Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Kapitel 2. Ungdomssanktionen –
hvad, hvorfor og for hvem?
Ungdomssanktionen er en struktureret, kontrolleret
socialpædagogisk behandling af to års
varighed for 15-17 årige. Den bygger på en formodning
om, at den hårde kerne af socialt belastede
og utilpassede unge kriminelle mellem 15
og 17 år i hvert fald i et vist omfang vil kunne
’rettes op’ ved et længerevarende socialpædagogisk
forløb. Forløbet skal medvirke til, at de ikke
fortsætter med at begå kriminalitet 1 - eller at de
ikke begår kriminalitet i samme omfang, som
de ville have gjort uden en særlig indsats.
Ungdomssanktionen er en dom til længerevarende
socialpædagogisk behandling, hvori der
indgår et element af fastholdelse. Ungdoms -
sanktionen bemyndiger tilsynsmyndigheden -
typisk kommunen - til på baggrund af særvilkår
at træffe beslutning om, hvordan disse skal
opfyldes efter reglerne i den sociale lovgivning.
Normalt er der vide beføjelser til at tilpasse vilkårene
efter den dømtes aktuelle behov.
Ungdomssanktionen sikrer, at den unge fastholdes
i et behandlingsforløb, der på længere sigt
kan få ham eller hende på ret kurs især ved at
styrke mulighederne for uddannelse og beskæftigelse.
Det er retten, der på baggrund af en indstilling
fra de sociale myndigheder i den unges
opholdskommune, dømmer den unge til ungdomssanktion,
mens det er de sociale myndigheder
der har ansvar for indhold og gennemførelse
af sanktionen.
Ungdomssanktionen blev indsat i straffelovens §
74 a i juni 2001 og trådte i kraft med virkning
fra 1. juli 2001.
En ung om ventetiden og uvisheden i varetægt:
"Man bliver helt tom oven i hovedet, syntes jeg …
man ved ikke, hvad man skal regne med eller stole
på, eller hvad fanden man skal gøre – man kan ikke
gøre en skid … Det er det værste af det hele."
(Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006),
Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger
s. 125).
Baggrunden for sanktionen
Regeringen nedsatte i oktober 2000 en ekspertgruppe,
der skulle gennemgå og vurdere de
daværende reaktionsmuligheder over for unge
lovovertrædere i såvel det sociale som det strafferetlige
system. Gruppen skulle endvidere overveje
og om nødvendigt stille forslag om nye
sanktionsformer og procedurer.
Årsagen til, at ekspertgruppen blev nedsat, var
et ønske om at styrke myndighedsindsatsen over
for børn og unge, der begår alvorlig, personfarlig
kriminalitet som for eksempel gaderøverier
K A P I T E L 2 27