Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen
sociale indsats, der skal afhjælpe stofmisbrugerens problemer. Lægelig behandling af alkoholmisbrug Tilsvarende som med behandling for stofmisbrug skal kommunerne, jf. sundhedslovens § 141 tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Kommunen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, eller private institutioner. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v. til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Det viser forskning og undersøgelser Af flere grunde er misbrugsproblematikken interessant. For det første ser det ud til, at det lige som i resten af samfundet 277 er vanskeligt at få identificeret og behandlet unge med et misbrugsproblem inden for rammerne af ungdomssanktionen. Personale på sikrede institutioner oplyser, at misbrugsbehandling oftest består i medicinsk tilsyn og behandling af praktiserende læge, hvis den unge har behandlingskrævende abstinenser. En undersøgelse, som Justitsministeriet har foretaget af de første 148 idømte sanktioner, viser, at ca. 1/3 af de unge på et tidspunkt i løbet af de tre faser havde et registreret misbrugsproblem. Kun mellem 5 og 10 % modtog egentlig misbrugsbehandling. I 1. og 2. sanktionsfase er personalet tilbøjelige til at mene, at størsteparten af de unge – om ikke alle – har et misbrugsproblem i perioden op til anbringelsen i den sikrede institution. I nogle tilfælde gælder det også under gennemførelsen af sanktionen, hvilket bekræftes af en undersøgelse af de sikrede institutioner. 278 Set alene ud fra et behandlingsperspektiv ser det således ud til, at en ny form for indsats er nødvendig, hvis et misbrug hos en ung overhovedet skal synliggøres og efterfølgende behandles. Sammenhæng mellem misbrug og kriminel adfærd Ud over et snævert behandlingsperspektiv er der sandsynligvis en sammenhæng mellem misbrugsproblemer og kriminel adfærd. Mange af de unge på sikrede institutioner – også dem, der idømmes ungdomssanktion – var under påvirkning af rusmidler, da de begik kriminaliteten. Årsagen til uoverensstemmelserne kan være, at kriminalitet dækker over forskellige delområder. En del kriminalitet har til formål at finansiere selve misbruget. Der kan være tale om ikke voldelige indbrud, men der kan også være tale om væbnede røverier – former for kriminelle handlinger, som der er en tendens til, at den unge ikke udfører efter behandlingen. 210 K A P I T E L 1 4
Andre former for voldelig kriminalitet hænger mere direkte sammen med indtagelse af rusmidler. Både udviklingshæmmede, mennesker med posttraumatisk stress (PTSD) og mennesker med psykiatriske diagnoser begår mere kriminalitet, når de samtidig har et misbrug af et eller flere rusmidler. 279 Der findes dokumentation for en sammenhæng mellem rusmiddelmisbrug og psykiske problemer 280 og mellem kombinationen af psykiske lidelser, misbrug og øget voldskriminalitet. 281 Behandling reducerer kriminalitet En undersøgelse fra 2001 viser, at der blandt unge indblandet i kriminelle aktiviteter gennem 12 måneder op til et misbrugsbehandlingsforløb forekom tydelig reduktion i nye forbrydelser inden for en opfølgningsperiode på 12 måneder. Det hang sammen med reduktion i alkohol- og/eller hashforbrug som følge af misbrugsbehandling. 282 I behandlingsprogrammet deltog både unge, der var under opsyn af den lokale kriminalforsorg, og unge uden for kriminalforsorgen. Blandt de unge, der var i behandlingssystemet via kriminalforsorgen, rapporterede 68 % før behandlingen, at de havde deltaget i stofrelateret kriminalitet. Dette tal faldt til 27 % ved opfølgningsperiodens afslutning. For gruppen af unge uden for forsorgens regi rapporterede 49 % om stofrelateret kriminalitet før behanlingen, og 22% rapporterede ved opfølgningsperiodens afslutning om ny kriminalitet efter deltagelse i behandlingsforløbet. I forhold til kriminalitet, der ikke var direkte relateret til stoffer, var der ligeledes et fald efter afsluttet behandling. Reduktionen i alkohol- og hashforbrug viste