Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Det er ikke en betingelse, at den unge - eller forældremyndighedens
indehaver - giver samtykke
eller erklærer sig villig til at undergive sig ungdomssanktion.
Den unge kan således ikke selv
vælge almindelig straf.
Ekspertgruppen vedrørende ungdomskriminalitet
havde en række overvejelser om målgruppen
i relation til samtykke og egnethed. Blandt
andet pegede gruppen på, at dommen – fordi
den ikke forudsætter samtykke - også kan anvendes
over for unge, der ikke er motiverede for at
gå i behandling. Imidlertid kan manglende
motivation betyde, at de unge både vil være
uimodtagelige for behandling og samtidig være
destruktive over for behandlingsmiljøet og voldelige
over for personalet. I de tilfælde kan forløbet
ikke gennemføres med et vellykket resultat,
og det må anses for at være direkte uhensigtsmæssigt.
I forhold til dette anførte ekspertgruppen, at
straffeloven i forvejen rummer mulighed for at
dømme en person til socialpædagogisk behandling
på sikret institution, og at disse sanktionsmuligheder
ikke er betinget at den dømtes samtykke.
Desuden pegede ekspertgruppen på, at
ungdomssanktionens målgruppe er de mest
belastede unge, som typisk ikke umiddelbart vil
erkende, at de har et behandlingsbehov.
Formålet med ungdomssanktionen ville derfor
ikke kunne indfries, hvis anvendelsen af den
blev gjort betinget af samtykke. Der skal derfor
være tale om en slags tilbud, som den unge ikke
kan afslå, selv om han eller hun foretrækker en
almindelig straf, der typisk ville være af kortere
varighed.
Endelig slog ekspertgruppen fast, at et manglende
samtykke ikke nødvendigvis betyder, at
det ikke vil være muligt at gennemføre en
behandling. Det bygger på en forventning om,
at det over for modvillige unge ville være muligt
at udnytte den fastholdelse, der ligger i ungdomssanktionen,
til at skabe ro og motivere til
positiv medvirken. 4
Kriminalitetskriteriet
Ungdomssanktion anvendes kun ved grovere,
personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet som for eksempel vold, røveri og
voldtægt eller mere omfattende berigelseskriminalitet,
brugstyveri eller hærværk. Det indgår i
vurderingen af kriminalitetens grovhed, om den
er begået i forening med andre, jf. straffelovens
§ 81, stk. 2.
Forbrydelser, der almindeligvis falder uden for
kriminalitetskriteriet, vil eksempelvis være mindre
alvorlige tyverier, narkotikaforbrydelser og
afgivelse af falsk vidneforklaring. 5
Strafkravet
Ungdomssanktion anvendes i sager, hvor domstolene
normalt ville have idømt en ubetinget
fængselsstraf i intervallet fra 30 dage op til ca. et
år. Hvis det anses for formålstjenligt, kan sanktionen
også anvendes over for unge, der står til
lidt længere ubetinget straf eksempelvis et år og
seks måneder. Den angivne overgrænse gælder
også for kombinationsdomme efter straffelovens
§ 58, stk. 1. Er der tale om en kombinationsdom
på to års fængsel, hvoraf et år og seks
måneder gøres betinget, skal der ikke idømmes
en ungdomssanktion. Det kan derimod ske, hvis
30 K A P I T E L 2