg<br />
og hørelsen, vandets mumlen i vandbeholderen og ikke mindst samtalen.<br />
Fordi vandpiberygning forbindes med en positiv og kollektiv handling, hviler<br />
den automatisk på en forestilling om, at det sker på tværs af samfundslag og<br />
religion, og dermed et samfund ‘uden klasser’. Et samfund, hvor prinsen kan<br />
ryge med tiggeren. Men i dag er dette ifølge Chaouachi mere en illusion end en<br />
realitet pga. ændrede socioøkonomiske betingelser og nye fritidsvaner. I dag går<br />
bedsteborgeren (bourgeoisen) f.eks. ikke på café for at blive adspredt, få information<br />
og seneste nyt, men anvender i stedet de nye teknologiske tiltag som TV<br />
og internettet til at få de nødvendige informationer. Chaouachi mener derfor, at<br />
det som fra en sociologisk synsvinkel er mest interessant at observere er måden,<br />
man ryger vandpibe på. Der er mere eller mindre hygiejniske måder at ryge på:<br />
Der er den fattiges og den riges. En vandpibe serveres og præsenteres således<br />
forskelligt afhængig af, om man frekventerer en café i Yemen eller en coffee-shop<br />
i den jor<strong>danske</strong> hovedstad Amman. På førstnævnte sted skiftes vandet ikke systematisk,<br />
kullet stilles som en masse på brænderen, og nye mundstykker er der slet<br />
ikke tale om. På den anden type café bliver vandpiberne gjort rent regelmæssigt,<br />
kunden får et mundstykke i plastik forseglet i en emballage, tobakken tilberedes<br />
omhyggeligt, og gløderne bliver lagt til rette og udskiftet med jævne mellemrum<br />
(Ibid., p. 83). På den måde demonstrerer Chaouachis feltstudier en social opdeling/distinktion<br />
af vandpiberygere i relation til hygiejne og vandpiberygningens<br />
eksklusivitet.<br />
Vandpibens symbolik og modstand<br />
I Vesten er vandpiben ifølge Chaouachi per tradition blevet opfattet som noget<br />
eksotisk og fjernt, der fremmaner tanker om Orienten, drømme og orientalske<br />
malerier (Ibid., p. 22). Ofte fremtoner den på forsider af bøger om Mellemøsten,<br />
uanset om det er romaner eller faglitteratur, der er tale om, og Chaouachi spørger<br />
retorisk, om vandpiben ikke bliver Vestens billede på orientalismen eller en<br />
fordømmelse af denne set ud fra en snæver synet betragtning (Ibid., p. 51)? Men<br />
enkelte vestlige bogudgivelser gør den også nærværende og velkendt i Vesten.<br />
Chaouachi nævner den engelske forfatter Lewis Carroll, som, mener han, har forankret<br />
vandpiben i den vestlige erindring gennem kålormen fra Alice i Eventyrland.<br />
En kålorm, der sidder på et blad og ryger vandpibe – den eneste i historien,<br />
som Alice siger ‘De’ til, og den eneste i historien som ryger (Ibid.). Mere alment<br />
forholder det sig i Mellemøsten, hvor vandpiben med sin centrale position er et<br />
kendetegn for flere mellemøstlige samfund. Den er en del af den nationale identitet,<br />
som den f.eks. præsenteres i turistbrochurer fra Tyrkiet og modereportager<br />
fra Libanon (Ibid., p. 95).<br />
Chaouachi beskriver videre, hvordan der i Mellemøsten er en stærk symbolik omkring<br />
vandpiben og dens brug, og han udleder tre bestanddele: æstetisk, mys-tisk<br />
38
2 • Mellemøstens vandpibekultur<br />
og ‘irénique’. Æstetikken kommer til udtryk i litteraturen og kunsten, hvor vandpiben<br />
ofte har en central placering f.eks. i malerier. Chaouachi nævner et maleri<br />
af Jean-Auguste Dominique Ingres, hvor en smuk og yppig haremskvinde ligger<br />
afklædt i sengen med en vandpibe placeret diskret til højre for sig, hvilket er med<br />
til at give motivet en atmosfære af dovenskab og Orienten. Den mystiske symbolik<br />
omkring vandpiben ligger derimod i, at vandpiben er noget, man skal initieres<br />
til, altså indvies i, for at kunne bruge. Der er røret, der minder om en slange, der<br />
er vandet, der bobler alvorligt og klangfuldt, og der er den duftende røg – alt dette<br />
kan minde om ceremonier af mere mystisk art (Ibid., p. 55). Men vandpiben<br />
er også et symbol på fred, samtidig med at den vidner om det modsætningsfyldte<br />
i samfundet: tradition vs. modernitet, fællesskab vs. individualisme, dovenskab<br />
vs. tid, poesi vs. produktion. Denne symbolik udfordres lige nu af opfindelsen<br />
af nye betydninger i de højere sociale lag, hvor vandpiben i stigende grad bliver<br />
ringeagtet som noget tilbagestående og gammeldags. I lande som Egypten og<br />
Tunesien er vandpiben blevet et symbol på de dovne og hårde typer, og der hersker<br />
i det hele taget en mo<strong>dk</strong>ultur imod brugen af vandpibe i disse lande. Dette<br />
kan naturligvis være udtryk for Chaouachis egne holdninger (der er båret af en<br />
afstandstagen fra det, han kalder “vandpibens dæmonisering” - dvs. de forskere<br />
der entydigt forbinder den med noget sundhedsskadeligt), men ser man på rygelovgivningen<br />
i flere arabiske lande, understøtter de hans påstand. F.eks. blev det<br />
i Tunesien i begyndelsen af 1990’erne forbudt at ryge vandpibe på caféterrasser,<br />
der vendte direkte ud mod gaden, og på restauranter og caféer i Dubai er det<br />
ikke længere tilladt for unge under 20 år at ryge vandpibe. Ligeledes overvejer<br />
De Forenede Arabiske Emirater lige nu et generelt vandpibeforbud i lukkede<br />
rum og på offentlige steder (Chaouachi, 2007;Gram, 2008;Muslim, 2008). Denne<br />
modstand, mener han, kan sammenlignes med den mo<strong>dk</strong>ultur, man har set mod<br />
cigaretter. På trods af stigende modstand har vandpiben dog overlevet gennem<br />
århundreder, har bredt sig, og er nu paradoksalt nok blevet mere universel.<br />
2<br />
Vandpibens fire dimensioner<br />
Vandpibens opblomstring, ikke kun i Mellemøsten, men også i Vesten (jf. Kapitel<br />
1), skyldes ifølge Chaouachi flere forhold, men ikke mindst vandpibens tiltrækkende<br />
og fascinerende praksis. Denne kan ifølge ham indfanges ved hjælp af fire<br />
dimensioner:<br />
• Den sociokulturelle etos: Den moralske grundindstilling over for vandpiben<br />
i det omgivende samfund – den sociale accept<br />
• Vandpibens ‘convivialité’: Vandpibens sociale funktion – det fællesskab<br />
den danner – baseret på triaden: tid, leg og ord<br />
• Historien/myten om vandpibens oprindelse: Vandpibens ukendte<br />
oprindelse omgiver den med en hel del mystik, der virker fascinerende<br />
• Vandpiben og sundhed: En udbredt overbevisning om, at vandpiben er<br />
mere sund end andre måder at anvende tobak på f.eks. cigaretrygning.<br />
39
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Den sociokulturelle etos: Chaouachi påpeger, at vandpiben i vid udstrækning<br />
er socialt accepteret. Han kommer dog ikke ind på, om denne tolerance kun<br />
gælder for Mellemøsten eller også for resten af verden, men da de fire dimensioner<br />
indgår som forklaringer på vandpibens udbredelse, må han mene generelt.<br />
Denne tolerance kan delvis forklares ved tabamels karakteristika (jf. Kapitel 1),<br />
der med sin honningsødme giver vandpiben en positiv, nærmest guddommelig<br />
betydning. Samme overbærenhed ses ikke over for cigaretten, der betragtes som<br />
noget, der reduceres til ild og ikke er tilsat honningens sødme. Ind til tabamels<br />
ankomst havde vandpiben svært ved at brede sig nord for ‘sine naturlige grænser’,<br />
men også af historiske årsager. F.eks. har vandpiben i Vesten været opfattet<br />
som et fjendeobjekt, som et symbol på det orientalske, og relateres desuden til<br />
indtagelse af narkotika. Endelig taler den megen tid, man bruger på vandpiberygning,<br />
imod en udbredelse i samfund, der er gennemsyrede af et arbejdsdogme,<br />
som mange af Vestens samfund er. Først på det seneste er der sket en åbning<br />
og udvikling med orientalske te-saloner – eller neo-orientalske caféer – så en reel<br />
praksis omkring vandpiben i dag er installeret i både Europa og på det amerikanske<br />
kontinent og ikke længere er et kunstigt modefænomen.<br />
Vandpibens ‘convivialité’ (fællesskab): Vandpiberygning består ifølge Chaouachi<br />
af en tredobbelt særegenhed: tiden, ordet og legen/spillet. I det 21. århundrede<br />
berører tiden ikke mindst det økonomiske aspekt, hvor det handler om<br />
at vinde tid. I den sammenhæng repræsenterer vandpiberygning en helt anden<br />
opfattelse. Her handler det om at turde vove at tabe tid, en anarkistisk tilgang<br />
til tiden, hvor man ryger i timevis, dyrker den sociale tid og dovenskaben. Det<br />
andet element drejer sig om samtalen, som fødes mellem de rygere, der deltager<br />
i seancen. Man taler og lytter meget, på en måde som det kendes fra psykoanalysen:<br />
kur og helbredelse gennem ordet (Ibid., p. 104). Vandpiben bliver et<br />
påskud for at samtale: Den kan fremkalde, vedligeholde og nære samtalerne. Og<br />
modsat cigaretrygere søger vandpiberygere ikke generelt at tilfredsstille en fysisk<br />
afhængighed eller dulme en uro eller ængstelse. De søger snarere at tage sig tid<br />
til at tale sammen, lytte til hinanden og dele vandpiben – i tur og i orden – broderligt,<br />
rituelt og symbolsk. Hele denne iscenesættelse omkring et bestemt objekt<br />
er i grunden kun en undskyldning for at få ordene til at springe frem, privat,<br />
offentligt og befriende. I den sammenhæng observerer Chaouachi også et brud<br />
på traditionerne, når de orientalske caféer opsætter tv-apparater, der forstyrrer<br />
freden og roen til at samtale. Chaouachi nævner et eksempel fra en café i Istanbul,<br />
hvor man har to sale – den ene med TV, hvor fodboldtilhængerne samles og<br />
ryger vandpibe, når der er kamp. Og i den tilstødende sal, hvor ældre mænd på<br />
traditionel vis sidder og ryger vandpibe i ophøjet ro og fred. På den måde opstår<br />
nye rygepraksisser, hvor de gamle traditioner udfordres og stilles til forhandling.<br />
Et andet eksempel er migranterne i Europa, når de f.eks. sidder på caféerne i<br />
Paris og ryger vandpibe. Chaouachi fortæller, hvordan mobiltelefonen diskret<br />
integrerer sig harmonisk i traditionen med vandpiben, og hvordan telefonens<br />
oralitet fint harmonerer med vandpibens talende funktion: Man ringer til hin-<br />
40
2 • Mellemøstens vandpibekultur<br />
anden, man inviterer hinanden, og man laver aftaler for at videreføre samtalen.<br />
På den måde bekræfter den aktuelle brug af vandpiben, at populærkulturen yder<br />
modstand mod den oprindelige praksis, og nye praksisser opstår. Tredje og sidste<br />
variabel inden for vandpibens ‘convivialité’ handler om legen eller spillet med piben.<br />
Vandpiberygeren leger som et barn, mens han ryger f.eks. ved at lave bobler<br />
i vandet og give piben videre til sidemanden.<br />
2<br />
Historien/myten om vandpibens oprindelse: Vandpibens oprindelse er fascinerende<br />
og mystisk, slår Chaouachi fast. Hypoteser peger på en sydafrikansk,<br />
etiopisk eller persisk oprindelse, men også på at vandpiben måske stammer fra<br />
Indien. I et tidsskrift om medicinsk historie beskrives det, hvordan lægen Abdul-<br />
Fath (1556-1605), der stammede fra Persien, tilbød mogulen i Indien at gøre<br />
røgen mindre skadelig ved at lade den passere gennem en vandbeholder. Andre<br />
eksperter peger på Afrika som ophavskontinent, fordi Hottentotternes ‘dakka’<br />
– en pibe med vand – vurderes som stamfaderen til vandpiben. Hvis det er tilfældet,<br />
stammer vandpiben altså hverken fra Indien eller Persien, men fra lande som<br />
Kenya og Tanzania. Disse mange historier eller myter om vandpibens oprindelse<br />
er med til at give vandpiben et mystisk skær.<br />
Vandpiben og sundhed: Vandpibens popularitet og udbredelse hænger ifølge<br />
Chaouachi også sammen med den generelle overbevisning i befolkningen om, at<br />
vandpiben er sundere end cigaretten. Flere mener, at røgen vaskes/renses i vandet,<br />
og informationsniveauet om vandpiberygningens skadevirkninger har været<br />
alt for dårlig sammenlignet med informationsniveauet om cigaretten. Dermed<br />
kan der være opstået en boomerangeffekt af den information, der har været<br />
imod cigaretter, hvor vandpiben ikke får samme spalteplads og dermed mister sin<br />
‘risikostatus’. Chaouachi kritiserer i den sammenhæng også evidensen på området<br />
for at være for mangelfuld til at komme med klare budskaber om skadevirkninger<br />
ikke mindst pga. en alt for løs metodik i undersøgelserne.<br />
Unges vandpibepraksis som forskningsfelt<br />
Når man som i denne rapport ønsker at kigge på <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>s vandpibepraksis<br />
kan flere af de fire dimensioner, som Chaouachi finder i Mellemøsten<br />
(den sociokulturelle etos, vandpibens ‘convivialité’, historien/myten om vandpibens<br />
oprindelse samt vandpiben og sundhed), indgå som en del af forklaringen<br />
på vandpibens popularitet også i en dansk sammenhæng. Chaouachi nævner selv<br />
unge fra Syrien som et eksempel på en ung befolkningsgruppe, der sætter pris på<br />
vandpiben og atmosfæren omkring den. Med vandpiben har de fundet en socialt<br />
accepteret måde at tilbringe tiden på samt et alternativ til cigaretten, da cigaretten<br />
med tiden er blevet mere stigmatiseret i samfundet også <strong>blandt</strong> de unge.<br />
Og især pigerne i Mellemøsten kan opleve en modernitet ved at bryde med et<br />
