Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Nye initiativer I regi af det tidligere Socialministerium, nu Velfærdsministeriet, er der iværksat en række initiativer, der skal styrke ungdomssanktionen. Initiativerne skal evalueres efter to år. l I handleplanerne skal der opstilles mål for uddannelse og beskæftigelse, og der er særlige krav til vurdering af disse forhold, når planen skal revideres. l Alle unge, der idømmes en ungdomssanktion, skal have tilknyttet en koordinator, der skal sikre sammenhæng i forløbet. l Koordinatorerne skal gennemgå et kortere kursus med fokus på netværksmøder. l Koordinatorer og kommuner skal have rådgivning i forbindelse med spørgsmål og problemer knyttet til ungdomssanktionen. l Udarbejdelse af en håndbog om ungdomssanktionen. l Tilbudsportalen stiller særlige krav til beskrivelser af de institutioner og opholdssteder, der modtager kriminelle unge. l Udvikling af et system, der kan dokumentere ungdomssanktionsforløbet og indsatsen på de sikrede institutioner. l Fokus på opkvalificering af arbejdet på de sikrede institutioner i samarbejde med regionerne. l Referencegruppe, der skal følge Socialministeriets indsatser i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede unge. l Flere sikrede pladser. Disse blev fremsat i Folketinget i foråret 2007 og vedtaget med lov nr. 545 af 6. juni 2007: Lov om ændring af lov om social service (styrkelse af ungdomssanktionen). Ung om tiden mellem dom og ungdomssanktionens begyndelse: "Den dag jeg blev dømt, blev jeg bare løsladt. Jeg venter og jeg venter og jeg venter, og der sker ikke noget. Og jeg ved ikke, hvad der sker. Og så kom jeg til at dumme mig. Blev du bare løsladt den dag, du blev dømt? Ja-ja, indtil de havde fundet et eller andet. Men det har de ikke. Fire måneder har jeg bare rendt rundt, uden skole, ikke noget, jeg har bare … Det havde været bedre, hvis det havde været med det samme? Ja, fordi ham, der også blev dømt, han er ude nu, fordi de tog ham i gang med det samme. (…) Jeg vidste ingenting, jeg gik bare rundt. Sov i lang tid. Der var ikke nogen skole, slet ikke noget. Hvorfor gik du ikke i skole? Fordi jeg ikke har … Min sagsbehandler er ikke engang kommet til mig. Jeg havde ikke noget med min sagsbehandler at gøre i den tid, jeg var ude. Der var ikke nogen." (Kofoed, Lene m.fl. (2005), Ungdomssank - tionen i kvalitativ belysning. Ti unge og ni institutioner, s. 42f). En del af initiativerne har medført lovændringer i lov om social service (herefter serviceloven). 22 K A P I T E L 1
Håndbogens formål og indhold Denne håndbog skal bidrage til, at der i ungdomssanktionsforløbet ydes en målrettet og sammenhængende indsats med fokus på de unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Hensigten er, at de unge resocialiseres, og at færre af dem falder tilbage til kriminalitet. Håndbogen skal fungere som et opslagsværk, først og fremmest for de kommunale sagsbehandlere, der har sager, hvor ungdomssanktionen er en mulighed, og for de koordinatorer, der skal skabe sammenhæng i forløbet. Det er de kommunale sagsbehandlere, der - på vegne af de sociale myndigheder i den unges opholdskommune - skal undersøge og vurdere, om den unge er egnet til et ungdomssanktionsforløb. De kommunale sagsbehandlere har ansvaret for at udfærdige en velbegrundet indstilling, der indeholder de faglige vurderinger om egnethed og i givet fald indsatsens udformning. Indstillingen skal indeholde en handleplan for et sammenhængende forløb, der konkret angiver mål, delmål og indhold i de enkelte faser. Det er ligeledes sagsbehandlerne, der sammen med de udpegede koordinatorer, skal sikre den reelle sammenhæng og kontinuitet i forløbet, og de skal løbende følge op på, om der arbejdes frem mod mål og delmål. Håndbogen forholder sig til aspekter, problemstillinger og udfordringer, der relaterer sig til ungdomssanktionsforløbet og er derfor også relevant for andre aktører i forløbet. Samtidig kan afsnittene om lovgivning, viden og værktøjer være relevant i det generelle arbejde med kriminelle unge. Indsatsen rettet mod unge, der er idømt en ungdomssanktion, skal foregå i feltet mellem lovgivning, viden, organisation, handlemuligheder og socialarbejderens faglige erfaring og vurdering. Derfor behandler de enkelte kapitler i håndbogen sanktionens forskellige elementer og problemstillinger i forhold til den relevante lovgivning såvel strafferetlig som socialretlig; den relevante viden, dvs. forskning og andre undersøgelser, der beskæftiger sig med det pågældende tema eller problemstilling; de relevante aktørers roller og opgaver samt konkrete handlingsmuligheder beskrevet i den såkaldte værktøjskasse i hvert afsnit. Figur 1 (side 20) illustrerer den kompleksitet, der er kendetegnende for en ungdomssanktion med mange aktører, der indgår i de forberedende faser, og i selve ungdomssanktionsforløbet med mange problemstillinger og udfordringer. Figuren afbilder samtidig håndbogens centrale elementer og kapitler. Håndbogens opbygning Håndbogen er inddelt i fire dele. Første del indeholder foruden dette indledende kapitel et kapitel 2 med en generel introduktion til ungdomssanktionen, baggrund, intentioner, målgruppe og indhold. Kapitlet indeholder også lidt statistik over, hvilken kriminalitet de unge har begået samt længden af institutionsophold, K A P I T E L 1 23
