Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

forældrenes og kommunernes ansvar.
Begrebet ’anden alvorlig kriminalitet’ omfatter
bl.a. voldtægt, røveri, grovere former for hærværk
og tyveri samt forsøg på sådanne forbrydelser.
Det er ikke et krav, at den unge er dømt,
eller at det på anden måde er bevist, at den unge
faktisk har begået voldskriminalitet eller anden
form for alvorlig kriminalitet.
Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde
med den unge og dennes familie. I kommunens
overvejelser indgår således den unges og familiens
motivation til at indgå i et samarbejde med
henblik på at forebygge ny kriminalitet.
I følge servicelovens § 140, stk. 4, skal kommunen
senest syv dage efter, at kommunen har
modtaget dokumentation fra politiet om den
begåede kriminalitet, udarbejde en foreløbig
handleplan. Kravet om de syv dage vedrører
alene den foreløbige handleplan. Her skal kommunen
tage stilling til, hvad der her og nu skal
gøres for at hindre den unge i at begå ny kriminalitet.
Det kan for eksempel være at arrangere
et møde med den unge og forældrene eller at tilknytte
en kontaktperson. Den foreløbige plan
indebærer mulighed for efterfølgende justeringer,
når den unges situation er undersøgt yderligere.
Kommunen har ansvaret for at tilrettelægge
den konkrete indsats.
I de tilfælde, hvor der tidligere er udarbejdet en
handleplan for indsatsen, er lovens krav opfyldt.
Det kan for eksempel være i forbindelse med en
foranstaltning efter servicelovens § 52. I de tilfælde
skal der ikke udarbejdes en selvstændig
handleplan. Den begåede kriminalitet kan dog
danne grundlag for at overveje en revision.
Viser det sig at være hensigtsmæssigt at indstille
den unge til en ungdomssanktion, skal der
udarbejdes en handleplan efter § 140, stk. 1.
Årsagen er, at dommen til ungdomssanktion
indebærer anbringelse uden for hjemmet efter §
52, stk. 8. Se i øvrigt kapitel 8 om indstilling og
handleplan.
Den unges rettigheder i forhold til sagens
efterforskning
Den unge er som sigtet den ene part i straffesagen,
hvilket medfører en række partsbeføjelser,
som navnlig består i:
l Retten til at overvære retsmøder.
(Indenretlig partsoffentlighed).
l Retten til at få kendskab til sagens dokumenter
og øvrige materiale. (Aktindsigt).
l Retten til at udtale sig om processtoffet.
(Kontradiktion).
En sigtet er berettiget til at vælge en forsvarer. Er
den sigtede under 18 år og har vedkommende
ikke indgået ægteskab, tilkommer valget i følge
retsplejelovens § 730 forældremyndighedens
indehaver, idet denne er berettiget til at optræde
på sigtedes vegne.
Den sigtedes forsvarer har adgang til at gøre sig
bekendt med politiets materiale om sagen jf.
retsplejelovens § 729 a, stk. 3. Forsvareren må
ikke uden politiets samtykke overlevere materialet
til sigtede eller andre. Forsvareren er dog,
medmindre denne har fået et særligt pålæg om
80 K A P I T E L 6