kønsrollemønster, der per tradition har afholdt unge piger fra at ryge vandpibe.<br />
Desuden tiltrækkes de unge af vandpibens ‘convivialite’, det sociale fællesskab/<br />
41
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
hyggen. De føler sig godt tilpas og fortæller ‘vi har det godt omkring vandpiben’ (Ibid.,<br />
p. 182). Målet er altså ikke at ryge for at tilfredsstille en fysisk afhængighed eller<br />
virke beroligende, “målet er at tage sig tid til at tale, lytte og dele, i tur og orden, at give<br />
piben videre broderligt, rituelt og symbolsk. Hele denne iscenesættelse har alene som formål at<br />
skabe en situation i ordets sociologiske betydning (Erving Goffman), men også legende (Johan<br />
Huizinga), kunstnerisk og anarkistisk (Guy Debord)” (Ibid., p. 182).<br />
Chaouachi slår fast, at “udviklingen af denne type etablissementer i Europa (f.eks. caféer<br />
og restauranter hvor der serveres vandpibe, red.) og andre steder, og den omplantede<br />
praksis, helt sikkert fortjener sociologernes opmærksomhed. De har her et “eksotisk” forskningsområde<br />
midt i deres egne samfund. Der er tale om et sandt nyt pust udefra, der kan<br />
medvirke til at forny denne disciplin” (Ibid., p. 182).<br />
Det er netop samme tendens inden for <strong>teenagere</strong>s adaptation af den mellemøstlige<br />
vandpibekultur, vi finder i Danmark. Danske skoleelever på f.eks. 14 – 16 år<br />
kopierer praksissen, men danner også deres egne, nye former for etablissementer<br />
og omformede vandpibepraksisser, som denne rapport vil kigge nærmere på.<br />
Referencer<br />
1. Chaouachi, K., 2007, Tout savoir sur le narguilé. Societé, culture, historie et<br />
santé.<br />
2. Gram, S. Ingen vandpibe til unge under 20 år. Jyllands-Posten . 2008.<br />
Ref Type: Newspaper<br />
3. Mårtensson, S and Nielsen, PK. Vandpiberygning: Udbredelse og skadesvirkninger<br />
(Water pipe smoking; prevalence and harmful effects). Wiuff<br />
Kruse, M. 1-52. 2006. Copenhagen, Danish Cancer Society.<br />
Ref Type: Report<br />
4. Maziak, W., Eissenberg, T., Rastam, S., Hammal, F., Asfar, T., Bachir, M. E.,<br />
Fouad, M. F., and Ward, K. D., 2004, Beliefs and attitudes related to narghile<br />
(waterpipe) smoking among university students in Syria: Ann.Epidemiol.,<br />
v. 14, p. 646-654.<br />
5. Muslim, N. UEA ministry plans to ban smoking shisha and midwakh in<br />
public. gulfnews.com . 2008.<br />
Ref Type: Newspaper<br />
6. Tamim, H., Terro, A., Kassem, H., Ghazi, A., Khamis, T. A., Hay, M. M.,<br />
and Musharrafieh, U., 2003, Tobacco use by university students, Lebanon,<br />
2001: Addiction, v. 98, p. 933-939.<br />
42
3<br />
<strong>Vandpibekulturen</strong><br />
<strong>blandt</strong> <strong>danske</strong><br />
<strong>teenagere</strong>
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Danske unge samlet om vandpiben<br />
44
3 • <strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
3<br />
Det synes umiddelbart svært at forklare den store andel af <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>, som<br />
har prøvet at ryge vandpibe, hvis man alene ser på, hvad der kræves første gang,<br />
en teenager prøver. Foruden al besværet med at finde en forhandler, som sælger<br />
vandpiber og vandpibetobak og vil sælge til unge under 18 år (aldersgrænsen for<br />
køb af tobak), skal den unge være villig til at betale 300 – 400 kr. i anskaffelsespris.<br />
Så kommer al det tekniske med at få piben tændt, dvs. vide hvor meget vand<br />
man kommer i vandbeholderen, kende den rette dosering af tobak i pibehovedet,<br />
smuldre tobakken i en tilpas dosis, lave et tilpas antal huller i sølvpapiret øverst<br />
på piben (ikke for mange eller for store), antænde kullet og få gang i piben. Det<br />
hele må også gerne foregå et diskret og hyggeligt sted og gerne sammen med<br />
nogle venner, som man først skal have samlet. Altså en ganske tidskrævende og<br />
besværlig proces set ude fra. Så hvorfor overhovedet forsøge sig med vandpiben<br />
og ikke nøjes med den velkendte cigaret, der er både billigere i anskaffelsespris<br />
og langt mere tilgængelig i Danmark?<br />
I den kommende analyse sætter <strong>teenagere</strong> selv ord på, hvad der for dem gør<br />
vandpiberygning fascinerende og får det til at forekomme som en meningsfuld<br />
handling. Vi kan nemlig sagtens som sundhedsprofessionelle opstille ovennævnte<br />
barrierer for <strong>teenagere</strong>s vandpiberygning, men måske er det blot en karikatur af<br />
virkeligheden, der slet ikke opleves sådan af de unge selv. Formålet med rapportens<br />
kvalitative analyse er derfor at give et kvalificeret indblik i <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>s<br />
vandpibekultur ved at lade de unge selv sætte ord på deres handlinger. Disse<br />
personlige fortællinger vil relateres til et teoretisk begrebsapparat om vandpibekultur,<br />
præsenteret i kapitel 2.<br />
Følgende spørgsmål ønskes belyst i den kvalitative analyse:<br />
1) Hvilke forhold får <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> til at ryge vandpibe første gang de<br />
prøver?<br />
2) Hvilke positive elementer forbinder <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> med vandpibens<br />
praksis, og hvad gør vandpiberygning til en meningsfuld handling for<br />
denne aldersgruppe?<br />
3) Er vandpibens praksis den samme <strong>blandt</strong> alle <strong>teenagere</strong>, og i hvilke sammenhænge<br />
foregår den?<br />
45
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
4) Hvilke afgørende forhold bør ændres, hvis vandpiberygning <strong>blandt</strong> <strong>teenagere</strong><br />
skal forebygges, og kan ‘vandpibeproblemet’ alene løses ved en kommunikationsindsats?<br />
Baggrund<br />
Analysen bygger på interviews med i alt 10 <strong>teenagere</strong> i alderen 14 – 17 år, som<br />
alle på interviewtidspunktet i et eller andet omfang har prøvet at ryge vandpibe<br />
og cigaretter. Interviewene foregik enten parvist eller som enkeltinterviews og<br />
varede fra 1½ til 2½ time. De valgte respondenter kom fra hhv. Storkøbenhavn<br />
og Haderslev. For nærmere indsigt i respondentgruppen og de metodiske overvejelser<br />
bag udvælgelsen og interviewenes metode, se bilag 1.<br />
Cigareterfaringer ved vandpibedebut<br />
En overordnet hypotese for denne rapport er, at <strong>teenagere</strong>s brug af vandpiben<br />
skal ses i relation til børn og unges generelle tendens til at eksperimentere med<br />
tobak. Eftersom respondenter på interviewtidspunktet alle har prøvet at ryge<br />
cigaretter, står flere af dem midt i en proces, hvor de er ved at tage stilling til, om<br />
de vil fortsætte med at ryge cigaretter, kun vil ryge ved festlige lejligheder eller<br />
aldrig ryge igen. Nogle tager altså på interviewtidspunktet helt afstand fra cigaretterne,<br />
det siger dem ikke noget efter at have prøvet det nogle gange, enkelte<br />
ryger til fester og i weekenderne, mens andre beskriver sig selv som “faste rygere”,<br />
som f.eks. Stig på 14 år, som i dag ryger 15 cigaretter om dagen og har sine faste<br />
rutiner med en smøg inden skole, igen klokken 10, klokken 11.30 og så igen lige<br />
efter skole.<br />
Det er midt i disse meget forskellige cigaretrygemønstre, at alle respondenterne<br />
har afprøvet vandpiben, og – som vi senere skal høre – ryger nogle af dem regelmæssigt<br />
og i perioder endda dagligt. Vandpiben er typisk blevet introduceret<br />
på et tidspunkt, hvor respondenterne har prøvet at ryge deres første cigaret, har<br />
røget flere gange eller måske endda røg cigaretter dagligt, inden vandpiben også<br />
skulle afprøves. Kun en enkelt havde aldrig prøvet at ryge cigaretter, inden vandpiben<br />
kom på bordet. For disse respondenter gælder altså, at de generelt ikke er<br />
rene ‘ryge-novicer’, første gang de tænder vandpiben, og deres udsagn skal ses i<br />
den sammenhæng (se bilag 1). Derfor er det også – for denne gruppe – relevant<br />
at spørge til erfaringerne med den første cigaret, da det typisk er den sammenligning,<br />
de unge laver, når de prøver at ryge vandpibe.<br />
Den første cigaret<br />
Spørger man specifikt ind til respondenternes første erfaringer med cigaretter,<br />
omtales den første cigaret langtfra i positive vendinger. Den beskrives som ubehagelig<br />
pga. cigaretrøgens varme og den kradsende fornemmelse, der kræver<br />
46
3 • <strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
mange forsøg og tilvænning, og som gør de første hiv af cigaretten til en mindre<br />
kamp. Malte (16 år), som i dag er ikke-ryger, modstod ikke ubehaget ved den<br />
første cigaret og siger under interviewet: “Jeg kan overhovedet ikke lide det. Det er dårlig<br />
smag, jeg ved, hvor dyrt det er. Så det har aldrig rigtigt sagt mig noget”. De mere erfarne<br />
rygere Joachim (16 år) og Stig (14 år) supplerer; Joachim: “Jeg kunne heller ikke lide<br />
det (…) Det var ikke, fordi det smagte vildt godt eller noget, det var bare hyggen ved at sidde,<br />
og så var det bare en vane ved at sætte en cigaret til munden og så bare ryge”. Stig: “Dengang<br />
syntes jeg ikke, det smagte godt. Der var det kun den der udfordring med at kunne holde det<br />
ud”. Der er på den måde bred enighed i respondentgruppen om, at den første<br />
cigaret ikke ligefrem udmærker sig ved en sød smag eller mild røg − tværtimod.<br />
3<br />
Cigarettens forældremodstand<br />
Foruden det fysiske ubehag kan børn og unges første cigareterfaringer også betegnes<br />
som en overskridelse af en af de mange grænsesituationer, som et ungdomsliv<br />
byder på, når <strong>teenagere</strong> nærmer sig voksenlivet: den første øl, den første<br />
kæreste, den seksuelle debut osv. Men til forskel fra de nævnte grænsesituationer<br />
repræsenterer den første cigaret for de fleste respondenter en illegitim overskridelse,<br />
de udmærket ved er forbudt, og som de unge derfor forsøger at skjule for<br />
forældrene så længe som muligt. Stig (14 år): “I starten, der skjulte jeg det. Kom hjem<br />
fra skole og gik op og vaskede fingre. Ekstra sæbe og parfume. Men de (forældrene, red.) er<br />
jo ikke dumme vel – når man gør det hver dag, man kommer hjem”. Camilla (17 år): “Jeg<br />
kunne ikke ryge på ferier, man var hele tiden sammen med sine forældre. Og de måtte jo ikke<br />
vide det (…) Jeg følte mig dårlig over det, det er jo noget dårligt noget”. Hvis overskridelsen<br />
opdages, fortæller de unge om en forældregruppe, der på forskellig vis markerer<br />
overfor de unge, at de her har begået en klar illegitim overskridelse: Forældrene<br />
bliver sure og skuffede, fortæller om rygningens skadevirkninger eller opsætter<br />
forbud mod at ryge i fremtiden. Alle handlinger er udtryk for forældrereaktioner,<br />
der dels overfor den unge markerer, at der er blevet begået en illegitim overskridelse,<br />
og dels forsøger at genetablere den samme hverdagsvirkelighed fra før,<br />
overskridelsen fandt sted − dvs. få de unge til at stoppe hurtigst muligt. Men det<br />
kan være svært. Marius (15 år): “De første par gange de finder ud af det, fortæller de, hvor<br />
usundt det er, men så… når de opdager det tilpas mange gange, giver de ligesom op på en (…)<br />
De var ikke sure, men skuffede”.<br />
Som før nævnt kan forældrereaktionen også være et klart forbud. Oskar (16 år):<br />
“Mine forældre vil ikke have, at jeg ryger overhovedet (…) Min far har fået kræft af det. Så<br />
de ved godt selv, hvor skadeligt det er”. Sofie (15 år): “Førhen snakkede hun (moren, red.)<br />
om, at hun ikke ville have, jeg røg. Hun blev også glad, da jeg fortalte hende, at jeg havde prøvet,<br />
men ikke ville gøre det igen”. Hvor forskelligt forældrene end reagerer på de unges<br />
cigaretrygning, har reaktionerne dog det til fælles, at de repræsenterer en konsensus<br />
i forældregruppen om at kommunikere afstandstagen og modstand overfor<br />
børnene, hvis de tages i cigaretrygning.<br />
47
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Den marginaliserede cigaret<br />
Blandt de <strong>teenagere</strong> vi interviewede, betragtede flere ikke-rygere de faste cigaretrygere<br />
som en anderledes, nærmest stigmatiseret gruppe, der på flere uheldige<br />
måder skilte sig ud. Oskar (16 år): “De er lidt anderledes. De typer der slås meget, de<br />
hårde typer, de ryger som regel (…) dem der vil være lidt seje, så de føler, de er seje (…) De har<br />
en hård attitude – du skal ikke komme og sige noget (…) jeg ser overhovedet ikke op til dem”.<br />
Fie (15 år): “Mine erfaringer er, at det mest er de unge med problemer, der ryger (…) Jeg tror<br />
stadig, at dem, der vil være seje, ryger, men det er de ikke. Efter noget tid finder man ud af, at<br />
det er ret nedern og ikke er sejt. Men så er man blevet afhængig (…) Os som ikke ryger, vi har<br />
det mere sådan, vi lever bare livet”.<br />
Der ses altså en manglende social accept af cigaretten, både fra forældre og jævnaldrende<br />
ikke-rygere, og dette udgør en modstandskraft, som vi ved fra undersøgelser<br />
har en effekt på unges cigaretrygning både i forhold til rygestart og<br />
rygestop (Elickson, PL, Tucker, JS, & Kelin, DJ, 2001; Tyas, SL & Pederson, LL,<br />
1998)<br />
Vandpibens oplevede relevans<br />
