Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

16.02.2015 Views

Særlig sikret afdeling til unge med psykiske lidelser Magtanvendelsesbekendtgørelsen giver hjemmel til oprettelse og godkendelse af særligt sikrede afdelinger til særligt voldelige unge og til unge med psykiske lidelser. Unge kan anbringes i disse afdelinger, når der foreligger grundlag for anbringelse efter bekendtgørelses § 15, og når den unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold på en sikret afdeling uforsvarlig. 317 Den 1. december 2005 blev der ved Grenen- Dalstrup åbnet en særlig sikret afdeling til unge med psykiske lidelser. Unge, som placeres på den særligt sikrede afdeling for unge med psykiske lidelser, skal både have psykiske lidelser, der er lægeligt diagnosticeret og ved psykisk afvigende adfærd have gjort ophold eller fortsat ophold på en sikret afdeling uforsvarlig. Begge kriterier skal være opfyldt forud for placeringen, jf. § 15 samt §§ 23 og 24 i magtanvendelsesbekendtgørelsen. 318 Det er kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune, der træffer afgørelse om anbringelse på en særligt sikret afdeling, når betingelserne herfor er opfyldt. 319 Lederen eller dennes stedfortræder kan, hvis betingelserne for anbringelse i særlig sikret regi er opfyldt for en ung, der er fyldt 15 år, midlertidig træffe beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen skal straks præsenteres for kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune. Anbringelse i en særlig sikret afdeling kræver endvidere, at opholdskommunens afgørelse tiltrædes af den kommunalbestyrelse eller meddeles det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution. 320 Det viser forskning og undersøgelser I flere undersøgelser 321 er der påvist en sammenhæng mellem diagnose for en psykisk lidelse og tendensen til at begå (især) voldelig kriminalitet for voksne kriminelle. Man ved, at blandt voksne kriminelle er ca. 4 % psykotiske, 10 % har depression og 65 % personlighedsforstyrrelser. En dansk undersøgelse af Gosden af unge varetægtsfængslede (15-18 år) har vist tilsvarende resultater; 66 % har personlighedsforstyrrelser eller adfærdsvanskeligheder; 4 % havde en lidelse inden for psykosespektret (2 % skizofreni og 2 % skizotypi) og 5 % havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling mod 0,3 % af baggrundsbefolkningen. 41 % havde narkotika- eller alkoholrelateret afhængighed i en sådan grad, at det var invaliderende i forhold til at begå sig socialt og med risiko for at udvikle en psykose eller forstærke eventuelt andre psykiske lidelser. Undersøgelsen inddrog alle unge, som var indsat på sikrede institutioner øst for Storebælt igennem et helt år. Det er typisk i denne population, at de unge, som idømmes ungdomssanktion, skal findes, og det er derfor meget relevant at se på resultaterne, da de indikerer et stort behov for, at de unge meget tidligt gennemgår en hurtig og sikker screening. Kun på den måde 226 K A P I T E L 1 5

kan sikres, at unge med en alvorlig psykisk lidelse ikke bliver idømt en ungdomssanktion, men får den relevante psykiatriske behandling, som deres situation fordrer. Tallene for unge med en psykisk lidelse er meget høje, hvilket understreger behovet for, at der benyttes et indikatorredskab, som kan udrede både for psykiske lidelser og misbrugsproblemer etc. Adfærds- og personlighedsforstyrrelser Hos børn og unge med adfærdsforstyrrelser vil misbrug af narkotika og alkohol være en komplicerende faktor i hverdagen. Børn og unge med adfærdsproblemer eller personlighedsforstyrrelser, som samtidig har sociale problemer, vil være i særlig risiko for at udvikle et misbrug. 322 Et eventuelt misbrug kan medvirke til at forværre de psykiske problemer; det er altså en ond cirkel, de unge kan havne i, hvis ikke deres oprindelige adfærds- og personlighedsforstyrrelser behandles. Skizofreni En dansk undersøgelse 323 har set på sammenhængen mellem voldelig kriminalitet og en diagnose for skizofreni. Ni år efter begået kriminalitet havde 3,3 % af de unge fået diagnosen skizofreni, og 4,5 % havde haft en psykose. Der var en signifikant statistisk sammenhæng mellem de unge, som havde begået vold i ungdomsårene og en fremtidig diagnose for skizofreni. Risikoen for at få en diagnose er fem gange højere for unge, som begår voldelig kriminalitet end andre unge. Narkotika og alkohol En meget høj andel (40 – 50 %) af de unge kriminelle har et narko- eller alkoholrelateret adfærdsproblem i en sådan grad, at det er invaliderende i forhold til at føre en normal hverdag og passe en skole. Der er samtidig risiko for, at forbruget medfører en psykose eller forstærker en anden psykisk lidelse. Unge, som har personlighedsforstyrrelser eller adfærdsvanskeligheder, har en særlig risiko for at udvikle misbrugsproblemer. Effekten forstærkes, hvis de unge samtidig er belastet af forskellige socioøkonomiske faktorer. Kombinationen af deres psykiske problemer og misbrug af enten narkotika eller alkohol øger risikoen for både at blive kriminel og udvikle sværere psykiske lidelser såsom psykoser og skizofreni. Etnicitet Andelen blandt kriminelle med etnisk minoritetsbaggrund, som har fået en psykisk diagnose og en foranstaltningsdom er ca. 20 %. Tallet svarer nogenlunde til den andel af de indsatte i landets fængsler, som personer med etnisk minoritetsbaggrund i øvrigt udgør. Så gruppen er altså ikke overrepræsenteret blandt de lovovertrædere, som er psykisk syge, men er høj i forhold til deres andel af befolkningen generelt. Undersøgelsen har dog ikke taget højde for demografiske og socioøkonomiske faktorer, så det er ikke muligt at konkludere, om der er en statistisk sammenhæng mellem etnicitet og psykiske lidelser uden først at lave denne undersøgelse. K A P I T E L 1 5 227

