Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

Kapitel 1. Styrkelse af ungdomssanktionen
I foråret 2001 vedtog Folketinget lovforslaget om
den særlige ungdomssanktion, som unge kan
idømmes, når de har begået alvorlig kriminalitet.
Ungdomssanktionen er et alternativ til traditionel,
ubetinget fængselsstraf. Der er tale om en
dom til en toårig struktureret, kontrolleret socialpædagogisk
behandling i tre faser under tilsyn
af de kommunale myndigheder.
Adskillige undersøgelser og evalueringer af
sanktionsforløbene er gennemført siden 2001.
Socialforskningsinstituttet har bl.a. foretaget en
kvalitativ evaluering baseret på interviews med
nogle af de unge og med personale i institutioner
og kommuner.
Resultaterne af evalueringen, der blev offentliggjort
i 2005, pegede på en række områder, hvor
der var behov for at styrke ungdomssanktionen.
Det viste sig for eksempel at være svært at skabe
indhold i og sammenhæng mellem ungdomssanktionens
tre faser.
Det er kommunerne, der har ansvaret for - i samarbejde
med relevante aktører - at skabe det nødvendige
indhold i ungdomssanktionen. Imid lertid
mangler der i nogen grad viden og erfaring
på området, da en del kommuner kun sjældent
beskæftiger sig med sanktionsforløb.
Evalueringen viste således, at de udredninger og
handleplaner, som skulle sikre indhold i og sammenhæng
mellem faserne, ofte ikke var udarbejdet
eller var mangelfulde, hvilket kan have
haft betydning for den efterfølgende indsats.
Ligeledes peger evalueringen på, at de unge og
deres forældre ikke i tilstrækkelig grad er blevet
inddraget i beslutningerne. Det giver en negativ
holdning og manglende motivation hos de
unge, og de bliver modspillere i stedet for medspillere.
På baggrund af evalueringen fra Social forskningsinstituttet
nedsatte socialministeren i
efteråret 2005 en ekspertgruppe, som i 2006
kom med en række anbefalinger vedrørende
indholdet i ungdomssanktionen.
Ung om personalet på en sikret institution:
"Jeg kunne tænke bedre derinde over mit liv. Det var
også det, at jeg var væk fra min familie for første
gang. Og personalet de hjælper meget og prøver og
snakke med én. Du skal forstå, at man er jo rigtig
meget sammen derinde, hele tiden. Så pædagogerne
er ikke bare ligeglade. De kom i kontakt med mig, de
var ikke kolde overhovedet. De prøvede hele tiden at
snakke med mig."
(Vestsjællands Amt (2006), Brugerunder søgelse
– Bakkegården, s. 19)
K A P I T E L 1 21