Overordnet viser interviewmaterialet en langt større social accept af vandpiben<br />
end af cigaretten. Men andre forhold spiller også en afgørende rolle for vandpibens<br />
oplevede relevans dvs. unges motivation for at prøve vandpibe. Konkret<br />
har vi i interviewene mødt fire forhold, der gør sig gældende: 1) vandpibens tilgængelighed<br />
og synlighed, 2) den sociale accept, 3) myter om den uskadelige røg<br />
og 4) æstetikken.<br />
1. Tilgængelighed og synlighed: Som det blev beskrevet i kapitel 2, sælges<br />
vandpibetobak i Danmark i flere dele af detailhandelen og på mange servicestationer,<br />
ligesom den kan købes på nettet og i flere kiosker eller grønthandlere.<br />
De unge, vi talte med, udtrykte da også, at de generelt havde let ved at anskaffe<br />
sig en vandpibe og vandpibetobak i deres lokalområde. Det krævede måske lidt<br />
research, men kunne hurtigt opspores. Fie (15 år): “Vandpiber har de stort set alle<br />
steder. Det er ikke så svært (…) Nede ved grønthandleren og over det hele (…) Tobakken<br />
køber vi bare ved en grønthandler”. Noah (15 år): “Jeg vidste godt, hvor jeg kunne købe min<br />
første vandpibe – i sådan en udlændingebutik (…) men det er ikke altid det bedste tilbud, man<br />
får der. Det er sådan lidt svindel og…”. Selv i mindre provinsbyer lader det ikke til at<br />
være noget problem. Joachim (16 år): “Tobakken kan du købe alle mulige steder. Det<br />
kan du gøre på tankstationer, i nogle kiosker og nogle af de der butikker, hvor de sælger det.<br />
Det er ikke noget problem. Jeg tror, der er fire steder her i Haderslev, hvor du kan”.<br />
Første gang de unge prøvede vandpiberygning, foregik det typisk til en fest sammen<br />
med nogle venner, som medbragte vandpiben og tobakken, og som vidste,<br />
hvordan piben skulle tændes. Tilgængeligheden ved vandpibedebuten hænger<br />
altså ikke tæt sammen med en dyr investering og tekniske evner, men nærmere<br />
48
3 • <strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
de unges sociale relationer. Alle, vi talte med, og som ikke selv ejede en vandpibe,<br />
havde en ven eller veninde, som ejede en vandpibe, og som de kunne opsøge,<br />
hvis de ville ryge vandpibe. Først efter flere gange overvejede nogle selv at anskaffe<br />
sig en vandpibe, noget kul og tobak. Malte (16 år): “Jeg tror, første gang var til<br />
en fest udenfor (…) Jeg vidste ikke noget om vandpibe – jeg var 14 år. Havde ikke prøvet det<br />
før (…) Den var der bare, og så prøvede jeg. Jeg sagde, det ville jeg gerne prøve (…) og nu har jeg<br />
en selv”. Sofie (15 år): “Første gang jeg røg vandpibe, det var i sommerferien sidste år, tror jeg.<br />
Mellem 8. og 9. klasse. Ude til en fest (…) den omgangskreds jeg var i, der var det lige kommet<br />
frem. Man var lige begyndt på det (…) Vi var ude ved en, der hedder Malte. Hvor mange var<br />
vi? 10-15 stykker. Og så skulle vi bare prøve, fordi alle de andre prøvede (…) Og så har det<br />
vel været sådan, hvis der har været en vandpibe til en fest, så har man gjort det”.<br />
3<br />
Chaouachi beskrev tidligere vandpiben som et både “eksotisk og fjernt objekt” for<br />
befolkningen i Vesten (jf. kapitel 2). Det synes dog ikke at være tilfældet for den<br />
gruppe <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>, der indgår i interviewundersøgelsen. Der er nærmere<br />
tale om, at vandpiben for dem har fået en ny status som ‘almen’ frem for ‘eksotisk’,<br />
og ‘nær’ frem for ‘fjern’. Vandpiben synes dermed at være blevet til et<br />
selvfølgeligt objekt for disse <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>, dvs. vandpiben i dag i langt højere<br />
grad end før befinder sig inden for de unges hverdagslige rækkevidde, hvor de<br />
til fester og lignende må forholde sig til spørgsmålet “skal jeg, eller skal jeg ikke<br />
prøve?”.<br />
2. Social accept: Vi hørte tidligere om en klar forældremodstand imod cigaretter,<br />
fordi cigaretrygning blev betragtet som en illegitim overskridelse af grænsen<br />
for hvad der er tilladt og ikke tilladt. Dertil kom, at de unge dagligrygere<br />
blev betragtet som en ikke-attraktiv gruppe af deres jævnaldrende, fordi de som<br />
cigaretrygere blev associeret med de hårde og socialt belastede typer. Samme<br />
modstandskraft og symbolik ses ikke i forbindelse med vandpiben i dette interviewmateriale.<br />
Vandpiberygning betragtes derimod som særdeles udbredt, og<br />
ingen mente, det var en bestemt type unge, der røg vandpibe. Stig (14 år): “Alle<br />
dem, der ikke ryger cigaretter af mine venner, de er næsten altid friske på vandpibe. Jeg kender<br />
kun en af mine bedste venner, som ikke rør hverken vandpibe eller cigaretter”. Marius (15<br />
år): “Jeg har ikke oplevet, der ikke er nogle, der er friske på vandpibe efter skole. Det plejer<br />
folk godt at kunne være med til”. Selv ikke når snakken går på de mest rygende vandpibeentusiaster,<br />
dvs. de som ryger det ugentligt eller måske dagligt, er der nogen<br />
modstand at spore. Camilla (17 år): “Der er nogle, der ryger det oftere end andre, så er der<br />
selvfølgelig også nogle, der gør det meget sjældent (…) men ingen af os opfatter dem, som ryger<br />
meget vandpibe, på en bestemt måde”.<br />
Også i store dele af forældregruppen oplever de unge et andet syn på vandpiben,<br />
end hvad angår cigaretten. Oskars forældre forbyder ham således helt at ryge cigaretter,<br />
men med vandpiben er det helt anderledes. Selvom de godt ved, han har<br />
prøvet at ryge vandpibe flere gange, tillader de ham at fortsætte, fordi de føler sig<br />
overbeviste om, at han godt “kan styre det”. Ida (15 år) fortæller: “Mine forældre ved<br />
49
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
det godt. De siger ikke rigtigt noget til det. De vil hellere have, jeg gør det, end at jeg ryger fast.<br />
Det vil de meget hellere”. Et tredje eksempel var, da Sofie (15 år) op til interviewet<br />
måtte fortælle sine forældre, at hun røg vandpibe, hvortil de svarede: “nå da, har<br />
du røget vandpibe”, og i stedet for formaninger spurgte interesseret ind til hendes<br />
erfaringer, da de selv kun lige havde smagt det. Med cigaretterne var det noget<br />
helt andet – dem måtte Sofie slet ikke røre.<br />
Blandt de deltagende <strong>teenagere</strong> er der andre eksempler på forældre, som – sikkert<br />
utilsigtet – har spillet en aktiv rolle i at skabe opfattelsen af en social accept af<br />
vandpiben. Da Marius (15 år) var 10, var han med sine forældre på ferie i Egypten,<br />
og vanen tro skulle forældrene ryge vandpibe. “Så spørger man, om man ikke<br />
må prøve, så tænker de nok i starten, at det går jo nok. Det var sådan… men det var ikke<br />
mere end to sug (…) Hvis det havde været med cigaretter, havde de nok sagt nej”. Et andet<br />
eksempel er Marius’ kammerats mor, som arrangerede fødselsdagsfest for sin<br />
søn med et orientalsk tema, hvor hun mente, at der dertil selvfølgelig også hørte<br />
vandpiber. Marius: “En af mine venner havde et stort telt, og hans mor havde lavet noget<br />
tyrkisk over teltet. Havde hængt nogle tæpper op, 4-5 borde hvor der stod vandpibe på og stole<br />
rundt omkring (…) der havde hun sat bordene op, og så fik vi selv lov til at tænde dem op”.<br />
Andre af de unge respondenter fortæller om venner, som har modtaget en vandpibe<br />
som gave både fra venner og forældre, og at vandpiben flittigt bliver brugt<br />
som hyldedekoration på teenageværelset derhjemme. Alle eksempler er udtryk<br />
for forældrehandlinger, der kan legitimere unges vandpiberygning.<br />
Det er dog langt fra alle forældre, der forbinder vandpiben med noget ufarligt.<br />
Flere af respondenterne fortæller om forældre eller venners forældre, som ikke<br />
tillader vandpiberygning hverken derhjemme eller andre steder, fordi de sidestiller<br />
det med cigaretrygning. De unge må så gemme deres vandpibe et sted eller<br />
nøjes med at ryge til fester, hvor andre tager den med. Endelig er der så midtergruppen<br />
af forældrene, der måske opstiller nogle restriktioner for deres børn<br />
(må ikke købe vandpibe, må ikke ryge derhjemme), men som ikke forbyder dem<br />
at ryge vandpibe, fordi forældrene er i tvivl om sundhedsskaderne. Som hjemme<br />
hos Camilla (17 år), hvor moderen var i tvivl om det sundhedsskadelige og derfor<br />
opsatte en regel om, at Camilla gerne måtte ryge vandpibe, blot det ikke skete<br />
for ofte. Camilla: “Min mor vil ikke have, jeg ryger hver dag. Før i tiden røg vi hver anden<br />
dag eller dagen lige efter. Det vil hun ikke have. Det gjorde jeg så heller ikke (…) så syntes<br />
min mor bare, det var ret ofte. Så sagde hun bare, at hun ikke brød sig om, at vi røg vandpibe<br />
hver dag”.<br />
Hjemme hos Joachim (16 år) ser forældrene helst, at han helt holder sig fra vandpiben.<br />
De mener dog, at det er bedre end cigaretter, selvom vandpiber måske også<br />
kan være farlige. Joachim: “Min mor har nu også fundet ud af, at det er ret farligt med<br />
vandpibe. Men hun kan godt se, at det er mere og mere normalt, at folk de gør det, og det ikke<br />
på samme måde, som cigaretter er farligt. Men der er så flere og flere, der mener, at det næsten<br />
er lige så farligt”. Citaterne indrammer meget godt den tvivl om sundhedsskader<br />
50
3 • <strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
og afhængighed, som flere respondenter udtrykker på vegne af deres forældre.<br />
Vidensniveauet og forældrenes kommunikation til børnene om vandpiberygning<br />
er tydeligvis ikke som med cigaretter. Hér har forældrene nemmere ved at opstille<br />
restriktioner og markere klare grænser for, hvad der er tilladt og ikke tilladt.<br />
3<br />
3. Myter om den uskadelige røg: Ganske som hos forældrene cirkulerer der<br />
<strong>blandt</strong> teenagegruppen myter om vandpibens skadevirkninger. Inden respondenterne<br />
for første gang prøvede at ryge vandpibe, forbandt kun de færreste det med<br />
en risiko (f.eks. skadelige indholdsstoffer i røgen og nedsat lungefunktion), enten<br />
fordi de ikke vidste noget om vandpiberygning, eller fordi skadevirkningerne<br />
blev nedtonet af vennerne. Noah (15 år): “Jeg havde tænkt over det, men jeg havde fået<br />
at vide af mange, at det ikke er ligeså skadeligt”. Flere siger ganske vist, at de i dag ved<br />
lidt mere, end da de prøvede for første gang, men denne viden er først nu ved at<br />
komme frem og sprede sig <strong>blandt</strong> de unge. Camilla (17 år): “Det var meget naturligt<br />
at ryge (vandpibe, red.) og dengang sagde man, det ikke var skadeligt. Men det har jeg hørt<br />
lidt om nu – men dengang var det sådan ‘det skader ikke’ (…) Det var en fra min parallel<br />
klasse, der havde læst det. Bare det at hun sagde, at det var farligt. Ikke fordi jeg troede, at det<br />
ikke var skadeligt, men at det var så skadeligt, som hun sagde. Altså, hun sagde, det kunne<br />
være ligeså skadeligt som cigaretter”. Joachim (16 år): “Hvis jeg havde fået det at vide for tre<br />
måneder siden, så havde jeg sagt ‘det passer ikke’. Men jeg tror nok lidt på det nu (…) Det er<br />
nogle undersøgelser, om at der lige så farligt. Da jeg prøvede det første gang, da snakkede folk<br />
om, at for det første så kan man ikke blive afhængig af det, for det andet var det ikke halvt så<br />
farligt som cigaretter, fik bare alt godt at vide, at det ikke var farligt osv.”. Så ifølge de unge<br />
selv er der altså sket en generel forbedring i vidensniveauet om vandpiberygning,<br />
men som vi senere skal høre, har de fortsat svært ved at se det problematiske ved<br />
at tænde vandpiben, bl.a. fordi det forbindes med noget, man kun gør engang<br />
imellem, og som man sagtens kan styre, fordi de ikke forbinder det med noget<br />
afhængighedsskabende.<br />
4. Æstetikken: For de unge er vandpiben ikke blot et rygeinstrument, men også<br />
et æstetisk samleobjekt, der med sine flotte farver og orientalske fremtoning fascinerer<br />
de unge og tydeligvis er med til at øge relevansen for at prøve. Stig (14<br />
år) var 11 år, første gang han prøvede vandpibe: “Det var pga. min søster. Hun ryger<br />
vandpibe, hun holdt fest, mine forældre var væk. Så havde hun nogle venner hjemme, de sad og<br />
drak nogle øl og røg cigaretter, jeg havde aldrig prøvet at ryge vandpibe før, og jeg syntes, den så<br />
meget flot og fascinerende ud. Der er jo alle mulige ting på, slanger osv. Det så lidt spændende<br />
ud (…) Jeg sagde, jeg gerne ville prøve det, og så fik jeg lov til det”. Ida (15 år): “Jeg kan<br />
huske på et tidspunkt, der blev det sådan et helt fænomen med at købe vandpibe. De er jo flotte<br />
at kigge på. Hjemme ved min farfar har de sådan en rigtig en fra Egypten med to slanger og<br />
guldbelagt – en kæmpe stor en”.<br />
Det æstetiske ved vandpiben understreges af dens anvendelse som pyntegenstand.<br />
Flere unge fortæller, at de købte den flotteste, de kunne finde, og gør meget<br />
ud af at vise den frem for vennerne − som et statussymbol − ved at stille den<br />
51
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
et synligt sted på værelset, medbringe den til fester el.lign. Da Stig (14 år) købte<br />
sin første vandpibe, skulle den derfor ikke gemmes væk, men i stedet stå fremme,<br />
