Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

En omfattende, integreret behandlingstilgang;
de behandlingstilbud, der ydes i behandlingsprogrammet,
bør rette sig imod alle aspekter af
den unges liv.
Familieinvolvering i behandlingen; der bør
indgå en involvering af forældrene i den unges
misbrugsbehandling.
Et udviklingsmæssigt relevant behandlingsprogram;
aktiviteter og materialer bør afspejle de
udviklingsmæssige forskelle mellem voksne og
unge.
Engagering og fastholdelse af teenagere i
behandlingen; i behandlingsprogrammet bør
der opbygges et klima af tillid mellem den unge
og behandleren.
Kvalificeret personale; behandlingspersonalet
bør være uddannet og trænet i unges udvikling,
mentale forstyrrelser, der forekommer samtidig
samt misbrugs- og afhængighedsproblematikker.
Køns- og kulturspecifikke kompetencer;
behandlingsprogrammet bør være rettet imod
specifikke behov hos drenge henholdsvis piger,
såvel som kulturelt betingede behov blandt forskellige
minoritetsgrupper.
Kontinuerlig behandling; behandlingsprogrammet
bør omfatte tilbagefaldsforebyggende
behandling, efterbehandlingsplaner, videre
henvisning til lokale (kommunale) ressourcer
samt opfølgning.
Dokumentation og evaluering; i behandlingsprogrammet
behøves der stram evaluering med
henblik på måling af succes, målretning af ressourcerne,
og forbedring af behandlingstilbuddet.
Samarbejdet om problematikken
Et samarbejde om behandling kan se forskelligt
ud, afhængig af hvilken sanktionsfase den unge
er i. Ifølge intentionerne med ungdomssanktionen
er første fase primært beregnet på at udrede
den unge i forhold til relevante problematikker.
Brannigan et al. peger i deres guideline på,
at udredning ikke blot bør ske i forhold til misbrugsproblemer,
men også til psykiatriske, psykologiske
og medicinske problemer, indlæringsvanskeligheder
og familiens funktionsevne. 310
De ambulante behandlingsorganisationer, der
har kapacitet og kompetence til også at udrede
unge i forhold til psykologiske og psykiatriske
spørgsmål vurderer, at ca. halvdelen samtidig
har psykologiske eller psykiatriske problemer.
Både i planlægnings- og udførelsesfasen skal der
tages højde for disse. De organisationer, der ikke
selv foretager psykologiske udredninger, identificerer
kun ganske få klienter med tilsvarende
problemsæt.
Sanktionens aktører har en særlig opgave i forhold
til at foretage de udredninger, der var og er
en del af intentionen med ungdomssanktionen.
De fleste sikrede institutioner har ikke kapacitet
til at udføre samtlige specialundersøgelser.
Derfor er det en vigtig opgave for sagsbehandler
eller koordinator at finde frem til, hvilke under-
216 K A P I T E L 1 4