Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
årsag til forskellige problemer senere i livet, som kan føre til kriminalitet med misbrug, vold og fremmedgørelse i forhold til arbejdsmarkedet etc. Psykologer De fleste kommuner har psykologer tilknyttet for eksempel i form af skolepsykologer og psykologer, som eventuelt er tilknyttet børne- og ungeforvaltningen. Samtidig er der psykologer tilknyttet de fleste sikrede og mange af de åbne institutioner. Psykologen vil være en god sparringspartner i forhold til den kommunale sagsbehandler, som måske ikke har den fornødne indsigt i den specialiserede problemstilling. Psykologerne kan ud over rådgivning af sagsbehandleren også være med til at vurdere den unges psykiske tilstand og eksempelvis tage stilling til, om det er et problem, der skal undersøges nærmere i form af konsultation hos en psykiater. Læger Mange kommuner har en kommunelæge eller en lægekonsulentordning, som sagsbehandleren kan benytte til rådgivning i spørgsmål om psykiske lidelser. Lægekonsulenten kan være med til at vurdere, om en ung skal undersøges nærmere i det psykiatriske behandlingsvæsen. Den unges egen praktiserende læge er en vigtig medspiller; både i relation til udredningen og til en senere henvisning til videre undersøgelse og behandling. Den praktiserende læge vil i nogle tilfælde have kendskab til den unges sundhedsmæssige situation, som kan være relevant i denne problemstilling. Børne- og ungepsykiatrien Børne- og ungepsykiatrien oplever i disse år et voldsomt pres på de ressourcer (specielt personalemæssige), man har til rådighed. Det har medført lange ventelister til behandling. Kommunens sagsbehandlere bør derfor foretage så meget udredning som muligt med andre midler; psykologer, praktiserende læger osv., før børne- og ungepsykiatrien inddrages. Det er særlig vigtigt i forbindelse med screening af den unge, inden der eventuelt indstilles til en ungdomssanktion. Her er tidsperspektivet ofte meget kort, mens ventelisterne hos børne- og ungepsykiatrien er meget lange. En indikation af den unges eventuelle psykiske problemer er vigtig, før man indstiller, så unge med psykiske lidelser ikke indstilles. Så kan man efterfølgende udrede nærmere med henblik på diagnose og efterfølgende behandling. Sikrede og åbne institutioner De fleste sikrede og åbne institutioner har en psykolog eller psykiater tilknyttet, og samtidig vil de i mange tilfælde også have andre væsentlige ressourcepersoner med indsigt i dette område. De unge, som indstilles til en ungdomssanktion, opholder sig ofte på en sikret eller åben institution, mens deres sag behandles, og der udarbejdes en handleplan. Det vil derfor være oplagt at inddrage den kompetence, disse anbringelsessteder har i relation til den psykologiske problemstilling og eventuelt få dem til at foretage den indledende screening. 224 K A P I T E L 1 5
§ Det siger loven De almindelige regler om retten til sundhedsydelser De almindelige regler om retten til undersøgelse og behandling i såvel praksissektor som i sygehusvæsenet findes i sundhedsloven, der i § 7 fastsætter, at personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser. Inkluderet i lovens ydelser er bl.a. ret til psykiatrisk behandling i sygehusregi. Behandling i henhold til sundhedsloven kræver med enkelte undtagelser patientens informerede skriftlige samtykke, jf. sundhedslovens § 15. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side. En patient, der er fyldt 15 år, kan som udgangspunkt selv give informeret samtykke til behandling og har endvidere ret til aktindsigt i sin patientjournal, ligesom vedkommende kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger, jf. sundhedslovens § 17. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke. I sundhedsloven gælder som udgangspunkt et princip om patienternes ret til frit sygehusvalg (§ 86). Der findes dog visse undtagelser til denne hovedregel. Blandt andet kan adgangen til frit sygehusvalg begrænses, hvis hensynet til den pågældende taler herfor. Indenrigs- og sundhedsministeren har endvidere med hjemmel i loven fastsat, at personer, der er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, straffeloven eller kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen kan begrænses i sin ret til frit sygehusvalg. Det er den myndighed, der meddeler tilladelse til udgang m.v., som træffer afgørelse om personens adgang til at vælge sygehus. 314 Tvang i psykiatrien Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 315 (psykiatriloven) vedrører blandt andet de tilfælde, hvor en person ikke vil give samtykke til fornøden psykiatrisk behandling. Ifølge psykiatrilovens § 5 må tvangsindlæggelse kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: l udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller l den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Ovennævnte betingelser gør sig tilsvarende gældende for tvangstilbageholdelse på psykiatrisk afdeling. 316 Indlæggelse sker på baggrund af en lægefaglige undersøgelse og vurdering, der i forhold til pkt. 2 skal være foretaget inden for det seneste døgn forud for indlæggelsen og i forhold til pkt. 1 skal være foretaget inden for de seneste syv døgn. K A P I T E L 1 5 225
- Page 174 and 175: vejlede - ikke bare når der træff
- Page 176 and 177: unge og deres forældre skal føle
- Page 178 and 179: Aftaler og beslutninger skal træff
- Page 180 and 181: følgende vender tilbage til sit op
- Page 182 and 183: Undersøgelsen viste, at omkring 50
- Page 184 and 185: Samtaler med de unge Udgangspunktet
- Page 186 and 187: Familierådslagning Familierådslag
