Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

alministeren fastsætte regler om meddelelse af tilladelse
til udgang m.v. til personer, der er undergivet en foranstaltning
efter stk. 1 og 2. Justitsministeren kan i den
forbindelse fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør
af disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Målgruppen for sanktionen
Der er fire kriterier, der afgrænser hvem, der
kan idømmes ungdomssanktionen:
l Et alderskriterium.
l Et kriterium, der knytter sig til gerningsmandens
personlige profil (social profil).
l Et kriterium, der angår kriminalitetens art
(kriminalitetskravet).
l Et kriterium, der knytter sig til den straf,
den unge lovovertræder ellers ville blive idømt
(strafkravet).
Alderskriteriet
Ungdomssanktionen kan kun anvendes ved kriminalitet
begået af unge, der er fyldt 15 år og
som endnu ikke er fyldt 18 år. Det er alderen på
gerningstidspunktet, der er afgørende.
Ungdomssanktionen skal som udgangspunkt
ikke anvendes, hvis den tiltalte på domstidspunktet
er fyldt eller forholdsvis kort tid efter
fylder 18 år. Personlige forhold – herunder tiltaltes
mangel på modenhed – kan dog tale for
ungdomssanktion i stedet for fængselsstraf.
Afvikling af ungdomssanktionen kan – uanset
om den unge giver samtykke – strække sig ud
over det fyldte 18. år. Da ungdomssanktionens
varighed er på to år, vil perioden række ud over
det 18. år i alle de tilfælde, hvor den unge er
fyldt 16 eller 17 år på domstidspunktet. 2
Den sociale profil
Målgruppen er unge med markante tilpasningsproblemer,
dvs. unge med en mangelfuldt
udviklet evne til at skabe normale sociale relationer.
De har besvær med at orientere sig i normale
sociale sammenhænge, og de er ofte præget
af et højt angstniveau med deraf følgende
uhensigtsmæssige og grænseoverskridende
reaktionsformer - herunder kriminelle handlinger
af særlig voldsom eller voldelig karakter.
Anvendelse af ungdomssanktionen forudsætter,
at foranstaltningen må anses for formålstjenlig
i forhold til at imødekomme den unges særlige
behov for behandling. Det er retten, der på baggrund
af indstillingen fra de sociale myndigheder
afgør, om den unge er egnet eller uegnet til
behandling. Selv om retten ikke formelt er bundet
af indstillingen fra de sociale myndigheder,
er praksis, at der ikke idømmes ungdomssanktion,
hvis der foreligger en velbegrundet indstilling
fra de sociale myndigheder om, at den tiltalte
er uegnet til at modtage en sådan dom.
En ung, der opfylder kriteriet for den sociale
profil, kan i nogle tilfælde erklæres uegnet. Det
kan for eksempel ske, hvis han eller hun har en
psykisk lidelse og derfor ikke kan nås med eller
drage nytte af socialpædagogisk behandling.
Unge, som vurderes til at være uegnede til
behandling inden for det sociale system, må
idømmes en straf efter straffelovens andre
bestemmelser. 3
K A P I T E L 2 29