sig at være meget stærke indikatorer på nedsat stofrelateret kriminalitet. I undersøgelsen var der ikke tale om et højt struktureret, forskningsbaseret behandlingseksperiment. Man havde blot fulgt et stort antal unge gennem eksisterende ambulante tilbud såvel som døgntilbud i fire store byer. Der er altså dokumentation for en sammenhæng mellem misbrugsbehandling og kraftig reduktion i kriminel adfærd, og fokus på misbrugsbehandling blandt de unge i ungdomssanktion er således ikke kun et spørgsmål om at give hjælp til at komme ud af et invaliderende misbrug. Det er også et spørgsmål om, at behandling virker stærkt dæmpende på den adfærd, der har bragt dem til en ungdomssanktion. Men hvilken behandling skal man tilbyde de unge? Virksomme behandlingsmetoder Unge med misbrugsproblemer adskiller sig fra voksne misbrugere med hensyn til misbrugsmønster og med hensyn til motivation, afhængighed, problemkompleks og interesser. Det er derfor vigtigt at have kendskab til de unges særlige behandlingsbehov. 283 Unge under 18 år er ikke færdigudviklede kognitivt, følelsesmæssigt, socialt eller fysisk og er særligt sårbare over for længere tids forbrug af alkohol og illegale rusmidler. 284 De helt unge med et alvorligt misbrug har eksempelvis højere rater af dobbeltdiagnoser end voksne. De er ligeledes mere sårbare i forhold til at udvikle afhængighed. 285 Det har betydning for, hvordan de kan indgå i et behandlingsforløb, hvor man må tage højde for, at de ikke har de samme menta- K A P I T E L 1 4 211
- Page 160 and 161: Gennemgående for samarbejdet er, a
- Page 162 and 163: I TABUKA 185 (tidligere anbragtes b
- Page 164 and 165: En faglig systematisk model Der er
- Page 166 and 167: Noter til kapitel 11 162. Justitsmi
- Page 168 and 169: 168
- Page 170 and 171: 170
- Page 172 and 173: ække afgørelser i henhold til ser
- Page 174 and 175: vejlede - ikke bare når der træff
- Page 176 and 177: unge og deres forældre skal føle
- Page 178 and 179: Aftaler og beslutninger skal træff
- Page 180 and 181: følgende vender tilbage til sit op
- Page 182 and 183: Undersøgelsen viste, at omkring 50
- Page 184 and 185: Samtaler med de unge Udgangspunktet
- Page 186 and 187: Familierådslagning Familierådslag
- Page 188 and 189: 188
- Page 190 and 191: l Lærerne på den sikrede institut
- Page 192 and 193: Elever, for hvem prøveaflæggelse
- Page 194 and 195: Vejledning Når en person over 18
- Page 196 and 197: hvorefter han varetægtsfængsles,
- Page 198 and 199: uensartet praksis på de sikrede in
- Page 200 and 201: Tilrettelæggelse af uddannelsesfor
- Page 202 and 203: såkaldte virksomhedscentre. 274 Ce
- Page 204 and 205: Noter til kapitel 13 230. Lov nr 54
- Page 206 and 207: 206
- Page 208 and 209: Ved udredning har det afgørende be
- Page 212 and 213: le, følelsesmæssige og sociale f
- Page 214 and 215: ningsmæssig dokumentation. Forsker
- Page 216 and 217: En omfattende, integreret behandlin
- Page 218 and 219: Motivation for behandling Udredning
- Page 220 and 221: Noter til kapitel 14 275. I Danmark
- Page 222 and 223: 222
- Page 224 and 225: årsag til forskellige problemer se
- Page 226 and 227: Særlig sikret afdeling til unge me
- Page 228 and 229: Unge kriminelle med etnisk minorite
- Page 230 and 231: Uddrag af den svenske ADAD- Udredni
- Page 232 and 233: Visitationskriterier til Grenen - D
- Page 234 and 235: 234
- Page 236 and 237: Sammenhæng og koordinering Der kan
- Page 238 and 239: Det er en betingelse for at få hj
- Page 240 and 241: opfølgninger på ungdomssanktionen
- Page 242 and 243: Tjekliste for den gode skriftlige o
- Page 244 and 245: Bro mellem børne- og voksenforvalt
- Page 246 and 247: Koordinator Forældre Sagsbehandler
- Page 248 and 249: selv eller andre. l Magtanvendelse
- Page 250 and 251: der, at længstetiden for foranstal
- Page 252 and 253: De unge oplever overførsel som en
- Page 254 and 255: Tabel 17.4. Primære årsag til ove
- Page 256 and 257: til et forsøg på at matche den un
- Page 258 and 259: Noter til kapitel 17 359. Cirk. nr.
