Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

le, følelsesmæssige og sociale færdigheder som
voksne og ofte heller ikke på niveau med jævnaldrende.
Nye undersøgelser viser ikke overraskende,
at unge får mere ud af behandlingsinterventioner,
der er udviklet specielt til unge,
end de får af den traditionelle voksenbehandling.
286
De helt unge er generelt mindre motiverede for
forandringer, end voksne er. De kobler sjældent
deres problemer sammen med misbruget. Der
ligger derfor en særlig vigtig opgave i forhold til
- indledningsvis og løbende – at skabe den motivation,
der kræves for, at den unge kan involvere
sig i og få et udbytte af behandlingen.
Skolegang og tætte relationer til familie og venner
har en særlig betydning i ungdommen, og
unge med misbrugsproblemer har behov for
hjælp til at bevare og udvikle disse relationer. 287
Og inddragelse af familie, venner og netværk ser
ud til at være en effektiv måde at hjælpe de helt
unge på. Unge, der idømmes ungdomssanktion,
kommer tilsyneladende fra mere socialt belastede
sammenhænge end andre unge med misbrugsproblemer.
Mange af disse unge har ikke
længere tillid til voksne, og det er derfor særligt
vigtigt at fokusere på at skabe et socialt bæredygtigt
netværk.
Historisk tilbageblik
Behandlingen af unge misbrugere er forskningsmæssigt
en ung tradition, der begyndte at tage
form omkring 1990. I begyndelsen af 1990’erne
kom en af de første omfattende undersøgelser af
effekten af forskellige behandlingsformer. Den
konkluderede, at det havde en bedre effekt at
behandle end at lade være, men at grundlaget
for at sammenligne effekten af forskellige interventioner
ikke var til stede. 288
I sidste halvdel af 1990’erne blev fire oversigtsartikler
offentliggjort vedrørende effekten af
behandling af unge med misbrugsproblemer.
Samtlige konkluderer, at familieterapi er mere
lovende end behandlingsformer, hvor kun den
unge selv behandles. Men heller ikke i disse
artikler kunne definitive resultater påvises. 289
I perioden 1998 - 2001 forsøgte en række forskergrupper
at kvalificere resultaterne. Her blev
familiebaseret terapi og kognitiv adfærdsterapi
fremhævet som behandlingsformer, der havde
dokumenteret effekt i forhold til målgruppen.
At dokumentationen netop satte det fokus, skyldes
også det faktum, at det primært var disse
behandlingsmetoder, der blev søgt forskningsmæssigt
dokumenteret.
Især den familiebaserede terapi er interessant i
forhold til ungdomssanktionen, idet man her
ikke blot fandt en effekt i forhold til selve misbrugsproblemet,
men også i forhold til familiefunktionen,
skoleinvolvering og reduktion i kriminel
adfærd. 290
I perioden fra 2001 og frem til i dag er der
offentliggjort undersøgelser og artikler, der alle
tager udgangspunkt i nye og bedre undersøgelser.
Især tre behandlingstilgange er grundigt
efterprøvede og forskningsmæssigt dokumenterede.
Disse tre behandlingstilgange er 1) familiebaserede
interventioner, 2) kognitiv adfærdsterapi
og 3) korterevarende interventioner.
212 K A P I T E L 1 4