kan sikres, at unge med en alvorlig psykisk lidelse<br />

ikke bliver idømt en ungdomssanktion, men<br />

får den relevante psykiatriske behandling, som<br />

deres situation fordrer.<br />

Tallene for unge med en psykisk lidelse er meget<br />

høje, hvilket understreger behovet for, at der<br />

benyttes et indikatorredskab, som kan udrede<br />

både for psykiske lidelser og misbrugsproblemer<br />

etc.<br />

Adfærds- og personlighedsforstyrrelser<br />

Hos børn og unge med adfærdsforstyrrelser vil<br />

misbrug af narkotika og alkohol være en komplicerende<br />

faktor i hverdagen. Børn og unge<br />

med adfærdsproblemer eller personlighedsforstyrrelser,<br />

som samtidig har sociale problemer,<br />

vil være i særlig risiko for at udvikle et misbrug.<br />

322 Et eventuelt misbrug kan medvirke til<br />

at forværre de psykiske problemer; det er altså<br />

en ond cirkel, de unge kan havne i, hvis ikke<br />

deres oprindelige adfærds- og personlighedsforstyrrelser<br />

behandles.<br />

Skizofreni<br />

En dansk undersøgelse 323 har set på sammenhængen<br />

mellem voldelig kriminalitet og en<br />

diagnose for skizofreni. Ni år efter begået kriminalitet<br />

havde 3,3 % af de unge fået diagnosen<br />

skizofreni, og 4,5 % havde haft en psykose. Der<br />

var en signifikant statistisk sammenhæng mellem<br />

de unge, som havde begået vold i ungdomsårene<br />

og en fremtidig diagnose for skizofreni.<br />

Risikoen for at få en diagnose er fem gange højere<br />

for unge, som begår voldelig kriminalitet end<br />

andre unge.<br />

Narkotika og alkohol<br />

En meget høj andel (40 – 50 %) af de unge kriminelle<br />

har et narko- eller alkoholrelateret<br />

adfærdsproblem i en sådan grad, at det er invaliderende<br />

i forhold til at føre en normal hverdag<br />

og passe en skole. Der er samtidig risiko for, at<br />

forbruget medfører en psykose eller forstærker<br />

en anden psykisk lidelse.<br />

Unge, som har personlighedsforstyrrelser eller<br />

adfærdsvanskeligheder, har en særlig risiko for<br />

at udvikle misbrugsproblemer. Effekten forstærkes,<br />

hvis de unge samtidig er belastet af forskellige<br />

socioøkonomiske faktorer. Kombinationen<br />

af deres psykiske problemer og misbrug af enten<br />

narkotika eller alkohol øger risikoen for både at<br />

blive kriminel og udvikle sværere psykiske lidelser<br />

såsom psykoser og skizofreni.<br />

Etnicitet<br />

Andelen blandt kriminelle med etnisk minoritetsbaggrund,<br />

som har fået en psykisk diagnose<br />

og en foranstaltningsdom er ca. 20 %. Tallet svarer<br />

nogenlunde til den andel af de indsatte i landets<br />

fængsler, som personer med etnisk minoritetsbaggrund<br />

i øvrigt udgør. Så gruppen er altså<br />

ikke overrepræsenteret blandt de lovovertrædere,<br />

som er psykisk syge, men er høj i forhold til<br />

deres andel af befolkningen generelt.<br />

Undersøgelsen har dog ikke taget højde for<br />

demografiske og socioøkonomiske faktorer, så<br />

det er ikke muligt at konkludere, om der er en<br />

statistisk sammenhæng mellem etnicitet og psykiske<br />

lidelser uden først at lave denne undersøgelse.<br />

K A P I T E L 1 5 227

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!