Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Kapitel 4. De unge, der idømmes ungdomssanktion
Redegørelser, evalueringer og undersøgelser gør
det muligt at karakterisere de unge og deres
behov for behandling og støttende foranstaltninger.
Behov, som sagsbehandlere og koordinatorer
skal være opmærksomme på, både ved visitation
eller indstilling til dom til ungdomssanktion
og siden i løbet af det toårige sanktionsforløb.
Målgruppen er defineret ud fra fire kriterier,
hvor de tre går på henholdsvis alder, kriminalitetens
art og hvilken straf, lovovertrædelsen kan
resultere i. Det fjerde kriterium retter sig mod
den unges sociale profil. Den skal være sådan, at
et struktureret og længerevarende socialpædagogisk
forløb skønnes både formålstjenligt og
nødvendigt for at fastholde den unge i støttende
foranstaltninger.
Der er med andre ord tale om unge, som ud fra
deres socialt utilpassede og kriminelle adfærd
skønnes at have brug for en særlig og massiv
indsats, hvis det skal lykkes at vende en negativ
udvikling. Det er ofte unge, som de sociale myndigheder
ikke tidligere har haft et fornuftigt
samarbejde med. Det er baggrunden for sanktionens
element af fastholdelse.
Kapitlet indledes med en kort beskrivelse af,
hvilket kendskab de offentlige systemer har til
de unge, før de idømmes ungdomssanktion.
Derefter følger en karakteristik af de unge, deres
baggrund og de foranstaltninger, som tidligere
har været sat i værk. Derefter fokuseres på eventuelt
misbrug og psykiske problemer samt kriminalitet.
Endvidere beskrives de unges holdning
til at få en dom til ungdomssanktion.
Kapitlet afsluttes med en gennemgang af de forudsætninger,
som kan medvirke til at opnå et
vellykket sanktionsforløb.
En ung om opholdet på institution:
"Forskellen det er, at de venner man har derhjemme,
er nogen man holder af… ja, og de holder også af én
og sådan noget… Man kan aldrig stole på dem, man
møder herinde. Man skal aldrig… lige pludselig,
man tror man kan lave noget sjov med ham og
sådan noget, og så mener han det måske alvorligt, at
man skal stoppe og sådan noget. Og det kan man
ikke vide jo, for man har jo næsten først lige lært
ham at kende, man har kun været sammen med
ham i ti dage eller et eller andet, og så flipper han
helt ud, og gennemtæver en og sådan noget… Nogen
de siger også, at man skal lade være med at grine,
når man er herinde fordi – "hvad er der sjovt ved at
være herinde, hva?" – så nogen de bliver sure over, at
man griner."
(Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006),
Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger,
s. 93).
K A P I T E L 4 51