Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

16.02.2015 Views

le, følelsesmæssige og sociale færdigheder som voksne og ofte heller ikke på niveau med jævnaldrende. Nye undersøgelser viser ikke overraskende, at unge får mere ud af behandlingsinterventioner, der er udviklet specielt til unge, end de får af den traditionelle voksenbehandling. 286 De helt unge er generelt mindre motiverede for forandringer, end voksne er. De kobler sjældent deres problemer sammen med misbruget. Der ligger derfor en særlig vigtig opgave i forhold til - indledningsvis og løbende – at skabe den motivation, der kræves for, at den unge kan involvere sig i og få et udbytte af behandlingen. Skolegang og tætte relationer til familie og venner har en særlig betydning i ungdommen, og unge med misbrugsproblemer har behov for hjælp til at bevare og udvikle disse relationer. 287 Og inddragelse af familie, venner og netværk ser ud til at være en effektiv måde at hjælpe de helt unge på. Unge, der idømmes ungdomssanktion, kommer tilsyneladende fra mere socialt belastede sammenhænge end andre unge med misbrugsproblemer. Mange af disse unge har ikke længere tillid til voksne, og det er derfor særligt vigtigt at fokusere på at skabe et socialt bæredygtigt netværk. Historisk tilbageblik Behandlingen af unge misbrugere er forskningsmæssigt en ung tradition, der begyndte at tage form omkring 1990. I begyndelsen af 1990’erne kom en af de første omfattende undersøgelser af effekten af forskellige behandlingsformer. Den konkluderede, at det havde en bedre effekt at behandle end at lade være, men at grundlaget for at sammenligne effekten af forskellige interventioner ikke var til stede. 288 I sidste halvdel af 1990’erne blev fire oversigtsartikler offentliggjort vedrørende effekten af behandling af unge med misbrugsproblemer. Samtlige konkluderer, at familieterapi er mere lovende end behandlingsformer, hvor kun den unge selv behandles. Men heller ikke i disse artikler kunne definitive resultater påvises. 289 I perioden 1998 - 2001 forsøgte en række forskergrupper at kvalificere resultaterne. Her blev familiebaseret terapi og kognitiv adfærdsterapi fremhævet som behandlingsformer, der havde dokumenteret effekt i forhold til målgruppen. At dokumentationen netop satte det fokus, skyldes også det faktum, at det primært var disse behandlingsmetoder, der blev søgt forskningsmæssigt dokumenteret. Især den familiebaserede terapi er interessant i forhold til ungdomssanktionen, idet man her ikke blot fandt en effekt i forhold til selve misbrugsproblemet, men også i forhold til familiefunktionen, skoleinvolvering og reduktion i kriminel adfærd. 290 I perioden fra 2001 og frem til i dag er der offentliggjort undersøgelser og artikler, der alle tager udgangspunkt i nye og bedre undersøgelser. Især tre behandlingstilgange er grundigt efterprøvede og forskningsmæssigt dokumenterede. Disse tre behandlingstilgange er 1) familiebaserede interventioner, 2) kognitiv adfærdsterapi og 3) korterevarende interventioner. 212 K A P I T E L 1 4

Familiebaserede interventioner Familiebaserede interventioner er samtalebaserede behandlingsformer, der inddrager klientens familie ud fra en terapeutisk forståelsesramme, hvor unges misbrug kædes sammen med utilpassede og dysfunktionelle mønstre i familien. Nogle mener, at disse mønstre direkte er årsag til, at den unge har udviklet et misbrug. 291 Andre mener, at man ikke direkte kan give disse mønstre skylden for misbruget, men at opløsningen af de dysfunktionelle mønstre er en forudsætning for at hjælpe den unge ud af misbruget. En række forskellige effektive metoder har det fælles mål at ændre samspillet i familien ved at fokusere på kommunikation, regler, roller, rutiner, hierarki og grænser, så parterne bliver bedre til at løse konflikter, få noget godt ud af følelsesmæssige sammenhænge og udvikle forældre- og problemløsningsevner. Samtidig skal de lære at håndtere livscyklus-overgangene, der er forbundet med udviklingen fra barn til voksen og fra småbørnsforælder til teenageforælder. 292 Den type behandling kan eksempelvis bestå i, at man træner familien i at holde øje med risikofyldt adfærd eller i at forstærke ansvarlig adfærd, når de møder den hos de enkelte familiemedlemmer. 293 Mere ressourcekrævende behandlingsformer som multisystemisk terapi og især multidimensionel familieterapi inddrager i stor udstrækning såkaldt systemiske faktorer. Det er for eksempel venner, skolelærere, bekendte fra det kriminelle miljø, socialt netværk, som er forbundet med de identificerede problemer, og som skaber risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. 294 Der findes mange måder at definere og afgrænse, hvor langt man skal gå i involveringen af netværk. Den amerikanske behandlergruppe, Galvestongruppen, arbejder med et princip om at invitere alle de aktører med til behandlingen, der enten er med til at definere, at der er et problem med en given ung, eller som af den unge selv eller andre centrale personer nævnes som værende en del af problemet. 295 Alle disse mennesker behøver ikke at være med til alle møder, sådan som det ses i netværkskonferencen, men kan enkeltvis eller i relevante grupper involveres over tid i behandlingsforløbet. En del af de allerede udviklede familiebehandlingsmetoder er endnu ikke dokumenterede i forhold til unge med misbrugsproblemer, men metoderne er lovende. Andre er imidlertid veldokumenterede og peger på, at familiebaseret behandling er bedre end standardbehandling. Det gælder såvel engagement og fastholdelse i behandling som produktion af de største og mest stabile reduktioner i forbrug af rusmidler samt relaterede problemer i for eksempel skole og familie. 296 Blandt de familiebaserede behandlingsformer står den multidimensionale familieterapi indtil videre bedst, hvad angår dokumenteret effekt. Her er der både statistisk og klinisk væsentlige forandringer umiddelbart efter behandlingen, men også ved opfølgning efter et år. 297 Også korterevarende strategisk familieterapi ser ud til at være effektiv. Her mangler dog endnu forsk- K A P I T E L 1 4 213

