Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

opfølgninger på ungdomssanktionen.
l Socialministeriets ekspertgruppes vurderinger
og anbefalinger.
l Socialforskningsinstituttets analyser og evalueringer
af efterværn og ungdomssanktionen.
Derudover har en række forskere og praktikere
beskæftiget sig med, hvordan man sikrer god
overdragelse og erfaringsudveksling i socialt
arbejde. Det er blandt andet sket i forbindelse
med KABU-projektet.
Antallet af unge
Tal fra Justitsministeriets Forskningsenhed
viser, at 342 unge er idømt ungdomssanktion
fra 1. juli 2001 til 31. december 2005. 197 af dem
var fyldt 16 år på gerningstidspunktet, og gennemsnitsalderen
var ca. 16,2 år.
Indtil videre er mere end halvdelen af de unge
således fyldt 18 år under afviklingen af ungdomssanktionen.
Kun meget få er fyldt 18 år på
domstidspunktet eller fylder det forholdsvis
kort tid efter. 344
Der findes intet statistisk materiale, der fortæller,
hvor mange af de unge, der skifter sagsbehandler
i kommunen eller får ny opholds- og
handlekommune undervejs i ungdomssanktionen.
Udfordringer og problemstillinger
Socialministeriets ekspertgruppe fremhæver, at
tiden omkring den unges 18. år er en vigtig
periode. En ny tilværelse med mere selvstændighed
skal bygges op, og den unge skal etablere en
stabil tilknytning til lokalsamfundet – både i forhold
til bolig, arbejde, uddannelse og netværk.
Det er afgørende, at den unge ikke lades alene i
denne fase. 345
Der er imidlertid eksempler på, at kommunerne
ikke følger de sanktionsdømte unge tilstrækkeligt,
når sagsbehandlingen er overgået til voksenforvaltningen
eller en ny handlekommune.
346 Ekspertgruppen beskriver således, at flere
unge pr. automatik er blevet overført til voksenforvaltningen,
uden at der er kendskab til dommen
til ungdomssanktion. 347 Nogle bliver altså
mere eller mindre overladt til sig selv, og der bliver
ikke fulgt op på det, der er sat i gang i løbet
af sanktionen. 348
En uklar ansvars- og kompetencefordeling mellem
de kommunale aktører kan være en af årsagerne
til den manglende opfølgning. Kofoed
m.fl. understreger, at planlægningen lider af, at
ingen føler det fulde ansvar. 349 Resultatet kan
være, at ingen tager ansvar for den unges udvikling
gennem hele ungdomssanktionens forløb.
Risikoen for ansvarsforflygtigelse er tilsyneladende
mest udtalt, når den unge fylder 18 år
undervejs i ungdomssanktionen og ofte bliver
overdraget til en anden afdeling i kommunen
eller en ny kommune. 350
Espersens undersøgelse af efterværn viser dog,
at en del kommuner har procedurer for, hvor-
240 K A P I T E L 1 6