Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Familiebaserede interventioner
Familiebaserede interventioner er samtalebaserede
behandlingsformer, der inddrager klientens
familie ud fra en terapeutisk forståelsesramme,
hvor unges misbrug kædes sammen
med utilpassede og dysfunktionelle mønstre i
familien. Nogle mener, at disse mønstre direkte
er årsag til, at den unge har udviklet et misbrug.
291 Andre mener, at man ikke direkte kan
give disse mønstre skylden for misbruget, men
at opløsningen af de dysfunktionelle mønstre er
en forudsætning for at hjælpe den unge ud af
misbruget.
En række forskellige effektive metoder har det
fælles mål at ændre samspillet i familien ved at
fokusere på kommunikation, regler, roller, rutiner,
hierarki og grænser, så parterne bliver
bedre til at løse konflikter, få noget godt ud af
følelsesmæssige sammenhænge og udvikle forældre-
og problemløsningsevner. Samtidig skal
de lære at håndtere livscyklus-overgangene, der
er forbundet med udviklingen fra barn til voksen
og fra småbørnsforælder til teenageforælder.
292 Den type behandling kan eksempelvis
bestå i, at man træner familien i at holde øje
med risikofyldt adfærd eller i at forstærke
ansvarlig adfærd, når de møder den hos de
enkelte familiemedlemmer. 293
Mere ressourcekrævende behandlingsformer
som multisystemisk terapi og især multidimensionel
familieterapi inddrager i stor udstrækning
såkaldt systemiske faktorer. Det er for
eksempel venner, skolelærere, bekendte fra det
kriminelle miljø, socialt netværk, som er forbundet
med de identificerede problemer, og
som skaber risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer.
294 Der findes mange måder at definere og
afgrænse, hvor langt man skal gå i involveringen
af netværk.
Den amerikanske behandlergruppe, Galvestongruppen,
arbejder med et princip om at invitere
alle de aktører med til behandlingen, der enten
er med til at definere, at der er et problem med
en given ung, eller som af den unge selv eller
andre centrale personer nævnes som værende
en del af problemet. 295 Alle disse mennesker
behøver ikke at være med til alle møder, sådan
som det ses i netværkskonferencen, men kan
enkeltvis eller i relevante grupper involveres
over tid i behandlingsforløbet.
En del af de allerede udviklede familiebehandlingsmetoder
er endnu ikke dokumenterede i
forhold til unge med misbrugsproblemer, men
metoderne er lovende. Andre er imidlertid veldokumenterede
og peger på, at familiebaseret
behandling er bedre end standardbehandling.
Det gælder såvel engagement og fastholdelse i
behandling som produktion af de største og
mest stabile reduktioner i forbrug af rusmidler
samt relaterede problemer i for eksempel skole
og familie. 296
Blandt de familiebaserede behandlingsformer
står den multidimensionale familieterapi indtil
videre bedst, hvad angår dokumenteret effekt.
Her er der både statistisk og klinisk væsentlige
forandringer umiddelbart efter behandlingen,
men også ved opfølgning efter et år. 297 Også korterevarende
strategisk familieterapi ser ud til at
være effektiv. Her mangler dog endnu forsk-
K A P I T E L 1 4 213