le, følelsesmæssige og sociale færdigheder som<br />

voksne og ofte heller ikke på niveau med jævnaldrende.<br />

Nye undersøgelser viser ikke overraskende,<br />

at unge får mere ud af behandlingsinterventioner,<br />

der er udviklet specielt til unge,<br />

end de får af den traditionelle voksenbehandling.<br />

286<br />

De helt unge er generelt mindre motiverede for<br />

forandringer, end voksne er. De kobler sjældent<br />

deres problemer sammen med misbruget. Der<br />

ligger derfor en særlig vigtig opgave i forhold til<br />

- indledningsvis og løbende – at skabe den motivation,<br />

der kræves for, at den unge kan involvere<br />

sig i og få et udbytte af behandlingen.<br />

Skolegang og tætte relationer til familie og venner<br />

har en særlig betydning i ungdommen, og<br />

unge med misbrugsproblemer har behov for<br />

hjælp til at bevare og udvikle disse relationer. 287<br />

Og inddragelse af familie, venner og netværk ser<br />

ud til at være en effektiv måde at hjælpe de helt<br />

unge på. Unge, der idømmes ungdomssanktion,<br />

kommer tilsyneladende fra mere socialt belastede<br />

sammenhænge end andre unge med misbrugsproblemer.<br />

Mange af disse unge har ikke<br />

længere tillid til voksne, og det er derfor særligt<br />

vigtigt at fokusere på at skabe et socialt bæredygtigt<br />

netværk.<br />

Historisk tilbageblik<br />

Behandlingen af unge misbrugere er forskningsmæssigt<br />

en ung tradition, der begyndte at tage<br />

form omkring 1990. I begyndelsen af 1990’erne<br />

kom en af de første omfattende undersøgelser af<br />

effekten af forskellige behandlingsformer. Den<br />

konkluderede, at det havde en bedre effekt at<br />

behandle end at lade være, men at grundlaget<br />

for at sammenligne effekten af forskellige interventioner<br />

ikke var til stede. 288<br />

I sidste halvdel af 1990’erne blev fire oversigtsartikler<br />

offentliggjort vedrørende effekten af<br />

behandling af unge med misbrugsproblemer.<br />

Samtlige konkluderer, at familieterapi er mere<br />

lovende end behandlingsformer, hvor kun den<br />

unge selv behandles. Men heller ikke i disse<br />

artikler kunne definitive resultater påvises. 289<br />

I perioden 1998 - 2001 forsøgte en række forskergrupper<br />

at kvalificere resultaterne. Her blev<br />

familiebaseret terapi og kognitiv adfærdsterapi<br />

fremhævet som behandlingsformer, der havde<br />

dokumenteret effekt i forhold til målgruppen.<br />

At dokumentationen netop satte det fokus, skyldes<br />

også det faktum, at det primært var disse<br />

behandlingsmetoder, der blev søgt forskningsmæssigt<br />

dokumenteret.<br />

Især den familiebaserede terapi er interessant i<br />

forhold til ungdomssanktionen, idet man her<br />

ikke blot fandt en effekt i forhold til selve misbrugsproblemet,<br />

men også i forhold til familiefunktionen,<br />

skoleinvolvering og reduktion i kriminel<br />

adfærd. 290<br />

I perioden fra 2001 og frem til i dag er der<br />

offentliggjort undersøgelser og artikler, der alle<br />

tager udgangspunkt i nye og bedre undersøgelser.<br />

Især tre behandlingstilgange er grundigt<br />

efterprøvede og forskningsmæssigt dokumenterede.<br />

Disse tre behandlingstilgange er 1) familiebaserede<br />

interventioner, 2) kognitiv adfærdsterapi<br />

og 3) korterevarende interventioner.<br />

212 K A P I T E L 1 4

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!