Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

søgelser den konkrete sikrede institution kan
tage ansvar for og hvilke, der skal rekvireres
andre steder.
Da misbrugsproblemer efter alt at dømme er
stærkt udbredt i sikrede institutioner, bør det
overvejes, om ikke alle unge som en del af indskrivningen
skal udredes i forhold hertil.
Arbejdet kan foregå enten ved at uddanne personale
til at foretage udredningen eller ved at
indgå aftale med en misbrugsbehandler.
Kontakt til en sådan fås i kommunerne, der fra
1. januar 2007 har ansvaret for al misbrugsbehandling.
Nogle kommuner løfter selv opgaven,
mens andre køber ydelsen i et regionalt tilbud.
Hvis en sikret institution ikke systematisk foretager
misbrugsudredning i forbindelse med
anbringelsen, bør sagsbehandleren eller koordinatoren
under alle omstændigheder overveje at
få den foretaget.
Identificering og udredning af et misbrug har
særlig betydning i forhold til overgangen til 2.
fase. Erfaringen viser nemlig, at unge med misbrugsproblemer
stiller særlig store krav til personalets
normering, uddannelse og evne til at
håndtere problemfeltet. 2. fase er den længste
fase, hvor der iværksættes adskillige initiativer.
Det vil også være her, den største del af en eventuel
misbrugsbehandling kan foregå.
institutioner og pædagogiske opholdssteder har
et forholdsvis fastlagt behandlingsprogram,
som den enkelte nye unge integreres i. Det er
væsentligt, at dette program rummer tilstrækkelige
misbrugsrelevante elementer, og at disse
rekvireres særskilt, hvis ikke de findes i det faste
program.
Ved overgangen til fase 3 er der sandsynlighed
for, at den unge møder de såkaldte kontekstfaktorer
– de faktorer, der tidligere medvirkede til
at udvikle og fastholde et misbrug. I 2. fase har
den unge trænet i at kontrollere sig selv og har
lært at opsøge alternativer, der ikke i samme
grad giver lyst til brug og misbrug. Mens der i
denne fase var opmærksomhed og støtte i svære
situationer, er den unge i 3. fase langt mere
alene. Her er det vigtigt, at sagsbehandler eller
koordinator har så god kontakt med den unge,
at problemerne kan drøftes og håndteres, før
det går galt. Sker det alligevel, er det vigtigt
meget hurtigt at bearbejde situationen. Det kræver
indimellem intens opmærksomhed, og det
er nødvendigt, at sagsbehandler eller koordinator
har den fornødne tid.
Når de unge kommer til den åbne institution, er
de i de fleste tilfælde stoffri. Behovet for at bruge
rusmidler er imidlertid stadig til stede. Her er
det en væsentlig opgave at sikre et samarbejde
om, at udredningerne fra første fase omsættes
til relevant behandling i næste fase. Mange åbne
K A P I T E L 1 4 217