selvom forældrene var imod det. “Jeg havde den ikke nede i kassen, men stående fremme<br />
(på værelset, red.) hele tiden, fordi jeg syntes, den var meget flot. Det var en ret flot en, jeg<br />
købte”. Han ejede dog ikke den flotteste vandpibe i vennekredsen. “Altså, der er en<br />
af mine venner, der går vildt meget op i det. Han har købt en vandpibe til 16.000 kr. Der er<br />
guld på og 16 slanger og sådan noget (...) men han ryger ikke på den. Det gider han ikke. Han<br />
har den bare til at stå derhjemme. Og så har han også nogle andre, der er helt vilde. Jeg aner<br />
ikke, hvordan han får råd til det. Den store er kun til pynt. Han bruger den aldrig. Først til<br />
hans 18 års fødselsdag må han ryge på den”.<br />
Det første vandpibesug<br />
Som tidligere fortalt foregik respondenternes første vandpibesug typisk i sociale,<br />
private sammenhænge til en fest eller hjemme hos en kammerat på en andens<br />
vandpibe. Først efter et par gange overvejede nogle selv at købe en vandpibe.<br />
Modsat erfaringerne med den første cigaret omtaler respondenterne det første<br />
vandpibesug som noget langt mere positivt uden samme kradsende fornemmelse<br />
i halsen, det smagte meget bedre, og røgen var helt anderledes. Sofie (15 år): “Jeg<br />
syntes bare, det var sjovt med al den røg, der kom ud af munden på en (…) Jeg syntes, det<br />
smagte af frugt. Det var ikke som cigaretter – det smagte af frugt (…) Også fordi med cigaretter,<br />
der inhalerer du. Det gør du ikke med vandpibe, eller du inhalerer, men du kan ikke<br />
mærke det i halsen”. Sofie fortæller ganske vist, at hun blev lidt svimmel, men ellers<br />
er det ikke ubehag, men mere positive oplevelser – en smagsoplevelse hun forbinder<br />
med det første sug. Netop den gode smag og duften fra den søde røg pga.<br />
de mange forskellige smagsvarianter (æble, pære, jordbær, ananas, cola mv.) er et<br />
tydeligt omdrejningspunkt for respondenterne, når de skal fortælle om, hvorfor<br />
de startede på vandpiberygning, og hvorfor de fortsat gør det. Fie (15 år) prøvede<br />
at ryge vandpibe for første gang som 13-årig til en fest, hvor nogle venner havde<br />
taget en vandpibe med: “Og jeg kunne godt lide duften. Det smagte også herre godt”, som<br />
hun fortæller. Malte (16 år) tog også sit første vandpibe sug til en privat fest: “Det<br />
var sådan lidt anderledes, selvom jeg aldrig rigtigt har prøvet at ryge. Det var sjovt, og der var<br />
ikke noget, der kradsede i halsen, som hvis man tog et hiv af en smøg. Det smagte godt, og det<br />
var dejligt, man slappede af, og det var hyggeligt”.<br />
Vandpibens sociale funktion<br />
Respondenterne begynder her at beskrive ikke kun den gode smag ved vandpiberygning,<br />
men også dens sociale funktion, der ligesom smagen udgør en væsentlig<br />
årsag til vandpibens popularitet <strong>blandt</strong> de unge. Vandpiberygning er for alle respondenter<br />
forbundet med en social handling, et fællesskab og ikke noget individuelt,<br />
som cigaretten til tider kan være. Stig (14 år): “Jeg har det sådan, at cigaretter<br />
det er sådan meget individuelt (…) Med vandpibe der sidder man sammen og hygger, snakker<br />
og griner. Så sidder alle og ryger vandpibe sammen”. Eller som Fie (15 år) udtaler, så vil<br />
52
3 • <strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
vandpiberygning alene svare til at drikke alkohol helt alene. I vandpiberygningens<br />
sociale funktion indgår tre vigtige elementer: 1) tiden, 2) legen og 3) samtalen.<br />
3<br />
1. Tiden: Flere respondenter beskriver vandpiberygning som en tidskrævende<br />
proces, hvor der skal sættes tid af, fordi piben både skal tændes og gå rundt til alle<br />
de deltagende et tilpas antal gange. Som udgangspunkt er det derfor utænkeligt,<br />
at seancen kan gøres på f.eks. ½ time. Det handler om at tage sig god tid. Stig<br />
(14 år): “Jeg kan bedst lide, at man ikke skal tænke over det. Sådan “nu har jeg lige to timer<br />
igen, og så skal jeg smutte”. Så er det bedre, man siger til sine forældre allerede klokken 15 om<br />
eftermiddagen “ok, jeg kommer ikke hjem og spiser, jeg spiser hos en af mine venner”. Og så<br />
kan du sidde til klokken… hvornår du nu end skal være hjemme (…) Det er jo ikke rart og<br />
sidde og ryge, hvis du sidder og tripper. Det skal bare være afslappende”. På den måde kan<br />
vandpiberygning være anledning for unge til at stoppe op og glemme tiden for en<br />
stund, dvs. træde uden for standardtiden og sammen med andre ligesindede rette<br />
opmærksomheden alene mod det at ryge vandpibe. Den normale kvantificerbare<br />
‘ydre’ tid målt i dage, timer, minutter osv. med faste spisetider og skemalagte skoledage,<br />
som de unge ellers normalt planlægger deres hverdag efter, kan altså for<br />
en tid skubbes til side, og gevinsten er derfor ikke kun et rumligt nærvær med andre,<br />
men også et tidsligt samvær, hvor man deler tid sammen. Unges vandpiberygning<br />
som social handling bliver på den måde ikke kun ‘noget man gør med andre’,<br />
men også til et ‘samtidigt nærvær’, der levner plads til både tid og ro.<br />
Roen og tiden er dog langt fra altid til stede ved vandpiberygning. Til en fest er<br />
forholdene anderledes pga. høj musik og en konstant udskiftning i gruppen, der<br />
sidder og ryger. Joachim (16 år): “Er man til fest, så tager man ikke så meget, der tager<br />
man lige et par sug, så går man videre til noget nyt, til nogle andre. Laver et eller andet andet.<br />
Mens hvis man sidder 2-6 mand, med et par øl eller et eller andet – f.eks. om sommeren hvis det<br />
er godt vejr, så sidder man nogle gange uden for et eller andet sted, på en skole eller andet sted.<br />
Så sidder man bare ved det her bord, så er der en vandpibe, og så er der nogle øl, og så sidder<br />
man bare stille og roligt og ryger vandpibe der. Så får man noget mere – så er det sådan mere<br />
intens vandpiberygning – der går man måske mere op i at ryge vandpibe end at drikke øl. Hvor<br />
man til fest, der er vandpiben det, man bare lige sådan går hen til og får lidt af det, mens i den<br />
anden situation der er det mere vandpiben, der er i centrum. Der er forskel, synes jeg”.<br />
2. Legen: De fleste respondenter beskriver vandpiberygeseancen som en handling,<br />
der giver anledning til sjov og leg. Oftest er legen relateret til røgen, der i<br />
forhold til cigaretrøgen er meget mere tyk og massiv og derfor også nemmere at<br />
‘lege’ med 1 . Typisk er der tale om at lave tykke røgringe, puste store mængder røg<br />
i hovedet af hinanden eller lave forskellige selskabslege som f.eks. ‘æbleskallen’.<br />
1 Den tykke, massive røg fra vandpiben skyldes formentlig tobakkens store mængder af glycerin (sukker).<br />
Når denne sukkerblanding opvarmes, dannes en stor røgudvikling.<br />
53
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Joachim (16 år): “Nogle gange så laver vi sådan noget – nogle kalder det vist for ‘æbleskallen’<br />
– et indianer-røgord. Så sidder man fire, og så tager man et sug, og så skal man holde det i<br />
lungerne, indtil det bliver ens tur igen. Det kan man godt blive sådan lidt svimmel i hovedet af,<br />
helt træt så man får lyst til at lægge sig ned”. Andre gange konkurrerer man om, hvem<br />
der kan finde vandpibetobak med en sjælden smag eller sjove væsker til pibens<br />
vandbeholder f.eks. mælk eller vo<strong>dk</strong>a. Mælken giver en endnu mere tyk og massiv<br />
røg, mens vo<strong>dk</strong>aen kan virke euforiserende. Stig (14 år): “Du bliver fuld men på<br />
en anden måde, end hvis du drikker det. Og du skal ikke gøre det med øl og sodavand – det<br />
bruser bare over, ik”. Marius (15 år): “Alt, hvad der kan flyde, kan du komme i (…) f.eks.<br />
med mælken kan du mærke konsistensen i munden. Og så den der røg – den er helt vild tyk.<br />
Du kan næsten ikke kigge igennem den. Du kan sådan lade det glide ud af munden”. Legen<br />
kan også være en iscenesættelse, hvor unge som Camilla (17 år) med vandpiben<br />
som centrum laver arabisk aften med veninderne, hvor der er pyntet op med<br />
orientalske puder og tæpper, og der høres arabisk musik. På den måde skal vandpiben<br />
ikke kun betragtes som et rygeredskab. For <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> er den også<br />
et ‘legetøj’, hvor de unge skaber en legende og underholdende praksis omkring<br />
vandpiben med mange kreative påfund.<br />
3. Samtalen: Undervejs i rygeseancen opstår også samtalen – igen sammenligner<br />
de unge vandpiberygning med det at drikke alkohol, der med sin beruselse<br />
får dem til at åbne op og skabe nære kontakter til andre. Samme åbenhed ved<br />
vandpiberygningen skyldes dog ikke en beruselse, men nærmere situationens<br />
rumlige og tidslige nærvær. Den tætte kontakt, hvor man sidder i run<strong>dk</strong>reds i et<br />
tæt ‘broderligt’ sammenhold, og hvor vandpiben rituelt deles mellem deltagerne,<br />
får ordene til at springe frem på en befriende måde. Oskar (16 år): “Det er det der<br />
med, at man sidder i en run<strong>dk</strong>reds og snakker og er sammen. I forhold til at sidde og drikke<br />
øl sammen, hvor man sidder lidt mere spredt (…) Man er tvunget til at sidde rimelig tæt, og<br />
snakke med dem, der er rimelig tæt på. Og den der slange (slangen til vandpiben, red.),<br />
den er ikke super lang (…) så man snakker lidt mere”. Fie (15 år): “Vi snakker ikke normalt<br />
om sådan nogle ting (personlige emner, red.), men en gang imellem gør vi. Men man<br />
tør åbne sig lidt mere, for så sidder man og hygger samtidig, og så kan man fortælle lidt mere<br />
personlige ting. Følelser og sådan noget (…) Sådan en fredag aften, så kommer de andre også<br />
op med noget, og så kommer man selv op med noget. Det er lidt nemmere”. De unge opfatter<br />
derfor ikke blot vandpiben som et objekt, der kan fremkalde og vedligeholde en<br />
samtale. Den giver også anledning til at tale og lytte på en anden måde. Marius<br />
(15 år): “Det er en god måde at snakke om mange ting. Man siger, man snakker bedre, når<br />
man har fået en øl, når man sidder og slapper af, der er masser af tid, du har måske masser af<br />
kul, og du kan bare blive ved med at fylde på, og der er ikke noget stress og jag, du skal ikke<br />
være hjemme på noget tidspunkt, du kan bare tale ud i en uendelighed, så får man afløb for en<br />
masse ting, snakket rigtigt meget om tingene, det er en god måde at bringe folk sammen på og få<br />
tættere venner”. For Marius får vandpiberygningens samtale på den måde en social<br />
funktion, der både kan opretholde og forbedre de nære sociale relationer, og som<br />
vi senere skal høre, også gør det svært for ham at give afkald på vandpiben.<br />
54
3 • <strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Vandpiberygningens to rum<br />
Vandpiberygningens praksis <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> er ikke en generel praksis,<br />
men kan være meget forskellig og afhænger ofte af den sammenhæng, den foregår<br />
i. I denne analyse har <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>s vandpiberygning overordnet vist<br />
sig at foregå i to ‘rum’ med hver deres sociale spilleregler: et åbent og et lukket<br />
rum.<br />
3<br />
Det åbne rum: I vandpiberygningens åbne rum er det ikke givet på forhånd,<br />
hvem man ryger sammen med. Rygningen vil typisk foregå i sociale sammenhænge,<br />
hvor mange mennesker er samlet typisk til en fest. Forud har den som<br />
medbringer vandpiben og tobakken ikke sendt personlige invitationer ud til deltagerne,<br />
men er åben overfor deltagelse fra dem, som ønsker at være med, inklusiv<br />
folk man ikke kender så godt. Hvis seancen foregår til en fest, placeres<br />
vandpiben ofte et synligt sted, så folk kan gå frem og tilbage mellem piben og<br />
de mange andre aktiviteter, der foregår. Det er altså festen, der er den sociale<br />
anledning til at være samlet og ikke vandpiberygning. Rygningen foregår i en lille,<br />
men til tider også stor gruppe, uden der altid er styr på, hvem der er med og ikke<br />
med pga. en konstant udskiftning af folk, der bryder ind og lige skal smage. Pga.<br />
de mange mennesker der snakker, høj og aggressiv teknomusik, samt uroen ved<br />
at folk går til og fra vandpiben, kan det være svært at opnå den rette tid og ro til<br />
at opleve vandpibens rumlige og tidslige nærvær. Vandpibens sociale funktion i<br />
det åbne rum begrænser sig da også ofte til legen og samtalen, hvor vandpiben<br />
så til gengæld egner sig perfekt både som igangsætter og samlingspunkt for sjove<br />
snakke og kreative lege. På den måde bærer <strong>teenagere</strong>s vandpibepraksis i høj grad<br />
præg af, at vandpiben gøres til et ‘festobjekt’, der sammen med andre virkemidler<br />
som høj musik, dans og alkoholindtag kan skabe den rette festatmosfære.<br />
Det lukkede rum: For vandpibens lukkede rum gælder helt andre spilleregler.<br />
Her er det ikke tilfældigt, hvem man ryger sammen med, enten fordi man i forvejen<br />
er sammen med sine nærmeste venner og pludselig får den idé, at man<br />
vil ryge vandpibe, eller fordi man kontakter en udvalgt gruppe for at høre, om<br />
de er interesserede. Relationen mellem deltagerne i vandpiberygningens lukkede<br />
