Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Unge kriminelle med etnisk minoritetsbaggrund
har generelt færre problemer med narkotika-
og alkoholrelateret afhængighed end deres
jævnaldrende med etnisk dansk baggrund. 324
Samtidig har de en lavere grad af personlighedsforstyrrelser
og adfærdsvanskeligheder. 325
Deres problemer må derfor skønnes at være af
mere socioøkonomisk karakter, hvilket understøttes
af resultater fra en dansk klinisk undersøgelse.
Udenlandske erfaringer
I Sverige har man siden 1997 med stor succes
benyttet ADAD – Adolescent Drug Abuse
Diagnosis – til udredning af de unge kriminelle,
hvad angår psykiske problemer, sociale forhold
mm. Systemet er et udrednings- og dokumentationssystem,
som bruges internationalt og er
baseret på videnskabelig evidens.
Udredningen finder sted i den indledende fase
af forløbet, og i perioden 1997 til 2004 har den
medvirket til, at mellem 10 - 20 % af drengene på
de sikrede afdelinger har modtaget lægebehandling
for deres psykiske problemer. For pigernes
vedkommende er det mellem 25 - 40 %.
Også i Sverige har man store problemer med
alkohol- og narkotikamisbrug blandt de unge
kriminelle. Det er mellem 40 og 50 % af de unge
kriminelle, som har et alvorligt misbrug, hvilket
kan medføre eller forstærke adfærdsproblemer
og forværre eventuelle andre psykiske lidelser.
Samarbejdet om problemstillingen
Evalueringer af ungdomssanktionen 326 har vist,
at der er problemer med samarbejdet mellem de
forskellige involverede instanser, når det handler
om unge med psykologiske problemer. Den
unge med alvorlige psykiske lidelser bør ikke
idømmes en ungdomssanktion, og problemet
opstår, når de unge først udredes for deres psykiske
lidelser efter dommen, og når de er i gang
med behandlingen på de sikrede og åbne institutioner.
Disse institutioner er ikke indrettet til
at håndtere den unges problemstillinger.
Personalet på de sikrede institutioner giver
udtryk for, at arbejdet med unge med psykiske
sygdom og adfærdsproblemer udgør et væsentligt
problem blandt andet i samarbejdsrelationer
med børne- og ungepsykiatrien. 327 Problemerne
opstår blandt andet, hvis den unge bliver
så dårlig (på grund af sin psykiske sygdom), at
der er behov for indlæggelse på en psykiatrisk
afdeling. Her oplever personalet store vanskeligheder.
Uenigheden om, hvor kriminelle med
psykiske problemer skal behandles, ophører,
når den unge bliver 18 år. På det tidspunkt har
loven taget stilling til, at det skal foregå i det
psykiatriske behandlingsvæsen og ikke hos de
sociale myndigheder. 328
De almindelige sikrede afdelinger for unge kriminelle
er ikke beregnet til unge med psykiske
lidelser hverken med hensyn til behandling
eller fysiske rammer. De unge kan ikke umiddelbart
skærmes fra andre unge og omvendt, og
personalet besidder ikke de nødvendige psykologiske
og psykiatriske behandlingskompetencer.
228 K A P I T E L 1 5