Andre former for voldelig kriminalitet hænger<br />
mere direkte sammen med indtagelse af rusmidler.<br />
Både udviklingshæmmede, mennesker<br />
med posttraumatisk stress (PTSD) og mennesker<br />
med psykiatriske diagnoser begår mere kriminalitet,<br />
når de samtidig har et misbrug af et<br />
eller flere rusmidler. 279 Der findes dokumentation<br />
for en sammenhæng mellem rusmiddelmisbrug<br />
og psykiske problemer 280 og mellem<br />
kombinationen af psykiske lidelser, misbrug og<br />
øget voldskriminalitet. 281<br />
Behandling reducerer kriminalitet<br />
En undersøgelse fra 2001 viser, at der blandt<br />
unge indblandet i kriminelle aktiviteter gennem<br />
12 måneder op til et misbrugsbehandlingsforløb<br />
forekom tydelig reduktion i nye forbrydelser<br />
inden for en opfølgningsperiode på 12<br />
måneder. Det hang sammen med reduktion i<br />
alkohol- og/eller hashforbrug som følge af misbrugsbehandling.<br />
282 I behandlingsprogrammet<br />
deltog både unge, der var under opsyn af den<br />
lokale kriminalforsorg, og unge uden for kriminalforsorgen.<br />
Blandt de unge, der var i behandlingssystemet<br />
via kriminalforsorgen, rapporterede<br />
68 % før behandlingen, at de havde deltaget i<br />
stofrelateret kriminalitet. Dette tal faldt til 27 %<br />
ved opfølgningsperiodens afslutning. For gruppen<br />
af unge uden for forsorgens regi rapporterede<br />
49 % om stofrelateret kriminalitet før behanlingen,<br />
og 22% rapporterede ved opfølgningsperiodens<br />
afslutning om ny kriminalitet<br />
efter deltagelse i behandlingsforløbet. I forhold<br />
til kriminalitet, der ikke var direkte relateret til<br />
stoffer, var der ligeledes et fald efter afsluttet<br />
behandling. Reduktionen i alkohol- og hashforbrug<br />
viste sig at være meget stærke indikatorer<br />
på nedsat stofrelateret kriminalitet. I undersøgelsen<br />
var der ikke tale om et højt struktureret,<br />
forskningsbaseret behandlingseksperiment.<br />
Man havde blot fulgt et stort antal unge gennem<br />
eksisterende ambulante tilbud såvel som døgntilbud<br />
i fire store byer.<br />
Der er altså dokumentation for en sammenhæng<br />
mellem misbrugsbehandling og kraftig<br />
reduktion i kriminel adfærd, og fokus på misbrugsbehandling<br />
blandt de unge i ungdomssanktion<br />
er således ikke kun et spørgsmål om at<br />
give hjælp til at komme ud af et invaliderende<br />
misbrug. Det er også et spørgsmål om, at<br />
behandling virker stærkt dæmpende på den<br />
adfærd, der har bragt dem til en ungdomssanktion.<br />
Men hvilken behandling skal man tilbyde<br />
de unge?<br />
Virksomme behandlingsmetoder<br />
Unge med misbrugsproblemer adskiller sig fra<br />
voksne misbrugere med hensyn til misbrugsmønster<br />
og med hensyn til motivation, afhængighed,<br />
problemkompleks og interesser. Det er<br />
derfor vigtigt at have kendskab til de unges særlige<br />
behandlingsbehov. 283<br />
Unge under 18 år er ikke færdigudviklede kognitivt,<br />
følelsesmæssigt, socialt eller fysisk og er<br />
særligt sårbare over for længere tids forbrug af<br />
alkohol og illegale rusmidler. 284 De helt unge<br />
med et alvorligt misbrug har eksempelvis højere<br />
rater af dobbeltdiagnoser end voksne. De er ligeledes<br />
mere sårbare i forhold til at udvikle afhængighed.<br />
285 Det har betydning for, hvordan de<br />
kan indgå i et behandlingsforløb, hvor man må<br />
tage højde for, at de ikke har de samme menta-<br />
K A P I T E L 1 4 211