rum er derfor typisk nært, modsat i det åbne rum, hvor selv helt fremmede har<br />
adgang. I det lukkede rum kan rygningen foregå privat f.eks. hjemme hos den,<br />
der ejer vandpiben, men finder også sted på offentligt tilgængelige steder, hvor<br />
de unge på forhånd ved, de kan sidde i fred og ro (skolegården efter skoletid,<br />
legepladser, ‘private gemmesteder’). På den måde kan det lukkede rum have en<br />
ekskluderende funktion f.eks. overfor forældre, hvis de ikke må vide, at der ryges.<br />
Eller overfor andre i omgangskredsen, som med Camilla (17 år), der ikke altid<br />
ønskede drengenes tilstedeværelse, fordi det kunne have en negativ indflydelse<br />
på ‘venindesnakken’.<br />
Til forskel fra det åbne rum kan det lukkede rum ikke tælle et ubegrænset antal<br />
deltagere. Ifølge nogle af de unge respondenter er tallet på maks. otte personer,<br />
55
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
da det er meningen, at alle skal kunne sidde rundt om piben, den enkelte deltager<br />
skal have tid til at tage 4-6 sug, inden han sender den videre og samtidig være sikker<br />
på, at den kommer tilbage flere gange, inden vandpiben igen skal tændes. Ellers<br />
vil der opstå for lange pauser og afbrydelser mellem sugene. De få deltagere<br />
giver da også et andet rumligt og tidsligt nærvær, dels fordi de færre deltagere<br />
sikrer deltagerne en tættere kontakt med hinanden, og dels fordi de sætter tid<br />
af og er indstillede på primært at ryge vandpibe, modsat deltagerne i det åbne<br />
rum, hvor vandpiben ikke er selve anledningen til at mødes, men kan være så<br />
meget andet. Både samtalen og legen er til stede i det lukkede rum og adskiller sig<br />
overordnet ikke fra, hvad der finder sted i det åbne rum. Og dog. For det opleves<br />
nemmere at diskutere personlige emner i det lukkede rum end i det åbne rum,<br />
fordi man her bedre kan kontrollere, hvem der er til stede. Og som i det åbne<br />
rum kan musikken i det lukkede rum fungere som virkemiddel til at skabe den<br />
rette stemning. Som hos Stigs (14 år) venner, der tit hører Bob Marley, hvis det<br />
skal være afslappende. Og tekno hvis de sidder og er på vej til fest og “skal fyre den<br />
af”, som han formulerer det.<br />
Overskridelse af rum<br />
Selvom vandpiberygningens to rum virker klart adskilte, er virkeligheden dog<br />
nogle gange en anden. Det sker nemlig, at de unge uintenderet springer imellem<br />
de to rum, hvor det lukkede rum pludselig bliver til et åbent rum eller omvendt.<br />
Som da Sofie (15 år) og nogle veninder i et skur med bænke bag skolen havde<br />
fundet et sted, hvor de i det skjulte kunne tænde deres vandpibe og ryge i fred fra<br />
andre. Lige indtil et par drenge kom forbi og ville deltage, og dermed var årsag til<br />
et skifte i typen af rum. Eller som da Stig (14 år) og en ven sad alene på en legeplads<br />
og røg vandpibe, og to piger, de ikke kendte, kom hen til dem og ville være<br />
med. Rummet skifter dermed fra at være et lukket til åbent rum, og man fornemmer,<br />
at vandpiben på offentlige steder i enkelte situationer kan være et redskab til<br />
at skabe kontakt til andre unge, som man ikke i forvejen har en nær relation til.<br />
Typer af vandpiberygere<br />
Ligesom vandpiberygningens rum er forskellige, er de unge som vandpiberygere<br />
heller ikke ens. I dette interviewmateriale er der identificeret to typer af vandpiberygere:<br />
de hardcore og de eksperimenterende. I fremstillingen er der ikke tale<br />
om absolutter, men mere om analytiske konstruktioner, der skal lette forståelsen<br />
af fænomenet vandpiberygning <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>. Derfor vil den samme<br />
respondent besidde elementer af begge typer og kan altså ikke altid placeres i én<br />
af de to kategorier, selvom interviewpersonerne typisk vil have en overvægt af<br />
karakteristika fra én af typificeringerne.<br />
De hardcore: Ryger vandpibe regelmæssigt, dvs. mere end én gang per måned<br />
og i enkelte perioder dagligt. Typisk har de et regelmæssigt - måske dagligt – for-<br />
56
3 • <strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
brug af cigaretter, hvor vandpiben er et supplement til cigaretten, ikke pga. nikotinindtaget,<br />
men mere pga. det sociale aspekt ved at sidde og ryge sammen med<br />
vennerne. Desuden smager det godt, fås i mange varianter, og forældrene foretrækker<br />
helt klart, at de unge ryger vandpibe frem for cigaretter, da forældrene<br />
vurderer vandpiben som mindre sundhedsskadelig og mindre afhængighedsskabende.<br />
Derudover oplever de hardcore vandpiberygere en høj grad af social accept<br />
fra vennekredsen af, at de har et regelmæssigt forbrug, dels fordi omgangskredsen<br />
ikke oplever den samme sundhedsrisiko som ved cigaretrygning, og dels<br />
fordi oplevelsen af, at alle gør det, skaber en følelse af social accept.<br />
3<br />
De hardcore vandpiberygere ejer selv en vandpibe, de har den ofte stående fremme<br />
på værelset med forældrenes accept og ved, hvordan den skal tændes og<br />
agerer gerne ‘fyrbøder’. Det er derfor også typisk dem, som medbringer vandpiben<br />
samt andet vandpibeudstyr, hvis der skal ryges vandpibe. En pibe der vel<br />
og mærke skal være rengjort, da hygiejnen i forbindelse med vandpiberygning er<br />
vigtig for de hardcore vandpiberygere.<br />
Selve rygningen skal ifølge de hardcore vandpiberygere helst foregå med de nærmeste<br />
venner (i det lukkede rum), dvs. vandpiberygningens sociale funktion er i<br />
forhold til den nærmeste gruppe, hvor man mødes med det klare formål at ryge<br />
vandpibe. Med det følger også, at alle deltagere er enige om at sætte tid af, uden<br />
at lade sig forstyrre af andre ting, som man pludselig skal nå. Det handler om at<br />
have fokus rettet mod vandpiben, for først da opstår den rette stemning i rummet,<br />
hvor deltagerne oplever et samtidigt og rumligt nærvær, der levner plads<br />
til, både tid og ro samt åbner op for samtalen. Musikken og legen med røgen<br />
understøtter denne stemning, og de hardcore vandpiberygere går gerne forrest i<br />
opfindelserne af disse påfund, som f.eks. hvad man kommer i vandbeholderen<br />
i stedet for vand og nye vandpibeselskabslege. Det foretrukne etablissement for<br />
de hardcore vandpiberygere er det private hjem, typisk på eget værelse, eller et<br />
udendørs sted, hvor de unge er i fred for andre. Enkelte af de hardcore vandpiberygere,<br />
deres unge alder til trods, er også begyndt at orientere sig væk fra<br />
teenageværelset ved at opsøge de mere velorganiserede vandpiberygningetablissementer,<br />
som f.eks. vandpibecaféerne i det indre København. Måske fordi rammerne<br />
her er mere ‘autentiske’ end teenageværelset og er med til at understøtte<br />
de hardcore vandpiberygeres ‘seriøse’ indstilling til vandpiberygning?<br />
De eksperimenterende: Har prøvet at ryge vandpibe flere gange, men det kan<br />
sagtens være ½ år siden, de sidst prøvede. Dvs. forbruget er meget svingende og<br />
afhænger meget af omstændighederne, f.eks. om de mere eller mindre tilfældigt<br />
kommer til en fest, hvor der ryges vandpibe. De har prøvet at ryge cigaretter, men<br />
har generelt et distanceret forhold til cigaretter, da de finder cigaretrygning både<br />
usundt og stigmatiserende, mens de mener, at det forholder sig helt anderledes<br />
med vandpiberygning. I de eksperimenterendes optik er vandpiberygning ikke<br />
forbundet med de samme sundhedsfarer, bl.a. fordi deres vandpibeforbrug er så<br />
57
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
lavt, og røgen med sin gode smag og mindre “kradsende fornemmelse” virker ganske<br />
harmløs. Denne manglende forståelse af sundhedsskaderne ved vandpiberygning<br />
sker til trods for, at de eksperimenterendes forældre generelt er skeptiske og<br />
kritiske i forhold til vandpiberygning, og nogle forbyder det, ligesom de forbyder<br />
deres børn at ryge cigaretter. Andre forældre har sværere ved at kommunikere<br />
et sådan forbud helt klart til deres børn, måske fordi flere af forældrene mangler<br />
konkrete sundhedsargumenter, der kan støtte dem i kommunikationen med<br />
børnene. Desuden opleves vandpiberygning af de unge selv som langt mindre<br />
stigmatiserende end cigaretrygning – det er noget alle gør – og denne oplevelse<br />
af social accept fra omgangskredsen virker initierende på de eksperimenterendes<br />
lyst til at prøve vandpiberygning.<br />
De eksperimenterende ejer ikke selv en vandpibe, men alle kender nogen i deres<br />
nærmeste omgangskreds, som ejer en vandpibe, og føler derfor ikke, det er svært<br />
at få adgang til en vandpibe. Typisk er det da heller ikke de eksperimenterende,<br />
som organiserer vandpiberygning. Det lader de de hardcore om – de eksperimenterende<br />
følger blot med, når anledningen viser sig. Af gode grunde besidder de<br />
heller ikke den samme tekniske kunnen og erfaring med vandpiben, som f.eks.<br />
hvordan den tændes i lighed med de hardcore vandpiberygere. De eksperimenterende<br />
er derfor heller ikke ‘fyrbødere’, ligesom de ikke som de hardcore vandpiberygere<br />
har øje for betydningen af en rengjort vandpibe, altså det hygiejniske<br />
element, som de hardcore vandpiberygere lægger meget vægt på.<br />
Selve rygningen må gerne forgå med de nærmeste venner (i det lukkede rum),<br />
hvis de eksperimenterende altså bliver inviteret, men for de eksperimenterende<br />
foregår vandpiberygning ofte til fester (i det åbne rum), hvor vandpiben indgår<br />
som et festobjekt helt på linje med alkoholen og den høje musik. Vandpiberygningens<br />
sociale funktion skal i disse situationer både ses i forhold til den nærmeste<br />
gruppe, men også personer som de unge måske ikke på forhånd kender<br />
så godt, hvis der er fremmede med til festen. Pga. omstændighederne (mange<br />
mennesker om piben, nogle man ikke kender, evig udskiftning af folk der kommer<br />
og går, høj musik), forbindes vandpiberygning af de eksperimenterende ikke<br />
nødvendigvis med tid og ro, som det kendes fra det lukkede rum, hvor deltagerne<br />
oplever et samtidigt og rumligt nærvær, der åbner op for samtalen. Ikke at samtalen<br />
ikke er til stede i det åbne rum, det er bare en anden samtale, ligesom musikken<br />
og legen med røgen også er til stede, ikke mindst hvis det foregår til en fest,<br />
hvor der i forvejen er høj musik, og folk er kommet for at more sig.<br />
Vandpiberygning og afhængighed<br />
Et af de temaer, som undervejs i interviewene blev kommenteret en hel del af<br />
respondenterne, var forholdet ‘afhængighed’. Kan man tale om egentlig afhængighed<br />
hos unge vandpiberygere på samme måde som <strong>blandt</strong> cigaretrygere? Ses<br />
alene på den nikotinrelaterede afhængighed, har målinger af nikotinindholdet i<br />
58
3 • <strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
blodet vist relativt høje mængder af nikotin hos vandpiberygere, helt på niveau<br />
med hvad man ser hos cigaretrygere (Hadidi, KA & Mohammed, F. I., 2004; Shafagoj,<br />
Y. A., Mohammed, F. I., & Hadidi, KA, 2002). Noget kunne altså tyde på,<br />
at den biokemiske påvirkning i relation til nikotinindtaget ved vandpiberygning<br />
er ganske betragtelig. Enkelte af respondenterne i nærværende undersøgelse, især<br />
de hardcore vandpiberygere, fortæller da også om oplevelsen af en helt speciel<br />
følelse ved vandpiberygning, hvor kroppen går fra at være anspændt til at være<br />
rolig og afslappet, og hvor de unge til sidst befinder sig i en nærmest søvndyssende<br />
tilstand. Denne fysiske transformering behøver dog ikke kun at være nikotinrelateret,<br />
men kan også hænge sammen med andre forhold f.eks. roen, man<br />
oplever ved det rumlige og tidslige nærvær. Som det blev beskrevet i kapitel 2,<br />
vælger Chaouachi da også i sin udlægning at nedtone det rent fysiologiske ved<br />
vandpiberygningen til fordel for nogle mere socialt betingede forhold: “Målet er<br />
at tage sin tid til at tale, lytte og dele, i tur og i orden, at give piben videre broderligt, rituelt<br />
og symbolsk. Hele denne iscenesættelse har alene som formål at skabe en situation i ordets<br />
sociologiske betydning (Erving Goffman)” (Chaouachi, K., 2007). Denne beskrivelse<br />
passer meget godt til det billede, som de interviewede <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong> har givet<br />
i denne undersøgelse af vandpiberygning, hvor de klart tager afstand fra, at de<br />
skulle være blevet afhængige i den klassiske, fysiske forstand. Marius (15 år): “Jeg<br />
er langt fra afhængig. Jeg har overhovedet ingen trang til vandpibe. Jeg synes bare, det er smadderhyggeligt,<br />
det er noget socialt (…) Jeg har det ikke sådan, at nu skal jeg bare have vandpibe,<br />
vel”. Denne opfattelse forstærkes af, at teenagernes vandpiberygning trods alt<br />
sjældent foregår dagligt, men er en mere rekreativ rygeform – noget som selv de<br />
hardcore vandpiberygere typisk kun gør nogle få gange om måneden, og ikke for<br />
at få dækket et fysisk behov.<br />
3<br />
Dermed distancerer vandpiben sig i de unges optik fra et negativt, afhængighedsskabende<br />
rygeinstrument, som kan tage magten over en, til at være et positivt<br />
