Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

16.02.2015 Views

årsag til forskellige problemer senere i livet, som kan føre til kriminalitet med misbrug, vold og fremmedgørelse i forhold til arbejdsmarkedet etc. Psykologer De fleste kommuner har psykologer tilknyttet for eksempel i form af skolepsykologer og psykologer, som eventuelt er tilknyttet børne- og ungeforvaltningen. Samtidig er der psykologer tilknyttet de fleste sikrede og mange af de åbne institutioner. Psykologen vil være en god sparringspartner i forhold til den kommunale sagsbehandler, som måske ikke har den fornødne indsigt i den specialiserede problemstilling. Psykologerne kan ud over rådgivning af sagsbehandleren også være med til at vurdere den unges psykiske tilstand og eksempelvis tage stilling til, om det er et problem, der skal undersøges nærmere i form af konsultation hos en psykiater. Læger Mange kommuner har en kommunelæge eller en lægekonsulentordning, som sagsbehandleren kan benytte til rådgivning i spørgsmål om psykiske lidelser. Lægekonsulenten kan være med til at vurdere, om en ung skal undersøges nærmere i det psykiatriske behandlingsvæsen. Den unges egen praktiserende læge er en vigtig medspiller; både i relation til udredningen og til en senere henvisning til videre undersøgelse og behandling. Den praktiserende læge vil i nogle tilfælde have kendskab til den unges sundhedsmæssige situation, som kan være relevant i denne problemstilling. Børne- og ungepsykiatrien Børne- og ungepsykiatrien oplever i disse år et voldsomt pres på de ressourcer (specielt personalemæssige), man har til rådighed. Det har medført lange ventelister til behandling. Kommunens sagsbehandlere bør derfor foretage så meget udredning som muligt med andre midler; psykologer, praktiserende læger osv., før børne- og ungepsykiatrien inddrages. Det er særlig vigtigt i forbindelse med screening af den unge, inden der eventuelt indstilles til en ungdomssanktion. Her er tidsperspektivet ofte meget kort, mens ventelisterne hos børne- og ungepsykiatrien er meget lange. En indikation af den unges eventuelle psykiske problemer er vigtig, før man indstiller, så unge med psykiske lidelser ikke indstilles. Så kan man efterfølgende udrede nærmere med henblik på diagnose og efterfølgende behandling. Sikrede og åbne institutioner De fleste sikrede og åbne institutioner har en psykolog eller psykiater tilknyttet, og samtidig vil de i mange tilfælde også have andre væsentlige ressourcepersoner med indsigt i dette område. De unge, som indstilles til en ungdomssanktion, opholder sig ofte på en sikret eller åben institution, mens deres sag behandles, og der udarbejdes en handleplan. Det vil derfor være oplagt at inddrage den kompetence, disse anbringelsessteder har i relation til den psykologiske problemstilling og eventuelt få dem til at foretage den indledende screening. 224 K A P I T E L 1 5

§ Det siger loven De almindelige regler om retten til sundhedsydelser De almindelige regler om retten til undersøgelse og behandling i såvel praksissektor som i sygehusvæsenet findes i sundhedsloven, der i § 7 fastsætter, at personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser. Inkluderet i lovens ydelser er bl.a. ret til psykiatrisk behandling i sygehusregi. Behandling i henhold til sundhedsloven kræver med enkelte undtagelser patientens informerede skriftlige samtykke, jf. sundhedslovens § 15. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side. En patient, der er fyldt 15 år, kan som udgangspunkt selv give informeret samtykke til behandling og har endvidere ret til aktindsigt i sin patientjournal, ligesom vedkommende kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger, jf. sundhedslovens § 17. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke. I sundhedsloven gælder som udgangspunkt et princip om patienternes ret til frit sygehusvalg (§ 86). Der findes dog visse undtagelser til denne hovedregel. Blandt andet kan adgangen til frit sygehusvalg begrænses, hvis hensynet til den pågældende taler herfor. Indenrigs- og sundhedsministeren har endvidere med hjemmel i loven fastsat, at personer, der er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, straffeloven eller kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen kan begrænses i sin ret til frit sygehusvalg. Det er den myndighed, der meddeler tilladelse til udgang m.v., som træffer afgørelse om personens adgang til at vælge sygehus. 314 Tvang i psykiatrien Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 315 (psykiatriloven) vedrører blandt andet de tilfælde, hvor en person ikke vil give samtykke til fornøden psykiatrisk behandling. Ifølge psykiatrilovens § 5 må tvangsindlæggelse kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: l udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller l den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Ovennævnte betingelser gør sig tilsvarende gældende for tvangstilbageholdelse på psykiatrisk afdeling. 316 Indlæggelse sker på baggrund af en lægefaglige undersøgelse og vurdering, der i forhold til pkt. 2 skal være foretaget inden for det seneste døgn forud for indlæggelsen og i forhold til pkt. 1 skal være foretaget inden for de seneste syv døgn. K A P I T E L 1 5 225