- Page 1: Håndbog om ungdomssanktionen
- Page 4 and 5: Publikationen er udgivet af Service
- Page 7 and 8: Oversigt Indholdsfortegnelse 8 Over
- Page 9 and 10: Del 3 Forberedelse og sanktionens f
- Page 12 and 13: Oversigt over lovgivning i håndbog
- Page 14: Oversigt over lovgivning i håndbog
- Page 17: Oversigt over redskaber i håndboge
- Page 20 and 21: Figur 1 n Figur 1: Ungdomssanktione
- Page 24 and 25: som de er blevet fastsat i domme ti
- Page 26 and 27: 26 n
- Page 28 and 29: og gruppevoldtægter. Udviklingen r
- Page 30 and 31: Det er ikke en betingelse, at den u
- Page 32 and 33: hvis den unge under sagen har være
- Page 34 and 35: Tabel 2.2 Tidsangivelser for almind
- Page 37 and 38: Del 2. Aktører og samarbejde Kapit
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Aktørerne i ungdomssank
- Page 41 and 42: Figur 3.1 Oversigt over sagsbehandl
- Page 43 and 44: Figur 3.2 Oversigt over koordinator
- Page 45 and 46: Forsvarsadvokat Forsvareren vil væ
- Page 47 and 48: et afdeling og eventuelt en eller f
- Page 49 and 50: Noter til kapitel 3 12. Hvis dommen
- Page 51 and 52: Kapitel 4. De unge, der idømmes un
- Page 53 and 54: Skolegang Danske og udenlandske und
- Page 55 and 56: digt billede af, om tilbagefaldet e
- Page 57 and 58: At flytte sig og komme videre 15-17
- Page 60 and 61: Forældre Koordinator Sagsbehandler
- Page 62 and 63: § Det siger loven Sagsbehandling a
- Page 64 and 65: tutionen og den sociale myndighed.
- Page 66 and 67: Problematikken med den manglende sa
- Page 68 and 69: Netværksmøde - Planlægning og af
- Page 70 and 71: Koordinatoren slutter af med at tak
Håndbogens formål og indhold<br />
Denne håndbog skal bidrage til, at der i ungdomssanktionsforløbet<br />
ydes en målrettet og<br />
sammenhængende indsats med fokus på de<br />
unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse.<br />
Hensigten er, at de unge resocialiseres, og<br />
at færre af dem falder tilbage til kriminalitet.<br />
Håndbogen skal fungere som et opslagsværk,<br />
først og fremmest for de kommunale sagsbehandlere,<br />
der har sager, hvor ungdomssanktionen<br />
er en mulighed, og for de koordinatorer, der<br />
skal skabe sammenhæng i forløbet.<br />
Det er de kommunale sagsbehandlere, der - på<br />
vegne af de sociale myndigheder i den unges<br />
opholdskommune - skal undersøge og vurdere,<br />
om den unge er egnet til et ungdomssanktionsforløb.<br />
De kommunale sagsbehandlere har<br />
ansvaret for at udfærdige en velbegrundet indstilling,<br />
der indeholder de faglige vurderinger<br />
om egnethed og i givet fald indsatsens udformning.<br />
Indstillingen skal indeholde en handleplan<br />
for et sammenhængende forløb, der konkret<br />
angiver mål, delmål og indhold i de enkelte<br />
faser. Det er ligeledes sagsbehandlerne, der sammen<br />
med de udpegede koordinatorer, skal sikre<br />
den reelle sammenhæng og kontinuitet i forløbet,<br />
og de skal løbende følge op på, om der arbejdes<br />
frem mod mål og delmål.<br />
Håndbogen forholder sig til aspekter, problemstillinger<br />
og udfordringer, der relaterer sig til<br />
ungdomssanktionsforløbet og er derfor også<br />
relevant for andre aktører i forløbet. Samtidig<br />
kan afsnittene om lovgivning, viden og værktøjer<br />
være relevant i det generelle arbejde med kriminelle<br />
unge.<br />
Indsatsen rettet mod unge, der er idømt en ungdomssanktion,<br />
skal foregå i feltet mellem lovgivning,<br />
viden, organisation, handlemuligheder<br />
og socialarbejderens faglige erfaring og vurdering.<br />
Derfor behandler de enkelte kapitler i<br />
håndbogen sanktionens forskellige elementer<br />
og problemstillinger i forhold til den relevante<br />
lovgivning såvel strafferetlig som socialretlig;<br />
den relevante viden, dvs. forskning og andre<br />
undersøgelser, der beskæftiger sig med det<br />
pågældende tema eller problemstilling; de relevante<br />
aktørers roller og opgaver samt konkrete<br />
handlingsmuligheder beskrevet i den såkaldte<br />
værktøjskasse i hvert afsnit.<br />
Figur 1 (side 20) illustrerer den kompleksitet,<br />
der er kendetegnende for en ungdomssanktion<br />
med mange aktører, der indgår i de forberedende<br />
faser, og i selve ungdomssanktionsforløbet<br />
med mange problemstillinger og udfordringer.<br />
Figuren afbilder samtidig håndbogens centrale<br />
elementer og kapitler.<br />
Håndbogens opbygning<br />
Håndbogen er inddelt i fire dele.<br />
Første del indeholder foruden dette indledende<br />
kapitel et kapitel 2 med en generel introduktion<br />
til ungdomssanktionen, baggrund, intentioner,<br />
målgruppe og indhold. Kapitlet indeholder også<br />
lidt statistik over, hvilken kriminalitet de unge<br />
har begået samt længden af institutionsophold,<br />
K A P I T E L 1 23