rygeredskab, som de unge sagtens mener, de kan kontrollere. Vandpibens ‘uskyldige’<br />
betydning understøttes af dens velduftende røg, gode smag, roen og hyggen<br />
omkring den, og direkte adspurgt opfatter de fleste respondenter da heller<br />
ikke vandpiberygere som ‘rygere’. Fie (15 år): “Hvis man kun ryger vandpibe, vil jeg<br />
ikke sige, man er ryger. Det virker for underligt at gøre, fordi rygere er folk, der ryger cigaretter,<br />
mens vandpiben er hygge”. Alligevel kan flere af dem dog godt se, at grænsen for at<br />
blive afhængig i nogle situationer udfordres, især når de hardcore vandpiberygere<br />
igen og igen tænder op for piben. Malte (16 år) vil ganske vist ikke forbinde sin<br />
vandpiberygning med afhængighed, men kalder det i stedet “vanedannende”: “Jeg<br />
har aldrig følt mig afhængig af det, altså jo måske lidt vanedannende, nogle gange kunne man<br />
godt tænke sig ‘ahh det kunne være hyggeligt med en vandpibe lige her’, men det er ikke sådan,<br />
at man på nogen måde føler sig afhængig af det. Det er ikke sådan ‘ahh jeg skal bare hjem<br />
og have noget pibe’”. I Maltes tilfælde består det vanedannende i hyggen ved vandpiben,<br />
mens det <strong>blandt</strong> andre hardcore vandpiberygere som hos Camilla (17 år)<br />
også handler om en tilbagevendende lyst til at stimulere lugte- og smagssansen<br />
ved hjælp af vandpibens søde røg: “Hvis jeg skulle stoppe, ville jeg savne fællesskabet,<br />
59
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
men også lidt røgen. Når man dufter til tobakken, så dufter det bare så godt. Specielt når man<br />
ikke har gjort det i lang tid (…) Den er stærk, men rigtig god. Man kan virkelig dufte, det er<br />
æble, appelsin osv. (…) man får helt lyst til at spise den”. På den måde er der i hvert fald<br />
<strong>blandt</strong> de <strong>teenagere</strong> som ryger vandpibe regelmæssigt (de hardcore) en tendens<br />
til ikke at fokusere på en fysisk men nærmere social eller situationel afhængighed,<br />
dvs. lysten opstår pga. hyggen og det sociale, og når vandpiberøgens søde smag<br />
og duft møder en.<br />
Hvad skal kommunikeres, for at <strong>teenagere</strong> kvitter vandpiben?<br />
Da respondenterne ikke føler sig afhængige af vandpiben som med cigaretter,<br />
føler langt de fleste sig overbeviste om, at de kan stoppe uden problemer. Problemet<br />
er bare, at forudsætningen for forandring af al risikoadfærd, at målgruppen<br />
anser sin adfærd for problematisk, ikke umiddelbart er til stede hos de unge slet<br />
ikke de hardcore vandpiberygere. Dette skyldes primært, at vandpiben forbindes<br />
med noget positivt, den kan kontrolleres, røgen smager og dufter bedre end cigarettens,<br />
virker mere sund, ligesom hyggen og det sociale er langt mere til stede.<br />
Flere af disse forhold, f.eks. den søde smag og det sociale, er rent kommunikativt<br />
svære at argumentere imod, da de hænger sammen med nogle faktuelle forhold:<br />
Vandpiberøgen er sød, og rygeseancerne finder typisk sted under hyggelige omstændigheder.<br />
Således er der nogle indiskutable, attraktive forhold forbundet med<br />
vandpiberygning, som klart komplicerer sandsynligheden for adfærdsforandring<br />
<strong>blandt</strong> <strong>teenagere</strong>. F.eks. var det helt tydeligt <strong>blandt</strong> de hardcore vandpiberygere, at<br />
de ville opleve et klart tab, hvis de ikke længere kunne ryge vandpibe, ikke mindst<br />
i forhold til roen og den dybe samtale omkring vandpiben. Anderledes står det<br />
til med respondenternes fejlslutninger og misforståelser om sundhedsskader og<br />
afhængighed. Her giver en informationskløft imellem de unges viden og videnskaben<br />
basis for at informere <strong>teenagere</strong> om de reelle risici ved vandpiberygning.<br />
En sådan indsats bør være opmærksom på kommunikationsbarrierer i form af<br />
de unges oplevelse af personlig relevans, hvor de unge spørger sig selv “kan det<br />
overhovedet ske for mig?”. F.eks. var nogle enige i, at vandpiberygning kunne føre til<br />
cigaretrygning, men troede dog ikke på, at det kunne ske for dem, da de mente,<br />
de sagtens kunne styre deres forbrug. Ligeledes virkede oplysninger om, at vandpiberygningens<br />
skadevirkninger er de samme som cigaretrygningens, heller ikke<br />
relevante for de unge, da de ryger vandpibe langt færre gange end cigaretter, og<br />
sammenligningen virkede derfor mindre relevant.<br />
Sundhedsbudskabet med størst personlig relevans (og potentiale for adfærdsforandring)<br />
var en oplysning om kulilteindholdet i vandpiberøgen. Dette budskab<br />
blev formidlet til respondenterne under interviewet via følgende statement:<br />
“Vandpiberøg indeholder stoffer, der også findes i bilos”. Oplysningen virkede ikke alene<br />
overraskende, men også effektfuldt på flere af respondenterne. Den skræmte<br />
dem, var let at afkode (bilos som billede på kulilte/giftstof), og modsat de øvrige<br />
sundhedsbudskaber var det svært for de unge ikke at føle en personlig relevans<br />
60
3 • <strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
ved budskabet, da skadepåvirkningen sker ved hvert sug, dvs. uanset om man<br />
ryger vandpibe en gang eller dagligt.<br />
3<br />
Referencer<br />
1. Chaouachi, K. (2007). Tout savoir sur le narguilé. Societé, culture, historie<br />
et santé.<br />
2. Elickson, PL, Tucker, JS, and Kelin, DJ (2001). Sex differences in predictors<br />
of adolescent smoking cessation. Health Psychol, 20, 186-195.<br />
3. Hadidi, KA and Mohammed, F. I. (2004). Nicotine content in tobacco<br />
used in hubble-bubble smoking. Saudi.Med.J., 25, 912-917.<br />
4. Shafagoj, Y. A., Mohammed, F. I., and Hadidi, KA (2002). Hubble.bubble<br />
(water-pipe) smoking: Levels of nicotine and cotine in plasma, saliva and<br />
urine. Int.J.Clin.Pharmacol.Ther., 40, 249-255.<br />
5. Tyas, SL and Pederson, LL (1998). Individual and contextual influences on<br />
adolescent smoking. Tob.Control, 7, 409-420.<br />
61
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Udendørs vandpiberygning i København<br />
62
4<br />
Anbefalinger til<br />
kommunikationsindsatser
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Undersøgelsen peger på en væsentlig informationsmangel i forhold til <strong>teenagere</strong><br />
og forældres viden om skadevirkninger og afhængighed ved vandpiberygning.<br />
Pga. vandpiberygningens eksplosive popularitet i Danmark gennem de seneste 5<br />
– 6 år er der derfor et akut behov for gentagende oplysning på området f.eks. via<br />
informationskampagner og vedvarende presseomtale. Overordnet vurderes det<br />
dog, at dette ikke er nok. Supplerende politiske tiltag er nødvendige, hvis vandpiberygning<br />
ikke fremover skal være en installeret bestanddel i dansk teenagekultur.<br />
En naturlig anbefaling i den sammenhæng er at fjerne industriens muligheder for<br />
at producere og sælge tobak med så høje doser smags- og tilsætningsstoffer (jf.<br />
kapitel 1). Ses alene på smagen i vandpibetobakken, samt på hvem der køber det<br />
i dag, vurderer denne rapport således, at vandpibetobak i Danmark ikke er ‘voksentobak’<br />
men ‘børnetobak’ – dvs. tobak, der klart appellerer til og ryges af unge<br />
i den tobakseksperimenterende alder (12 – 16-årige). Ligeledes vil en opstramning<br />
om indendørs rygeforbud på offentlige steder sikre, at attraktive vandpiberygeetablissementer<br />
som f.eks. vandpibecaféer og restauranter ikke længere kan<br />
tilbyde vandpibe. Som det er blevet påpeget i denne rapport, besøger selv unge<br />
<strong>teenagere</strong> disse steder, og risikoen er, at etablissementerne er med til at bekræfte<br />
og fastholde de unge i en vandpibekultur, ligesom vandpibecaféerne er med til at<br />
positionere vandpiben som en del af massekulturen og ikke en subkultur, dvs. de<br />
er med til at gøre vandpiben mere ‘stueren’.<br />
Målgrupper og budskaber<br />
Det mest naturlige for kommunikationsindsatser vil være at kommunikere direkte<br />
til unge generelt om vandpiberygning. Denne rapport peger imidlertid på<br />
relevansen i, at man opdeler <strong>teenagere</strong> efter typer af vandpiberygere, de hardcore<br />
og de eksperimenterende 1 , pga. forskellene på unges erfaringer, holdninger og<br />
forandringspotentiale i forhold til vandpiberygning. I den sammenhæng forekommer<br />
de eksperimenterende mere forandringsvillige end de hardcore vandpiberygere,<br />
da det er sidstnævnte gruppe, der definerer og praktiserer vandpibekulturen<br />
og har sværest ved at ændre vandpibeadfærd, mens de eksperimenterende<br />
mere følger med og iagttager kulturen udefra, som dem der bliver inviteret eller<br />
tilfældigt er til en fest, hvor der ryges vandpibe. Derfor anbefaler rapporten, at<br />
de eksperimenterende vandpiberygere og de som aldrig eller kun ganske få gange<br />
har prøvet vandpibe, novicerne, er den primære målgruppe for kommende kommunikationsindsatser.<br />
1 En tredje gruppe, novicerne, er ikke med i undersøgelsen, men er også relevante for en indsats. Det er<br />
de unge, som aldrig eller kun én gang har prøvet vandpibe.<br />
64
4 • Anbefalinger til kommunikationsindsatser<br />
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at flere aktører har en negativ indflydelse<br />
på denne udvalgte målgruppe. De hardcore vandpiberygere, som introducerer<br />
de nye og mindre erfarne vandpibebrugere for vandpiben, spiller her en<br />
afgørende rolle både i forhold til at tilbyde vandpiben, men også som igangsætter<br />
af den positive diskurs, vandpiben har fået (at det er mindre skadeligt at ryge<br />
end cigaretter, ikke er afhængighedsskabende, smager godt, ryges af alle etc.). På<br />
den måde er de hardcore vandpiberygere ikke alene sværere at nå i forhold til en<br />
adfærdsforandring pga. deres tættere relation til kulturen, de er også ‘modstandere’,<br />
når det kommer til at begrænse vandpiberygningens udbredelse <strong>blandt</strong> deres<br />
jævnaldrende, som befinder sig lidt på afstand i en lidt mere afprøvende fase. Sat<br />
ind i en kommunikativ sammenhæng handler det derfor om at give de mindre<br />
erfarne vandpibebrugere nogle personlige argumenter, der gør dem i stand til at<br />
tage et individuelt valg, der går imod den uhensigtsmæssige dagsorden, som de<br />
hardcore vandpiberygere er med til at sætte. Dvs. kunne sige “nej tak”, hvis de<br />
får tilbudt vandpibe til en fest el.lign.<br />
4<br />
En anden vigtig målgruppe i den sammenhæng er forældregruppen. Som det<br />
kom frem i analysen, er de med til at skabe en social accept af vandpiberygning<br />
<strong>blandt</strong> teenagerne. Det er formentlig de færreste forældre i dag, som ønsker, at<br />
deres børn ryger, så modsat de hardcore vandpiberygere forestiller vi os ikke, at<br />
forældre ønsker rollen som dem der er med til at deres børn ryger, men foretrækker<br />
at kommunikere afstandstagen, hvis den rette information blev givet. Det<br />
gælder i den sammenhæng om at lade forældrene forstå, at vandpiberygning også<br />
er rygning, og at vandpiberygning derfor også er farlig. Konkret handler det om<br />
at give forældrene nogle sundhedsfaglige argumenter, der kvalificerer deres kommunikation<br />
med børnene, så vandpiberygning vurderes på samme måde som cigaretrygning.<br />
Pga. forældrenes indflydelse og betydning for teenagebørns adfærd,<br />
samt at det er en rygeform som stort set ikke praktiseres af forældre (dermed er<br />
de ikke ‘farvet’ af at være en del af kulturen og kan nemmere markere grænser),<br />
vurderes det mest hensigtsmæssigt at have forældrene som primær modellæser 2<br />
i opstarten af en kommunikationsindsats, dvs. ‘tekststrategien’ bliver anlagt med<br />
dem som modtagere (Frandsen, F, 2008). Efterfølgende eller sideløbende kan<br />
man så overveje at kommunikere mere direkte til de unge, selvom (opsigtsvækkende)<br />
kommunikation til forældre sikkert også vil kunne forstås af de unge.<br />
Som det ses af nedenstående punkter, er der da også overlaps i de anbefalede<br />
budskaber til de to målgrupper, forældre og unge:<br />
2 Begrebet ‘modellæser’ er hentet fra Umberto Ecos teori om, at enhver tekst i sig bærer idéen om en<br />
modellæser, der som modtager kan aktualisere tekstens faktuelle udtryk og udfylde de tomme pladser<br />
i teksten korrekt, så tekstens intenderede budskab fremstår klarest muligt. Så hvis afsenderen ønsker,<br />
at hele tekstens potentiale skal forstås af dens modtager, må afsenderen også tilpasse sin tekststrategi,<br />
så teksten rammer indenfor modtagerens allerede eksisterende kompetencer eller forsøge at overdrage<br />
disse kompetencer i teksten.<br />
65
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
• Budskaber til forældrene: Vandpiberygning er også rygning ligesom cigaretter. Få<br />
dit barn til at forstå dette budskab. Opstil derfor de samme regler for vandpiberygning<br />
som med cigaretter, når I diskuterer rygning (pga. røgens farlige indholdsstoffer fx højt<br />
CO-niveau og risiko for at blive cigaretryger)<br />
• Budskaber til de unge (de eksperimenterende og novicerne): Vandpiberygning<br />
er farligt for DIT helbred og kan gøre dig afhængig også selvom du kun ryger<br />
