Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Skolegang
Danske og udenlandske undersøgelser af kriminelle
unge dokumenterer, at skoleforløbet har
stor betydning for den sociale tilpasning. 33 Det er
karakteristisk, at de unge har haft mange skoleskift
undervejs; i gennemsnit mellem fire og
fem. 34
Det er afgørende, at de unge i løbet af ungdomssanktionen
fastholdes i – eller får genoptaget
– et skole- eller uddannelsesforløb. Den
betydning, som arbejde eller uddannelse har for
social integration uanset baggrund, viser sig
tydeligt i de positive ungdomssanktionsforløb.
Der findes også positive forløb, der fik et mindre
godt resultat i sidste ende. Den væsentligste
årsag til dette var manglende succes med at få
den unge i uddannelse eller beskæftigelse. 35
Tidligere sociale foranstaltninger
Mange af de unge, som begår kriminelle handlinger,
har alvorlige problemer ud over kriminel
adfærd. 36 Det kan være psykiske problemer, problemer
med misbrug eller sociale problemer på
grund af opvækst i familier, hvor forældrene af
den ene eller anden grund ikke magter at give
omsorg og gode opvækstbetingelser.
For langt de fleste gælder det, at de sociale myndigheder
har været i gang med en eller flere
forebyggende foranstaltninger, før de unge får
en dom til ungdomssanktion. Det gælder dog
ikke alle. Der findes eksempler på, at de unges
problemstillinger har været kendt, uden at kommunerne
har iværksat foranstaltninger, som
har været tilstrækkelige til at holde den unge fra
at begå kriminalitet. 37
Antallet af foranstaltninger varierer. En af
undersøgelserne 38 viser et spænd fra nul op til
mere end ti foranstaltninger før dommen til
ungdomssanktion. Også karakteren af indsatser
varierer. Mere end halvdelen har haft en kontaktperson,
ligesom mere end halvdelen har
været anbragt uden for hjemmet. Blandt de tidligere
anbragte har flertallet oven i købet været
anbragt mere end én gang, før de modtog dom.
Også forskellige pædagogiske dagtilbud, dagforanstaltninger
inklusive beskæftigelse, hjemmehos’er
med mere har været etableret.
De unges problemer
De unges psykiske problemer, misbrug med
mere skal ses i sammenhæng med de øvrige
belastninger, som de har været udsat for. Flere
undersøgelser dokumenterer en massiv overrepræsentation
af problemer, som også relaterer
sig til familierne. Det drejer sig f.eks. om
opvækst med psykisk eller fysisk syge forældre,
manglende omsorg, vold og misbrug.
Psykiske problemer
Kommunernes beskrivelser tegner generelt et
billede af en meget belastet gruppe. Næsten alle
unge bliver beskrevet med et eller flere tegn på
sociale eller psykiske problemer, herunder
adfærdsproblemer; udadreagerende, voldelige,
aggressive, provokerende, urolige og rastløse.
Hver tredje af de sanktionsdømte beskrives i
journalerne som sent eller ikke-alderssvarende
K A P I T E L 4 53