Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

handleren, der har ansvar for samarbejdet mellem
relevante aktører. Samtidig er sagsbehandleren
den udførende i forhold til at sikre, at samarbejdet
rent faktisk finder sted.
Han eller hun skal således bestræbe sig på så
hurtigt som muligt efter anholdelse og eventuel
varetægtsfængsling at opnå et godt og konstruktivt
samarbejde med den unge og dennes
forældre. Samarbejdet omfatter også politi,
anklagemyndighed, forsvarer og sikret institution,
indtil dommen falder. I forbindelse med §
50 undersøgelsen eller supplering af denne har
sagsbehandleren desuden ansvaret for at inddrage
relevante fagfolk, f.eks. tidligere lærere,
psykologer, pædagoger eller andre professionelle,
der har kendskab til den unge.
Når dommen er afsagt, opdeles samarbejdsopgaven
mellem sagsbehandleren og koordinatoren.
Sagsbehandleren har på vegne af opholdskommunen
ansvar for samarbejdet, mens koordinatoren
står for udøvelsen og for at sikre, at
der rent faktisk foregår et samarbejde om den
unges sanktionsforløb. Koordinatorens rolle og
opgave i samarbejdet svarer således til det, som
kendes fra andre opgaver i børnesager, hvor
kommunen kan uddelegere selve udførelsen af
opgaven til andre, f.eks. private. Det mest kendte
eksempel er formentlig tilsynet med børn og
unge anbragt i familiepleje. Her kan udførelsen
af tilsynet være uddelegeret til en privat familieplejeforening,
men det er fortsat sagsbehandleren
som repræsentant for kommunen, der har
ansvaret for, at der er ført tilsyn i overensstemmelse
med lovgivningen og kommunens retningslinjer
herfor.
Sagsbehandleren skal være opmærksom på, at
der indkaldes til de nødvendige netværksmøder;
at de relevante aktører er til stede og at de nødvendige
emner drøftes med henblik på at nå
handleplanens kort- og langsigtede mål.
Sagsbehandleren er forpligtet til at deltage i
møderne.
Under sanktionsforløbet vil sagsbehandleren
kunne komme i situationer, hvor det er vedkommende
selv, der skal udøve samarbejdet
med den unge, forældrene eller andre aktører.
Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der
skal træffes afgørelser om eksempelvis behandling
eller uddannelse, og hvis der skal indhentes
oplysninger til brug herfor. Sagsbehandleren
eller en anden fra opholdskommunen skal desuden
gennemføre en samtale med den unge,
inden der træffes afgørelse.
Koordinatorens rolle og opgaver
Koordinatoren skal koordinere! Med andre ord
sikre kontinuitet og sammenhæng i de indsatser,
som ungdomssanktionen indeholder. Det er
en systemfunktion jf. kapitel 3, som udøves i
praksis i samarbejde med den unges sagsbehandler
i opholdskommunen.
I tæt samarbejde med sagsbehandleren skal
koordinatoren arbejde aktivt for, at sanktionsforløbet
gennemføres som planlagt, men med
de fornødne justeringer undervejs. Koordi natoren
er så at sige sagsbehandlerens ’forlængede
arm’; den, som har mulighed for at arbejde fleksibelt
og proaktivt i forhold til den unge, insti-
K A P I T E L 5 63