vandpibe en gang imellem. Sig derfor fra, næste gang du bliver det tilbudt (pga. røgens<br />
farlige indholdsstoffer fx højt CO-niveau og det lokkende sociale element)<br />
Referencer<br />
1. Frandsen, F. (2008). Umberto Eco og semiotikken. Århus Universitetsforlag.<br />
66
Summary
68<br />
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>
Summary<br />
Overall Conclusions<br />
• Waterpipe smoking in Denmark can be characterized as a youth phenomenon,<br />
as most waterpipe smokers tend to be young people in the age group<br />
15 -19 y.o. The appeal of this form of smoking among young and relatively<br />
inexperienced smokers is in no small measure due to the sweet taste of<br />
waterpipe tobacco products and the social element of smoking as a group<br />
• The waterpipe has not been publicly denigrated the same way that cigarette<br />
smoking has and if this does not happen it is estimated that waterpipe<br />
smoking will become a fixed part of the smoking habits of Danish<br />
children and youths experimenting with tobacco products<br />
• It is possible that the phase of tobacco experimentation among children<br />
and young people will begin earlier, that more young people will try<br />
smoking and that waterpipe smoking will increase the likelihood of more<br />
young people will become regular cigarette smokers<br />
• The spread of waterpipe smoking in Denmark is likely traceable to a push<br />
of waterpipe products onto the market by the Danish Mac Baren Tobacco<br />
Company A/S as well as an efficient distribution of waterpipe products in<br />
retail and the service station industry. Compared to a situation of virtually<br />
no sales prior to 2002 (when Mac Baren introduced their waterpipe products),<br />
today waterpipe tobacco is sold by a variety of vendors on the Danish<br />
market, including kiosks, greengrocer’s’ and over the internet.<br />
• Danish teenagers try waterpipe smoking because of a greater availability of<br />
the product than earlier, a higher social acceptance compared to cigarette<br />
smoking among both parents and young people, myths about the nondamaging<br />
smoke (that it is neither damaging to health nor addictive), the<br />
alluring sweet smell of the smoke as well as the oriental aesthetic of the<br />
waterpipe itself, which makes smoking seem exciting and mysterious<br />
• The waterpipe is much more than a simple smoking implement to Danish<br />
teenagers. Like in the Middle East, smoking the waterpipe is also about<br />
taking ones time, relaxing, playing with the smoke, talking around the pipe<br />
and tending the social relations of the group<br />
• The Danish youth culture around waterpipe smoking is not merely a copy<br />
of Middle Eastern practices. Danish teenagers also create their own practices;<br />
for instance by smoking the waterpipe at parties, thus transforming the<br />
pipe into a ’party-object’, which is a break away from traditional waterpipeculture’s<br />
focus on time, calm and intimacy<br />
• Because of the massive spread of waterpipe products among the very<br />
young, combined with a generally low awareness of damaging effects and<br />
69
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
addiction, there is an urgent need for focused and sustained dissemination<br />
of information in this area<br />
• Not just young people, but especially parents seem obvious as target group<br />
for an information campaign. Partly because not all parents rank waterpipe<br />
smoking alongside cigarette smoking, partly because parents’ views<br />
on tobacco influences young people and their smoking habits and finally<br />
because parents hold natural positions as those who discuss smoking with<br />
their children and who set up rules and boundaries<br />
• It is estimated, however, that a communication initiative alone will not be<br />
enough if the goal is a significant reduction in the number of young waterpipe<br />
smokers. An information campaign should be followed by political<br />
initiatives such as prohibitions on/regulations concerning the amount of<br />
flavors and additives in waterpipe tobacco and a general prohibition on<br />
smoking which would halt a further rise in the number of organized waterpipe<br />
smoking establishments<br />
About 50 pct. of all Danish students in the ninth grade have tried waterpipe smoking.<br />
This is more or less the same percentage as when the same group is polled<br />
on how many have tried smoking cigarettes. Demonstrably, in a short period of<br />
time the waterpipe has moved from a position outside of Danish tobacco culture<br />
to being an integral part of the phase of tobacco experimentation among<br />
children and young people.<br />
Compared to the Middle East and other places with ingrained traditions for waterpipe<br />
smoking, it is not only the explosive growth of the phenomenon which<br />
makes the Danish case special, but also the fact smoking the waterpipe is part of<br />
the youth culture. That is to say, the waterpipe was ’discovered’ by teenagers and<br />
young adults and these are the age groups which typically smoke it today.<br />
Studies on the subject mentions several reasons that the waterpipe have been<br />
introduced in western countries such as Denmark: Globalization have eroded<br />
cultural boundaries so that foreign tradition are more easily adapted; years of opposition<br />
to cigarette smoking in the public opinion have generated a boomerang<br />
effect with respect to new tobacco products, so that for instance the waterpipe<br />
seems healthier and more accepted than the cigarette; increased individualism in<br />
modern society induces us to seek new forms of communities, etc. Based on the<br />
available knowledge on distribution of waterpipe tobacco in Denmark, it is assumed<br />
that the massive growth in the rate of waterpipe smokers very likely would<br />
not have occurred if the Danish tobacco producer, Mac Baren Tobacco Company<br />
A/S, had not chosen to distribute waterpipe tobacco and waterpipes on a mass<br />
scale through the retail and service station industry. Today it is sold in a wide<br />
range of shops, available even in small provincial towns. The hypothesis of this<br />
report is thus clear: The spread of waterpipe smoking in Denmark is a commercially<br />
created development primarily. Mac Baren initiated their push of waterpipe<br />
70
Summary<br />
products onto the market in 2002 and two years later every other 16 to 20 y.o.<br />
had tried the waterpipe. The key to this commercial success is of the same kind<br />
as that in the Middle East, where the tobacco industry in the 1990’s developed a<br />
new, sweetly tasting waterpipe tobacco, ’tabamel’, as a supplement to the original,<br />
acrid variety, ’tumbak’. Especially women and young people in the Middle East<br />
are tempted by this chemically produced waterpipe tobacco. This same tendency,<br />
especially among the very young, rapidly manifested itself in Denmark, aided, in<br />
no small measure, by the willingness of retailers to sell the product.<br />
Waterpipe smoking in Denmark, however, has not become a fixture of everyday<br />
life in the way it is in the Middle East, where it is more widespread and a visible<br />
part of the street scene. Crucial in this respect are the ’waterpipe cafés’,<br />
which offer services organized around waterpipe smoking and which are visible<br />
establishments in the social organization of the Arabic-Islamic urban society.<br />
The limited number of waterpipe cafés that have opened in Denmark will never<br />
be so crucial to the local waterpipe culture; especially not when one factor is<br />
the increasing numbers of restrictions on smoking that are being introduced. In<br />
Denmark the waterpipe has not experienced the kind of public denigration that<br />
the cigarette has, however, and if this does not happen it can very well become<br />
an entrenched part of the phases of tobacco experimentation among children<br />
and young people, in which case it can no longer be considered as just a passing<br />
fad. The potential integration of the waterpipe into the everyday life of Danish<br />
teenagers is not connected to its visibility in the street scene, nor to the number<br />
of waterpipe cafés as in the Middle East. For teenagers in Denmark, the crucial<br />
factor is that the waterpipe and waterpipe tobacco products are available to them<br />
on an everyday basis, through the combination of the number of shops selling<br />
the products, the number of friends in their social circle who owns a waterpipe,<br />
that they are allowed to smoke in the home and at parties, etc.<br />
When one consider solely why Danish teenagers try that first puff on a waterpipe,<br />
the report points to this high level of accessability, but also to the level of<br />
social acceptance of the waterpipe among parents. Generally, the level of acceptance<br />
of the waterpipe is much greater than that for cigarettes, which means<br />
that parents set down ’looser’ rules and boundaries about waterpipe smoking<br />
than they do about cigarette smoking. Several respondents mention examples of<br />
friends who have been given a waterpipe as a birthday present by their parents<br />
and also parents who allow ’waterpipe-cosines’ in their teenagers’ rooms. These<br />
episodes are to a large extent due to the myths about the harmless nature of waterpipe<br />
smoke, myths also prevalent among the young people themselves.<br />
Children and youngsters, who try the waterpipe for the first time, experience a<br />
sweet and cool smoke which tastes and smells pleasant and which does not irritate<br />
the throat. This is the exact opposite of most people’s first experience of cigarette<br />
smoke, which is hot, irritates the throat and does not taste pleasant at all.<br />
71
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Especially to inexperienced smokers the taste of the waterpipe smoke seems far<br />
more pleasant and sweet. In addition, the aesthetic of the waterpipe itself with<br />
its bright colors and oriental appearance seems appealing to many young people.<br />
Those teenagers who purchase a waterpipe often have it displayed in their room<br />
as a decorative object.<br />
The spread of waterpipe smoking is also due to the attractive and fascinating<br />
practices associated with it. When we interviewed a group of 14 to 17 y.o. about<br />
their experiences with waterpipe smoking, they all mentioned ’cosines’ and ’the<br />
social aspect’ as primary reasons for smoking it. The social aspect for Danish<br />
teenagers – the community around the pipe – consists of three elements: Time,<br />
play and conversation. Time is about taking one’s time and focusing one’s attention<br />
toward the waterpipe for a while, preferably more than half an hour. The<br />
participants experience a spatial intimacy around the pipe and a temporal presence<br />
in which they forget the usual, quantifiable ’outer’ time – measured in days,<br />
hours and minutes – in favor of a concurrent feeling of togetherness. Playing is<br />
a fun and creative part of this. People play with the thick and heavy waterpipe<br />
smoke, making smoke rings, blowing smoke at each other and inventing party<br />
games. Conversation arises through the intimacy of the situation, where one feels<br />
part of a close fraternity sharing the pipe ritualistically. With its aura of intimacy<br />
the waterpipe induces both talking and listening and the social relations of the<br />
group are maintained or even improved. The waterpipe is thus much more than<br />
a mere smoking implement to Danish teenagers. It provides them with peace and<br />
quietness and it is a fun and creative instrument which allows for more dept in<br />
conversations. In a time when many consider young people to lead increasingly<br />
hectic and stressful lives, the waterpipe, in these respects, can be a social refuge<br />
for teenagers, an opportunity to relax, forget about everything and simply tend<br />
the social relations of the moment.<br />
Waterpipe smoking is not a generic practice among Danish teenagers, however,<br />
but is adapted to fit into several social contexts. This report recognizes two<br />
’waterpipe arenas’: The open room and the closed room. In the open room the<br />
social relations are somewhat ’looser’ than in the closed room. In the open room<br />
one does not necessarily know those ones sharing the pipe with, many people<br />
are present and waterpipe smoking is not necessarily the reason for the occasion.<br />
At a party the waterpipe becomes a ’party enhancer’ in the same way as alcohol<br />
and music. As people come and go from around the pipe it is difficult to find the<br />
calm necessary to create the experience of spatial and temporal intimacy. On the<br />
other hand the playfulness and conversation that the waterpipe engenders fits<br />
well into the noise and agitation of the open room. Into the closed room often only<br />
the closest friends are invited. These sessions take place in peoples’ homes, sufficient<br />
time is allowed by all and everybody is intended to smoke, since waterpipe<br />