§<br />

Det siger loven<br />

De almindelige regler om retten til sundhedsydelser<br />

De almindelige regler om retten til undersøgelse<br />

og behandling i såvel praksissektor som i<br />

sygehusvæsenet findes i sundhedsloven, der i § 7<br />

fastsætter, at personer, der har bopæl her i landet,<br />

har ret til lovens ydelser. Inkluderet i lovens<br />

ydelser er bl.a. ret til psykiatrisk behandling i<br />

sygehusregi.<br />

Behandling i henhold til sundhedsloven kræver<br />

med enkelte undtagelser patientens informerede<br />

skriftlige samtykke, jf. sundhedslovens § 15.<br />

Ved informeret samtykke forstås et samtykke,<br />

der er givet på grundlag af fyldestgørende information<br />

fra sundhedspersonens side. En patient,<br />

der er fyldt 15 år, kan som udgangspunkt selv<br />

give informeret samtykke til behandling og har<br />

endvidere ret til aktindsigt i sin patientjournal,<br />

ligesom vedkommende kan give samtykke til<br />

videregivelse af helbredsoplysninger, jf. sundhedslovens<br />

§ 17. Såfremt sundhedspersonen<br />

efter en individuel vurdering skønner, at patienten,<br />

der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at<br />

forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan<br />

forældremyndighedens indehaver give informeret<br />

samtykke.<br />

I sundhedsloven gælder som udgangspunkt et<br />

princip om patienternes ret til frit sygehusvalg<br />

(§ 86). Der findes dog visse undtagelser til denne<br />

hovedregel. Blandt andet kan adgangen til frit<br />

sygehusvalg begrænses, hvis hensynet til den<br />

pågældende taler herfor. Indenrigs- og sundhedsministeren<br />

har endvidere med hjemmel i<br />

loven fastsat, at personer, der er anbragt i institution<br />

i henhold til retsplejeloven, straffeloven<br />

eller kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og<br />

anden tvang i psykiatrien, af sikkerhedsmæssige<br />

hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen kan<br />

begrænses i sin ret til frit sygehusvalg. Det er<br />

den myndighed, der meddeler tilladelse til<br />

udgang m.v., som træffer afgørelse om personens<br />

adgang til at vælge sygehus. 314<br />

Tvang i psykiatrien<br />

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 315 (psykiatriloven)<br />

vedrører blandt andet de tilfælde,<br />

hvor en person ikke vil give samtykke til fornøden<br />

psykiatrisk behandling. Ifølge psykiatrilovens<br />

§ 5 må tvangsindlæggelse kun finde sted,<br />

såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i<br />

en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og<br />

det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve<br />

den pågældende med henblik på behandling,<br />

fordi:<br />

l udsigten til helbredelse eller en betydelig og<br />

afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive<br />

væsentlig forringet eller<br />

l den pågældende frembyder en nærliggende og<br />

væsentlig fare for sig selv eller andre.<br />

Ovennævnte betingelser gør sig tilsvarende gældende<br />

for tvangstilbageholdelse på psykiatrisk<br />

afdeling. 316<br />

Indlæggelse sker på baggrund af en lægefaglige<br />

undersøgelse og vurdering, der i forhold til pkt.<br />

2 skal være foretaget inden for det seneste døgn<br />

forud for indlæggelsen og i forhold til pkt. 1 skal<br />

være foretaget inden for de seneste syv døgn.<br />

K A P I T E L 1 5 225

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!