- Page 188 and 189: 188
- Page 190 and 191: l Lærerne på den sikrede institut
- Page 192 and 193: Elever, for hvem prøveaflæggelse
- Page 194 and 195: Vejledning Når en person over 18
- Page 196 and 197: hvorefter han varetægtsfængsles,
- Page 198 and 199: uensartet praksis på de sikrede in
- Page 200 and 201: Tilrettelæggelse af uddannelsesfor
- Page 202 and 203: såkaldte virksomhedscentre. 274 Ce
- Page 204 and 205: Noter til kapitel 13 230. Lov nr 54
- Page 206 and 207: 206
- Page 208 and 209: Ved udredning har det afgørende be
- Page 210 and 211: sociale indsats, der skal afhjælpe
- Page 212 and 213: le, følelsesmæssige og sociale f
- Page 214 and 215: ningsmæssig dokumentation. Forsker
- Page 216 and 217: En omfattende, integreret behandlin
- Page 218 and 219: Motivation for behandling Udredning
- Page 220 and 221: Noter til kapitel 14 275. I Danmark
- Page 222 and 223: 222
- Page 226 and 227: Særlig sikret afdeling til unge me
- Page 228 and 229: Unge kriminelle med etnisk minorite
- Page 230 and 231: Uddrag af den svenske ADAD- Udredni
- Page 232 and 233: Visitationskriterier til Grenen - D
- Page 234 and 235: 234
- Page 236 and 237: Sammenhæng og koordinering Der kan
- Page 238 and 239: Det er en betingelse for at få hj
- Page 240 and 241: opfølgninger på ungdomssanktionen
- Page 242 and 243: Tjekliste for den gode skriftlige o
- Page 244 and 245: Bro mellem børne- og voksenforvalt
- Page 246 and 247: Koordinator Forældre Sagsbehandler
- Page 248 and 249: selv eller andre. l Magtanvendelse
- Page 250 and 251: der, at længstetiden for foranstal
- Page 252 and 253: De unge oplever overførsel som en
- Page 254 and 255: Tabel 17.4. Primære årsag til ove
- Page 256 and 257: til et forsøg på at matche den un
- Page 258 and 259: Noter til kapitel 17 359. Cirk. nr.
- Page 260 and 261: 260
- Page 262 and 263: Bo, Karen Asta og Ingrid Gehl (2005
- Page 264 and 265: Jensen, Peter (2006), En undersøge
- Page 266 and 267: Miller, William R. and Stephen Roll
- Page 268 and 269: Thomsen, Signe Andrén, Mette Lise
- Page 270 and 271: Den svenske institutionsstyrelses h
- Page 272 and 273: kan her fastsætte tidsfrister, der
§<br />
Det siger loven<br />
De almindelige regler om retten til sundhedsydelser<br />
De almindelige regler om retten til undersøgelse<br />
og behandling i såvel praksissektor som i<br />
sygehusvæsenet findes i sundhedsloven, der i § 7<br />
fastsætter, at personer, der har bopæl her i landet,<br />
har ret til lovens ydelser. Inkluderet i lovens<br />
ydelser er bl.a. ret til psykiatrisk behandling i<br />
sygehusregi.<br />
Behandling i henhold til sundhedsloven kræver<br />
med enkelte undtagelser patientens informerede<br />
skriftlige samtykke, jf. sundhedslovens § 15.<br />
Ved informeret samtykke forstås et samtykke,<br />
der er givet på grundlag af fyldestgørende information<br />
fra sundhedspersonens side. En patient,<br />
der er fyldt 15 år, kan som udgangspunkt selv<br />
give informeret samtykke til behandling og har<br />
endvidere ret til aktindsigt i sin patientjournal,<br />
ligesom vedkommende kan give samtykke til<br />
videregivelse af helbredsoplysninger, jf. sundhedslovens<br />
§ 17. Såfremt sundhedspersonen<br />
efter en individuel vurdering skønner, at patienten,<br />
der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at<br />
forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan<br />
forældremyndighedens indehaver give informeret<br />
samtykke.<br />
I sundhedsloven gælder som udgangspunkt et<br />
princip om patienternes ret til frit sygehusvalg<br />
(§ 86). Der findes dog visse undtagelser til denne<br />
hovedregel. Blandt andet kan adgangen til frit<br />
sygehusvalg begrænses, hvis hensynet til den<br />
pågældende taler herfor. Indenrigs- og sundhedsministeren<br />
har endvidere med hjemmel i<br />
loven fastsat, at personer, der er anbragt i institution<br />
i henhold til retsplejeloven, straffeloven<br />
eller kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og<br />
anden tvang i psykiatrien, af sikkerhedsmæssige<br />
hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen kan<br />
begrænses i sin ret til frit sygehusvalg. Det er<br />
den myndighed, der meddeler tilladelse til<br />
udgang m.v., som træffer afgørelse om personens<br />
adgang til at vælge sygehus. 314<br />
Tvang i psykiatrien<br />
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 315 (psykiatriloven)<br />
vedrører blandt andet de tilfælde,<br />
hvor en person ikke vil give samtykke til fornøden<br />
psykiatrisk behandling. Ifølge psykiatrilovens<br />
§ 5 må tvangsindlæggelse kun finde sted,<br />
såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i<br />
en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og<br />
det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve<br />
den pågældende med henblik på behandling,<br />
fordi:<br />
l udsigten til helbredelse eller en betydelig og<br />
afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive<br />
væsentlig forringet eller<br />
l den pågældende frembyder en nærliggende og<br />
væsentlig fare for sig selv eller andre.<br />
Ovennævnte betingelser gør sig tilsvarende gældende<br />
for tvangstilbageholdelse på psykiatrisk<br />
afdeling. 316<br />
Indlæggelse sker på baggrund af en lægefaglige<br />
undersøgelse og vurdering, der i forhold til pkt.<br />
2 skal være foretaget inden for det seneste døgn<br />
forud for indlæggelsen og i forhold til pkt. 1 skal<br />
være foretaget inden for de seneste syv døgn.<br />
K A P I T E L 1 5 225