smoking is the reason for the occasion. As opposed to in the open room, all the<br />
72
Summary<br />
social elements of the waterpipe – time, play and conversation – are cultivated<br />
in the closed room.<br />
Waterpipe smokers are divided into two types in the report. Hardcore waterpipe<br />
smokers smoke the waterpipe regularly, in some periods daily. Often the waterpipe<br />
is a supplement to a regular consumption of cigarettes. Hardcore waterpipe<br />
smokers own their own waterpipe, they know how to light it and they are the<br />
ones who bring it to smoking sessions. They prefer to smoke with their closest<br />
friends in ’the closed room’, in their own room or in secluded spot outside. Some<br />
have begun frequenting the waterpipe establishments in the larger cities. The experimenting<br />
waterpipe smokers have tried smoking the waterpipe several times,<br />
but can easily go six months or more without smoking it. Their consumption<br />
depends to a large extent on the circumstances, like if there happens to be a waterpipe<br />
at the party they are attending. They do not themselves own a waterpipe<br />
and they are not the ones to organize a smoking session or light the pipe. The<br />
experimenting smokers often frequent ’the open room’. Finally, there are also the<br />
novices – those who have never or only once or twice tried the waterpipe. The<br />
novices are not included in the analysis of this report.<br />
The overall conclusion of the report is that the prerequisite for a change away<br />
from risky behavior (that one considers ones behavior problematic) is not present<br />
among young waterpipe smokers, particularly not among the hardcore group.<br />
This is primarily because the waterpipe carries positive connotations, the young<br />
people believe they can control their use, the smoke seems healthier (smells and<br />
tastes better) and also because of the cosines and the social elements which are<br />
present to a much larger extent than is the case with cigarette smoking. Several of<br />
these conditions, such as the sweet taste and the social aspect, are hard to refute<br />
since they are based on actual, true circumstances: Waterpipe smoke is sweet and<br />
the smoking seances are typically relaxing. Thus, there are some irrefutably attractive<br />
conditions associated with waterpipe smoking, which clearly complicates<br />
the case for behavioral change. For instance, the polled hardcore waterpipe smokers<br />
clearly expressed that they would consider it a loss if they could no longer<br />
smoke, not least because of the peace and quiet they find around the pipe.<br />
It is a different case when it comes to the misconceptions and misunderstandings<br />
of the respondents concerning damaging effects to health and addiction. The<br />
existing gap between what young people think they know and the scientifically<br />
demonstrated facts provides a basis for an information initiative concerning the<br />
very real risks of waterpipe smoking. Such an initiative needs to be conceived<br />
with potential communication barriers in mind. There is a tendency among young<br />
people to question the relevance to them personally of information campaigns<br />
concerning the risks of their behavior, captured in the phrase ”could this really<br />
happen to me?”. Some respondents, for instance, agreed that waterpipe smoking<br />
can lead to cigarette smoking, but they did not believe that this could happen to<br />
73
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
them since they believed that they were firmly in control of their use. Likewise,<br />
information about the damaging effects of waterpipe smoke being the same as<br />
with cigarette smoke, did not seem relevant to many youths, since they smoke the<br />
waterpipe much more rarely than cigarettes.<br />
Because of the low level of awareness of the damaging effects and addictiveness<br />
of waterpipe smoking there is an urgent need for information about these factors,<br />
among young people as well as among their parents. Especially the parents seem<br />
obvious as target group for a communication initiative, partly because they presently<br />
provide an unsuitable social acceptance of the waterpipe and partly because<br />
they, as parents, have an interest in keeping their children smoke free. Among<br />
the young people the experimenting smokers and the novices are recommended<br />
as target group, since they are not an integrated part of the waterpipe culture and<br />
thus would not experience the same feeling of ’loss’ as the hardcore smokers by<br />
giving up the pipe. Concretely, the information campaign should aim to provide<br />
the experimenting smokers and the novices with personally relevant arguments<br />
to counter the positive discourse about waterpipe smoking and allow them to<br />
make a more well-reflected choice.<br />
Additional political steps are also required, however, if the goal is a significant reduction<br />
in the number of waterpipe smokers. A recommendation which follows<br />
naturally from the report is regulation to make it illegal for the tobacco industry<br />
to produce and sell tobacco products with such high levels of flavoring and additives<br />
as is the case with waterpipe tobacco.<br />
74
Bilag 1 Metode til<br />
kvalitativ analyse
76<br />
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong>
Bilag<br />
Analysen i kapitel 3 bygger på interviews med i alt 10 <strong>teenagere</strong> i alderen 14 –<br />
17 år, som alle på interviewtidspunktet i et eller andet omfang havde prøvet at<br />
ryge vandpibe. Interviewene foregik enten parvist eller som enkeltinterviews og<br />
varede fra 1½ til 2½ time.<br />
Rekruttering af respondenter<br />
Formålet med den kvalitative undersøgelse var at give et kvalificeret indblik i <strong>danske</strong><br />
<strong>teenagere</strong>s vandpibekultur ved at lade de unge selv sætte ord på deres handlinger.<br />
Derfor var det vigtigt, at respondenterne i et vist omfang havde prøvet at<br />
ryge vandpibe, ligesom de aldersmæssigt skulle befinde sig inden for målgruppen.<br />
Kriterierne for udvælgelsen blev derfor, at de unge:<br />
• Skulle have prøvet at ryge vandpibe flere gange eller hyppigere<br />
• Skulle være mellem 13 – 17 år<br />
Der blev på hjemmesiden www.liv.<strong>dk</strong> 1 annonceret efter unge ud fra disse to kriterier<br />
og 24 unge tilmeldte sig. Mange angav, de røg vandpibe regelmæssigt (n=10),<br />
ligesom det var tydeligt, at cigaretforbruget <strong>blandt</strong> de tilmeldte var relativt højt<br />
i forhold til landsgennemsnittet. 15 af de tilmeldte røg således cigaretter dagligt<br />
eller mindst en gang om ugen. Målet med udvælgelsen var at sammensætte en<br />
blanding af respondenter, som dels havde en vis erfaring med vandpiberygning<br />
(havde prøvet det flere gange) og dels havde meget erfaring (røg vandpibe regelmæssigt).<br />
På den måde kunne vi både få kommentarer fra de unge, som var tættest<br />
på kulturen, samt de unge, som kun røg vandpibe til fester el.lign.<br />
Desuden måtte der gerne være en blanding i forhold til geografi og erfaringer<br />
med cigaretrygning, da vi gerne ville vide, om nogle af disse forhold kunne have<br />
en indflydelse på de unges tilgang til vandpiberygning. Det var et krav, at respondenterne<br />
fik en skriftlig tilladelse af forældrene for at deltage. Da formålet med<br />
interviewene fremgik af tilladelsen, involverede det, at forældrene fik at vide, at<br />
de unge havde prøvet at ryge vandpibe.<br />
1 Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for børn og unge om rygning. Opslaget blev sat på forsiden i 3<br />
måneder.<br />
77
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Ud af de 24 tilmeldte blev 14 unge kontaktet til videre interview. Ud af dem<br />
blev der lavet aftaler med 5 unge. De øvrige svarede enten ikke på henvendelsen<br />
eller ønskede ikke at deltage, da de ikke ville fortælle deres forældre, at de røg<br />
vandpibe. Sidstnævnte gjaldt 3 unge. Da alle de positive respondenter kom fra<br />
Storkøbenhavn blev en skole med 10. klasser i Haderslev kontaktet for at finde<br />
respondenter fra provinsen. Samtlige elever på skolen blev derfor i en spørgeskemaundersøgelse<br />
spurgt om deres rygevaner og lyst til at deltage i et opfølgende<br />
interview. I præsentationen blev det gjort klart, at deres deltagelse var betinget<br />
af en forældretilladelse. I alt 12 elever, som opfyldte kriterierne om alder, vandpibeforbrug<br />
og forældretilladelse, meldte sig, og ud af dem blev 5 elever kontaktet.<br />
Nedenfor i Tabel 1 er opgjort en respondentoversigt med anonymiserede<br />
navne.<br />
78
Bilag<br />
Tabel 1 Respondentoversigt<br />
Navn Køn Alder Cigaretrygning Alder<br />
ved 1.<br />
cigaret<br />
Vandpiberygning Alder<br />
ved 1.<br />
sug<br />
Ejer<br />
vandpibe<br />
Stig Dreng 14 Dagligt 10 Jævnligt 11 Ja Ja<br />
Marius Dreng 15 Dagligt 13 Jævnligt 13 Ja Ja<br />
Malte Dreng 16 Prøvet enkelt<br />
gang<br />
12 Jævnligt 14 Ja Ja<br />
Joachim Dreng 16 Ugentligt 13 Jævnligt 14 Har gjort Ja<br />
Camilla Pige 17 Ikke hver uge 12 Jævnligt 14 Ja Ja<br />
Noah Dreng 15 Prøvet et par<br />
gange<br />
Oskar Dreng 16 Prøvet enkelt<br />
gang<br />
Fie Pige 15 Har røget<br />
dagligt<br />
15 Flere gange 15 Nej Ja<br />
10 Flere gange 15 Nej Ja<br />
11 Flere gange 13 Ja Ja<br />
Sofie Pige 15 Ikke hver uge 12 Flere gange 14 Nej Ja<br />
15 Flere gange 13 Nej Ja<br />
Ida Pige 15 Prøvet et par<br />
gange<br />
Kender<br />
nogen,<br />
der ejer<br />
vandpibe<br />
79
<strong>Vandpibekulturen</strong> <strong>blandt</strong> <strong>danske</strong> <strong>teenagere</strong><br />
Interviewene<br />
I Haderslev foregik interviewene på selve skolen, mens de i København foregik<br />
hos Kræftens Bekæmpelse. 4 interviews var dobbeltinterviews, mens 2 var<br />
enkeltinterviews. Hvert interview varede 1½ - 2½ timer og blev efterfølgende<br />
transskriberet.<br />
Selve interviewene foregik som semistrukturerede interviews om temaerne:<br />
• Cigaretrygning: den første cigaret, nuværende rygevaner, fordele og ulemper<br />
ved cigaretter, årsager, tilgængelighed, forældremodstand og viden om<br />
skadevirkninger<br />
• Vandpiberygning: det første sug, nuværende rygevaner, fordele og ulemper<br />
ved vandpiben herunder vandpibens fysiske og sociale egenskaber, tilgængelighed,<br />
hvordan foregår/organiseres vandpiberygning, afhængighed,<br />
forældremodstand, motivationen for at stoppe vandpiberygning<br />
• Kampagnestatements. Følgende statements blev læst op, og respondenterne<br />
skulle svare sandt eller falsk og begrunde deres svar:<br />
- Vandpibe er ligeså farligt som cigaretter<br />
- Vandpiben gør unge til cigaretrygere<br />
- Vandpiberygere er også rygere<br />
- Vandpiberøgen indeholder stoffer fra bilos<br />
Undersøgelsens begrænsninger<br />
Analysen i rapporten tager udgangspunkt i udvalgte <strong>teenagere</strong>s erfaringer med<br />
vandpiberygning. Det er de unges personlige fortællinger, der indgår i analysen,<br />
og som bliver gengivet af forfatterne som en ‘narrativ meningsstruktur’. Dvs.<br />
forfatterne sammensætter respondenternes historier i temaer, som forfatterne i<br />
analysen efterfølgende lader respondenterne kommentere.<br />
Disse temaer er naturligvis meget afhængige af sammensætningen af unge. F.eks.<br />
har denne rapport bevidst fravalgt de unge, som aldrig eller kun ganske få gange<br />
har prøvet at ryge vandpibe, ligesom de lidt ældre unge ikke indgår i undersøgelsen.<br />
Denne metodiske afgrænsning er gjort for bedre at kunne fordybe sig i en<br />
homogen gruppe, men også fordi de yngste unge – teenagerne – repræsenterer<br />
den potentielt største risikogruppe for at udvikle dens rygevaner yderligere. Og<br />
derfor, set med forebyggelsesbriller, er det den mest interessante gruppe at undersøge.<br />
At respondentgruppen er relativ homogen i forhold til alder og vandpibeerfaringer<br />
har spillet en afgørende rolle i relation til, hvor mange respondenter vi har<br />
interviewet. Vi formodede således, at homogeniteten i gruppen ville begrænse<br />
behovet for flere end 10 respondenter, og denne antagelse blev bekræftet, da interviewene<br />
først gik i gang. Således begyndte vi allerede efter interviews med 4-5<br />
respondenter at se gentagelser og mønstre i udtalelserne, som med de efterføl-<br />
80
Bilag<br />
gende interviews gjorde os i stand til at komme med kvalificerede bud på <strong>danske</strong><br />
<strong>teenagere</strong>s vandpibekultur.<br />
Undersøgelsen peger dog også på et potentiale for andre sociologiske og antropologiske<br />
undersøgelser af vandpibekulturen i Vesten. Som Chaouachi slår<br />
fast, så fortjener udviklingen af vandpibeetablissementer i Europa og dens omplantede<br />
praksis sociologernes opmærksomhed. Som han ser det, har de her et<br />
”eksotisk” forskningsområde midt i deres egne samfund, et pust udefra, der kan<br />
medvirke til at forny disciplinen (Chaouachi, K., 2007).<br />
Referencer<br />
1. Chaouachi, K. (2007). Tout savoir sur le narguilé. Societé, culture, historie et santé.<br />
81