Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Kapitel 15. Psykiske lidelser
Der er en sammenhæng mellem psykiske lidelser
og kriminalitet. De psykisk syge kriminelle
udgør procentvis en lille del af lovovertræderne,
men står for en meget stor del af den alvorlige
voldskriminalitet. Der har i de senere år været
en stigning i antallet af psykisk syge kriminelle.
Der er altså god grund til at se på problemstillingen
allerede blandt de unge kriminelle.
Unge kriminelle, som har en alvorlig psykisk
lidelse, skal ikke idømmes en ungdomssanktion,
men skal i stedet tilbydes relevant psykiatrisk
behandling, som relaterer sig til deres
diagnose. Desværre sker det alt for ofte, at unge
med psykiske lidelse ikke bliver udredt tilstrækkeligt,
inden de idømmes ungdomssanktionen,
som de i givet fald ikke er egnede til. Der bør derfor
allerede i den indledende fase ske en hurtig
og sikker screening af de unge, der har begået
alvorlig kriminalitet.
Når unge anbringes på en sikret institution
befinder de sig i en uventet og utryg situation,
som i sig selv kan medføre en stærk psykisk
påvirkning. Samtidig viser undersøgelser af
unge kriminelle fra både Danmark og Sverige, at
helt op til 2/3 af de unge lider af psykiske problemer
i form af blandt andet personlighedsforstyrrelser,
adfærdsproblemer etc. Unge med psykiske
problemer har behov for en målrettet
behandling, der tager højde for deres diagnose;
de har væsentlig andre behov end psykisk raske
unge, som tilsvarende er anbragt i sikret regi.
En ung om psykiske problemer:
"Jeg synes det bliver sværere og sværere hver dag. Jeg
kan ikke sove. Jeg begynder at få ondt i hovedet, når
jeg siger det… det er de samme ting i snart 5 måneder.
Jeg er ved at blive skør. Når man er ude og gå en
tur, og folk de kigger mærkeligt på én og sådan
noget."
(Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006),
Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger,
s. 125).
Centrale aktører
Kommunale sagsbehandlere
Den kommunale sagsbehandler er en central
aktør i forhold til problemstillingen. Sags behandleren
skal ikke diagnosticere den unge,
men sikre, at den unge bliver udredt, hvis der
foreligger mistanke om, at den unge kan have
en psykisk lidelse. Mistanken kan eksempelvis
komme både fra en indberetning fra skoler, fritidsklubber,
politi m.fl. samt i forbindelse med
udførelse af en § 50 undersøgelse. Det vigtige er,
at sagsbehandleren i alle tilfælde reagerer på
mistanken og får den unge undersøgt nærmere
ved en kvalificeret fagperson. Det gælder både
for den kriminelle unge, men også ’almindelige’
unge, som sagsbehandleren kommer i kontakt
med, da en eventuel psykisk lidelse kan være
K A P I T E L 1 5 223