Endelige opsætning:Layout 1 - Socialstyrelsen

koordineret indsats. De unge, der er omfattet af
bestemmelsen, er bl.a. unge, der har et misbrug
af hash eller andre stoffer.
Når der udarbejdes en undersøgelse efter § 50
efterfulgt af en handleplan efter § 140, stk. 1, for
eksempel i forbindelse med en indstilling til
ungdomssanktionen, bør der være særlig
opmærksomhed på eventuelle misbrugsproblemer,
der kræver behandling. Hvis § 50 undersøgelsen
viser, at den unge har et behandlingskrævende
misbrug, skal handleplanen tillige
opfylde de krav, der stilles til en handleplan
efter § 140, stk. 2. Den skal beskrive den behandling,
der skal iværksættes, og den nødvendige
støtte. Herunder skal det nævnes, hvilke former
for støtte, kommunen vil iværksætte.
Behandlingsgaranti
En mindre del af unge med misbrugsproblemer
er omfattet af en egentlig garanti for en hurtig
indsats – den sociale behandlingsgaranti, der
fremgår af servicelovens § 101. Senest 14 dage
efter, at anmodningen er modtaget hos kommunen,
skal et behandlingstilbud sættes i værk. For
unge under 18 år er det enten den unge eller forældrene,
der kan anmode herom. Iværksættelse
af behandling kræver samtykke fra forældremyndigheden
samt den unge, der er fyldt 15 år.
Den sociale behandlingsgaranti dækker i de særlige
tilfælde, hvor stofmisbruget har udviklet sig
sådan, at de unge ikke kan modtage almindelig
støtte i forhold til servicelovens tilbud til børn
og unge, før en behandling er sat i værk.
Målgruppen er unge, som på grund af stofmisbruget
har alvorlige sociale og adfærdsmæssige
problemer, der medfører, at de ikke kan fungere
i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller
skole. Der er tale om unge med sociale, fysiske
og/eller psykiske skader forårsaget af misbruget.
Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om misbruget
er af en så alvorlig karakter, at der skal
iværksættes et tilbud inden 14 dage.
Lægelig behandling af stofmisbrug
Med kommunalreformen er det blevet kommunernes
ansvar at tilbyde vederlagsfri lægelig
behandling med euforiserende stoffer (substitutionsbehandling)
til stofmisbrugere jf. sundhedslovens
§ 142. Substitutionsbehandlingen
forudsættes at være en integreret del af den
enkelte kommunes samlede behandlings- og
omsorgstilbud til stofmisbrugere og giver ikke
den enkelte stofmisbruger ret til frit valg af
behandlingssted. Adgang til behandlingen kan
alene opnås gennem den kommune, hvor stofmisbrugeren
har bopæl. Substitutions behandling
er kun relevant i tilfælde af længerevarende
afhængighed af heroin eller andre opioider, og
det vil kun undtagelsesvist være relevant for
denne gruppe unge.
Det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge
behandlingsindsatsen, men kommunen
kan løse opgaven enten ved at etablere behandlingstilbud
på egne institutioner eller ved indgåelse
af aftaler herom med andre kommuner,
regionsråd eller private institutioner.
Kommunalbestyrelsen bør ved afgørelsen af,
hvorvidt og i hvilken udstrækning behandlingen
skal overlades til andre, lægge betydelig
vægt på at sikre den fornødne sammenhæng
mellem den lægelige behandling og den øvrige
K A P I T E L 1 4 209