Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

anvendte metode inden for misbrugsbehandling
er den såkaldt motiverende samtale. 303 Den
teoretiske baggrund er terapi, social læringsteori
og kognitiv adfærdsterapi. Interventionerne i
den motiverende samtale er baseret på en empatisk,
ikke-dømmende og ikke-konfronterende
holdning. 304 Et dominerende princip i samtalen
er at søge at støtte klientens autonomi og evne
til at skabe forandring.
Arbejdet med de unge foregår ud fra en forståelse
af, at de har behov for at arbejde med deres
ambivalens over for forbruget samtidig med, at
de har brug for at øge motivationen til at ændre
forbruget. Konkret arbejdes der med at se en
mulig sammenhæng mellem forbrug på den
ene side, og de øvrige problemer den unge oplever
på den anden side. På den baggrund udredes,
i hvilken grad ulemperne overstiger fordelene.
305 Klientens tro på mulighed for forandring
stimuleres, og enhver forandring, der nedsætter
forbruget, opfattes som en succes. 306
Der er kun få videnskabelige undersøgelser af
effekten af motiverende samtaler, og tendensen
er, at de motiverende samtaler kun har en virkning
på kort sigt, og at de bør anvendes sammen
med andre behandlingsformer som for eksempel
familieterapi. Samtalerne kan betragtes som
en metode, der kan hjælpe den unge ind i en
egentlig behandling. Særligt for unge med
svære problemer bør den motiverende indsats
ikke stå alene, men kombineres med anden
behandling. 307
Fra behandlingsmetoder til behandlingstilbud
De metoder, der undersøges i stramt styrede
forskningseksperimenter, har ikke samme
effekt, når de praktiseres i almindelig behandling.
308 Det skyldes en lang række faktorer, der
har lige så stor indflydelse på effekten som selve
metoderne. På den baggrund kan det gode
behandlingstilbud beskrives i form af såkaldte
guidelines eller retningslinjer. Nogle af dem
behandler forskellige og konkrete emner i forhold
til behandling af unge med misbrugsproblemer.
Kvalitetskriterier for effektiv behandling
Andre guidelines er mindre konkrete og tilbyder
i stedet en mere overordnet struktur i forhold til
at organisere et behandlingstilbud. I 2004 foretog
en amerikansk forsker- og ekspertgruppe en
systematisk og meget omfattende evaluering af
kvaliteten af velansete behandlingsprogrammer.
309 Med udgangspunkt i denne undersøgelse
samt en kombination af omfattende litteraturgennemgang
og vurderinger fra 22 eksperter
inden for området, har Brannigan et al. beskrevet
ni delelementer, der til sammen udgør minimumforudsætninger
for et effektivt behandlingstilbud:
Udredning og behandlingsmatchning; et
behandlingsprogram bør indeholde en omfattende
udredning. Heri bør indgå udredning af
psykiatriske, psykologiske og medicinske problemer
samt indlæringsvanskeligheder, familiens
funktionsevne (forældreevne) og andre
aspekter af den unges liv.
K A P I T E L 1 4 215